Sunday blues og hvordan du får det vendt

sunday

 

Du kender det garanteret. Vild igår, syg idag. Måske ikke kun med tømmermænd, måske også med nedtur på. Søndag har altid været min absolutte yndlings hade-dag. Jeg hader søndage. Jeg bliver altid lidt trist, nedtrykt og får tanker, som jeg i de andre dage, ikke har nær så mange af. “Får jeg mon nogensinde en kæreste?”, “Tjener jeg nu penge nok?”, “Hvad skal der blive af mig”-agtigt. Hvis du nu er i et parforhold, har du måske andre tanker end jeg. Jeg mener ikke at søndage er hårdere, fordi jeg er single. Slet ikke. For jeg havde det også sådan med søndage, da jeg var i et parforhold.

Lørdag er fed. Du har hele dagen fri, du kan gøre lige hvad du vil (sådan da, du ved hvad jeg mener) og friheden står måske i stor kontrast til mandag, som er fuld af forpligtelser og ting du skal nå.

Der er mange piger og kvinder som skriver til mig. Særligt om søndagen. Der har de tid til at tænke og mærke efter. Skriver om sorger, kriser, uvenskaber, utilfredshed med deres parforhold, stress på arbejdet, på deres uddannelse. Søndag sutter sommetider – og hvad kan du så gøre, når krisen kradser? Simple råd hjælper mig – og det er vitterligt simple råd. Banale, vil nogen sige. Ikke desto mindre så hjælper de mig, når jeg sidder og føler mig lidt ensom (det kan man jo også sagtens føle, selvom man er sammen med andre mennesker):

  • Start dagen tidligt, hvis du altså ikke har danset natten væk. Stå op, gå en tur, træn sammen med nogen veninder, kør en tur på cyklen og hent en frøsnapper og spis den med en kop kaffe og sten. Kom udendørs – det hjælper altid mig. Der er højere til loftet og tankerne kan få frit spil og du kommer lidt væk fra “pille navle inde i lejlighed”.
  • Har du danset natten væk – så stå op når du ikke går sidelæns længere, tag et langt bad, kom udendørs. Om ikke andet så for at hente cola og fritter. Frisk luft hjælper – og ja det er et råd som ældre mennesker normalt slynger om sig med, men det virker. Bum. Det gør sved på panden også, så kan du træne trods dans, så gør det.
  • Forkælelse. God mad, familietid, bland selv slik, fodbad, ansigtsmaske, hårkur, tale i telefon med din veninde i en time.
  • Gå i biografen – det gør man sjældent på en søndag og det er da egentlig dumt, det kan man jo ligeså godt?
  • Vær social. Inviter venner over, tag over til nogen. Mød dem på en restaurant, se en film i deres sofa.
  • Ryd op. Gør rent. Sortér. Luft ud. Skift sengetøj. Find det tøj du gerne vil have på mandag morgen. Igen et råd du ligeså godt kunne have fået af din mormor, men det virker altså. Og det giver ro, når det er gjort.
  • Vær i det. Det er jo okay. Og der er en ny dag imorgen.
  • Vid at du ikke er den eneste med de tanker og de følelser. De fleste har det sådan om søndagen, jeg kender og hører i hvert fald fra mange. Du er ikke alene om at hade søndag. Men prøv at få det vendt, for dem er der mange af i løbet af et helt liv.

Vegetarisk ristaffel

Sponsoreret

img_4142

Jeg spiser kun ris, når det er sammen med fisk og hedder sushi. Jeg har aldrig været fan af ris og jeg husker stadigvæk den periode mine forældre havde, hvor vi fik enormt meget ristaffel. Med kokos, rosiner, mangochutney og kylling. Jeg syntes at ris var tørt, kedeligt og uden smag. Jeg har en veninde som elsker at spise ris og vi har ofte “kartoffel vs. ris” diskussionen. Jeg synes at kartofler er noget af det bedste, hun hader dem.

