Når kærlighed ikke er som på film

love

Fuck dig amerikanske filmkultur. Fuck de der film hvor hovedrollerne (senere: de elskende) mødes tilfældigt på en café i New York, han spilder kaffe udover hendes nederdel, hjælper med at vaske det af og PUF! de forelsker sig. Jovist der er nok lidt bump på vejen, men filmen ender altid godt og romantisk og kvalmende. Fuck dig manuskriptforfatter, som digter en handling, hvor slutningen rummer en mand som spiller guitar ude foran hendes vindue og de sammen rider væk i (fucking) hestevogn. Mod (fucking) solnedgangen. Fuck dig The Notebook. Fuck dig Notting Hill. Fuck dig Hugh Grant. Fuck dig instruktør som får mig til at tænke, at kærlighed kun er rigtig, hvis den er som den er på film. Fuck dig, seriøst.

Gid det var så vel. Men så alligevel ikke. Men jeg savner film hvor man ser, hvor hårdt det også kan være, at være forelsket, at elske, at indgå i et voksen parforhold. Det er ikke en tur i parken, venner. Men det ved du sikkert godt.

Hånden. Dejlige Hånd. Hans navn er endnu en hemmelighed, men mon ikke jeg snart flasher det. Jeg kan snart ikke lade være. Jeg har lyst til at råbe hans navn midt på Rådhuspladsen. Men jeg har valgt at skrue ned for tempoet – på de sociale medier. Men jeg har altså mødt en Hånd (han er to, i øvrigt) og alting føles pludselig nemmere. Og fornemmelsen i mit hjerte er anderledes, fornemmelsen i mit hoved, i min krop, dybt nede i maven, hvor der før var mørkt og ingen aktivitet. Det er fucking fantastisk. Og så alligevel ikke.

Kærlighed er nemlig ikke, som den er på film. Surprise. Det vidste jeg jo nok godt. Men jeg havde vist glemt det. Eller også var det bare anderledes sidst at jeg var forelsket – som foregik for mere end 10 år siden. Jeg var så ung, jeg var helt ny i gamet og jeg havde ingen erfaring, bagage eller fucked-up-hed med mig. Tiderne er ændret og jeg har både erfaring, bagage og en masse fucked-up-hed med mig – og jeg har været alene i næsten 3 år. Klaret mig selv, været selvstændig. Jeg har klaret tingene selv. Jeg har selv gjort rent, handlet (okay nemlig.com har også hjulpet, men jeg klikkede det hjem helt selv!), jeg har selv sørget for at husleje, forsikringer og andet kedeligt blev ordnet. Jeg har renset mit eget afløb. Jeg har sågar kravlet (ja, bogstavlig talt) ud i mit køkken for at lave te, da jeg havde næsten 40 i feber. Bonusinfo: jeg faldt i søvn og fik en god lur på gulvet i noget der minder om 45 minutter. Men! Jeg har klaret mig selv. Og det gik jo meget godt. Bortset fra, at jeg savnede noget. Både at få noget (altså kærlighed!) men også at give noget (også kærlighed!) til en anden.

Og nu har jeg det vist – og hvad fanden brokker jeg mig så over? Det er bare så svært at give slip. Fordi jeg netop havde ret meget styr på det hele, da jeg mødte Hånden. Jeg manglede kærlighed og nærvær, men jeg trak da vejret og jeg var for det meste glad. Tør jeg at sætte det på spil? Hånden har i sin hånd mit hjerte og muligheden for at knuse det eller varme det. Dét er angstprovokerende. Og apropos angstprovokerende. Det der med at gå på kompromis, dét havde jeg lidt glemt hvordan man gjorde. Det der med pludselig at være to i lejligheden og have to pakkede kalendere og så er vi oven i købet begge selvstændige hvilket betyder, at vi altid mangler noget og at vi altid kan arbejde mere. Det hele er nyt og spændende og svært og udfordrende. Det er ikke som på film. De skide film slutter næsten altid med, at hovedrollerne finder sammen og alt er godt. Men hvad sker der efterfølgende? Der sker akavede toiletbesøg, en oppustet mave, hår på benene, sur mælk i køleskabet, en diskussion om hvorvidt telefoner hører til i soveværelset eller ej og en travl hverdag – det er dét som sker.

Men det er også det smukke, i det hele. Det med langsomt at lære hinanden at kende, det med at se nye sider af hinanden, det med at se skævheder og finurligheder (læs lidt af mine her). Det der med at elske på trods af mærkelige vaner, hår på knæene og en mærkelig lugt i kun den ene armhule. Men jeg synes at det er hårdt arbejde og jeg er træt, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været sulten, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst smilede som jeg gør lige nu, jeg kan ikke huske hvornår, at jeg sidst havde det sådan her. Det er både dejligt og fucking hårdt. Alt er på spil. Lige nu kan jeg i den grad mærke livet – som en romantisk engelsk film og som et helt almindelig menneske, som bare ønsker at føle lykke i livet. Med leverpostej, skænderier og kompromis.

 

   

Din egen crossfit parlør

gif-crossfit

Nu er det tid. Den længe efterspurgte parlør til crossfit. Du kan printe den ud, smugle den med i tasken og oversætte din næste crossfit træning. Det kan være et virvar af bogstaver som ikke rigtig giver mening, hvis du er ny på feltet.

Da jeg startede til kråssfit for 3,5 år siden, fattede jeg hat. Jeg googlede og jeg googlede og jeg googlede. Jeg forstod ikke mange af ordene, forkortelserne og jeg sejlede en del rundt. De fleste trænere og deltagere på holdene er dog gode til, at være opmærksomme på hvis du er ny og intet forstår.

Så. Her er en lille begynder parlør – så kan du læse lidt op. Husk at alting har sin start, alle har været nye og der findes ingen dumme spørgsmål (og hvis du har mistanke om, at du har et dumt spørgsmål, så spørg google. Hun sladrer ikke..)

