Klam type

Jeg elsker crossfit. Dét er ikke noget, som jeg går stille med dørene om. Men hvorfor? Fordi jeg i den grad får lov til, at dyrke min maskuline side. Og uden at det skal blive en debat om kønsroller, så mener jeg her, at jeg “får lov til” at bande, spytte, være stærk og ikke tænke over, hvordan mit hår sidder.

Jeg er meget feminin til daglig, men til crossfit dyrker jeg det rå. Det maskuline. Men sommetider glemmer jeg, at jeg ikke befinder mig i en crossfit boks, men står i 5C eller sidder i venteværelset hos Body SDS. Som jeg delte med dig, på min story forleden. Jeg så nemlig mig selv spytte (ret kraftigt, i øvrigt) tyggegummi ud, i en skraldespand, midt i et musestille venteværelse. Og det er ikke det eneste, som jeg kan finde på at gøre, midt ude i den almindelige offentlighed. Jeg er heldigvis ikke den eneste, som kan glemme, hvilken arena jeg befinder mig i. Du har delt dine klamheder med mig – og her er listen over de klamme ting, som vi kan finde på at gøre, som måske nok høre til i et træningscenter. Eller måske bare slet ikke skal ske. Men som sker:

  • jeg kan finde på, at dufte mig selv under armene. I offentligheden. Og med “dufte” mener jeg nok nærmere sniffe. En ordentlig ind-sniffer under armene. Gerne begge armhuler. Reaktionen på snifningen kan læses i mit ansigtudtryk, hvilket jeg på ingen måde forsøger at skjule.
  • jeg snotter heftigt, når jeg løber mine lange ture. Men jeg snotter også ved busstopstedet, på gågaden, foran cafeen, når jeg går med min kæreste og foran min egen hoveddør. Du ved, fingeren på det ene næsebor og så ellers en ordenlig ud-pustning med det frie næsebor. Lækkert.
  • jeg bøvser meget, når jeg træner. Dels fordi jeg drikker energidrik, men også fordi jeg bare godt kan lide, at gøre det. Jeg glemmer bare ofte at lade være, når jeg ikke står i et træningscenter med høj musik. Jeg er sikker på, at mine naboer kan høre, hvor højt jeg bøvser. Dagligt. Men jeg gør det også nede i Netto.
  • jeg spytter gerne, når jeg træner hårdt. I vasken eller i skraldespanden – man er vel en dame. Men jeg finder ofte mig selv spytte på gaden, på fortorvet, inden jeg skal ind og handle og andre steder, hvor det altså ser højst mærkværdigt ud, at spytte. Jeg har ofte kjole på og høje sko og kombinationen af dét og mig som spytter, er lidt spøjs.
  • jeg bliver ofte nødt til, at vaske mine sko, fordi de stinker efter en træning. Derfor har jeg vænnet mig til, at lugte til mine sko. Men jeg glemmer bare, at det ikke er nødvendigt, at sniffe til alle mine sko. Særligt mens min kæreste kigger på..
  • jeg tager deodorant på. Ikke bare derhjemme, men også i bussen. Eller i toget. Eller til et møde. Jeg er blevet meget afslappet omkring mine armhuler og min rutine, åbenbart.
  • jeg piller mine trusser ud, når jeg træner. Det i sig selv, er lidt småklamt. Men hvem gider squatte med trusserne helt oppe i røven? Jeg er desværre begyndt, at gøre det alle steder. Midt til undervisningen, på arbejdet, foran min kæreste. Det er altså ikke charmerende!
  • jeg bander. Foran pigerne er det okay, for jeg synes det bliver nemmere at træne hårdt, hvis jeg siger noget grimt imens. Men nu bander jeg bare hele tiden. Sådan virkelig grimme sætninger, helst med så mange bandeord som muligt. Min far er helt chokeret over det sprog, som jeg har fået mig de sidste par år!
  • jeg går aldrig i bad, lige efter en træning. Jeg lader det altid sveden tørre helt, helt ind. Jeg kan faktisk bedst lide at jeg lugter lidt, før jeg går i bad. Så jeg rigtig kan føle mig ren bagefter. Helt fucked! Jeg bor sammen med min kæreste og han er ikke udpræget fan!

