Storbyferie + beskyttelse

Annonce for P20372e20b6-425d-4e0e-b9e5-044806335ba9

Lige nu befinder jeg mig i Budapest, hvor jeg skal tilbringe de næste fire dage, sammen med min elskede mor. Min mor og jeg har rejst sammen, siden at jeg var 14 år gammel, hvor den første tur gik til Paris. Nu er vi 16 år længere henne og er endt i Budapest, hvor vi ikke har været før. Byen er så smuk og jeg er så glad for, at jeg kan dele denne oplevelse sammen med min mor. Vi har ikke de store planer, udover at vi skal spise god mad, drikke god vin, grine sammen og bare være. Det trænger vi begge to til. Jeg forærede hende turen i julegave – og vi har haft svært ved, at vente på at komme afsted.

75f4dc5b-fe94-4d0d-8456-52753d8a10ab

Solen skinner voldsomt her i Ungarn – derfor skal min mor og jeg selvfølgelig beskytte os. Jeg elsker solskin og jeg er én af dem, som ikke kan få nok. Jeg kan slikke sol dagen lang, hvis jeg ikke var blevet mere fornuftig, med alderen. Solbeskyttelse er nemlig noget, som jeg er begyndt at gå meget op i, de sidste par år. I mine teenageår og i starten af mine 20’ere gjaldt det for mig om, at blive så brun som muligt – på kortest tid. De sidste par år, har jeg været mere varsom. Jeg har brugt solcreme siden jeg var 26 år gammel og de sidste to år, har jeg brugt solcreme i mit ansigt nærmest hele året rundt. Det er vigtigt – ikke bare nu, men også på sigt. Og min mor, som jeg elsker allerhøjst i hele verdenen – hun skal også beskyttes. Derfor har jeg solcreme med i kufferten og med i håndtasken, når vi går rundt i byen. P20 har eksisteret siden 1970’erne og er dansk. Du behøver kun at påføre cremen én gang, da den dækker i op til 10 timer. Hvilket er nok, når vi går rundt i byen fra om formiddagen til sen eftermiddag, inden vi tager en lille lur på hotellet, for igen at begive os ud i byen.

ff073a7e-9928-42a5-a088-89ce91f9af00

P20 er vandresistent (hvilket er ret godt, for en svedgris som jeg) og den holder således også her på ferien, hvor jeg nærmest sveder ligeså meget, som jeg gør når jeg træner med pigerne. Det bedste ved P20 (udover at den holder i op til 10 timer) er, at den er nem at smøre ud og hurtigt trænger ind i huden. Solbeskyttelse som klistrer og som er lang tid om, at trænge ind i huden, er træls og gør, at morgenrutinen trækker ud. Når vi vågner, vil vi gerne hurtigt ud af døren, så vi kan se, smage og opleve Budapest. Derfor bruger både min mor og jeg P20 mens vi shopper, slikker sol og griner, hvilket i den grad har været tiltrængt.

Køb P20 i Matas og læs mere om produkterne her.

Annonce for P20

   