  • WOD: Workout Of the Day – altså programmet i dag. Forslag til hvad du kan sige, for at virke pro/cool: “Hvaaa, har du set WOD’en i dag? Den er psyko“. I CFC kører de samme WOD’s i alle centrene landet over.
  • AMRAP: As many reps (eller rounds) as possible – så mange gentagelser og runder som muligt indenfor et givent tidsrum. Måske 7 minutter, i så fald hedder den AMRAP 7. Det gælder om at høvle så mange gentagelser hjem i de 7 minutter.
  • YGIG: You Go I Go (min favorit!). 2 og 2 sammen. Én arbejder, én holder pause (kan være en aktiv pause, f.eks. i planke eller wallsit). Kan f.eks. være YGIG 60 sit ups – i fordeler som i har lyst, men kun én arbejder af gangen og det er en fælles opgave, at komme igennem alle gentagelserne.
  • For time: For tid – altså igen noget med et tidsinterval. Du har en workout og det gælder om at komme igennem den hurtigst muligt. Det er ret skægt at træne sådan, fordi du kan sammenligne med andre som har lavet præcis samme workout. Men det er også her at det er nemt, at rage en skade til sig, fordi det skal gå stærkt og fordi man ofte kan glemme kvalitet og teknik lidt.
  • EMOTM: Every minut on the minute. Hver gang et nyt minut starter skal du f.eks. lave 10 burpees. En workout kan hedde EMOTM 8: 10 burpees = 8 minutter hvor du hver gang et minut starter skal lave 10 burpees. Resten af minuttet er din pause, det gælder således om at lave dem hurtigst muligt, så du får en lang pause.
  • EMOTM2: Samme koncept som ovenfor – bare hvor du har 2 minutter så det er hvert andet minut, at du går i gang med arbejdet.
  • TABATA: Tabata er 4 minutters work out, hvor du arbejder i 20 sekunder og har pause i 10 sekunder. Det kan f.eks. være lunges. Du har 20 sekunder til at lave lunges og derefter 10 sekunders pause og sådan fortsætter work out’en, indtil de 4 minutter er gået.
  • RFT: Rounds for technique: Her har du fokus på teknikken – mange af øvelserne i crossfit kræver, at du har fokus på din teknik. Det kræver en god teknik at squatte korrekt, lave en pull up og vægtløftningsdelen kræver virkelig øvelse og fordybelse, særligt hvis du aldrig har haft en stang i hænderne før.
  • RFQ: Rounds for quality. Runder for kvalitet. Det gælder ikke om at være hurtig, men om at være kvalitetsbevidst og lave øvelserne så godt som du kan. Det kan f.eks. være front squat, hvor der er fokus på teknikken.
  • TC: Timecap – altså den tid du har til at udføre din træning. Du skal f.eks. nå igennem øvelserne og gentagelserne indenfor 15 minutter = TC: 15.
  • AFAP: As fast as possible: Den giver sig selv – mos på til du er færdig og gør det så hurtigt som overhovedet muligt.
  • BB: Barbell, vægtstang. Pigestangen vejer 15 kilo og er gul for enden (i CFC). Jeg tager altid en pige stang, fordi den er smallere og nemmere at holde på, med små hænder. #sommansiger
  • BJ: Boxjump. Du hopper på en kasse. Det kan være mega grænseoverskridende de første par gange – særligt hvis du oplever at falde og slå dig, hvilket næsten er obligatorisk i en crossfit karriere. Men så gælder det om at komme op på hesten igen. Start eventuelt med at hoppe på vægtskiver og put langsomt flere og flere skiver på, så du langsomt hopper højere og højere. Hav en veninde foran dig som kan “gribe dig”, hvis det går galt (hun kan nok ikke rigtig gribe dig, men bevidstheden om at der står en hjælper, kan virke beroligende).
  • BBJ: Burpees boxjump – lav en burpee, hop på kasse, hop ned fra kasse, lav en burpee, gentag. Pulsen farer op og hvis du er usikker på dine BJ’s, så tag det stille og roligt.
  • BBJO: Burpee box jump overs, er det samme som BBJ, men bare hvor du hopper over kassen og ikke op på den. Så ender du på modsatte side hvor du laver en burpee og hopper over kassen igen.
  • BS: Back squat. Squat med BB på skuldrene så den hviler på nakken.
  • FS: Front squat. Squat med BB på skuldrene, foran kroppen, underarmene er i 90 grader.
  • DB: Dumbell. Håndvægt.
  • KB: Kettlebell.
  • High five – giver du når du er færdig, hvis du kan løfte armene.

Har du flere oversættelser? Eller mangler der nogen, som du endnu ikke kender? Skriv endelig i kommentarfeltet, så laver jeg endnu en parlør.

God træning!

Jeg hader alting

Annonce for Bianco

bianco_pressebillede_3

I sidste uge skrev jeg, at jeg ikke har haft bukser på i snart 3 år. Og det er nu ikke fordi jeg er gået med rumpen bar – jeg har haft tights på når jeg træner og jeg har også et enkel par bukser, som jeg engang imellem ifører mig. Dog uden den store glæde. For snart 3 år siden kom der en mand hen til mig, mens jeg stod i baren på et diskotek. Jeg havde mine favorit bukser på. Stramme (sådan: læg på sengen for at lukke dem, stramme) og sorte. Jeg elskede de bukser. Han prikkede mig på skulderen og spurgte mig om jeg tog steroider, siden at jeg havde så store lår. Jeg blev helt chokeret og svarede nej. Senere på natten kom han igen hen til mig. Og sagde: “Vi har talt om det, mig og gutterne (han pegede på et bord hvor der sad 5-6 mænd) og vi er blevet enige om, at vi ikke tror på dig. Du må have tage steroider med de der lår. Du kan altså ikke have bukser på, synes vi“. Jeg kan huske at det gjorde fysisk ondt i maven. Og i hjertet. Min kæreste var lige flyttet ud af vores fælles lejlighed. Jeg lå allerede ned. Jeg gik et par minutter efter. Jeg holdt tårerne tilbage i metroen på vej hjem. Da jeg var hjemme og lukkede døren bag mig, græd jeg. Og jeg smed bukserne ud. Og siden den dag, har jeg sjældent haft bukser på. Og når jeg har, føler jeg mig gigantisk.

