De tights i altid spørger efter – nu med link!

Sponsoreret af Ellos, indeholder reklamelinks

adidas2 adidas3 adidas4

Hoodie (udsolgt i grå, men findes i sort) 499 // Tights 349 // Sneakers 799 (normale i størrelsen)

I skrivende stund sidder jeg i Grækenland, det er tidligt og jeg har sovet elendigt – det gør jeg altid første nat et nyt sted, kender du ikke det? Jeg har pakket træningstøj, men jeg ved ærlig talt ikke om jeg får det brugt. I hvert fald ikke i dag, hvor min far og jeg skal på eventyr i bjergene på scooter. Jeg glæder mig! Det er i øvrigt en perfekt måde at få sol på – min far kører så jeg holder om ham, får vind så jeg ikke dør af varme og på den måde verdens nemmeste tanning. Med faktor 50, nuvel. Man er vel klog af skade, efterhånden.

adidas1 adidas5

Mine Adidas tights er mine all-time favorites. De sidder højt i taljen, de er lange i benene og de er af god kvalitet. Dem jeg har på, på billedet er nye og lækre – dem jeg har i forvejen er 6 år gamle (!) og trods en smule slid, så er de stadigvæk blandt mine favoritter. Jeg synes også at de sidder pænt på numsen, hvilket også er vigtigt for mig, når jeg træner. Jeg vil gerne se pæn ud, trods kalk, sved og sommetider tårer.

Jeg elsker Adidas, som bare altid virker. Det er kvalitet, det sidder godt og det er pænt. Hoodien glæder jeg mig til at bruge mere til efteråret før og efter træning og de nye sneakers er næsten så pæne, at jeg ikke vil træne i dem. Jeg kunne godt finde på at bruge dem sammen med en nederdel f.eks. Tjek hele Ellos’s sportsudvalg ud lige her! De har meget og det er til at betale!

Nu vil jeg smører mig ind i solcreme, spise græsk yoghurt med honning, drikke en god kop kaffe og tilbringe dagen bag på en scooter med mit yndlings menneske.

Sponsoreret af Ellos, indeholder reklamelinks

   

Alle mine forpulede lister

striberneDet er næppe gået din næse forbi, at jeg er single AS FUCK. Det har jeg været i snart 3 år og det går op og ned. Sommetider er det nederen – andre dage elsker jeg friheden, mulighederne, at danse solen sort uden at der er en, som venter på mig.

Jeg møder ofte mennesker, som spørger hvorfor jeg er single og om jeg er kræsen. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg er single – det er jo noget jeg til dels selv har valgt. Og jeg er nok også kræsen. Men hvem søren er ikke det, når det handler om kærlighed?

Men okay. Jeg har forsøgt at lave en liste med..kriterier om man vil. Og så kan jeg godt se, at jeg virker lidt kræsen og at mange af punkterne jo er fuldstændig ligegyldige. Here it goes. Måske du kan nikke genkendende til nogle af punkterne:

  • Han skal være over 28 år, ellers er jeg simpelthen urolig for, om han har fået løbet hornene af sig. Og så tror jeg også at jeg skal have en fyr, som har noget med sig i bagagen. For det har jeg i den grad. Og det kan han jo sagtens have som 25 årig, men det er bare sjældent jeg møder dem.
  • Han skal være højere end mig og gerne en del højere end mig. Fordi jeg er stor og stærk og føler mig for stor og stærk, hvis han er lav.
  • Han skal ville have børn. Ikke imorgen. Men en dag. Og dét vil jeg ikke gå på kompromis med.
  • Han skal (helst) have et godt forhold til sin familie – for jeg har sådan en lille familie og jeg vil så gerne have en større. Og fordi det skaber så meget drama med familiekriser, er min erfaring.
  • Han skal ikke bære smykker. Jeg tænder af på det. Hvis jeg skal være helt ærlig.
  • Han skal ikke have sæsonkort til et eller andet fodboldstadion. Jeg har fordomme omkring fodbolddrenge – indrømmet. Men jeg har også datet et par stykker og jeg griner altid hysterisk når de siger ting som “vi vandt 2-0“. Nej I gjorde ej. DE gjorde. Du gloede mens du drak øl og de professionelle spillede bold. Du var ikke en del af holdet.
  • Han skal ikke være bartender. De knalder rundt – fordi de kan (fordom, I know).
  • Han skal ikke stemme DF eller Konservativ. Grundværdierne stemmer bare ikke overens med mine. And that’s a fact.
  • Han skal kunne lide mine forældre og lide at tilbringe tid sammen med dem. For det gør jeg ofte selv og det skal der være plads til.
  • Han skal kunne noget med sine hænder (høhø). Ej sætte hylder op og lappe (min) cykel.
  • Jeg kunne i virkeligheden forsætte. Nogle af punkterne på listen er vigtige for mig, andre er totalt ligegyldige. Og bliver jeg først forelsket, så er det jo ligemeget om han har 10 tommelfingre. Da jeg lavede listen så jeg også lidt hvor fjollet nogle af punkterne var – derfor beholder jeg kun de vigtigste. Hvilke punkter kan du ikke slette fra din indre liste?