Har du flere?

Én af dem.

Fotograf: Emily Spiro (the one and only!)

Øreringene er fra Jannie Baltzer

Ej. Har du fået en kæreste? Hvad så med os, der er tilbage?“. Sådan en besked fik jeg forleden – og den står ikke alene. Jeg får lidt ondt i maven, når jeg får sådan en besked. Men jeg forstår dig, som sender mig den. Nu er jeg nemlig én af dem. Satans.

Nu er jeg om bord på Kæreste Cruiset, mens du måske står på noget, som føles som en tømmerflåde, der føles mere og mere tom. Og måske er du mere og mere desperat efter, at få en kæreste. Måske nyder du, at sidde på tømmerflåden. Jeg har haft en kæreste i snart 5 uger (men hvem tæller? Læs: miiiig), men jeg husker tydeligt hvordan dagene kunne føles meget, meget forskelligt. Nogle dage elskede jeg tilværelsen, andre dage hvilede jeg dårligt i dét og så snart, at jeg satte nøglen i låsen til min lejlighed, ramte ensomheden som en stor, fed spade i mit baghoved. Jeg føler, at jeg svigter dig. Det har jeg skrevet om, før. Jeg talte med min veninde om det, en dag efter træning. For jeg er ked af, hvis du føler dig endnu mere alene, fordi jeg er daffet over på Love all inclusive. Min veninde sagde, klogt, som hun ofte er: “Du kan jo ikke være ulykkelig resten af dit liv, fordi du ikke vil svigte dine følgere. Du giver dem håb. Husk det. Du ved af alle, hvor hårdt singlelivet er“. Veninde er spejle, som er sunde at spejle sig i, sommetider.

Var jeg ulykkelig, som single? Er man nødvendigvis dét, bare fordi man er alene? Svaret er nej. Jeg var ikke ulykkelig som sådan, men jeg savnede at dele mit liv, med en. Jeg savnede tosomheden og jeg savnede nærhed. Jeg savnede at være ens kæreste. Fordi jeg i så mange år, har været mig selv. Og har fundet ud af, hvordan dét er – og hvordan jeg gerne vil være. Uafhængigt af en mand. Jeg var ikke ulykkelig, jeg havde et skønt liv før Kristian. Og nu er det skønt, men på en anden måde. Jeg er ked af hvis det får dig til, at føle dig endnu mere alene. Jeg forstår dig godt. Sådan havde jeg det selv, da jeg var single, hver gang en af mine veninder blev snuppet.

Jeg husker alt ved singlelivet. For fanden, jeg har jo lige været single – jeg husker tydeligt søndag aften. Fuck, den var sommetider tung. Særligt på denne årstid. Jeg husker til gengæld også lørdag aften, i byen med pigerne. Jeg husker mere eller mindre tilfældige kys og mere end dét. Jeg var single i næsten 4 år. Det var godt for mig. Måske skal jeg være single igen, hvem ved. Jeg aner ikke hvad der sker, lige nu har jeg en kæreste og jeg håber, at jeg bliver ved med at have lyst til, at være kæreste med ham. Og omvendt. Pointen med dette skriv er, at dét at jeg har fået en kæreste – måske kan give dig håb! Hvis du altså gerne vil have en kæreste! Du ved, hvis du har fulgt med herinde, at jeg har kæmpet. Det har satme været en rutsjebanetur. Som jeg ikke altid, har været lige stor fan af. Jeg har fået klø, hak over tuden, brændt nallerne og grædt som pisket over dumme mænd. Læs bare tinder beskederne her, her og her og indlæg om de dumme mænd i mit liv (der var mange!) her, her og her.