Jeg spenderer meget tid på de sociale medier. Jeg lever af de sociale medier. Og jeg oplever sommetider samme smerte i mave og i hjertet, når jeg læser kommentarer og beskeder. Både dem jeg selv modtager og de som andre får. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan man kan skrive sådan til andre mennesker – til mennesker som man ikke kender. Jeg forstår grundlæggende ikke, hvad man får ud af at skrive til et andet menneske, at personen er tyk, grim, for meget, for lidt og så videre. Jeg forstår ikke behovet.

Men årene er jeg blevet hærdet. Jeg har haft min blog i 9 år. Jeg græder ikke længere, når jeg modtager onde ord på skrift. Men det påvirker mig, selv efter så mange år og efter så mange beskeder. Jeg tror at jeg har fået det hele, at vide. At jeg er for tyk, for tynd, for grim, for smuk, for meget, for lidt, for almindelig, for speciel. Men jeg tænker meget på de unge piger og de unge drenge – som er forholdvis nye på de sociale medier og som vokser op med, at det er sådan vi taler til hinanden online. Jeg vil ikke være med til det.

Bianco’s nyeste kollektion hedder, provokerende nok: Hate is so 2018. Billederne er virkelig fede – jeg er særlig vild med kvinden med former, hvor der står Hate Curves henover hende. Jeg har selv været med i en video, hvor jeg fik ord og sætninger som folk har sagt til mig, skrevet på min krop. Det var grænseoverskridende og jeg blev ked af det – fordi det pludselig blev så konkret og synligt, hvad jeg tit får at vide i min indbakke. Jeg synes kampagnen er fed fordi den sætter fokus på, hvor grimt vi i virkeligheden taler til hinanden og hvor grimt vi generelt taler. Hvor nemt vi har ved at hade andre, hinanden, ting, genstande, vores nabo, vores fortid, vores kroppe. Se videoen nedenfor, den sætter tingene på spidsen, men den fangede mig også da jeg så den første gang.

Manden som mente, at jeg ikke kunne iføre mig bukser er den eneste jeg har mødt, som har sagt noget grimt til mig direkte i mit ansigt. Men det påvirkede mig i en sådan grad, at jeg ikke har det godt med at have bukser på. Vildt, ikke? Tænk så hvad online kommentarer kan gøre – for dem er der langt flere af. Kig på den første store instagrammer du kan komme i tanke om – og læs kommentarerne på et billede. Kig på youtube, hvor stakkels piger der elsker at dele at de lægger make up eller fletter hår også må finde sig i, at blive hatet. Og hvorfor? Fordi vi på en eller anden måde accepterer at det er okay at tale sådan til hinanden, så længe det er online.

Men hvad er forskellen? Det er måske nemmere at skrive noget grimt, end det er at sige. Men betydningen er jo den samme. Det kan godt være at jeg ikke var blevet nær så påvirket, af en besked hvor der stod, at jeg var for tyk til bukser. Men jeg tror at jeg var blevet lige så ked af det og stødt som jeg blev den nat, på det diskotek i indre København.

Se videoen her og fortæl din mening. Sætter den tanker i gang hos dig? Har du følt hatet på andre eller måske følt det på egen krop?

Annonce for Bianco

   

#LETSDENIM (Sjældent syn: Helse i buks)

Reklame for Lidl

lidl3 lidl2

Jeg har et stramt forhold til bukser. Jeg går aldrig rigtig i bukser – og når jeg gør, så tænker jeg meget over, at jeg har bukser på. Jeg føler mig bedst tilpas i nederdele og kjoler (eller tights når jeg skal svede). Engang gik jeg altid i bukser, men efter en kommentar, som gjorde mig så forfærdelig ked af det, stoppede jeg med at iføre mig bukser. Jeg var i byen med mine favorit bukser – sorte og totalt stramme. På det tidspunkt trænede jeg crossfit 5-6 gange om ugen og mine lår og min bagdel var væsenlige større, end de er nu. Jeg stod på dansegulvet og følte den, da en ung mand kom hen til mig og spurgte, om jeg tog steroider. Jeg svarede grinede nej, men han troede mig ikke og kom hen til mig en times tid efter og sagde “du kan umuligt have så store lår uden at have taget steroider“. Jeg gik grædende hjem og smed mine bukser ud. Og så stoppede jeg mere eller mindre med at have bukser på. Men. Jeg vil ikke længere lade en fremmed mand bestemme, hvad jeg skal have på. Jeg øver mig langsomt – og nu med denim. Drømmen er at jeg kan tage denim bukser på, uden at tænke over det. Jeg er godt på vej.

lidl1

Disse bukser er fra Lidl (ja, Lidl!) og kollektionen hedder emara og er skabt af Heidi Klum. Kollektionen lanceres d.4 marts i alle Lidl butikkerne og er, som varerne i Lidl er kendt for – til at betale. Jeg vil vove at påstå at de fleste kan være med på den her. Og det er blevet nemmere at finde en Lidl – de har 110 butikker landet over i skrivende stund.

Tjek hele esmara kollektionen ud!

Det er faktisk lidt grænseoverskridende at træde ud af døren – i bukser. Men. Jeg føler mig så tilpas og jeg synes at bukserne klæder mig. Og jeg vil ikke tænke på hvad andre tænker om mig, for det er sku’ mig som har bukserne på!