 

Men er det så det værd?

19275074_10211576493020411_4242213781481701018_n

Kære Piger, Kvinder, Mænd – Læsere.

Den seneste uges aktivitet her på bloggen, har ramt mig. Jeg er ellers hærdet efterhånden, jeg har haft bloggen i over 8 år og jeg har måtte finde mig i en del, jeg har hørt det meste, jeg er blevet kaldt diverse ting og sager. De første par år blev jeg, udover forundret over behovet for at svine mig til, ked af det og jeg husker også at have haft flere mavepiner. Dem har jeg ikke haft i nogle år.

Det er sjældent at jeg bliver rigtig ked af det – men det er jeg blevet nu. Og vinder de hadefulde piger så? Det føler de nok at de gør. Det er jeg faktisk ligeglad med. De må godt se og læse, at der rent faktisk er et menneske bag skærmen. Som også kan føle noget.

Jeg har grædt. Og jeg har sovet rigtig dårligt i nat. Og det er jeg så ked af, fordi jeg jo får så utrolig mange beskeder fra piger og kvinder (og faktisk også søde mænd), hver eneste dag, som skriver at de får så meget ud af det jeg skriver, bliver inspireret og har det langt bedre med sig selv. Det gør mig så glad – lige nu kan jeg bare slet ikke abstrahere fra, at der er piger og kvinder rundt omkring i landet som hader mig så meget, at de skriver lange, lange kommentarer. Beskylder mig for ting der ikke er sande. Kalder mig ting, jeg ikke er. Min mor og far læser min blog – og dermed også kommentarerne. Det gør mig ked af det, at de skal læse at der er nogen der kan finde på, at skrive sådan til deres datter. Det har de ikke bedt om, da jeg startede bloggen. Det har jeg ikke bedt om.

Bare den seneste uge er jeg blandt andet blevet kaldt for so, løgner, overvægtig, hyklerisk, medieliderlig og jeg er blevet beskyldt for at have et gigantisk mindreværd. Det gør mig ked af det. Jeg har kæmpet for at have det, som jeg har det i dag. Jeg har en tung historie bag mig, jeg har ændret mig siden jeg startede bloggen, jeg har valgt at alt det onde, som er hændt mig – skal jeg på en eller anden måde finde en mening i. Jeg har valgt at jeg ikke vil bruge mere kostbar tid og liv på, at hade den jeg er. Det har været hårdt, det har kostet tårer og energi. Jeg kan lide mig selv som jeg er i dag og det er så rart endelig at have det sådan. Og det vil jeg så gerne give videre.

Jeg forstår det ikke. Jeg føler at jeg kæmper en vigtig kamp – og jeg ved at der er mange af jer, søde læsere, som kan bruge det jeg skriver til noget konstruktiv i jeres liv. Og I kan tro at jeg læser alle jeres beskeder og jeg skal nok forsøge at få svaret jer alle. Og jeg sætter så stor pris på det – det må I aldrig tvivle på. Mange af jeres kærlige, hudløst ærlige og søde beskeder rører mig dybt.

Men det koster. Fordi jeg deler så meget af mig selv, hvilket jeg hverken kan eller vil gøre anderledes, så er det umuligt ikke at tage personligt.

Jeg er en meget følsom pige, jeg kan bedst lide at alle kan lide mig. Det er ikke muligt, det ved jeg godt. Men det går direkte ned i maven når jeg kan mærke, at folk hader mig. Fremmede mennesker, som jeg aldrig har mødt. Det skal jeg lige vænne mig til. Åbenbart. Jeg skal måske dobbelt imprægneres – for jeg er da ikke hærdet nok til det her.

