Shorts. Hvis jeg kan, så kan du også.

Jeg tog shorts på for første gang i mange år, i sidste uge. Jeg har aldrig haft shorts på til træning, så dét var første gang i sidste uge, hvor Josefine (min løbemakker og veninde, ikke mindst) lokkede og udfordrede mig med shorts. Det var simpelten så grænseoverskridende og jeg følte mig slet ikke godt tilpas. Det tog dog kun nogle få kilometer, så havde jeg glemt alt om det. Trods at de shorts jeg havde valgt, langsomt men sikkert kravlede længere og længere op. Nordpå. Hvis du forstår. Men jeg gjorde det og det var en lille sejr og jeg glæder mig allerede til at have shorts på igen.

Problemet er bare, at jeg kun ejer to par. Det ene par er ganske fint (trods kravleriet nordpå), det andet par er nærmest hotpants og det tør jeg da som sådan godt at træne i, spørgsmålet er bare hvor rart dét er. Så jeg er på udkig efter shorts – og har fundet nogle stykker, som jeg godt kunne tænke mig at træne i, til sommer.

shortsdone

Master Run 125 kroner // Nike 400 kroner // Nike 400 kroner // Adidas 250 kroner 

Tør du ikke? Så skal du. Du skal bare gøre det – fuck andres mening og fuck din egen. Det er rart at træne uden lange bukser på denne årstid – og du ville komme ud over dén grænse, hvis du turde. Og det tør du godt. Vi kan gøre det sammen. Jeg træner med shorts mindst én gang i denne uge. Det lover jeg! Frem med dine lækre stænger. Livet er for kort til at dække sig selv til. Kys!

Reklamelinks.

Sådan var det da hele Danmark så mig i undertøj

svane5 svane6

Sidste uge var vild. Det er nok en af de vildeste uger, som jeg nogensinde har haft. Den startede egentlig stille og roligt, jeg tog til Ystad sammen med min dejlige veninde Cat og vi fik rosinhud i spa’en og drak rosé. Om eftermiddagen skrev Morten til mig, at han ville udgive filmen om aftenen. Filmen som ham, Nico og jeg lavede sammen en fredag i min lejlighed. Morten havde præsenteret mig for hans idé nogle måneder før og jeg ved at det Morten laver, det kan jeg stå indenfor. Morten er en klog og sød fyr og jeg elskede med det samme budskabet i filmen. Jeg har selv været udsat for en del ondskabsfulde kommentarer – både igennem min blog, men også fra familie og omgangskreds og som “privat” person. Det har gjort ondt og gjort mig ked af det og dét vil jeg gerne være med til at få fokus på, så vi kan opdrage hinanden til at holde kæft, hvis vi ikke har noget ordentligt at sige.

De fleste kommentarer som står på min krop, er kommentarer som jeg har fået. Både på skrift men også mundtligt. Både af fremmede og af folk jeg elsker.

Morten udgav filmen tirsdag klokken 18.45 og allerede et kvarter efter havde den flere afspilninger, end jeg havde regnet med jeg tænkte at 100.000 var mange!). Det var en mærkelig oplevelse at sidde i Ystad og se tallene stige, blive bombarderet med mails, kommentarer, likes og følgere. Det stak helt af. Jeg kunne slet ikke følge med og min telefon gik ned et par gange i løbet af aftenen. Jeg sov ikke så godt om natten, ubevidst fyldte det rigtig meget for mig (også bevidst!), og jeg ville gerne holde øje med, om der blev ved med at være så positiv stemning omkring filmen. Jeg følte mig sårbar og nøgen og det var mærkeligt at se, at så mange mennesker så på mig, halv nøgen i min egen lejlighed. Mit hjem er, som det sikkert også er for dig, enormt privat og pludselig kunne alle kigge ind. Også de, som jeg kendte engang. Fra min fortid, gamle kollegaer, kærester, dem fra mit træningscenter, ham i min lokale Netto, fremtidige dates.

Heldigvis var de fleste (langt de fleste!) kommentarer positive og hold da op hvor fik jeg meget ros, kærlighed og god energi med på vejen. Tak for det, af hele mit hjerte.