Reklame for Lidl

Mere grønt, tak.

Annonce for Aarstiderne

img_7122 img_7147

Jeg satte mig for at få flere grøntsager og mere økologi ind i mit liv – og det har jeg overholdt og jeg kan mærke forskellen. Derudover har jeg lavet mad flere gange allerede i år, end i hele 2017. Jeg er langsom ved at genfinde glæden ved madlavning og det gør mig virkelig glad. Engang læste jeg koge- og opskriftbøger inden jeg skulle sove og stod ofte i køkkenet flere timer af gangen, hele weekender – men efter min lillebror døde og efter at jeg blev single, forsvandt lysten. Den er langsomt på vej tilbage og det varmer mit hjerte.

Jeg er blevet rigtig glad for Aarstiderne, som har så mange lækre kasser. Jeg har før testet Low Carb og Kvik Kvikkassen, det kan du læse mere om her. Denne gang har jeg testet vegetarkassen og den er virkelig også værd at prøve og jeg kan kun anbefale den. Den har lækre råvarer og jeg fik blandt andet virkelig lækker hjemmebagt pizza (dejen var lavet på forhånd, hvilken gjorde at det tog mig under 20 minutter at lave lækker pizza) og så har jeg fået dejlig suppe og mange lækre, grøntsager.

Du kan lige nu spare 15% på din første kasse – klik her og brug koden 7AOJGM

Aarstiderne leverer kassen for dig – særlig Kvik kvikkassen er nem, da de fleste af tingene er forlavet, så det kun tager 15-20 minutter at lave mad. Jeg er også glad for Aarstiderne fordi jeg får smagt anderledes grøntsager og grøntsager efter årstiden. Det er ret med opskrifterne som følger med, som gør det endnu nemmere. Jeg kan faktisk bare slå hovedet lidt fra, høre en podcast og gå og hygge mig med madlavningen.

Det er ikke sidste gang at jeg har fået Aarstiderne leveret hjem til mig – jeg er kæmpe fan og jeg er fan af, at jeg nu får flere grøntsager, mere økologi og sørme om jeg ikke også får varm mad et par dage om ugen.

Annonce for Aarstiderne

5 om Helse

hobbit

Hånden siger at jeg har mange små-skægge sider og at der er mange ting jeg gør, som er lidt mærkelige (han er heldigvis dér, hvor han stadigvæk synes at det er sødt..).

Jeg argumenterer ikke imod ham – for han har ret. Jeg er småskør og det har ikke hjulpet, at jeg har boet alene i 3 år. Jeg slukker altid for kontakter OG tager stikket ud. Det gør at Hånden ofte har lavet kold nescafé til mig, fordi han ikke ser at jeg har trukket stikket. Og fordi at jeg har fået publikum, når jeg udfører mine skøre handlinger, så lavede jeg forleden en liste i mit hoved. Og den er mærkelige. Og jeg håber kraftpetervæltemig at du kan genkende bare én, på listen. For jeg ikke vil være alene på Sindsyge Hospitalet, det er bare sjovere hvis vi er flere. Her er 5 af de skøre men der er flere. PLENTY.

  • Når jeg skal have et skab i fitness eller andre steder, så skal det være et lige nummer. Helst noget med 8. Jeg kan ikke putte mine ting ind i et skab, som er et ulige tal. Slet ikke hvis det er noget med 7, 9 eller 13. Og jeg har ikke noget argument for det. Jeg kan ikke engang digte et.
  • Jeg har ikke en toiletspand og jeg har aldrig haft det. Jeg synes at en toiletspand er noget af det mest skræmmende og ulækre, der findes. Tanken om at der ligger brugte vatpinde og bind dernede, dén kan jeg ikke holde ud. Så jeg bruger min skraldespand i køkkenet til dét formål. Argument: den tømmer jeg nærmest dagligt.
  • Og apropos toilet. Jeg kan ikke have min tandbørste stående i “fri luft”, når jeg er ude og sove hos andre. Den skal stå inde i et skab, i en toilettaske eller i en pose. Jeg føler at tandbørsten bliver beskidt. Og det er skørt. Og jeg er flov over det. Og jeg øver mig. Lidt.
  • Når folk nyser, så holder jeg vejret. Så længe som jeg kan. Det kan blive en lang tur med F-linjen. Særligt på denne årstid.
  • Jeg får stress over tøj i min vasketøjskurv. Hånden synes at det er så skørt. Men jeg kan bare bedst lide, når de er tomme. Og det er de jo sjældent. For jeg vasker meget. Dels fordi jeg har meget vådt og klamt sportstøj, dels fordi jeg skifter tøj som ind i helvede. Noget af det bedste jeg ved er, når vasketøjskurvene er tomme. Arrhhhh så kan jeg slappe af.
  • Okay lige én mere. Jeg skifter sengetøj én gang om ugen. Om søndagen. Det har jeg gjort siden at jeg flyttede hjemmefra. Jeg elsker rent sengetøj. Jeg boede engang sammen med en pige, som skiftede sit sengetøj én gang om året. OM ÅRET! I øvrigt vaskede hun aldrig håndklæder. Hun lagde dem bare sammen når de var tørre efter badet og lagde dem ind i skabet. Jeg kommer aldrig til at forstå det.

Skriv gerne en mærkelig ting om dig selv. Jeg vil ikke være alene. Please.

 

   

Tips i alle afskygninger

gif

Endnu engang kaster I jeres gode energi og tips i min direct, på instagram – jeg er begejstret. Denne gang bad jeg jer om at kaste jeres gode skønhedstips (og bare tips) efter mig – og jeg skal da lige love for, at i kastede. TAK! Jeg har ikke mange skønhedstips, men smører engang imellem 8hour creme på mine vipper, inden at jeg skal sove. Jeg synes at de bliver blødere af det og jeg tror, at de trænger til fugt, når de nu tit har mascara på. Jeg laver fodbad med køkkensalt. Det blødgøre fødderne. Så fjerner jeg mascara med vat, varmt vand og olivenolie – hvis jeg er løbet tør for almindelig make up fjerner. Og så er jeg vist løbet tør for tips venner..