Er det dét værd? Det vælger jeg at tro på, at det er. Nu vil jeg bruge dagen på at spraye mig med teflon.

Tak for jer, som godt kan finde ud af, at tale ordentligt. Og som jeg kan mærke vil mig det bedste. Det vil jeg tænke på ti tusinde gange i dag.

   

Kampen fortsætter

Sponsoreret af Nelly.com, indeholder reklamelinks

youforever

Uge 29 var voldsom for mig. Der skete mange dejlige ting, nuvel. Men jeg havde også ondt i maven over en kommentar på dette indlæg og igår fik jeg nok og skrev dette. Tak – i øvrigt – for jeres evige opbakning og støtte. I giver mig lyst til at fortsætte “jeg er helt almindelig og lige som jeg skal være og jeg elsker det” kampen. Tak!

Jeg synes det er en hård kamp at kæmpe. Fordi vi lever i et samfund, hvor vi konstant får smidt billeder i synet – billeder af perfekte mennesker som har den perfekte krop. Uden strækmærker, sår, hår, appelsinhud. Mennesker som ikke vejer for meget. Mennesker som er redigererede som var der ingen dag imorgen. Det er pisse svært at navigere i. Jeg har også svært ved at navigere i det, sommetider. Man bliver jo hjernevasket og tror automatisk at det er helt normalt at se sådan ud. Redigeret og uvirkeligt. Men. Jeg fortsætter. Fordi jeg kan mærke hvor vigtigt det er. Fordi I altid er så søde og skrive til mig, når kampen virker hård og umulig. Så kan jeg mærke, hvor meget det betyder for jer, at jeg gør det. Så jeg forsætter. For alt i verden. Trods mavepine og at jeg bliver kaldt alt fra medieliderlig til luder til tyk og fed. Jeg bliver ved. Tak for jer!

Jakken er heftig efterspurgt og er desværre udsolgt i sort – MEN! Lur lige den smukke pink! Den er jeg så forelsket i. Og jeg mangler jo en pink jakke…

Sponsoreret af Nelly.com, indeholder reklamelinks

Der er noget helt galt

nelly4

..med vores kropsideal. Det kan næppe komme bag på dig, at dét er min holdning. Det er klart det jeg brænder allermest for. Det er det jeg funderer over, når jeg ikke kan sove. Funderer over, hvordan jeg kan lave det om – så der ikke er piger og kvinder i verden som er kede af det og føler sig utilstrækkelige. Når jeg taler med en kvinde, som hader sin krop, så bliver jeg så ked af det, at jeg kan få lyst til at græde. Når jeg hører om kvinder med spiseforstyrrelser, så får jeg ondt i maven og jeg får lyst til, at kramme dem og sige at de er gode nok, som de er. Det ligger mig meget på sinde og jeg vil gerne bidrage til, at lave vores kultur om. Idealdyrkelse, behovet for at se perfekt ud, være perfekt, agere perfekt og altid holde øje med vægt og mål. Jeg vil ikke være med til det. Jeg vil ikke føde piger i denne verden. Det er alt for hårdt.

Jeg blev ked af det i starten af ugen. Rigtig ked af det, faktisk. Jeg græd ikke, det er sjældent dét sker (jeg har også fældet rigeligt med tårer de seneste par år.). Men jeg blev ked af det. Jeg fik ondt i maven. Fordi der er flere og flere og skriver til mig, at det er så dejligt at følge mig – fordi jeg minder dem om at tykke kvinder også kan have bikini på. Flere skriver faktisk, at jeg er frodig og overvægtig og det er dejligt at se at jeg “tør” have bikini på, i det offentlige rum. At jeg er modig.

Det er dejligt, at få at vide at kvinder rundt omkring bliver inspireret af mig og det jeg gør og det jeg skriver – men er jeg tyk? Er jeg overvægtig? Det ville jeg ikke kategorisere mig selv som værende. Ikke at ordet som sådan gør mig noget – men hvis jeg er tyk (jeg er en størrelse 36/38), hvordan har kvinder det så – som måske er en størrelse 40,42 eller måske 46?

Jeg er ikke tyk og jeg er heller ikke overvægtig. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har noget imod at blive kaldt tyk, som sådan. Hvis jeg var det. Men det er jeg ikke. Jeg ville også blive ked af, hvis jeg fik at vide at jeg var undervægtig, for det er jeg heller ikke. Jeg må indrømme at jeg synes at vores ideal og måde at se kroppe på – er ganske fucked up.