Igår spiste jeg sushi og dét elsker jeg. Særligt med chilimayonaise, som jeg ærlig talt kunne spise hver eneste dag. I dag har jeg lavet ristaffel. Fordi det er så nemt at lave ris og fordi det jo faktisk godt kan smage af noget. Og så er det billig spise og det betyder meget for mig, da jeg bor alene og dermed har et begrænset madbudget. Jeg vil gerne blive bedre til at spise ris.

img_4120 img_4122

Ristaffel var min frokost i dag. En vegetarisk version vel at mærke – mest fordi Netto ikke havde økologisk, fritgående kylling. Jeg er ikke så fanatisk med min kost (længere!), men jeg kan bare ikke spise konventionelt opdrættet kylling. Jeg synes det er ulækkert og det smager af dårlig samvittighed. Derfor blev det vegetarisk og det gør mig ikke spor – du kan jo tilsætte kylling eller andet kød, det er op til dig.

Der blev til en stor portion (3-4 måltider til mig i løbet af de næste par dage eller lidt til fryseren) og du skal bruge:

  • en skefuld kokosolie,
  • 4-5 forårsløg skåret i tynde skiver,
  • en håndfuld sukkerærter (du kan eventuelt skære dem over på midten, det gjorde jeg ikke),
  • en peberfrugt skåret i skiver,
  • en dåse tomatpuré,
  • 400 ml. grøntsagsbouillon,
  • et par teskeer karry,
  • lidt chili efter behov,
  • salt, peber og friskpresset citronsaft,
  • en dåse kikærter,
  • 3 dl. ris (jeg brugte whole grain fra SimplyRice)
  • god musik/god podcast som du kan hygge dig med imens (sådan laver jeg i hvert fald bedst mad!)

Sæt først risene over – 3 dl. ris med 6-7 dl. vand, det skal op og koge og så skrues ned på svag varme. Simplyrice er økologiske og er forarbejdet i Danmark – dén tanke kan jeg godt lide! De er faktisk forarbejdet på Danmarks eneste rismølle for at sikre kvaliteten. Ret hyggelig tanke at en dansk mølle har lavet mine ris. De skal cirka have 30-35 minutter, så kan du lave resten imellemtiden:

Kokosolien smeltet og først steges løgene af. Derefter steges tomatpuré af i gryden, det har jeg lært giver det smag (ja i MasterChef, nok det eneste råd jeg tog til mig), og derefter resten af grøntsagerne, bouillonvandet. Kog det forsigtigt op og tilsæt krydderierne og citron. Smag til undervejs. Kikærterne hældes i, i de sidste minutter (hvis de altså er udblødt og kogt!), så de bare lige får varmen. Serveres med risene, små æbletern (det freestylede jeg lige til sidst!) og eventuelt et godt stykke brød. Retten giver en god varme, hvilket desværre er tiltrængt dette “forår”. Jeg kom desuden lidt mangochutney på, som jeg forelskede mig lidt i. Det smager jo faktisk rigtig godt!

img_4139

En billig, forholdvis hurtig ret – det tog omkring 40 minutter og det passede med at risene kogte mens jeg lavede resten af maden. Du kan også drysse retten med saltede peanuts, rosiner, kokosflager eller banan. Jeg tog den mere simple løsning og det fungerede rigtig godt. Retten har en høj mæthedsfaktor, da kikærter indeholder meget protein og sammen med risene og grøntsagerne er det et sundt måltid!

Sponsoreret

10 grunde til at elske dine lår

laar

Blege lårbasser, tangerende til det blålige. Men det er altså mine ben, uden filter, jeg havde såmænd ikke engang været i bad eller noget da jeg skød billedet. Sutskoene er i øvrigt af filt. Jeg bliver jo 30 lige om lidt, så er filt the shit.

Du skal (måske) øve dig på at tænke mere positivt om din krop. Og måske særligt om de ting, som du hader og ikke kan lide ved din krop. Mine lår, som jeg egentlig godt kan lide, at ofte genstand for kommentarer. De er fyldige, stærke og klart det største på min krop. Men jeg elsker dem, faktisk. De fleste dage, for sommetider hader jeg dem. Mest når jeg står ved siden af modebloggere, som har tynde, lange ben. Det øver jeg mig på, at lade være med. At sammenligne mig med andre.