Onsdag kom jeg hjem fra Ystad og blev stadig tæppebombet med beskeder, opkald og mails. Jeg tog ud og spiste onsdag aften og havde min telefon på lydløs, hvilket var smart, for om torsdagen stak det hele af. Jeg lavede telefon interviews og blev kimet ned af journalister samtidig med, at jeg prøvede at holde styr på mails og beskeder. Jeg gav op omkring 12 tiden og bestemte mig for, at få styr på det, når det hele var overstået. Det var som om at alle medier ville have fat i os samtidig og Morten og jeg forsøgte at få styr på det hele, men det var overvældende.

Torsdag eftermiddag tog Morten og jeg i Go’ Aften Danmark, derefter Aftenshowet og til sidst TV News. Jeg var helt smadret bagefter og jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg har sagt. Men jeg har en fornemmelse af, at det er gået godt.

Fredag vågnede jeg efter alt for lidt søvn og trænede. Jeg var presset, ikke fysisk men psykisk og jeg havde svært ved, at være tilstede og nærværende. Da jeg var færdig med at træne, satte jeg mig ned i solen og græd. Det kom helt bag på mig, men tårene sprang frem. Jeg sad alene og græd for mig selv, og det var faktisk okay. For det lettede. Jeg græd men jeg var samtidig enormt glad. Resten af fredagen tilbragte jeg i solen, hvor jeg ikke tænkte på, hvad andre tænkte om mig. For det havde jeg lige brug for.

Jeg har fået over 100 venneanmodninger, over 200 beskedanmodninger og mails med mere eller mindre halv-klamme beskeder (altså – om jeg vil have slikket mine knyster (!), vil have en trekant, vil sælge mine trusser og en del nye diller-billeder), jeg blev stoppet på gaden og en fyr tog sågar et selfie med mig i baggrunden, uden at spørge mig og så modtog jeg nogle lidt skumle opkald og dét var overvældende. Og grænseoverskridende. Jeg har fået sådan beskeder før, nuvel. Og jeg har set min del af diller billeder. Men det var voldsomt at få så mange. Dét var lidt voldsomt at kapere på én gang.

MEN. Det er vel bare en form for komplimenter. Sådan har jeg i hvert fald valgt at se på det. Og modtagelsen har været så fin og jeg har fået så mange, mange beskeder fra kvinder og mænd som er glade for, at der netop bliver sat fokus på det, at sige grimme ting til og om hinanden. Og når jeg læser sådan beskeder, så glemmer jeg ham som gerne vil slikke mine knyster. Så tak for dem – tak fordi i skriver til mig, det sætter jeg så uendelig stor pris på.

Aftenshowet kan du se lige her!

Peptalk af kvinden i mit liv

image3-1

Jeg er faktisk ikke særlig glad for det her billede. Min mor tog det af mig i lørdags, hvor vi pre-fejrede Mors dag med loppemarked, besøg hos Bodyshop og på planteskole – nogle af de ting, som min mor elsker. Og det var så hyggeligt. Jeg griner højest og mest med min mor og jeg ved slet ikke, hvordan jeg var blevet som menneske, hvis det ikke var for hende. Ikke et særlig godt menneske, for hun har i den grad givet mig vigtige værdier. Og det gjorde hun igen i lørdags, da jeg stod og var ked af min krop i en parkeringskælder midt i København.

Jeg havde taget min fine, nye kjole på – som jeg blev forelsket i lige da jeg så den. Jeg følte mig fin og flot og meget feminin. Efter vores besøg på loppemarked (det ved Frederiksberg Rådhus, det er altså virkelig godt!) tog min mor nogle billeder af mig (hun har jo en blogger-datter, så hun er vant til det efterhånden) og på vej ind til byen kiggede jeg billederne igennem og pludselig følte jeg mig helt forkert. Jeg syntes at min mave var alt for stor til kjolen og jeg følte mig tyk. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke er tyk. Så fik jeg følelsen og så blev jeg helt ked af det.

Så fandt vi en parkeringskælder og min mor parkerede bilen. Jeg steg ud og kiggede, som det første på mig selv i bilruden. På min mave, som jeg jo havde fået bildt mig ind var både tyk og stor. Da jeg kiggede i bilruden bekræftede jeg mig selv og jeg ærgede mig over, at jeg havde taget netop den kjole på. Selvom jeg få timer før følte mig vældig fin og flot.