Her kommer listen, tilføj endelig i kommentarfeltet (også hvis du har ideer til flere lister!):

  • Brug læbepomade med mindst vand i – vand udtørrer læberne, særligt på denne årstid.
  • Tag en ansigtsmaske på,  15 minutter inden du går i bad. Fjern den i badet, så undgår du svineri omkring håndvasken og får det hele fjernet.
  • Vaseline i tyndt lag på kinderne, når du cykler i kulden. Overskydende kan fjernes når du ankommer til din destination, uden at du tværer make-uppen ud – jeg har testet det!
  • Smør dine fødder ind i tyk creme eller vaseline, tag uldsokker på og sov med dem på. Næste dag er dine fødder bløde!
  • Smør dine neglebånd i en lille smule olivenolie i løbet af dagen, mens du ser tv, skriver eller læser. Særlig godt på denne årstid og billigere end en neglebåndsolie.
  • Lav din egen bodyscrub med kaffegrums og kokosolie eller med rørsukker og olie – virkelig effektivt!
  • Kokosolie efter intimbarbering – så undgår du røde knopper!
  • Neglelak tip: Læg første lag om formiddagen og næste lag flere timer efter – så hærder den bedre og du undgår de små ridser i lakken.
  • Omkring 40 af jer skrev, at Weleda’s skinfood er virkelig god – jeg har ikke prøvet den selv, men du kan finde den her!
  • Tørre albuer: gem skallerne fra en avokado, kom lidt groft salt i og gnub dine albuer ned i skallen – så får du bløde albuer!
  • Rugbrød med leverpostej og agurk skulle efter sigende fjerne tømmermænd (spis maden inden du vakler i seng!).
  • Moste jordbær med en smule bagepulver skulle gøre tænderne hvide igen – uden at ødelægge dem.
  • Efter sigende kan man lave sin egen vippe- og brynserum: ricius olie, a-vitamin olie og kokosolie – hvis nogen ved mere, så skriv endelig til mig, så kan jeg lave en opskrift!
  • Smør dine hænder ind i håndcreme og stryg dine hænder over håret, så undgår du elektrisk hår.
  • Tea tree oil til bumser – læs mere her!
  • Kokosolie i spidserne natten over, vask ud dagen efter = sunde spidser!
  • Put lidt vaskepulver i din støvsugerpose – så dufter dit hjem når du har svinget støvsugeren! Jeg har ikke prøvet dette tip, men det skal da afprøves! Så kan man virkelig snyde med rengøringen – win!
  • Smør dit skærebræt af træ ind i olivenolie og lad det trække natten over, tør det overskydende af om morgenen og det er som nyt igen!

Har du flere?

Første træning med Hånden

haanden

Nå da da. Så fik du også set Håndens ben, lidt skulder og sørme også lidt af issen. Ja ja – jeg skal nok vise ham frem snart. Men vi trænede sammen her i Aarhus (er i skrivende stund i Smilets by, men vender min Københavner snude hjem senere, så når du læser det her, så er jeg igen i Hovedstaden #vigtigvidenligegyldiginfo) og det var rigtig hyggeligt. Jeg har aldrig trænet med en kæreste/date/Hånd før, så dét var en grænse som jeg lige skulle overskride. Men Hånden er nok den mest tålmodige mand jeg kender, så det meste foregår i mit tempo (læs: krydret med vanvid), men han har tydeligvis ikke mistet gejsten endnu. Imponerende. Men! Vi trænede og jeg delte programmet på insta story og fik mange beskeder – både med spørgsmål til selve trænigen og med spørgsmål til Hånden. Jeg går igennem programmet punkt for punkt:

Vi startede med at bænke og lave lunges. Bænke = bænkpres og jeg tog 3 sæt med 5 gentagelser i hvert sæt. Min stang vejede først 25 kilo i første sæt og i de to næste sæt vejede den 35 kilo. Jeg tog ét sæt på bænken og gik derefter over og lavede lunges, mens Hånden så bænkede. Så vi skiftede om stationerne. Lunges foregik med stang og den vejde 15 kilo. Hvilket var rigeligt – lunges var 3 sæt med 30 gentagelser. Altså 15 gentagelser pr. ben. pr. sæt.

Så skulle vi svede lidt og det blev en YGIG som betyder You Go I Go = Først laver du noget, så laver jeg noget mens du holder pause. Det var 3 runder og først skulle vi lave Buy In, som er noget der bruges i crossfit. Det betyder at man skal købe sig til at få lov til, at lave træningen. Fjollet – ja. Men ikke desto mindre skulle vi købe os ind og det hed 500 meter roning (til deling). Derefter hed den:

  • 40 kalorier på assault bike (den er klam, tjek den her) + (det er 40 kalorier til deling, så jeg tog 10 kalorier, Hånden tog 10 kalorier og så videre),
  • 40 Wallballs (10 til mig, 10 til Hånden…)
  • 40 burpees (der kørte vi 5-5-5-….)
  • 40 goblet squats med kettlebell (min vejede 16 kilo og Hånden med 20 kilo)
  • Gentag og når I har taget 3 runder skal i købe jer ud af træningen (Buy Out) med 500 meter roning til deling. Der står skierg på tavlen på billedet, men den var i stykker, så det blev roning.

Jeg laver et indlæg med crossfit-oversættelser i næste uge – så kan du bruge den som parlør næste gang jeg deler en træning. God lørdag!