Jeg har kæmpet. Nu er jeg i et parforhold. Jeg er glad. Meget, meget glad. Men lykken er altså ikke gjort, fordi jeg har fået en kæreste. Græsset er ikke grønnere. Parforhold er også en udfordring. Dagligt. Lige nu synes jeg, at hans sokker på gulvet, er nuttet og jeg hører mig selv sige “ej dine underbukser ligger i sofaen, det betyder at du føler dig hjemme! JUBIII!“. Spørg mig igen om 6 måneder. Hold ud. Hvis jeg kan finde en kæreste, så kan du også. Der er håb. Det må min historie være bevis på. Du er aldrig alene. Og du er ikke den sidste single. Jeg lover det!

 

Cover it up

Annonce for PURO

Men jeg har altid været glad for covers. Nu har jeg heldigvis flere muligheder – hvilket jeg elsker. Fordi min telefon er så stor en del af mit liv, er coveret også vigtigt. Og en måde at peppe et outfit op på. Hvis du kender mig og min stil ved du, at der er knald på. Jeg elsker farver, mønstre, prikker og striber. For mig er mit cover et accessorie. Jeg har fået et par covers fra Puro, som er rigtig fine. Jeg kan godt lide, at det er ægte blomster som er indeni. Der er glimmer, blomster og knald på – og jeg elsker det. Jeg stod forleden og ventede på metroen og stenede på min telefon, og der kom en pige hen og spurgte, hvor mit cover var fra. Og det er sket en del gange, siden jeg har iført min gode ven mine nye covers. Så jeg kan ikke være den eneste, som synes de er fine.

Se udvalgte af covers lige her!

Find nærmeste forhandler her!

Der findes 3 kollektioner – mine covers er fra kollektionen “HIPPIE CHIC: “Give a blossom and a sparkling touch” – og jeg synes de er så fine. Jeg har et med sølv glimmer og et med guld. Jeg kan bedst lide det i sølv – men det i guld passer til mange af mine sweatre, som jeg (desværre) skal iføre mig nu, hvor efteråret rigtig viser tænder. Hvilket er din favorit?

Annonce for PURO

Pinligt!

Jeg har fået en kæreste. Jeg forsøger på, ikke at klistre mine sociale medier til, med ham og andre klichéer. Det er svært. Men jeg har altså fået en kæreste. En ny relation. Det kunne ligeså godt være et one night stand, en mand/kvinde du bare ser lidt til, en person som du er intim med.

Hvad må ikke ske? Jeg bad om jeres hjælp – og som altid, strømmede det ind. Tak. I er bomben. Jeg deler her jeres pinlige episoder – tilføj endelig flere i kommentarfeltet. Du kan, som altid, være så anonym som du vil. Så.. hvad må ikke ske, men er sket, i en ny relation:

  • dengang jeg kastede rødvinsbræk op i hans mors bil. Mens hun sad der.
  • dengang vi lå i ske, så The Notebook og jeg virkelig var forelsket – og slog en prut, med fyld, op af ham.
  • dengang jeg kækt tilbød ham et blowjob i min fede brandert og endte med at deepthroate ham så dybt, at jeg kastede op på hans pik.
  • dengang jeg kælent lynede hans bukser ned, lynede hans diller inde i lynlåsen, hvilket resulterede i besøg på skadestuen og ingen sex i 20 dage.
  • dengang jeg vold-blødte igennem. I hans seng. Og i hans nye sengetøj. Som var sandfarvet.
  • dengang jeg fik diarre på 3.date. I hans mini studie lejlighed. Med vægge tyndere end papir.
  • dengang jeg kørte galt i hans bil. Som jeg havde lånt, fordi jeg skulle hente ham. Vi havde kendt hinanden i 3 uger og det blev ikke godt modtaget.
  • dengang jeg skulle møde mine svigerforældre, for første gang og fik sagt: “Hakkebøffer. Dét er så modbydeligt!“, mens moderen kom ind, med et stort fad. Fyldt med hakkebøffer.
  • dengang jeg pissede i sengen. Og ikke opdagede det før, at han vækkede mig.
  • dengang jeg virkelig (virkelig!) skulle på toilettet og lavede den klassiske “jeg går lige i bad“-finte. Jeg tændte for bruseren og satte mig på tønden og gik i gang med projektet. Pludselig gik døren op. Min (helt nye) kæreste ville overraske mig i badet. Men fandt mig siddende på tønden, med min telefon i hånden hvor jeg spillede Candy Crush imens. Fuck.
  • dengang jeg kørte på tankstationen klokken 4 om natten, fordi jeg bare skulle tanke. Aka. voldskide på møg klamt toilet. Hellere sidde dér end at min helt nye kæreste skulle høre det. Christ.
  • dengang jeg sked på min kæreste. Mens jeg red ham. Fordi jeg havde spist fucking kebab.
  • dengang..skedeprut. Behøver jeg skrive mere?
  • dengang jeg så gerne ville have et billede af ham, mens han sov – så jeg kunne blære mig overfor mine veninder. Men havde glemt at slå lyd OG blitz fra. Super.
  • dengang jeg fik menstruation under én af de første sexakter. På hans hvide sofa. Hvem fanden har også en hvid sofa?!
  • dengang min nye kæreste, ikke havde en toiletspand. Jeg havde menstruation og havde smuglet en tampon ud i skraldespanden i køkkenet. Alt gik som planlagt, indtil min kæreste skulle ud med skraldet og den skide pose revnede og midt på køkkengulvet trillede min blodfyldte tampon ud. Det var trægulv og der blev helt HELT stille i lejligheden. Det var så pinligt.