Derfor kæmper jeg dagligt en kamp for, at vi får et mere afslappet forhold til os selv og vores kroppe. Jeg kæmper for at de tynde, smukke, perfekte piger på instagram ikke bliver vores ideal og vores rettesnor. Vores mål. De er som de skal være, de perfekte piger – det er skam ikke for at bodyshame dem. Men hvis man ikke ligner netop dem og har deres mål – hvis jeg ikke ligner dem og har deres mål – så betyder det altså ikke at jeg er tyk og overvægtig. Og hvis du er tyk, hvis du er overvægtig – hvad så? Det siger jo intet om hvordan du er som person. Om du er en god veninde, en god kæreste, en god datter, en god kollega, en god mor?

Der er noget helt galt med vores syn på kroppe og særligt på “den perfekte krop”. Den findes ikke. Måske gør den, men hvorfor stile efter noget perfekt, når du i stedet kan prøve at holde af det du har – så bliver det jo netop perfekt, for dig og i din optik. Skidt pyt med hvordan andre kvinder ser ud, kig på dig selv og sammenlign dig med dig selv.

Fuck idealdyrkelsen. Vil du være med? #fuckidealet

10 ting jeg hader ved at være voksen

adult

Voksenlivet sutter sommetider. Det er da dejligt at kunne bestemme selv og spise slik til aftensmad, hvis det er dét man har lyst til (eller mælkesnitter..). Men alt det ansvar der følger med, dét kan godt være irriterende. Her er min top 10 over nederen ting ved at være voksen:

  1. Afløb i brusekabinen som skal tømmes. Fy for satan hvor er det klamt. Det er jo kun mit eget hår jeg skal hive op, men jeg får seriøst gagging fornemmelser hver eneste gang og har lyst til at græde og ringe til min far. Og ja, han har tømt det nogle gange.
  2. Tandlægeregninger. Nu har jeg heldigvis aldrig haft de store udgifter til netop dét – men jeg kan da mærke at min 2.visdomstand er på vej og den bliver nok dyr. Og det er simpelthen så top-nederen at give en tandlæge penge for at få dit tandkød til at bløde.
  3. Indkøb af kedelige ting, jeg nævner i flæng: vatpinde, opvaskemiddel, støvsugerposer, spejlrens, fnugruller, toiletpapir. Kedeligt!
  4. Forsikringer, banklån, fagforening, A-kasse, boliglån bla bla bla. Kedeligt, uinteressant og svært at tyde – i hvert fald for mig. Jeg fatter omkring 2% af den aftale jeg har med min bank og jeg ved ikke helt hvilke forsikringer jeg har. Det står på min to-do liste, i øvrigt..
  5. Det forventes at du følger med i nyhederne, lidt politik og sådan generelt hvad der sker i verden omkring dig. Jeg har ikke et fjernsyn og jeg læser meget sjældent nyheder, fordi jeg altid bliver så trist. Så du kan regne ud, hvor orienteret jeg er.. Jeg lytter dog til P3 nyhederne de fleste dage, men det er så også det jeg ved.
  6. Vasketøj.
  7. Rengøring.
  8. Selvangivelse/momsindberetning.
  9. Frygten for at du skal komme til skade. Jeg tør f.eks. ikke rulle på rulleskøjter længere, fordi jeg er bange for at brække mit håndled (så kan jeg ikke arbejde eller træne) eller anklen (så skal jeg bo hos mine forældre og havde hjælp til alt muligt. Frygten for at dø/komme til skade/have ondt. Og jeg elsker ellers at rulle på rulleskøjter. Måske dét skal på min to-do liste..
  10. Bekymringerne. Får jeg børn, bliver jeg gift, får jeg er god nok pensionsopsparing, bliver jeg lykkelig, tjener jeg nok penge, har jeg valgt den rette karriere og så videre. Jeg bruger alt for meget tankevirksomhed på bekymringer og jeg øver mig virkelig på, ikke at lade det styre mig. Dét kan godt være svært sommetider. Men jeg øver mig hver eneste dag. For der er mange bekymringer som aldrig bliver til noget.
   

Træningsprogram til din veninde og dig

14922238_10209493532587702_7730752216939266186_n

Jeg træner som bekendt helst med andre. Jeg kan godt løbe en tur alene, men når det kommer til styrketræning og crossfit, så vil jeg helst træne med andre. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst trænede alene. Det er skide kedeligt, synes jeg.