6 ting jeg ikke vidste

p5100193

  1. Hvor lidt at jeg i grunden, kan lide hunde. Det gik op for mig, da jeg besøgte Ben & Jerrys’s fabrik i Burlington. Der må medarbejderne nemlig, have deres hunde med – og jeg skal love for, at der var hunde. Mindst 20, føler jeg. Alle (vitterligt ALLE!) gik i selvsving og klappede og aede og nussede og kyssede på hundene. Mens jeg stod, fuldstændig paralyseret og i chok over, hvor meget sådan en hund, egentlig kan og vil klappes. Jeg hader ikke hunde, det er ikke på dén måde. Jeg har bare ikke lyst til, at røre ved dem. Og du må gerne synes mindre godt om mig, efter denne afsløring. Du vil ikke være den eneste.
  2. Hvor vild jeg er, med Lis Sørensen. Jeg har skamlyttet til særligt “Verden i Farver” og jeg kan slet ikke få nok. Den er så fin og jeg føler lige præcis sådan, som hun synger. Jeg vil gerne høre den, til min begravelse. Så er dét noteret. Jeg har netop været i Svendborg, for at besøge min veninde Maja – og vi skrålede med på teksten til langt ud på natten. Den gør mig så glad, måske du også kan få samme oplevelse. Ellers så skriv gerne, hvilken sang som gør dig glad! Jeg kan altid bruge inspiration!
  3. At der var Royal Run i mandags. Det havde jeg intet hørt om! Og jeg anede ikke, hvad det var (altså navnet fik mig liidt på sporet). Jeg måtte lige google lidt og fik på den måde, lidt mere info. Jeg mistede i øvrigt omkring 200 følgere i mandags, fordi jeg skældte ud på løbet, på min story på instagram. Jeg hader ikke løbet og det sociale – jeg hader, at man ikke kan komme frem eller tilbage. Men nok om det. Nu er der snart Distorsion og dét elsker jeg, men det stopper jo også trafikken. Så ikke mere hate på Royal Run for nu. Jeg er i øvrigt så anti-royal, som man kan være. Jeg har aldrig forstået det dér show. Og NU ikke mere royal hate.
  4. At der findes en jobtitel, som hedder “Kanin Tandspecialist”. Min nabo har en kanin, som skal have fjernet en tand og det foregår åbenbart, hos en kanin tandspecialist. Fagre nye verden. Er det kun mig, eller er det blevet en ting, at få kanin? Jeg hører om flere og flere og i Svendborg så jeg en kvinde, som luftede sin (kæmpe) kanin. Og senere den dag, så jeg en kvinde sidde på sin altan, med sin kanin. Er kaniner det nye sort? Eller er det måske bare på Fyn, at kaniner er the shit?
  5. At jeg faktisk har det ret godt med, at være foran et kamera. Nu har jeg efterhånden en smule erfaring i dét, men igår skulle jeg spille decideret skuespil. Jeg var ret nervøs, men da kameraet blev tændt, faldt jeg ind i rollen og jeg syntes virkelig, at det var sjovt. Jeg er med i en episode, i sæson 2 af Julie & Jesper, som kommer til september og jeg glæder mig helt vildt, til at dele det med jer. Og til at se det selv, nuvel. Serien er virkelig skæg og du kan se traileren her!
  6. Hvor glad jeg er, for tiden. Jeg er bare så glad! Og jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst var så glad. Mine tætteste veninder siger, at de sidst så mig så glad, før jeg mistede min lillebror. Det er 5,5 år siden. Jeg er glad helt ud i knoglerne. Lykkelig, engang imellem. Jeg synes, at livet er skønt. Jeg har så mange, gode veninder, et dejligt job, gode forældre, en hyggelig lejlighed og et godt helbred og frihed. Min glæde er med på denne liste, fordi jeg virkelig ikke troede eller vidste, at jeg kunne blive glad igen. Sådan som jeg var før, at det tragiske skete. Men det kunne det og det gør mig så glad, giver mig håb og lysten til, at give det videre. For du er aldrig alene.
   

Forelsket

forelsket

Forelskelse. Ét af mine yndlingsord og én af mine yndlingsfølelser. Og samtidig en tilstand, som jeg frygter. Frygter fordi, at jeg ikke kan gennemskue den. Og sidst jeg var forelsket, mistede jeg mig selv undervejs. Uden at jeg opdagede det. Jeg frygter også forelskelsen, fordi den får mig til at svede, giver mig ondt i maven og giver mig en følelse af, at være uovervindelig. Og det gør så ondt, når jeg indser, at jeg ikke er.

Igår talte jeg om forelskelse, med min far. Den klogeste mand, som jeg kender. Jeg har været forelsket to gange i mit liv. Begge gange blev jeg forelsket, ved første blik – begge gange tog forelskelsen hårdt på mig. Men jeg elsker, at være forelsket. Du føler, at du kan alt – når du er forelsket. Hvis det er gengældt, vel at mærke.

Og jeg frygter, at jeg aldrig mere skal forelske mig. Og dét talte jeg, med min far om. Måske min kvote for forelskelse, er opbrugt? Måske kan jeg ikke igen, fordi det er så hårdt, at komme tilbage til livet, efter en forelskelse. Jeg forelsker mig ikke nemt og jeg ved ikke, hvad der har gjort, at jeg har forelsket mig. De to, som jeg har været forelsket i, har været nærmest modsætninger. Den ene forelskelse forvandlede sig til dyb kærlighed, den anden nåede det aldrig.

Min far sagde noget klogt, som jeg har tænkt på, lige siden igår eftermiddags. Han spurgte mig, hvorfor at det er så vigtigt for mig, at føle forelskelsen. Først blev jeg lidt trist, ved tanken om, at jeg “bare” skulle have en kæreste, som jeg ikke var forelsket i. Men hvis du nu elsker ham, kan du så ikke undvære forelskelsen? Hvad hvis du springer forelskelsen over og elsker, i stedet? For det er vel sådan, at det skal “ende”, når man forelsker sig. Ende i kærlighed og i hengivenhed (muligvis første gang, at dette ord ses her på bloggen..). I øvrigt fortalte min far mig, at han ikke havde oplevet den store forelskelse, med min mor. Det var hurtigt endt i kærlighed og på mandag, kan de fejre 30 års bryllupsdag.

Jeg tror, at min far har ret. Og det har hjulpet mig, fordi jeg allerede nu kan mærke, at jeg slapper af. Hvad så, hvis jeg ikke oplever den der vanvittige forelskelse mere, i mit liv? Hvad hvis jeg i stedet oplever kærlighed, som varer ved? Dét tror jeg hellere, at jeg vil have. Og pludselig blev kærligheden igen tilgængelig, fordi jeg ikke skal stresse over, om jeg er forelsket eller ej. Kærlighed behøver jo ikke, at komme som et slag i ansigtet. Sommetider kommer den snigende – og dét bliver den ikke mindre af.