Har du flere? Skriv dem endelig i kommentarfeltet – du kan, som altid, være helt anonym!

 

Traume

Annonce for Body SDS

November 2018. D.28 december i år er det 6 år siden, at min verden gik itu. 6 år siden, at mit liv ændrede sig på få sekunder og dagen, hvor jeg blev voksen. Troede jeg. Nytårsaften viste sig, at være dagen, hvor jeg sluttede mit gamle liv og, ufrivilligt, fik et nyt. Hvis du er forvirret, kan du læse hele min historie her (1), her (2), her (3) og her (4). Det er lidt tung læsning, men vigtig læsning. Ikke fordi det handler om mig – bevares – men fordi det handler om, at det er muligt at komme tilbage til livet, trods tab, sorg, død og ødelæggelse.

Det er 6 år siden. Det er længe. Men kroppen husker, det er jeg slet ikke i tvivl om. Sorgen over at have mistet min lillebror, sidder i min krop. I mit hjerte. Men det skal ikke handle om min lillebror, i dette indlæg. Det skal handle om, at miste en graviditet. For det kan du, måske sætte dig ind i. Der er i hvert fald flere af jer, som igennem årene har skrevet til mig, og fortalt jeres historie og erfaringer med dét. Jeg har haft to mislykkede graviditeter. Og det har min krop ikke glemt. Begge to i uge 14, begge to var forbundet med stor, stor glæde. Det var med min daværende kæreste og det var ekstremt hårdt, for vores parforhold. Som også endte med, at gå itu. Den første graviditet sluttede få dage inden, at jeg fandt min lillebror død. Den næste 6 måneder efter. Det var brutalt, men jeg havde ikke energi, rum eller tid til, at sørge over dem. For jeg sørgede over tabet af min bror. Men kroppen har husket det. Det kan jeg ofte mærke. Falder snakken på aborter, mislykkede graviditeter eller graviditet i al almindelighed, så får jeg smerter i underlivet. Det er helt klart psykisk – men jeg spænder op og jeg får flashbacks til operationsstue, grønne huer og lange, metal redskaber som jeg ikke aner hvad har gjort ved mig, mens jeg har været i narkose.