Ting man ikke vil høre når man er lille

hobbit2

Ej er du så lille i virkeligheden?“. Hvad svarer man egentlig til dét? Jeg får det ofte at vide – jeg må ligne et fucking skideskur på min instagram og her på bloggen, for det er tit dét folk jeg ikke kender, siger som det første. Men ja – chokerende nok, så er jeg så lille. Mine søde forældre gav mig 163 centimeter at lege med, hvilket jeg egentlig har fået til at fungerer ret fint. Jeg har aldrig haft mindreværd over min “højde”, men finder nu alligevel folks kommentarer skægge. Derfor dette indlæg. Og jeg er heldigvis ikke alene – min direct står i skrivende stund i flammer. Hobbits ftw! Del endelig i kommentarfeltet hvis du har flere!

  • “Er det ikke irriterende at du aldrig kan nå noget?”
  • “Har en dværg kørt den her bil sidst?”
  • “Du er en baby-voksen, fordi du ikke blev så høj efter du var færdig med at være baby” (ret sød kommentar fra et barn, but still).
  • “Hvorfor sidder bruseren så lavt nede?” + “Hvorfor sidder bruseren så lavt? Har du haft fodbad?”
  • “Skal jeg lige tage den der ned for dig?”
  • Når dine venner hviler deres arme på dine skuldre, som om man er en bardisk. Eller vil have dig siddende på deres skuldre, efter de har drukket 5 store fadøl.
  • “Kører du på børnebillet?”
  • “Ej stod du der, jeg så dig slet ikke”
  • “Er der koldt dernede?”
  • “Kan du nå pedalerne i bilen?”
  • Når du krammer dine høje veninder med store bryster og dit hoved ender med, at hvile godt og grundigt mellem dem.
  • Barn i 3.klasse: “Ej jeg er højere end dig, grineren”
  • “Spiller du kort?” (grinede selv lidt af den her “far-joke”, det må jeg indrømme)
  • “Har du fået rabat på dit tøj? Du har jo ikke brug for så meget stof…” + “ej du må skulle have lagt alle dine bukser godt op, hva’?”
  • “Du kan ikke passe mig, du er ikke rigtig voksen”
  • “Står du op lige nu?”
  • “Hvem siger noget?”
  • “Hvor mange centimeter er du fra at være dværg?”
  • “Ej kunne du nå den helt selv?”
  • Når man får kastet snebolde på sig af barn i 5.klasse fordi han tror, at du er en jævnaldrende og ikke skolelærer på 26 år.
  • “Kan du sparke dig selv i hovedet som dværge kan?”
  • “Ved du godt at du kan få en benforlængende operation og blive 5 centimeter højere?”
  • “Hvad er din lavde?”
  • “Du har sat røv for tidligt!” (seriøst jeg fik over 30 af dem her!)
  • “Du er så lille at dit hår kan lugte af fodsved….”
  • Når man bliver klappet på hovedet.
  • “Du når ikke langt med de indkøbsposer, før du får slæbet hul på dem, de ligger jo nede på jorden”
  • “Tror du at du kan komme med op i rutsjebanen?”
  • Når dine kollegaer rykker din madpakke flere hylder op i køleskabet, så du ikke kan nå.
  • “Stylter må havde været skægt for dig at lege med som barn, hva’? Sådan at se verden fra dén vinkel”
  • “Du er tættere på gulvet, gider du ikke lige samle det op?”
  • At blive løftet til en koncert. I armhulerne.
  • “Du er nemmere at hoppe over, end at gå udenom”
  • “Spiste du dine havregryn som barn?”
  • “Du kan da nemt tabe dig! Du sætter bare alt det lækre på øverste hylde, du”
  • “Det må være træls at folk altid taler ned til dig…”
  • I biograften hvor du bliver tilbudt børnesædet i plastik. Takker nej men egentlig havde brug for det skide røde sæde og dermed kun ser halvdelen af lærredet.
  • “Hvordan har i sex? Altså kan i kysse imens?”
  • “Nu hvor du er dernede, gider du så ikke lige at binde mine sko?”

Har du flere?

 

   

5 ting jeg ikke kan undvære (okaay VIL undvære)

produkter

  1. Tea tree olien er uundværlig når jeg kan mærke, at der er en bums på vej (troede at jeg var på helle når jeg fyldte 30 år, men næ nej du). Jeg bruger gerne spot stick’en og ruller så meget som muligt. Væsken er gennemsigtig, så du kan også bruge den selvom at du er i skole eller på arbejde. Duften er lidt skarp, men jeg vil hellere dufte lidt af tea tree, end få et tredje øje midt på hagen. Find spot stick her. Den koster i øvrigt kun 79 kroner. Brug den heftigt inden du går i seng, så arbejder olien mod bumsen mens du sover. Brug den lige så snart at du kan mærke, at bumsen har sat sit første spadestik.
  2. Parfumen fra Ralph Lauren. Jeg fik den af min mor sidste år, fordi hun ved en fejl havde købt en forkert variant af parfumen. Den dufter frisk og mild og jeg bruger den hver eneste dag i øjeblikket. Den er så god og perfekt som hverdagsduft.
  3. Moroccanoil som jeg bruger i mit hår hver gang, at jeg har vasket det. Jeg har prøvet mange, usandsynlig mange olier igennem årene – og denne er bare den bedste. Den er lidt kostbar, men min flaske lever i omkring 5 måneder og mit hår er enormt kraftigt og jeg bruger mere, end de fleste af mine veninder gør. Olien gør at jeg nemt kan rede mit hår ud, den fjerner elektriciteten, den gør det blødt og så dufter den vanvittigt dejligt. Jeg kan kun anbefale olien! Jeg bruger det i håndklædetørt hår og reder det først ud efter det har fået lov til at sidde i 20-30 minutter.
  4. Mælkesyrebakterier. Jeg tager gerne 1-2 breve om dagen, helst i forbindelse med et måltid. Jeg var lidt skeptisk overfor mælkesyrebakterier i starten, mest tanken om at hælde bakterier ned i dunken – men det fungerer så godt for mig og jeg har virkelig sjældent problemer med min mave. Jeg oplever at mange af mine veninder ofte føler sig oppustede og det gør jeg måske 1 gang om året. Jeg kan varmt anbefale dem – og så smager de sødt, indeholder kostfibre og c-vitamin. Du kan bunde pulveret rent eller blande det op med vand eller juice.
  5. Alle produkterne fra Decleor som jeg har prøvet indtil videre, er blevet mine favoritter med det samme. Det er rene olier og min hud suger den til sig, særligt på denne årstid. Produkterne er kostbare, men virkelig pengene værd. Jeg bruger olien til mit ansigt flere gange om dagen, både under make up, i løbet af dagen foran skærmen eller efter en løbetur og inden jeg går i seng. Jeg har været imod olie i ansigtet i mange år, da jeg oplevede at få uren hud af af bruge det, men nu kan jeg virkelig se og mærke hvad olie kan gøre for huden. Jeg er meget begejstret og har fundet denne olie til en god pris – det er den jeg bruger selv og jeg er rigtig glad for den.