Her er 10 grunde til at du skal elske dine lår, hvis de er fyldige og hvis du har prøvet at sprænge strømpebukser, bukser og måske har større lårbasser end din kæreste:

  1. Krummer på gulvet? Næ nej. Dem opsamler lårene for dig, som en hagesmæk gjorde det da du var barn.
  2. Det kan godt være at du fryser på hænderne, men indesiden af dine lår er altid varme, de varmer nemlig hinanden.
  3. Barn eller kat på skødet? Ingen problemer. De sidder blødt og komfortabelt og har ingen risiko for at falde imellem stængerne, om man så må sige.
  4. Du slipper for dilemmaet omkring om bukser som disse skal erhverves. Ideen med løse rør hele vejen ned af benene sker ikke på fyldige lår og så går ideen ligesom væk. Så sparer du de penge.
  5. Der går ingen penge til spilde når du booker flybilletter. Du fylder sædet ud og får noget for pengene.
  6. Store lår og dermed fedtdepoter (og muskler, nuvel) tiltrækker mænd fordi vi og vores lår udstråler frugtbarhed. WIN!
  7. Fyldige lår har ofte brede hofter med sig, og så er det altså nemmere at føde. Har jeg hørt.
  8. De små buksestørrelser er ofte udsolgt – intet problem for du ved at du skal lige højere op på skalaen.
  9. Beyonce har fyldige lår.
  10. Du kan overhale de fleste på cykel, fordi dine stænger er stærke og robuste. Også i modvind. Og vinden får sjældent rigtig fat i dig, det er du simpelthen for tung til.

NB! Du skal selvfølgelig elske dine lår ligegyldigt hvad. Om de er tynde eller fyldige. Det her er bare henvendt til dem med fyldige basser. Og det er nemt at skrive om, fordi det er jeg selv indehaver af. Ingen shaming herfra <3

Det skulle jeg havde vidst..

img_4058

Forleden mødtes jeg med en gammel veninde. Vi har faktisk kendt hinanden siden 7.klasse. 13 år gamle, følte vi var cheferne der styrede hele provinsen, brækkede os ofte i buskene ved Rådhuset i byen og spiste abnormt mange pizzaer på det lokale pizzaria. Fantastisk ungdom. Men vi vidste jo ikke en skid. Heldigvis.

Jeg mødte hende og hun havde knaldrød læbestift på. En helt almindelig tirsdag. Hun så fantastisk ud, men alligevel kommenterede jeg læbestiften og gav hende en kompliment. Hun sagde noget i retningen af, at nu var hun næsten 30 år og nu gad hun sku’ ikke længere tænke over, hvad andre tænkte om hende. Nu var dét slut. Fedt, tænkte jeg. Og jeg tænkte også at hun havde ret, og at jeg sku’ da også ville have læbestift på en røvkedelig tirsdag.

Så kom jeg hjem og tænkte videre over det, som min veninde havde sagt. For hvorfor fanden vente til du bliver 30 år? Hvorfor ikke starte i dag? Hvorfor ikke starte livet sådan? Hvorfor ikke være røv-ligeglad i dine teenageår?

Jeg ville ønske at jeg havde haft den selvsikkerhed som jeg har nu, som teenager. Jeg er stort set pisse ligeglad med, hvad andre tænker om mig. De tænker noget alligevel, uanset hvad jeg gør og jeg gider sku’ ikke ligge under for noget. Sådan har jeg det i hvert fald de fleste dage, sommetider glipper den og jeg bruger alt for meget energi på dét, nuvel.

Jeg ville ønske at jeg havde vidst det som teenager. Vidst at det er ligegyldigt hvad andre tænker om dig. At de tænker noget alligevel, at de sikkert ikke tænker det som du forestiller dig, at de tænker. Have læbestift på fordi jeg havde lyst og ikke tørre den af i sidste øjeblik, fordi jeg fik kolde fødder og ikke turde at skille mig ud.

Skil dig ud for fanden. Tag det på du har lyst til – om det er læbestift eller joggingbukser hver eneste dag. Gør hvad fanden der passer dig. Du skal ikke ligge under for folks forventninger. Fuck dem og fuck det. Gør som du har lyst, så længe du er sød og et rart menneske (overfor dem som fortjener det, vel at mærke).

Jeg har f.eks. en kjole, som sidder mere stramt om min figur end et sugerør ville gøre. Og jeg tager den ofte på, kigger mig i spejlet og ender med at tage den af, fordi jeg er bange for at folk vil tænke at jeg viser mig lige lovlig frem. Ved du hvad? Den ryger på asap. For jeg har taget den på, fordi jeg føler mig glad i dén. Så fuck om andre synes at den klæder mig og fuck om andre synes at jeg er for meget. Og jeg har tænkt mig at tage læbestift på, på næste tirsdag. For at fejre at det er tirsdag. Og for at fejre at jeg kan gøre lige hvad jeg har lyst til. Og det kan du også. Er det ikke fedt?