Jeg kiggede på min mor og spurgte: “Er jeg ikke for tyk til den her, mor?“. Hun gav mig en peptalk, som så mange gange før, som altid hjælper mig og hun fungerer ofte som et spejl. Hun har altid ret og det er sommetider pisse irriterende. Men i lørdags hjalp det. Hun sagde: “Nej du er ikke for tyk, du er lige som du skal være. Vil du gerne være modeblogger eller vil du vise piger og kvinder at de er okay, selvom de måske ikke lever op til modelmålene? Det gør du så godt og det er derfor at du gør en forskel. Du ser dejlig ud i den fine kjole. Nu stopper du“.

Og det gjorde jeg så – stoppede, altså. For hun har jo ret. Jeg vil ikke leve op til noget som helst, for jeg er som jeg skal være. Og usande tanker om mig selv skulle ikke ødelægge min dag med min elskede mor. Det skal ikke have lov til, at ødelægge noget som helst.

Tænk hvis jeg havde ladet det ødelægge vores dag. Tænk hvis jeg havde siddet i solen og spist lækker frokost og kun tænkt på min “tykke” mave. Tænk hvis jeg ikke var nærværende i vores samtaler, fordi jeg tænkte på min “tykke” mave. Tænk hvis jeg var gået glip af al den kærlighed og nærhed som min mor gav mig i lørdags, fordi jeg var ulykkelig over min “tykke” mave. Og tænk så, hvis jeg brugte tid på det, hver eneste dag.

Livet er for kort. Og du er som du skal være. Altid!

Når huden er en forræder

Sponsoreret

img_4234 img_4245

Jeg er 29 år. Snart 30, faktisk. Og jeg troede ærlig talt at man var fredet for urenheder, så snart man fyldte 24 år. Men næ nej. Jeg døjer ikke som sådan med akne eller dårlig hud, men sommetider kommer der urenheder og så har de ofte inviteret deres venner med. Det er træls og det påvirker min selvtillid og jeg har ærlig talt lyst til at sidde derhjemme og have nedtur på. Jeg plejer dog at komme ud alligevel, for ofte ser du jo mest urenheder selv – men det er hamrende irriterende alligevel.

Jeg træner mange gange om ugen og jeg sveder voldsomt meget. Ofte går der lidt tid før jeg får taget mig sammen til at gå i bad (man er jo single, who cares!) og det er altså ikke skide smart for huden – der sidder jo en masse bakterier som får lov til at hygge sig). Jeg har heller ikke spist så sundt i nogle måneder, fordi jeg har hamrende travlt og fordi jeg ikke prioriterede det. Derfor døjede jeg med tilbagevendende urenheder, særligt på kinderne og i tindingerne og det var jeg ærlig talt ikke særlig begejstret for. Jeg har altid været god til at rense mit ansigt om aftenen, smøre creme på og alt det der, men jeg har ikke som sådan haft ét produkt som jeg har følt har virket, sådan kontinuerligt. En af mine veninder anbefalede mig at prøve LactoClear som indeholder probiotika – også kaldet mælkesyrebaktierer, som dermed passer til krop – fordi du allerede har dem. Mælkesyrebakterier udgør faktisk 70% af vores immunforsvar og er effektive imod uønskede bakterier (bumser!). Forkere fandt ud af at lactopad (som indgår i produkterne) effektivt rammer akne bakterien. Der er nogle ret vilde før- og efterbilleder lige her.

img_4240

LACTOClear Probiotic Skincare System (langt navn, I know) er et komplet hudplejesystem til uren hud. Det er et 3-trins system og indeholder en rens som eksfolierer (fjerner døde hudceller og dybderenser porerne) – den skal du bruge 2 gange om ugen. Jeg har også testet deres face wash, som er mild og som du kan anvende dagligt. Den udtørrer ikke og jeg synes at den får selv det tykkeste lag sminke af. Jeg oplevede lidt flere urenheder lige da jeg begyndte at bruge produkterne, men det gik væk efter 2 uger og min hud er virkelig blevet pænere og er mere i balance nu. Ansigstcremen er jeg mest begejstret for. Den indeholder lactopad (som går efter akne-bakterien) og reducerer nye urenheder. Der er vitamin E og provitamin B5 i og jeg bruger den typisk om aftenen, så den får lov til at arbejde i mit ansigt uden at jeg har sminke på. Du kan købe alle produkterne separat lige her eller købe et introduktionssæt (og teste det på egen hud) til 99 kroner lige her!