6 ting jeg ikke forstår

img_0718

Foto: Emily Spiro

Først: Tak. Tak for al jeres gode energi, søde ord og tanker på dette indlæg. Hold fast hvor er I bare søde og til at regne med. Jeg er så glad for jer og det i giver mig. Virkelig. Tak af hjertet!

Dagens indlæg er mindre alvorligt og de skal der også plads til! Jeg oplever tit at der er ting, som jeg ikke forstår (jeg har aldrig været den hurtigste knallert på kajen, det erkender jeg blankt). Da jeg stod i badet for et par timer siden, slog det mig at jeg har rigeligt til, at lave en liste. Og jeg ved at I elsker lister, så her er en liste. Del endelig de ting som du ikke forstår. Jeg har flere end 6, lad mig være ærlig. Men disse 6 ting er dem, som jeg undrer mig mest over lige nu:

  • Hvordan det kan tage over 3 timer med tog til Aarhus. Seriøst. Vi kan alt muligt nu om dage. Når jeg skriver “vi” mener jeg nogle andre, jeg kan ikke tage æren for dem. Men altså, “vi” kan kurere vilde sygdomme, vi kan se hvor vi stammer fra (jeg fik lavet en dna test som gik 600 år tilbage og fandt ud af, at jeg var mindre end 20% dansk…), vi kan skype med hinanden verden rundt – men et hurtigt tog? Næ nej. Det tager bare 3 timer plus det løse, du.
  • Hvordan mine hår på benene kan vokse så usandsynligt hurtigt (små fuckers), men håret på hovedet vokser nærmest tilbage i hårsættene. Jeg skal fandeme barbere mine ben hver eneste dag, som om jeg ikke havde andet at tage mig til.
  • Apropos hår. Hvordan kan det være at der er så mange kvinder, som ikke barberer deres lår? Jeg forstår det ikke. Flere af mine veninder gider ikke, fordi hårene ikke kan mærkes. Men de kan sku’ da ses? Jeg forstår det ikke. Jeg skraver (ja, med V) hele lortet. Jeg er jo i gang og mine hår ville i øvrigt kunne mærkes. Og ses. Jeg er 18% spansk og 10% fra Sumatra. Det kan ses, venner.
  • Og apropos endnu mere hår. Jeg rensede mit afløb i sidste uge. Jeg anede ikke hvordan man gjorde. Jeg fandt ud af det og det var gruopvækkende. Jeg fandt en hår-rotte, som min veninde døbte den. Jeg stod i badet og vandet gik mig til anklerne. Jeg satte mig ned, med shampoo i håret og fumlede med afløbet. Man kunne åbenbart fiske noget af afløbet op og tømme..en form for en beholder. Hvor hår-rotten lå og hyggede sig. Det lignede den havde ligget der længe. Jeg halv-kastede op med shampoo i håret, nøgen og våd mens jeg desperat kæmpede med rotten. Fy for satan. Findes der mon nogen man kan ringe til, næste gang der er en hår-rotte i mit afløb? Ligesom ham der morgen-bolle-manden, som kom og bagte boller til en. Kan man få en afløbs mand? Han behøver ikke at lave andet, men jeg tvivler på at jeg kan klare dét igen. Selvom det var mine egne hår, så har jeg ikke prøvet noget så klamt, i mange år. (Bonusinfo: Mens jeg skrev disse linjer gennemlevede jeg episoden og semi-ørlede).
  • Okay ikke mere med hår. Men der er mere, som jeg ikke forstår. Forskellen på folk i København og i Aarhus. Jo jo, jeg har ikke været her længe, men har nu alligevel været her et par gange, fordi jeg har mødt ham her. Og jeg har løbet et par gange i Aarhus – mest i skoven og ved vandet. En markant forskel på byerne er smil. Jeg øver mig på at smile til dem jeg møder, når jeg løber. Og have øjenkontakt. Fordi jeg selv bliver så glad, når jeg møder et smil hos en fremmede. Det varmer sådan i maven. De jeg smiler til i København, smiler sjældent igen. De kigger ned, væk eller glor bare tomt, mens tossen (undertegnede) smiler som et fjols. I Aarhus smiler de sku’ igen! Alle! Jeg har testet på de fleste aldersgrupper og køn. Jeg får smil igen og det gør mig altså glad. Det skal vi øve os på i Københavnstrup.
  • Modeugen. Sikke et show, hva’? Jeg er lidt forsigtig med at udtale mig om eventet, for jeg ved ikke så meget om det. Men. For fanden hvor virker det overfladisk. Jeg så en stribe piger stå og flashe orange pels, pink støvler, solbriller (trods tåge), store tasker og et lettere arrogant smil – bagi stod en hjemløs med et Hus Forbi. Jeg ved ikke..men jeg fik en mærkelig følelse indeni. Dét må jeg indrømme. Det minder ærligt talt om Kejserens Nye Klæder. Og så siger jeg ikke mere om dét. Det som jeg ikke forstår (udover at man kan bruge 12.000 på en taske – og NU stopper jeg med at sige min mening om modeugen) er, hvorfor modellerne skal se så sure ud? De er smukke, selvfølgelig er de det. Men hold kæft hvor har jeg har grint, af de sure ansigter. Jeg ville ikke kunne holde masken. Jeg havde grædt af grin. Det ser så skægt ud. Sure ansigter, læber der nærmest bevæger sig sydpå og så en skrig-orange pels og en form for læder buks i karry gul. Jeg forstår mit badeværelses afløb mere, end jeg forstår det der modeuge.