Jeg fik tilbuddet om at indgå et samarbejde, med Body SDS. Det havde jeg aldrig prøvet før. Første behandling fik jeg i mandags – og den var god. Og det var lidt hårdt. Det foregår inde i Parken, på 3.sal (altså i København). Der er sådan en rar stemning. Jeg følte mig godt tilpas med det samme – selvom at jeg var lidt spændt på, hvad jeg egentlig skulle og hvad jeg havde sagt ja til. Tanken om at være så sårbar, overfor et helt nyt (og ukendt) menneske, gjorde mig lidt spændt. Det viste sig, at komme helt naturligt. Jeg har Ditte i dette forløb og hun er så sød. Jeg har ikke haft en kvindelig behandler før – og hun gjorde mig tryg, med det samme. Jeg fortalte hende om min baggrund og hvad jeg tænkte, at jeg havde brug for. Og jeg har brug for, at bearbejde mine aborter. For det har jeg ikke haft tid til, overskud eller energi til – og det skal jeg prioritere.

Jeg har lige fået en dejlig kæreste – og selvom at vi ikke, skal have børn lige nu, ja faktisk slet ikke har haft “snakken“, så kan jeg mærke, at det fylder. Jeg er 31 år, jeg ønsker mig brændende børn og det bekymrer mig, om jeg overhovedet kan. Jeg tænker om jeg kan gennemføre en graviditet, om jeg vil opleve flere aborter, om jeg bliver glad i min næste graviditet, fordi jeg ved, hvordan det er, at miste. Det vil jeg derfor bruge mine behandlinger på – og selvfølgelig andre traumer, hvis de dukker op. For jeg har en del og jeg er meget motiveret for, at få dem bearbejdet og lagt et godt sted, i mit hjerte. For de skal være der, men de skal fylde mindre og de skal fylde på en god måde og ikke en, som gør ondt.

For kort at forklare dig, hvad Body SDS egentlig er, kan du læse dette fra deres hjemmeside:

“Den unikke kombination af Body SDS-metoderne sætter først og fremmest gang i kredsløbet og aktiverer en gennemstrømning i kroppen. Hertil bliver det lettere at løsne dine spændinger i muskulaturen, inflammationer i sener og hævelser omkring leddene. Ved løsning af spændinger, skabes bedre blod- og lymfecirkulation, hvormed der opnås en udrensende effekt både fysisk og psykisk.

Med terapeuternes indføling og viden om kroppens anatomi går de ind og mærker, hvor de tilgrundliggende problemer rodfæster sig. På den måde kan terapeuten behandle dine udsatte og sårbare områder.

Da vi er af den holdning, at alle dele af kroppen hænger sammen, arbejder vi altid med hele kroppen – en helt konkret knæskade kan eksempelvis sagtens hænge sammen med en irritabel mave.

I store træk er formålet at arbejde med din fysiske og følelsesmæssige last og derigennem forbedre og styrke dit helbred”.

Jeg kan varmt anbefale Body SDS hvis du, som jeg, har ting i din rygsæk, som du har brug for, at få det bedre med. Du skal prøve en behandling, hvis du ikke føler at du får mere ud af, at tale om det. Men mere mærke det, i kroppen. Behandlingen er berøring og behandleren stiller dig spørgsmål, men det er ikke som at være til f.eks. en psykolog. Du kan også gå til Body SDS, hvis du har udfordringer helbredsmæssigt – men det har jeg dog ikke personlige erfaringer med. Ditte og jeg skal arbejde meget på min vejrtrækning, som i den grad har brug for, at blive justeret. Jeg trækker nærmest kun vejret i den øverste del, af mit bryst. Luften skal helt ned i maven. Og det trænede vi sidst – og det fortsætter vi med. Jeg græd en smule under behandlingen, fordi Ditte ramte punkter i min krop, som satte tanker og følelser i gang, men det var ikke sådan at jeg græd så meget, at jeg var helt træt bagefter. Jeg følte mig meget, meget tryg. Og lettet. Og jeg kan mærke, at jeg vil få det bedre med tanken om graviditeter, børn og den sårbarhed der følger med, jo længere vi når i forløbet. Fordi jeg er motiveret og fordi at behandlinger som disse, lige er noget for mig. For jeg er færdig med, at tale om de ting, som er sket i fortiden. Men de sidder der endnu.

Jeg skriver mere om forløbet den kommende tid – skriv endelig hvis du har spørgsmål.

Annonce for Body SDS