Sponsoreret

9 ting du måske ikke vidste om mig

image2-2

Kjolen kan du finde her. Der er desuden en virkelig fin bluse i samme stof og med prikker lige her.

Nu er bloggen 8 år gammel. Sikke et eventyr, jeg er så glad for min blog, jeg er så glad for jer. Det skal fejres med 9 mere eller mindre ubrugelige informationer om mig:

  1. Jeg er 164 centimeter “høj”. Jeg møder ofte læsere som troede at jeg var højere. Jeg prøver virkelig ikke at se højere ud på mine billeder, men har forvirret flere. Jeg er lille!
  2. Da jeg var barn gik jeg i en periode altid med min oldefars gamle hat, smækbukser og jeg elskede at klatre i træer og jeg var altid udenfor. Jeg havde i øvrigt kort hår og blev ofte tiltalt som værende en dreng.
  3. Min mormor var fra Sumatra og havde fregner overalt. Jeg har arvet en del af hendes og jeg hadede dem i mine teenageår, men elsker dem nu.
  4. Jeg har engang drukket en hel flaske Baileys og kastet op i den lille pose, som du får din franske hotdog i – og jeg ramte sku’! I starten, vel at mærke.
  5. Jeg har haft 3 kærester. Daniel, som var min første kærlighed i 7.klasse. Jacob, som jeg rejste til Vietnam med og Oliver – som du kender hvis du ofte læser med. Min helt store kærlighed som sluttede for snart 2,5 år siden.
  6. Jeg har været spinningsinstruktør. Jeg hørte altid dakke-dak musik (tramp, du ved) og kunne snakke trods en puls på 200. Jeg havde ofte 3 timer i træk og jeg elskede det!
  7. Jeg spiser altid noget syltet, når jeg har tømmermænd. Rødbeder og syltede agurker er jeg svært begejstrede for. Jeg har engang spist et helt glas af de der små, syltede agurker.
  8. Jeg har dumpet i matematik. Et par gange. Til eksamen i gymnasiet sad jeg til forberedelsen og grinede, fordi jeg vidste at jeg ville gå ind og dumme mig for vildt overfor to, ældre og semi-mavesure matematiske mænd. Og det var lige hvad jeg gjorde. Jeg er blevet et helt menneske trods dén oplevelse, så bare rolig. Det skal nok gå hvis du, ligesom jeg, er en hat til regning. (Du skal jo i virkeligheden kun bruge det, når du er på udsalg og alle telefoner har sku’ da en lommeregner!).
  9. Min største drøm er at få børn. Jeg tænker på det dagligt og jeg glæder mig til at det sker. For det gør det – ligemeget hvad. Om jeg så skal få dem alene.

Jeg smutter ud af landet om nogle timer, du kan følge med på instagram <3 Rigtig dejlig dag!

Status pt.

image1-2

Nu er det efterhånden nogle dage siden sidst – som en del af jer har bemærket, for jeg har fået adskillige henvendelser fra jer som spurgte om jeg var okay, om der var sket noget siden jeg ikke har blogget i nogle dage og om jeg ikke ville blogge længere. Tak for omsorgen, i øvrigt. Jeg plejer jo også at skrive hver dag, så jeg forstår godt at det har virket mærkeligt!

Jeg har det ganske fint, der er bare tryk på. Weekenden gik hurtigere end jeg fik set mig om og jeg har simpelthen ikke haft tid til, at sætte mig ned og skrive. Jeg har en maj måned som er helt vanvittig i forhold til planer og jeg glæder mig ærlig talt til, at den er slut. Det er dejlige, sjove og spændende ting jeg skal i denne måned, men det er også mange ting og jeg har vist kastet alt for mange bolde op i luften. Så imorgen trækker jeg stikket i et døgns tid, men mere om dét senere.

Jeg er ved at uddanne mig til madmentor, som jeg gerne skal være færdig med i november. Det kræver meget læsning og træning. Når jeg engang er færdig vil jeg gerne hjælpe piger og kvinder med, at få et bedre forhold til mad og til deres krop. For det tror jeg at der er mange der har brug for. Og jeg glæder mig sådan til at kunne hjælpe. Jeg har bloggen som også skal “passes” (og som gerne tager 40-45 timer om ugen), jeg har min træning (som dog ikke fylder nær så meget for tiden), jeg har et stort netværk og en stor omgangskreds – og dem vil jeg jo også gerne se. Jeg har fået sagt ja til lidt for meget i maj, men jeg håber at jeg kan skrue lidt ned for tempoet i juni måned.