Derfor hev jeg Jeanne med til en omgang træning i fredag, inden ekstrem lækker middag på Mother, Kødbyen. Kender du den? Hvis ikke, så er den altså et besøg værd. Hvis du altså kan lide hjemmelavede pizzaer….

Vi startede med at squatte, ikke særlig tungt – men 5 sæt á 5 gentagelser. Det kan være svært at få styr på sin squat, men øv dig. Det er en fantastisk øvelse for bagdelen. Jeg squatter selv 3-4 gange om ugen og har gjort det i mange år efterhånden. Det behøver ikke at være tungt, for at være effektivt!

Derefter lavede vi en YGIG (you go I go), som betyder at én arbejder, én holder pause. Vi tog hver 10 gentagelser hver af hver øvelse før vi byttede. Pulsen er høj igennem hele denne work out, fordi pauserne er ret korte. Men den er sjov og jeg elsker at køre en work out sammen med en veninde, hvor vi er fælles om at “gennemføre” den.

YGIG:

Buy in: 100 slamballs over skulderen (ligesom her) Buy in er i øvrigt noget der stammer fra crossfit. Det er noget du skal lave for at “købe” dig ind i træningen. Ja, det lyder nok lidt skørt, men det er altså en ret fed måde at starte træningen på. Så havde vi købt os ind og den “reelle” træning kunne sættes i gang:

100 WB (se hvordan her)

100 kalorier på romaskinen

100 sit ups

100 kalorier på skierg (har i ikke sådan en til rådighed, så kan i løbe på løbebånd eller cykle)

100 push ups

100 burpess

Buy out (ja, du skal også købe dig ud!): Tabata: Planke.

Tabata er en 4 minutter lang work out, du holder planken i 20 sekunder og holder pause i 10 sekunder, indtil de 4 minutter er gået. Du kan variere den i uendelighed!

Den er god, rimelig hurtig at komme igennem og sjov at lave sammen med en veninde fordi du “kun” skal lave 10 gentagelser eller kalorier af gangen og kan heppe på din veninde, når du holder pause.

Når du er færdig kan du jo bage denne lækre gulerodskage, som Jeanne har delt opskriften på her!

 

Find en veninde #dueraldrigalene

img_4581

I sidste uge oprettede jeg facebook gruppen: “Find en veninde #dueraldrigalene“. Det gjorde jeg efter flere måneders overvejelse – og jeg skulle da have gjort det for længe siden! Allerede det første døgn kom der 1000 medlemmer. I skrivende stund er der 2000! Jeg var og er helt overvældet. Behovet har været stort og hvor er jeg glad for, at I støttede mig og bakkede mig op, da jeg spurgte jer om det var en god idé. Tak for det!

Hvad kan du bruge gruppen til? Du kan bruge gruppe til at finde en at træne sammen med. En at gå tur med. En at drikke cocktails og danse med. En at tale om de svære ting med. Du bestemmer faktisk selv, hvad du vil søge efter på gruppen.

Jeg har opfordret til at du, hvis du går ind i gruppen, ligger kortene på bordet og er ærlig omkring hvordan du har det og hvad du søger og hvorfor. Det er der så mange modige piger og kvinder som har gjort – jeg er meget rørt over jeres historier og hvordan i tager imod andres. Men hvis det er for grænseoverskridende for dig, så skriv en besked til mig på facebook eller mail, så skal jeg nok efterlyse for dig. Du er aldrig alene. Der er i hvert fald 2000 andre piger og kvinder, som også mangler en veninde.

Kys og rigtig god dag. Og tak igen. Jeg kunne ikke gøre det jeg gør, uden jer.

Ikke bikinikrop. Bare en krop i en bikini

Sponsoreret af Nelly.com, indeholder reklamelinks

nelly5 nelly4 nelly2

 Bikinitoppen er desværre udsolgt, men denne, denne og denne (som koster 31 kroner!) er ret fine synes jeg og kan kombineres med den hvide underdel (trusserne til den overdel jeg har på, på billedet kan du finde her) // Bikinitrusse

Jeg hader ordet bikinikrop. Det får mig til at føle mig forkert – fordi jeg ikke lever op til dét ideal. For mig er en bikinikrop en meget slank krop. Store bryster, smalle hofter, smalle lår, flad mave. Dét hverken kan eller vil jeg leve op til. En krop i en bikini. Det kan jeg bedre lide. Jeg håber at du i år ikke vil bruge så meget energi på, at hade din krop. Særligt ikke i en bikini. Livet er for kort til at hade din krop – den er nu engang som den er.