Hvad forstår du ikke? Del endelig!

3-2-1-HOP Helse

img_0303

Men jeg tør ikke at hoppe, for jeg er fandeme bange. Kender du det?

I så mange år har jeg ventet på dét, som netop er hændt mig. Kærligheden. Der er en mand som gerne vil mig.

C H O K E R E N D E. Og det kan virke ironisk når jeg skriver det sådan som jeg gør, men det er chokerende for mig. Og jeg tør ikke stole på dét. Jeg har prøvet at kærlighed ikke var nok.

Jeg kan huske, da jeg som barn var i svømmehallen og en eller anden fik mig lokket op på vipperne. Måske 3 meter vippen, måske den på 5 og et par gange helt op på 10 meter vippen. Jeg stod på kanten og kiggede ned i afgrunden (ja, jeg sætter det muligvis lidt på spidsen) og blev ramt af akut panik og lysten til at vende om, stikke halen mellem benene, tage grinene og de små fnis fra de andre børn og daffe ud i omklædningen, hoppe i mit gode tøj og smutte – og aldrig vende tilbage. Men jeg hoppede. Selvom at jeg var bange og svedte som en nervøs teenager, trods vådt badetøj. Hvorfor? Fordi jeg ikke ville gå glip af oplevelsen. For jeg kendte den jo, fornemmelsen. Kilden i maven, helt dernede hvor det sjældent kilder, i en semi-kedelig hverdag. Fornemmelsen af at have alt på spil, men få det tifoldigt igen. Stoltheden over sig selv og sin bedrift og glæden ved at – lad mig være ærlig – overleve. Jeg frygtede tit for mit liv i svømmehallen, men det bunder nok i at jeg både hader vand, dybde og det at dele vand med fremmede. Og plastre i vand.

Jeg har været forelsket to gange i mit liv, sådan ægte. Jeg var forelsket da jeg var 20 år gammel og nu, lige nu – hvor jeg er 10 år ældre. Der er kæmpe forskel og jeg føler ikke, at jeg kan sammenligne de to oplevelser. Dels fordi jeg var så ung sidst, men også fordi, at der er sket så meget siden. Jeg har oplevet sorg og jeg har været nede og vende i en sådan grad, at jeg ikke havde lyst til at leve og ønskede at blive ramt af en bil, så mine forældre ikke kunne bebrejde mig for at dø. Derfor er jeg forelsket på en hel anden måde, end jeg var sidst. Lidt mere overvejende, lidt mere funderende, lidt mere skeptisk. Langt mere skeptisk, faktisk. Og der er kommet en port, som lynhurtigt kan lukke omkring mig. Ofte uden at jeg helt opdager det og jeg kan ikke stoppe den.

Jeg får hurtigt lyst til, at krybe tilbage i mit skjold og passe mig selv. Det gik jo meget godt, kan jeg tænke. Jeg glemmer hvor ensom jeg var og hvor hårde dagene og nætterne kunne være. Hvor opgivende jeg var. Hvor meget jeg savnede tosomheden – fordi jeg udmærket ved hvordan dén føles, når den er ægte.

Og nu står jeg igen på vippen. Den på (mindst) 10 meter. Det er så pissehamrendelortefucking svært at springe. Jeg kender fornemmelsen. Så snart at jeg står så langt ude på kanten, at tyngdekraften tager fat i mig og jeg falder, så kilder det i maven, så fyldes min krop med spændthed og glæde. Og stolthed fordi jeg gjorde det. Og angst for, at det skal gøre ondt. Eller gå galt. Men den der kilden i maven, den overskygger alle de andre følelser. Så hvorfor springer jeg ikke? Hvad har jeg ærlig talt at miste? Jeg har prøvet at miste alting før, jeg skulle nok kunne klare at miste alting igen. Jeg har klaret mig selv før, jeg skulle nok klare at klare mig selv igen.

Kærlighed er ambivalent“, skrev min gode veninde til mig i dag. Og jeg synes at hun har ret. Kærlighed er dejligt, rart, varmt og opløftende og fuld af liv, håb og glæde. Men hvor er jeg samtidig bange for, at miste det igen. “Sorg er kærlighedens pris“, dét lærte jeg sidst at jeg lå i vandet og plaskede løs, i noget der minder om 5 år. Jeg har ikke brug for at lære det igen, jeg vil ikke igennem dét igen. Det er netop dét, som gør mig bange og som gør, at jeg står på vippen og ikke helt tør at kaste mig ud endnu.

Jeg kommer ikke til, at gå ned fra vippen igen, smutte ned og pakke mit tøj og gemme mig hjemme i min lille lejlighed, hvor jeg kan bilde mig selv ind, at jeg hellere vil være alene fordi “det er nemmere“. Jeg bliver heroppe og venter på, at modet kommer til mig. Eller venter på at jeg bliver skubbet. Jeg vil nemlig det her og jeg tror også, at jeg kan. Jeg skal bare hoppe.

Del gerne dine erfaringer med at turde igen, i kommentarfeltet. Jeg har virkelig brug for at læse andre historier, jeg har virkelig brug for at læse at jeg ikke er alene. Jeg har brug for at blive skubbet.