Så jeg er helt okay, der er ikke sket noget og du kan tro at jeg fortsætter med at blogge. Dét elsker jeg nemlig og det er lige dér, hvor jeg kan slappe af og koble fra.

Og instagram opdaterer jeg jo altid, så du kan kigge med derinde (helsematildedk).

Rigtig god mandag!

Overser du din træning?

giff

Jeg har, som skrevet tidligere, døjet med en skade i min lænd og det har stået på, i snart 8 uger. Det går bedre og jeg skal nok komme igen og jeg er ikke så frustreret over det (længere) – for i dette tilfælde skal jeg bare være tålmodig. Men jeg har skåret kraftigt ned på min træning – min styrketræning i hvert fald.

Så jeg talte med en veninde omkring min manglende træning og at jeg føler at mister musklemasse og bliver slappere og er i dårligere form nu, end før min skade. Min veninde grinede da jeg sagde det. “Du laver jo konstant noget. Du laver sku’ da mere nu, end før du fik ondt i ryggen“, var hendes svar. Og så kom jeg til at tænke over det. Og hun har jo ret. Nok løfter jeg ikke 100 kilo for tiden, så muskelmassen falder naturligvis, men jeg laver noget fysisk hver eneste dag. Jeg træner styrketræning en gang om ugen, jeg løber gerne 2-3 gange om ugen og så cykler jeg i gennemsnit 16-20 kilometer hver eneste dag. Jeg elsker at cykle, jeg hader at betale for offentlig transport og jeg synes også at det er nemmere at cykle igennem byen. Og hvis det ikke er bevægelse og motion, så ved jeg snart ikke. Det er jo rigeligt – for at være sund og i god form. Det kan godt være at jeg ikke er i god form, i forhold til min styrketræning, fordi jeg er gået ned i vægt, men jeg er stadigvæk ekstrem aktiv og jeg har ikke en dag, hvor jeg ikke på en eller anden måde bevæger mig. Det foregår mest på cyklen for tiden, og jeg elsker det. Jeg lytter til god musik og får en masse frisk luft (lidt for meget, når jeg cykler her!).

Vi har det med at overse den form for bevægelse – fordi det ikke foregår i et træningscenter. Og det er ærgeligt. For der er jo mange af os som “kun” dyrker den form for motion. Cykler til og fra job eller studie, går ture med hunden eller med kæresten, bærer tunge Netto poser hjem og op i lejligheden på 3.sal. Det er altså også fitness. Uden medlemskab nuvel. Men det er motion og det er skide sundt for dig. Og du skal ikke glemme det. Når du nu sidder i sofaen og er ked af, at du ikke fik trænet i dag. Du har måske cyklet? Gået en tur med hunden eller båret din 10 måneder gamle baby? Dét er satme fitness for de seje. Og den skal vi ikke glemme eller underkende!

Udsalg hos Nike

at8v7539

Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvordan man udtaler Nike. Jeg siger det bare lige ud af landevejen. Og det er vel også ligemeget. Det er til gengæld ikke lige meget at der er udsalg lige nu. Og der er altid virkelig mange, lækre sager. Tjek det hele ud lige her!

Jeg har altid været glade for disse tights som lige nu koster 579 kroner (normalt 830) og denne top er en klassiker og koster lige nu 169 (sat ned fra 250 kroner). Jeg mangler en løbejakke og overvejer stærkt (satans!) at knalde denne i kurven..

Reklamelinks. 

Svedig sok

Jeg skrev om løbesko igår – og linkede i samme indlæg til de sokker som jeg anvender, når jeg løber. Og så fik jeg mails. Om hvilke sokker jeg bruger mest og hvilke jeg bedst kan lide. Det havde jeg ikke set komme – mails omkring mine sokker. Men i får hvad i beder om (i hvert fald denne gang) og jeg er kæmpe fan af løbesokkerne (det hedder nok strømper, men jeg synes at sokker er et sjovere ord at skrive) fra Stance.

soksoksok

TINA 79 kroner // Cherry 129 kroner // Blå løve 99 kroner // Minnie 119 kroner // Ananas 129 kroner

Nogle af sokkerne er lange, dem bruger jeg gerne til trekvart bukserne (og til shorts til sommer, da sokkerne har kompression i sig). Og så har jeg dem ofte på når jeg er hjemme og sidder og skriver, de holder fødderne godt varme og det er smart for mig som allerede har skruet godt ned for varmen (fordi jeg gerne vil spare lidt).