nelly6

Jeg har engang været i Egypten hvor der var noget nær 40 grader. Hele ugen lå jeg på stranden i shorts. Fordi jeg ikke turde vise mine lår. Da jeg kom hjem havde jeg blege lår og min selvtillid befandt sig på minus. Det har jeg tænkt meget over, siden. Jeg vil ikke ligge under for det – det er mine egne grimme tanker som gør, at jeg ikke tager mine shorts af. Og de sidste par år har jeg langsomt øvet mig – og nu kan jeg have bikini på og nyde det. Jeg tager snart til Grækenland og jeg glæder mig helt enormt til, at have bikini på og være lige præcis som jeg er. Fuck idealdyrkelsen – hvor tit ser du den “perfekte” krop som du måske stiler efter, i virkeligheden? Jeg har aldrig set sådan en. Heldigvis. Jeg kan bedre lide det helt almindelige. Tag bikini på og giv ikke en fuck! KYS!

Sponsoreret af Nelly.com, indeholder reklamelinks

   

Må man det?

gif-du

Nu er det efterhånden nogle år siden, jeg sidst befandt mig i et parforhold. Jeg har ellers været i parforhold siden jeg blev teenager – mere eller mindre. Daniel var den første, som jeg vist nok var kærester med fra jeg var 14-18 år. Så var der Jacob. Ham var jeg kærester med fra jeg var 19 år til 20 år. Og så var der Oliver. Den store. Fra jeg var 20 år til jeg var 27 år gammel. Nu er jeg snart 30 år, jeg har således været single i 2,5 år. Det er både fedt og dejligt og frit og kedeligt og ensomt og tomt.

Selvom det er et stykke tid siden jeg sidst har været optaget og har kunne sætte kryds ved boksen “i et forhold” på diverse blanketter (hvorfor skal single boksen i øvrigt hedde “enlig“?), så kan jeg da godt huske hvordan det var – det der med at have en kæreste. Og særligt én ting husker jeg, som mange af jer skriver og spørger mig om. Jeg synes forresten at I er skide søde at spørge mig, når jeg nu ellers ofte skriver ting som “jeg hader mænd” og i den grad er single på de sociale medier. Det tager jeg som en kompliment, virkelig. Jeg hader faktisk heller ikke mænd. Mange af dem er bare nogle røvhuller. I hvert fald dem jeg møder på min vej, men det kan du læse mere om her, her og her. Men tilbage til emnet – mange af jer skriver nemlig og spørger mig om det er okay at deres kærester liker andre pigers billeder. Billeder hvor pigerne ikke har så meget tøj på, vel at mærke. Og er det så det?

Jeg kan tydelig huske, hvordan jalousien føltes, når min daværende kæreste likede eller fulgte andre piger på de sociale medier. Mest fordi jeg ikke kunne forstå det – for jeg fulgte ikke nogen mænd, som jeg ikke kendte. Og jeg fulgte ikke særlig mange mænd. Ikke modeller, professionelle crosfittere, kendte skuespillere eller mænd i den dur. Slet ikke. Så jeg blev ked af det og såret, når jeg så hvad min ekskæreste likede. Men jeg kunne aldrig finde på at sige til ham, at han ikke måtte. Jeg kunne godt føle mig mindre værd og mit mindreværd fik ofte et boost, hvis han likede en virkelig smuk kvinde, som han måske i øvrigt også kendte i virkeligheden. Men når alt kommer til alt, så er det jo noget indeni mig – det handler om. Det er jo mit mindreværd, der taler højt, når det gør ondt nede i maven.

Jeg har altid været enormt jaloux. Det har jeg kæmpet meget med og arbejdet for, at gøre mindre. Jeg tror egentlig ikke at jeg ville være så jaloux i dag, hvis jeg var i et forhold. Det handler om at jeg hviler langt mere i mig selv nu og faktisk synes at jeg er et catch (ja, jeg skrev det og jeg mener det sku’ også!). Da jeg var yngre talte jeg meget med min far om det og han gav mig engang et råd, som jeg aldrig har glemt. Jeg var pisse ked af, at min kæreste læste M! blade (kan du huske dem?), jeg var vel 15 år. Jeg blev så ked af det, vred på ham og jeg gik vist også fra ham engang over det (man havde vel temperament og var umoden, fed kombination som mine forældre også havde glæde af i en periode..).