Jeg slog min albue og savnede en kæreste

18011151_10210989505546091_4195564016482161068_n

Hvis du følger mig hist og her, så ved du nok at jeg har været syg i et stykke tid. I 3 uger, faktisk. Jeg tog det bare først alvorligt i sidste uge, hvor min mor kom og hentede mig og mine forældre måtte passe mig hele påsken. Jeg fik reddet mig en bihulebetændelse og en lungebetændelse. Og så har jeg stadigvæk problemer i min ryg. Det er rigelig grund til at ynke, og det har jeg også gjort. Nu er jeg ved at have det nogenlunde, selvom at jeg stadigvæk hoster helt abnormt meget og det skal jeg vist også lige forbi lægen med, endnu engang.

Anyways. Sygdommen ramte mig rigtig torsdag morgen i sidste uge og jeg fik slæbt mig selv i bad. Jeg fik med knokleri arbejdet shampoo i håret og mens jeg stod og svedte under det rindende vand (!) skulle jeg rette på bruseren og da jeg tog armene ned, slog jeg den ene albue hårdt ned i min vindueskarm, som er ude i min brusekabine. Det gjorde voldsomt nas og gav sådan et stød igennem hele armen. Vandet løb stadig, jeg havde shampoo over det hele og tårerne pressede sig på med hast. Jeg havde så ondt af mig selv. Og det første jeg tænkte på var, at jeg savnede at have en kæreste. For det gør jeg. Jeg leder ikke rigtig efter en, for det tror jeg ikke at man skal. Jeg vil ikke have en kæreste for enhver pris. Jeg vil være forelsket, først. Og dét er jo ikke så nemt.

Men jeg stod der i badet, nøgen og syg og med tårer i øjnene (dels på grund af shampoo, dels på grund af albuestød) og savnede at få et kram, få omsorg, blive puttet og få lavet en kop te. Af en sød mand, som kan lide mig som jeg er, selvom at jeg er grim af sygdom, har dårlig ånde, hår på benene og ikke har skiftet t-shirt i et par dage. Savnede at få ubetinget kærlighed – ikke af mine forældre, ikke af mine veninder, men af en mand – som selv har valgt mig. Det var faktisk rigtig ensomt og rigtig svært at være syg, når jeg nu er single. Det var hårdt og jeg prøvede ihærdigt at klare mig selv, men måtte jo ringe efter mine søde forældre som altid er der. Heldigvis. Når jeg nu ikke har en kæreste.

Det er hårdt at være single, det skal man ikke underkende. Det kræver fandeme nosser at kæmpe sig igennem dagene, særligt med feber. Men hvis jeg kan, så kan du også. Og ellers må du ringe efter dine forældre eller dine veninder, når lortet brænder på. Du er aldrig helt alene, selvom at det kan føles sådan.

DR anbefalinger

sana

Jeg har stadigvæk ikke et tv og det skal jeg heller ikke have. Men derfor kan jeg nu godt lide at stene tv og det gør jeg på min computer. Det fungerer fint og den kan i øvrigt tages med i køkkenet når jeg laver mad (sjældent, nuvel. Det er mest havregryn jeg indtaget) og jeg har sågar haft min computer med i bad. Fordi jeg bare skulle se SKAM – har du forresten set det nyeste afsnit fra den nye sæson?! EPISK! SANA FOR PRESIDENT! (Vilde vil dog altid være min favorit, følg hende på instagram og få selvværd og “i don’t give a shit” attitude direkte på din skærm! Hun hedder Ulrikkefalch)

Udover SKAM som jeg sluger råt, så er jeg blevet glad for Petra som du kan læse mere om lige her, hun ligger mit hjerte nært. Så er jeg glad for Terapitimen som er et norsk program om unge, der har det rigtig svært med dem selv. Det er spændende og medrivende og jeg føler virkelig med dem. De har forskellige problematikker og jeg kan genkende flere af dem, fra mig selv. Der er to afsnit online lige nu og der kommer 6 mere. Jeg kan varmt anbefale programmerne. De får virkelig ordene “du er aldrig alene” til at give mening. Endnu engang.