Reklamelinks.

De perfekte løbesko

loebloeb1

Ja jeg er stadigvæk skadet i dum lænd efter dumt “jeg-er-for-smart-i-en-fart” work out med tung dødløft og ja, jeg er begyndt at løbe. Det har jeg altid elsket at hade, men eftersom at det er det eneste fysiske jeg kan lave (udover at cykle og bed-cardio, undskyld mor), har jeg været nødt til at stramme snørebåndene og komme derud. Til de andre løbere. Som jeg har grint af. Dem med løbevognen, hvor deres stakkels barn er tvangs-sat, mændene med mikroskopiske shorts som klart træner op til maraton nummer 76, mødregruppen der løber langsommere end jeg (hvilket siger en del) og børnene som løber stærkere og mere kækt end jeg. Dem jeg har hånet. Nu er jeg en af dem. Satans. Og de faktisk rigtig søde. Som i lørdags da jeg faldt i skoven omkring Bagsværd Sø og sød, ældre herre stoppede sit løb for at spørge om jeg var okay og “manglede en skulder“. På daværende tidspunkt græd jeg på en ikke særlig flot måde, mens jeg febrilsk klemte Josefine om armen, mens jeg desperat prøvede at undgå at gå ind i smerten i min ankel. Så de er ganske flinke, de der løbere.

Jeg er langsomt begyndt at kunne lide det skidt, selvom at jeg har smidt mere end 5 kilo og har fået flere kommentarer omkring min vægt, end jeg ellers plejer. Men det gør mig ikke så meget, for jeg føler mig sund. Og det er jo i virkeligheden det eneste som tæller. Men jeg er, i ægte løber-stil, begyndt at kigge på udstyr, sko og hvad jeg virkelig ikke kan leve uden. Indtil videre er det blevet til gode sports bh’er der kan holde de to små på plads og gode løbestrømper (jeg bruger dem her og er meget begejstret!). Men jeg mangler den helt rigtige løbesko. Jeg har flere gode bud i mit skoskab, men de fungerer bedst til de lidt kortere ture og jeg vil jo gerne løbe lidt længere, bare engang imellem. Så jeg har kigget nærmere på denne test, som Sportamore har lavet og fundet 3 sko – som jeg overvejer at teste i den nærmeste fremtid. Dels fordi de har klaret testen godt, men også fordi de er pææne. Og det tæller altså også. Der er faktisk ret mange flotte mænd, som løber hvor jeg gør. Og de må da gerne ligge mærke til mig.. skotest

 

Adidas Ultraboost // Nike Air Zoom (bedst i test) // New Balance Fresh Foam

Jeg har været forelsket i ultraboost LÆNGE! Og jeg må eje dem på et eller andet tidspunkt. Jeg kan bedst lide farven på collagen, men de findes jo i et utal af farver. Nike har dog fået de bedste ord med på vejen. Jeg overvejer videre. Indtil videre løber jeg i mine adidas, som jeg er rigtig glad for – men som snart skal udskiftes!

Reklamelinks.

12 ting jeg ikke kan finde ud af

stripes

Blusen er fra Zara (købt på Strøget for nylig) og bukserne er fra H&M (købt i Frederiksberg Centeret i søndags)

Der er mange (MANGE) ting som jeg ikke kan finde ud af. Forleden skrev jeg nogle af dem ned af bar kedsomhed og dem vil jeg dele med jer, så håber at jeg du måske kan genkende nogle af punkterne. Så du ikke føler dig nær så.. totalt hjælpeløs:

  1. Jeg kan ikke lappe en cykel. Jeg kan heller ikke finde ud af at putte luft i dækkene. Mine dæk på min gamle havelåge af en cykel er semi-flade, men jeg aner ikke hvordan man gør. Og jeg ved at jeg vil fucke det hele op, hvis jeg gør forsøget.
  2. Jeg kan ikke finde ud af at lave en omelet. Altså en omelet som er i ét helt stykke. Det er lykkes mig én gang og jeg var så omhyggelig og forsigtig (og det gider jeg så sjældent). Resten af mine forsøg bliver til ægge-halløj. Altså en blanding mellem scramble eggs og spejlæg.
  3. Jeg kan ikke finde ud af at danse, efter en koreografi. Jeg har forgæves prøvet at lære danse igennem mine snart 30 år på denne jord. Jeg kan ikke få hovede og krop til at spille sammen. Jeg kan simpelthen ikke huske mere en to, højst tre trin – så går jeg kold og freestyler. Af denne grund befinder jeg mig ikke godt på et dansegulv, det bliver så klumpet. Så du kan finde mig i baren. Ser du mig på et dansegulv – så er jeg ekstrem fuld og skal muligvis have hjælp til at finde hjem.
  4. Jeg kan ikke pudse vinduer. Jeg fik tjansen på min efterskole og fuckede det op hver uge i et år. Jeg laver striber og det løber og jeg er ikke omhyggelig og jeg er slet ikke tålmodig. De er faktisk mere beskidte efter jeg har været i gang, end de var inden. Min søde far pudser mine vinduer, når han ikke kan holde ud af kigge ud af dem længere. Jeg har ikke flair for det og betaler gerne far med kage og kaffe.
  5. Jeg kan ikke finde ud af at være små snaldret. Jeg er en enten/eller pige med alkohol. Enten drikker jeg ikke eller også drikker jeg igennem. Jeg har måtte indse det efter flere års druk. Enten er det vandvognen eller også drikker jeg shots til den lyse morgen.
  6. Jeg kan ikke finde ud af, at have hvidt tøj på. Jeg prøver og jeg køber ofte nye, hvide klæder. Men jeg får straks efter at jeg har iklædt mig det spildt kaffe, marmelade, maling og rød saft på.
  7. Jeg kan ikke finde ud af, at sove mange timer i træk. Jeg har sjældent nætter hvor jeg ikke vågner 1-2 gange. Så skal jeg tisse og så kommer jeg til at kigge på min telefon og så skal jeg sommetider kæmpe for at falde i søvn igen. Jeg har prøvet at lade være med at drikke om aftenen. Jeg har prøvet at lade være med at kigge på min telefon. Jeg sover bare bedst sammen med en anden og dét gør jeg sjældent og når jeg gør, så er det med mine veninder.
  8. Jeg kan ikke finde ud af, at gøre noget spændende med mit hår. Jeg tænker ofte at jeg skal krølle det lidt, glatte det lidt, sætte det lidt op. Det sker aldrig. Jeg vasker det, tørrer det og så hænger det kedeligt ned og i en kedelig hestehale når jeg træner. I mit næste liv vil jeg kunne flette!
  9. Jeg kan ikke finde ud af, at passe mine planter. Jeg glemmer dem. Jeg får dem ikke vandet, jeg får dem ikke nipset og jeg får dem ikke plantet om, når de trænger (hvilket jeg i øvrigt heller ikke kan finde ud af, hvornår de skal). Det ordner min mor. Jep. Far pudser vinduer, mor vander. Jeg er 29 år folkens.
  10. Jeg kan ikke finde ud af, at være cool. Jeg griner altid for højt, får sagt upassende jokes og kommentarer og sveder altid lidt på overlæben, har spildt på tøjet, har hul i strømpen, har fnuller på trøjen, får drukket et glas vin for meget, for sagt et forkert navn til en cool type og krammer mennesker, som hellere vil give hånd.
  11. Jeg kan ikke finde ud af, at fjerne kalk på mit badeværelse. Og jeg kæmper en brav kamp med knofedt, sved (jeg sveder i mange situationer) og en lille smule tålmodighed. Vandet i København er en hård bitch og mit badeværelsesgulv er sort. Jeg er træt.
  12. Jeg kan ikke finde ud af, at sige nej. Jeg er en pleaser og jeg vil gerne have at alle kan lide mig og jeg vil gerne gøre det godt for alle. Det resulterer i at jeg har en kalender som ofte brækker sig af alt for mange aftaler og hjertebanken over deadlines jeg ikke når. Men jeg dét øver jeg mig på! For det skal jeg bare blive god til. Vinduer og planter kan søde far og mor tage sig af. Men jeg skal øve mig på, at passe på mig selv!

Hvad kan du ikke finde ud af?