Min far sagde, at jeg skulle forestille mig at min kæreste gik på et museum og kiggede på vaser. Måske så han en vase, som han syntes var virkelig, virkelig smuk. Men det betyder jo ikke, at han ville have vasen med hjem. Og selvom at han måske gerne vil have vasen med hjem, bare for en stund, så er han måske ganske tilfreds og glad med og for den vase, som han har i forvejen. De ord har jeg haft med mig lige siden. De har hjulpet mig. For jeg kender det fra mig selv. Jeg kan se en smuk, smuk mand i indre by (der er altid smukke mænd derinde, har i lagt mærke til det?), men samtidig tænke, at han ikke er noget for mig. Jeg kan også sagtens like et billede af en flot mand på instagram, men have mere lyst til en fyr nede i Netto, som har grå joggingbukser på, men som ser sødere ud.

Jeg kan godt forstå at det kan gøre ondt, når din kæreste liker en smuk pige på de sociale medier. Men han har valgt dig – og det har ikke nødvendigvis noget med dig at gøre. Jeg tænker ikke at han nødvendigvis sammenligner dig med hende han liker, når han liker. Mænd er meget visuelle og mere end os kvinder og jeg tror ikke det betyder så meget. De ligger ikke så meget i det, for dem er det bare et like. MEN! Hvis han liker den samme pige hver gang hun deler noget og måske endda kommenterer hendes billeder, så synes jeg godt at man kan tage en snak om det – for det ville jeg blive ked af. Og det ville han nok også, hvis det var dig der gjorde det med en anden mand.

Han har valgt dig, det er dig han holder i hånden og det er jo dig han liker i virkeligheden, hver eneste dag. Men tal med ham om det, hvis det fylder meget for dig. Så kan i måske få en god snak om det – han ved måske ikke at det gør dig ked af det, så prøv at tal om det med ham. Og husk at tale udfra dig selv – altså bruge sætninger som “jeg føler”, “jeg tænker”, “for mig handler det om” – så du bruger dig selv og så føler han det ikke som et angreb.

Hilsen par-terapeuten, åbenbart.

Mine ferieplaner

kim-k

Jeg plejer jo at holde 3 ugers sommerferie – men nu hvor jeg er selvstændig ville det være helt vanvittigt. Desuden har jeg ikke samme behov for ferie, som tidligere. Jeg arbejder mere end jeg har gjort før, men det føles ikke altid som arbejde, fordi jeg elsker det jeg laver. Jeg har dog fundet et arbejde henover sommeren, så jeg kan spare ekstra op – jeg vil nemlig gerne ud og rejse til næste år. Mere om det senere.

I år er der derfor kun en uges sommerferie til mig – hvilket er ganske okay. Jeg tager til Grækenland, hvor mine forældre i forvejen holder ferie. Én uge med mine forældre, med solskin, varme, ingen planer, fetaost, brød med olie, dårlig rødvin, gode, lyse øl og dårligt wifi. Jeg glæder mig voldsomt. Jeg skal bo i en lejlighed for mig selv, 10 meter fra vandet – jeg glæder mig som et lille barn. Jeg smutter i uge 30 – men bloggen holder ikke helt ferie, men hyppigheden af indlæg vil nok falde lidt. Du er sikkert også selv på ferie og i offline humør.

Hvor skal du på ferie?

5 grunde til at jeg fortsat er motivereret omkring træning

5ting

Det er nok én af de ting, som jeg bliver spurgt mest om: hvordan fanden jeg bliver ved med at være motiveret. Og det vil jeg forsøge at svare på i dette indlæg.

Jeg har nu trænet mere eller mindre 5 gange om ugen (sommetider mere, andre mindre) siden jeg var 20 år gammel. Altså næsten 10 år (!). Og jeg har ikke rigtig haft perioder, hvor jeg ikke har trænet. Jeg havde selvfølgelig en svær periode da min lillebror døde og da kærestesorgen var værst, men jeg kom faktisk afsted. Det var sommetider en flugt, det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg kom afsted. Jeg løb faktisk en tur om lørdagen, hvor jeg om onsdagen havde fundet min lillebror død. Det siger lidt om, hvor vigtig motion og fysisk aktivitet er for mig. Og hvordan gør jeg? Hvad motiverer mig?