Mit liv er stjålet er 6 afsnit som jeg virkelig gerne vil have, at du skal se. Du bruger garanteret nettet lige så meget som jeg, er online stort set hele dagen og skriver alle mulige og umulige oplysninger om dig selv hist og her. Det er foruroligende hvad andre, skumle typer kan bruge dine oplysninger til og jeg har lært flere tricks til at beskytte min identitet, som jeg bruger nu. Jeg har f.eks. skiftet alle mine koder og de er alle sammen forskellige. Og dét gør mig tryg. Tryggere, i hvert fald. Det er ikke et kedelige oplysnings-program, det er virkelig spændende og samtidig fik jeg lidt ondt i maven undervejs. Tjek det ud og pas på dig selv på nettet!

Hvis du tog på, ville du have mere succes

dsc_0313

Min vægt diskuteres ofte – det er nu ikke en diskussion jeg selv indgår i, for det siger mig ikke noget. Men jeg får ofte kommentarer og beskeder omhandlede min vægt. I weekenden lagde jeg et billede og nogle videoer ud på min story (på instagram) fordi jeg var (og er) ramt af sygdom, havde vejet mig hos mine forældre og havde tabt mig næsten 3 kilo. Det bryder jeg mig ikke om, for jeg ved udmærket at det er muskler jeg mister og dét har jeg jo netop brugt så lang tid på, at bygge op. Så fik jeg beskeder fra flere som mente at det kun pyntede, hvis jeg tabte mig og gerne yderligere. De fik altså ikke noget svar, jeg orkede det ikke med feber, snot og selvynk. Jeg havde nok heller ikke orket hvis jeg var frisk og rask og klar i hovedet.

Så fik jeg en kommentar igår. Jeg tror ikke at afsenderen havde tænkt sig at gøre mig ked af det, men det blev jeg lidt. Og jeg har tænkt meget over det, særligt da jeg vågnede omkring 17.000 gange i nat og hostede som en KOL patient. Personen som jeg kender og godt kan lide, sagde at jeg ville få mere succes med mine budskaber, hvis jeg tog på. Jeg var for tynd, jeg var for pæn, jeg var for ualmindelig til at sige, at det er okay at være almindelig og det er okay ikke at leve op til idealet. Igen var min vægt i fokus. Igen blev jeg træt i mit ansigt.

Jeg er ikke overvægtig, jeg er ikke undervægtig, jeg er normalvægtig. Når jeg skriver at jeg ikke lever op til idealet og at jeg ikke vil eller kan, leve op til idealet så mener jeg at idealet er væsentlig tyndere end jeg, har længere lemmer end jeg, større barm, smallere talje, mindre numse. Dem du ser på forsiderne, du får garanteret et billede af hende jeg taler om, når du læser det her. Men selv hende på forsiden har det sikkert svært i sin krop. Det har vi jo alle sammen, det er bare ikke sikkert at vi kan forstå hinandens problematikker, det er bare ikke sikkert at vi kan se hinandens problemområder, men det betyder jo ikke at de ikke er der. Det betyder jo ikke at du er lykkelig bare fordi du er på en forside, er model og har lemmer så lange som jeg ved ikke hvad. Det hverken kan eller skal andre afgøre. Det kan du kun selv, dig der er indeni i den pågældende krop.

“Så jeg tror at du skal tage på, for at folk kan tage dig seriøst”. Jeg var mundlam. Jeg blev ked af det. Jeg brænder for at fortælle DIG at du er god nok som du er, at du ikke skal bruge så meget energi og tid på at leve op til fucked up forventninger (nok mest dine egne) og at du skal slappe af. Det har ikke noget at gøre med, hvordan jeg ser ud. Jeg har mine egne kampe, hvor synlige de så end er for andre. Jeg kan blive taget seriøst og jeg bliver taget seriøst (af de fleste i hvert fald) og det har ikke en skid at gøre med min krop. Vi har alle sammen vores egne kampe, som vi sommetider kæmper i stilhed. Ingen skal afgøre hvorvidt jeg har belæg for de ting jeg skriver og udtaler mig om.