   

BUDA

vaca

Først: Tak for jeres søde opbakning til dette forslag. Jeg skal lige have fundet en dato, som vi sammen kan udnævne til Singledag. Dét vender jeg lige tilbage med. August bliver det umiddelbart.

Nu skal jeg bede om din hjælp igen. Jeg rejser nemlig på en kort ferie, i næste uge. I julegave forærede jeg min mor en rejse til Budapest og vi tager afsted onsdag i næste uge. Vi skal være der til søndag, så vi har fire hele dage i byen. Ingen af os har været der før – og vi vil gerne opleve så meget som muligt, mens vi er der. Men hvad skal vi se? Hvad skal vi smage? Hvor skal vi shoppe? Hvad er et must at se, i byen?

Har du været i Budapest? Så kom endelig med tips i kommentarfeltet, det modtages med kyshånd! Jeg har bestilt bord på én af deres Michelin restauranter, men ellers har vi ingen planer. Jeg glæder mig til, at komme lidt væk – sammen med en af dem, som jeg elsker allerhøjst. Min mor og jeg har rejst alene sammen, siden jeg var 14 år gammel, hvor turen første gang gik til Paris. Det er rejser, hvor vi (igen) kommer tæt på hinanden, hvor vi når de der lidt dybere samtaler, når at lave ingenting sammen og hvor vi griner allermest. Jeg kan næsten ikke vente!

   

USA, Ben & Miriam

Annonce for Ben & Jerry’s

img_764432231713_10155175848791567_419514589948936192_n

Okay. Sidste uge var vild. Tirsdag drog jeg til Burlington sammen med Miriam og mange af jer har spurgt, hvorfor at jeg tog afsted. Derfor dette indlæg. Som måske vil gøre dig lækkersulten efter is – så er du advaret.

img_7631 img_7634

Miriam og jeg var blevet inviteret på pressetur i anledningen af, at Ben & Jerry’s fylder 40 år, i år. Dén invitation takkede jeg hurtigt ja tak til, uden rigtig at vide, hvad turen bestod af. Jeg vidste bare, at Miriam skulle med. Og hende har jeg altid godt kunne lide, på SOME. Vi skulle med 3 fly og rejsen tog 18-19 timer og hev en del energi ud af os. Vi kunne have valgt, at blive på hotellet og gå tidlig i seng. Men i stedet, gik vi ud og drak os fulde. Efter en ret stor shoppingtur, nuvel.

Torsdag besøgte vi fabrikken, som lå en halv times kørsel fra hotellet. Fabrikken er ikke særlig stor, men hvilken oplevelse! Vi så hvordan isen laves, hvordan Ben & Jerry startede (hvilket var i en benzintank i 70’erne) og så besøgte vi kirkegården for de is, som ikke længere produceres. Der var blandt andet en med popkorn, som jeg godt ville have smagt. Senere spiste vi middag i et stort hus ved til vandet – hvor BEN kom forbi. Miriam gik mere eller mindre i panik og jeg anser hende ellers, for at være et roligt gemyt (dog med en høj snorken og med et højt grin). Jeg fik hældt en genstand i hende og der kom mere ro på og mindre sved på overlæben. Så hev jeg fat i Ben og vi tog billeder med ham, som var han Bruno Mars. Ben er sejere i min optik, i øvrigt. Miriam og jeg fik drukket en del genstande og jeg fik en ordentlig lur, på vejen hjem i bussen. Den aften spiste vi mærkelig slik og chips i sengen og snorkede om kap, om natten.

img_7724

Vi delte værelse, hvilket senere viste sig at være en fejl – men hvor er jeg glad for den fejl. Vi kom virkelig ind på livet af hinanden, tissede med åben dør, jeg rendte rundt i undertøj og vi kom hurtigt ind på emner, som jeg normalt ikke debattere med nye bekendtskaber. Vi lavede alting sammen og jeg føler virkelig, at jeg har fået en veninde.

Næste dag tog vi ud på hovedkontoret, hvor vi skulle lege med is. Dét var sjovt! Der var ubegrænset mængder af is og tilbehør og jeg er ret tilfreds med resultatet. Miriam og jeg er ikke madbloggere (og dét tror jeg aldrig, at vi bliver..), men jeg synes at det blev rigtig flot. Jeg opdagede desuden en kæmpe spand med cookie dough. Som jeg så spiste, til frokost. Jeg fik også prøvet at smage hambruger i forårsruller (jeg ku’ li’ det!), hamburger med to gigantiske bøffer og så drak jeg forholdsvis meget lokal cider, som jeg blev ret glad for.

Miriam er stadigvæk i USA og jeg savner hende. Vi har talt om at tage ud og rejse igen, hvilket jeg bestemt sigter efter. Roadtrip med Miriam, dét kan kun blive en fest. Hun er en fest og jeg er så glad for, at jeg har lært hende at kende. Skynd dig hjem til Frank og jeg <3