  1. Det sociale. Det er den vigtigste faktor når jeg taler om motivation. De er pigerne som får mig afsted. Altid! Jeg elsker at træne sammen med andre, det er så hyggeligt, sjovt og jeg får fyldt lidt op på social-kontoen. Jeg kommer sjældent afsted, hvis jeg skal træne alene, med mindre det er en løbetur. Jeg løber gerne alene fordi det giver mig ro i hovedet, det gør mig glad og jeg kan selv bestemme tempoet. Men udover mine løbeture, så er det, det sociale aspekt som motiverer mig og gør at jeg bliver ved. Derfor vil jeg råde dig til at forsøge at finde nogen piger, som gider at træne det som du træner – det er svært, hvis du ikke kender nogen, det er jeg klar over. Men prøv – meld dig til noget, hvor du ved at der er andre piger. Jeg træner fast med 3 piger som jeg mødte igennem crossfit. Vi deler samme passion og nu er vi blevet veninder privat. Vupti – 3 nye veninder!
  2. Video og foto dokumentation. Det kan være at du gerne vil tabe dig eller vil være mere muskuløs. For mig virker det meget motiverende at se videoer af, hvad jeg har kunne – og hvad jeg kan i dag. F.eks. i vægtløftning, som jeg jo dyrker, men også engang imellem tjekke, hvor hurtigt jeg egentlig løber en 5’er. Jeg bruger billeder (primært fra mit instagram feed) og videoer til at se hvad jeg har kunne og hvor jeg er lige nu. Det motiverer mig meget, særligt hvis der er noget jeg har kunne, men ikke kan længere. Sidste sommer kunne jeg f.eks. gå 4 skridt på hænder – det kan jeg ikke længere og dét motiverer mig til at ville kunne det igen. P.S.Du behøver ikke at dele dine videoer og fotos, det kan være dine helt private.
  3. Musik. Den spiller en vigtig, vigtig faktor. Jeg er ikke sikker på, at det gælder for alle. Pigerne som jeg træner med, går vist ikke så højt op i det. Men for mig kan musikken virke mega motiverende og det modsatte. Jeg kan f.eks. ikke rigtig komme op og støde over rock musik eller Burhan G. Men elektronisk, Suspekt (!!!) og decidereret dakke-dak musik (hør eksempel her) kan få mig helt op og køre. Jeg kan løfte mere og tungere, når jeg hører god musik. Jeg bliver i øvrigt drillet lidt med min musiksmag, den er virkelig også slem, sommetider. Jeg kan godt lide den her og det siger en del..
  4. Planlægning. Søndag eftermiddag eller aften bruger jeg altid 10-15 minutter på at planlægge den kommende træningsuge. Jeg har en fysisk kalender, hvor jeg skriver ned (oldschool). Jeg aftaler med pigerne hvilke dage der passer – og så kan jeg derefter planlægge mine løbeture på de dage, hvor vi ikke træne sammen. Mine løbeture bærer dog meget præg af, at jeg løber når jeg har lyst. Og det har jeg ofte på de dage, hvor jeg arbejder hjemme. Så har jeg brug for frisk luft og ro i hovedet (med dakke-dak musik, nuvel) og sved.
  5. Gør det nemt. Jeg ligger altid træningstøjet frem inden jeg går i seng. Det ligger på min stol inde i stuen, så jeg står op og tager det på, som det første. Så børster jeg tænder, hælder lidt havregryn ned hvis jeg er sulten og kører afsted. Det er dejligt at det ligger fremme, så jeg ikke skal til at finde det frem – jeg træner 5.30 om morgenen og der magter jeg ikke så meget og min hjerne fungerer dårligt de første 20-30 minutter. Det skal være så nemt som muligt. Du kan også ligge det frem, så det er det første du ser når du kommer hjem fra skole eller arbejde – hvis du træner om eftermiddagen. Eller altid have træningstøj og sko med i din bil – så det er nemt og tilgængeligt. Whatever works for you!

Træning skal være sjovt og det skal give dig noget. Om det er crossfit 3-4 gange om ugen klokken 5.30 om morgenen eller at gå en tur med hunden – det er ligemeget. Du skal gøre det, som du godt kan lide. Og i øvrigt prøve at lade være med at sammenligne dig med andre. Find din vej og stil og gør det som du godt kan lide. Det er mit bedste råd!