Det er så nemt at gøre sig til dommer overfor andre og andres liv. Jeg gør det også selv. Tager mig selv i at tænke, at hun må have det nemt, hende modellen på forsiden. Hun er jo tynd, har mange penge, sikkert en flot kæreste, alt for meget flot, moderne tøj i skabet. Men jeg ved det jo i virkeligheden ikke. Jeg ved ikke en skid om hende. Jeg har ikke hendes sko på – ergo skal jeg lave være at tro alt muligt.

Jeg er helt almindelig, det er vi vel alle – når redigering, det rigtige lys og filtrene tages fra os. Lad være at tro at du ved hvordan det er at være en anden, du ved det ikke. Jeg har flere gange oplevet at blive helt forbavset, når jeg har mødt en kvinde som jeg havde indtrykket af, var lykkelig og on top of the world og når jeg så fik kradset lidt i overfladen viste det sig, at hun var ulykkelig. Husk på det. Og pas dine egne sko. Og din egen vægt.

Skal du prøve crossfit sammen med mig?

jubilaeum

FØRSTE gang at jeg skulle prøve crossfit havde jeg ondt i maven. Sådan rigtigt. Jeg havde ondt i maven i timerne op til træningen. Jeg svedte ukontrolleret (hvornår er det egentlig til at kontrollerer?) og jeg havde slet ikke lyst. Jeg husker at første time var lang og at jeg ikke rigtig fattede hvad der foregik. Jeg skulle satme ikke være hende der rakte hånden op når træneren spurgte: “Er der nogen som ikke ved hvad swings er?”. Næ nej. Så hellere lave det forkert. Yes.

Siden har jeg fået det godt i træningen. Jeg elsker det. Jeg kender alle udtryk, jeg kender mit center, trænerne, jeg har fået en masse bekendtskaber og tilmed veninder og jeg er tryg. Nu er jeg tryg. Men det tog noget tid. Alle har været nye engang, husk altid det. Og crossfit er altså ikke en sportsgren hvor man griner af hinandens fejl. Crossfit er den mest sociale sport jeg kender til.

Men. Du er måske alligevel bange. Jeg forstår dig. Derfor har jeg sammen med Crossfit Copenhagen lavet 3 events for dig, som ikke tør at prøve crossfit af til en prøvetime i et center du ikke kender. Vi laver 3×60 minutters crossfit en lørdag, hvor du kan tage din veninde under armen og prøve det af.

LINK TIL EVENT HER

Vi får det skide sjovt, det er afslappet (jeg lover det) og der findes ingen dumme spørgsmål. Træneren hedder Christel og er virkelig sød og rar. Det er gratis og du skal naturligvis ikke være medlem af CFC for at deltage. Find linket her og find den tid på dagen som passer dig – jeg glæder mig helt vildt!

OG JO! DU KAN SAGTENS FØLGE MED, PROGRAMMET ER SJOVT OG FOREGÅR I TEAMS, SÅ DU ER IKKE ALENE!

 

Du skal ikke bestemme hvor længe at jeg skal sørge

11203053_10206627993431014_5250846630016612247_n

Frisuren er skarp, I know.

Nu har min lillebror været død i snart 4,5 år. Jeg har været single i over 2 år. Søskendedød (skrækkeligt ord) og kærestesorg kan ikke sammenlignes og alligevel kan det. For det er et tab og det er et tab af en som du elsker, en som du har tillid til, en som du så dig sammen med for evigt. Alligevel er døden så endegyldig, det er kærestesorg ikke. Der er stadig et håb og dét kan faktisk være hårdere, end når der ikke er et. Jeg er kommet igennem det værste. Jeg kommer aldrig over at have mistet min lillebror, jeg kommer aldrig mig rigtig over min ekskæreste. Ikke fordi jeg stadig er forelsket i ham, men fordi han var så stor en del af mit liv og af mig da det værste i mit liv skete. Derfor vil han altid være en del af min lillebrors død og det er svært for mig at tænke på min lillebror, uden at tænke på min ekskæreste.

Men hvor længe kan man så tillade sig at være i sorg? “Nu er du da ovre det, ikke?” har flere spurgt. Og nej, det er jeg ikke. Jeg kan stadigvæk have dage hvor jeg hader, at det lige skulle ske for mig. Hvorfor lige mig? Hvorfor skulle min familie lige rammes? Min ungdom blev forkortet væsentligt, da min lillebror døde og jeg blev voksen på et splitsekund. Der er forskel på at dyrke sorgen og sørge. Jeg vil altid sørge over min lillebror, altid. Men jeg dyrker det ikke. Jeg taler ikke så ofte om det og når jeg gør, så er det fordi jeg bliver spurgt. Og med mine forældre. Der er ikke rigtig andre som helt forstår. Min kærestesorg dyrkede jeg. Alt for længe. Fordi jeg blev vant til at være ked af det, være et offer, det var synd for mig syntes jeg. For et par måneder siden tænkte jeg, at nu måtte det være nok. Nu gad jeg ikke bruge energi på dét mere. Vi er ikke kærester længere og det er som det skal være. Jeg har det godt alene. Det har været svært, det er stadigvæk svært sommetider – men jeg kan klare det og jeg kan klare mig selv.

Men jeg vil have lov til stadigvæk at sørge. Engang imellem. Både over min lillebror og over min ekskæreste. Fordi de var en del af mit liv, som jeg godt kunne lide. Jeg kunne rigtig godt lide mit liv dengang. Det kan jeg også nu, men det er noget helt andet. Engang imellem vil jeg gerne, i mit stille sind, sørge. For det var ikke rimeligt at min lillebror skulle tages fra mig, det var ikke fair at det ødelagde forholdet imellem min ekskæreste og jeg. Men sådan blev det. Jeg har accepteret det. Men jeg vil have lov til at sørge. Engang imellem. Jeg sørger mere over min lillebror end min ekskæreste. Det er klart. Men jeg vil have lov til begge dele. Og det må jeg godt. Og det må du også godt, altså sørge over ting som er sket i dit liv. Som var uretfærdige. Du må ikke dyrke det for meget, du må ikke gå i stå. Du må ikke tage en offerrolle. Men du må sørge, lige så tit du vil. Sorg udløses af den kærlighed man ikke længere kan give, og dét er det mest forfærdelige i verden. Og det skal man sørge over. Det heler nemlig hjertet, langsomt.

PÅSKE rabat hos nelly.com

Reklamelinks

nellydone

Kjole 449 kroner // T-shirt 149 kroner // Kjole 329 kroner //

Kjole 379 kroner // Bluse 279 kroner //

Lige nu kan du få 20% ved at bruge koden TREAT (den gælder til og med d.18 april!). Jeg kan personligt ikke få nok af blomstrede kjoler og jeg glæder mig til at jeg kan flashe dem. Og t-shirten skiller sig lidt ud, men det skal jo heller ikke blive alt for prinsesseagtigt. Man er vel crossfitter.

Reklamelinks

Min første youtube…

Søde Nelle har jeg mødt igennem alt det her bloghalløj. Og hun er, udover at være skide sød, er hun også dygtig til alt det der med sminke. Og det er jeg en hat til. Derfor har jeg spurgt hende om 3 ting man skal lade være, når man duller sig op. Jeg bliver nok aldrig som en fisk i vandet på film, men det var sjovt at få taget min youtube mødom. Og jeg tror at jeg skal have nogle flere ture. Håber at I kan lide videoen!

#dateKøbenhavn: Christiania

17883977_10210920474780365_7368921420467972200_n

Min fætter og jeg er i fuld gang med at teste gode dating spots rundt omkring i København. Vi er begge singler og dater ikke sådan rigtigt (han gør nok mere end jeg, jeg gør jo faktisk slet ikke..). Læs om vores date på Glyptoteket lige her! Efter en dødsyg omgang dér, cyklede vi til Staden og dét var altså meget hyggeligere! Vi bedømmer stederne udfra følgende system:

Scoringssystem

  1. Talefaktor: Kan man tale sammen? Er noget at tale om?
  2. Prisniveau: Er det SU venligt?
  3. Bekvemlighed: Hvor længe kan man sidde dér, sidder man godt? Er der rart at være?
  4. Intimitet: Kan man kysse og/eller holde i hånd etc
  5. Spontanitet: Kan det nås om 5 min.

Der bliver scoret på en skala fra 1-5, hvor 1 er den laveste score og 5 er den højeste. Der er i alt 25 point at hente og jo højere score jo bedre sted at gå på date.

Christiania

For det første er udvalget af billeder på et minimum. Dels fordi vi var tørstige efter kolde øl efter saunaen som Glyptoteket bød på, dels fordi man får en lille smule noier når man tager billeder på Staden. Jeg tør ikke at knipse løs, de kan sku’ godt være lidt skrappe derude. Man forstår jo godt hvorfor. Jeg vil dog gerne anbefale at date netop her, for der er totalt afslappet, du skal ikke forbedrede dig, du kan komme lige som du er (det er faktisk kun godt hvis du ikke har nået at gøre dig i stand..) og det er helt okay at drikke øl klokken 13.30 en tirsdag eftermiddag.

17862482_10210920474020346_4009560120368082159_n

Tips og tricks til dig, som ikke har datet på Christiania før:

  • Undgå høje hæle, da der er brosten mange steder. Det ser dumt ud og du stikker ud på en uhensigstmæssige måde. Jeg havde høje hæle på (9,5 centimeter) og måtte støtte mig til fætter. Det var såmænd meget hyggeligt, men vi kender jo også hinanden. Er din date helt fremmede er det lidt akavet at hænge på ham, fordi du ikke formår at rocke et par høje sko.
  • Folk er venlige, en gang i mellem. Du skal ikke begynde at tage selfies og snappe løs i et væk. De bliver mistænkelige og du kan godt ende med at få en røffel. Og det er også bare akavet når du nu har en date med dig. Pak kamera og telefon væk.
  • Nemoland er hyggelig med mange mennesker. Du kan sidde udenfor, hvor er sker meget. Det kan være med til at gøre daten mindre akavet, fordi der er mange omkring jer og fordi der sker mange ting.
  • Abegrotten har et rygerum indenfor og lidt mere intimt, så hvis du og din date er rygere, så er det et godt sted at trække hen. Særligt nu hvor foråret virkelig lader vente på sig!
  • Månefiskeren er stedets eneste alkoholfrie bar og der kan du spille billiard, ryge og drikke kaffe. Der ryges, så vidt vi så, ikke fede, så der kan du også være fri for dét, hvis du ønsker det.
  • Selvom at alt dit tøj er til vask, så passer du stadigvæk ind i miljøet. Du behøver heller ikke at have redt dig eller tænke så meget over dit ydre. Det er meget rart. Der er plads til alle og hvis din date går med til at gå på date netop her, så ved du også at han/hun er afslappede.
  • Der er mange mænd på Christiania – så er daten kedelig og kikset, kan du nemt hive en anden med hjem.
  • Det er et stort + hvis du er ryger, ellers bliver du passiv ryger. Der pulses i et væk og hvis du ikke er så meget for dét, så er det nok ikke et dating spot for dig.
  • Masser at kigge på – specielt mennesker – dermed også meget at tale om, hvis samtalen dør helt ud.
  • Husk håndsprit. Så hyggelig som Staden er, jo beskidt er den altså også. Jeg er måske også lidt sart anlagt. Husk også en varm trøje, på denne årstid bliver det hurtigt koldt hvis i vælger at sætte jer udendørs.

Buzzwords (som du kan anvende hvis du vil virke klog, belæst og smart):

Fredning, aktier, fristad, Huset på Christianshavn, skunk.

Bedømmelse

Talefaktor 3/5
Prisniveau 3/5
Bekvemlighed 3/5
Intimitet 3/5
Spontanitet 5/5
I alt 17/25

 

Altså en ret god bedømmelse og vi var da også langt mere begejstrede, end turen på Glyptoteket. Du kan nemt tale med din date og du kan også tale privat, hvis du vælger at gå en tur eller sidde på Månefiskeren, hvor der er borde. Nemoland er med bænke, så der sidder man lidt tæt. Øllene (også fadøllene) er billige og det er klart SU venlige priser. Du kan snildt finde et sted at sidde, enten på de førnævnte barer eller på bænke på selve Staden eller nede ved søen. Der er mulighed for intimitet og viser det sig at du tænder på din date, så vil der ikke være nogen der sker skævt til, at i snaver offentligt. Du kan tage derhen direkte efter job eller skole, du skal ikke forberede dig det store – det er lowkey, afslappende og ligetil. Jonas og jeg vil helt sikkert date der igen!

Følg med på min instagram (story) da jeg skal på date med Jonas igen. Jeg glæder mig!