I got sunshine in a bag

19275285_10211576481860132_7616341459804445176_n 19420333_10211576481700128_8201699015636225048_n-1

Sommeren er..over os. Agtigt. Ikke helt, vel? Jeg er lidt skuffet og synes at regn og blæst hører til efterår og vinter og satme da ikke midt i juni. Men det er som det er. Heldigvis skinner solen stadigvæk, det meste af tiden.

Jeg har haft en lidt mærkelig uge. Jeg har haft hamrende travlt, men alligevel ikke formået at komme helt op i gear. Kender du ikke det? Jeg har, som altid, mange ting på min to-do liste og mange aftaler – men jeg har ikke rigtig nydt noget af det og jeg har haft mest lyst til, at ligge i min seng og stene serier. Sådan er det jo i nogen perioder – og det er okay. I næste måned tager jeg til Grækenland og jeg glæder mig til at have dårligt wifi og hvor de eneste planer er, at ligge på stranden og spise oliven, brød og feta.

Jeg har kommet til at have alt for meget fokus på det jeg ikke har – i stedet for på det jeg rent faktisk har. Alt det jeg har opnået, hvor glad jeg faktisk er for tiden. Det er svært at lave om, når du først står i den onde spiral. Jeg savner en kæreste og jeg vil gerne have en, altså ikke for enhver pris. Men jeg savner at være to, jeg synes det kan være svært at være alene. At skulle klare alting selv. Jeg kan jo godt selv gøre rent og støvsuge og klare det økonomiske. Jeg kan godt selv tage tøj på om morgenen og få handlet ind og have styr på tingene. Men jeg savner at dele det med en. Det har fyldt i denne uge. Og jeg forsøger at få fokus hen på, at jeg faktisk nyder friheden som single og kan gøre lige hvad der passer mig.

Solbrillerne er heftigt efterspurgt og jeg er da også ekstrem begejstret for dem. Min mor synes at jeg ligner en model fra 60’erne med dem på – og det er netop lige præcis de årstal, som jeg ville ønske at jeg havde levet i. Du kan finde dem her.

Ting som jeg er afhængig af

19146195_10211536555101988_7308608359483399650_n

Udover kjoler.. find den her

Jeg er ikke vild med tanken om, at være afhængig af noget. Men jeg er jo afhængig af nogen ting og mennesker. Sådan er det jo at være menneske. Jeg er blandt andet afhængig af:

  • Musik. Jeg er dybt afhængig. Jeg hører altid musik. Undtagen når jeg skal koncentrere mig meget eller når jeg sover. Jeg lytter til musik når jeg vågner og gør mig klar, når jeg er i bad, når jeg gør rent, når jeg træner, når jeg løber, når jeg cykler, når jeg tager offentlig transport. Jeg falder ikke i søvn til musik, med mindre mine naboer larmer eller hvis jeg er hooked på ét bestemt nummer. Som jeg er lige nu, hør den her.
  • Renseservietter. Som jeg bruger efter træning. Crossfit er fedt men det er satme også beskidt. Og jeg går sjældent i bad med det samme (#svin). Jeg kan godt lide at arbejde lige efter træning, og timerne går hurtigt foran en computer som du jo nok ved og pludselig er klokken 11 og jeg lugter af hjemløs. Men jeg bruger en serviet eller to lige efter træning, så jeg er sikker på, at fjæset i det mindste er rent så jeg ikke får urenheder.
  • Min veninde Maja. Hende er jeg dybt afhængig af. Jeg har kendt hende siden jeg var 17 år gammel og vi taler i telefon sammen hver eneste dag. Hun bor i Svendborg og jeg ser hende alt for sjældent. Men vi snapper, instagrammer, tagger hinanden og taler i telefon sammen hver eneste dag. Hende kan jeg ikke undvære!
  • Hårolie. Jeg har prøvet at lade være, for at se om jeg kunne. Mit hår bliver bare ikke ligeså glat, skinnende og nemt at rede ud, uden hårolie. Jeg elsker duften på denne her.
  • Sved. Jeg er afhængig af, at svede. Hvilket jeg også har et stort talent i, at gøre. Jeg elsker at svede og jeg føler mig sund og stærk, når jeg sveder. Det gør mig glad at træne og løbe og cykle stærkt og mærke sveden løbe ned af ryggen og imellem brysterne. Jeg kan ikke undvære den følelse!
  • Kaffe. Jeg er ikke afhængig i den forstand, at jeg skal have kaffe som det første, når jeg vågner. Men jeg skal have en god kop kaffe, hver eneste dag. Én er ofte nok. Med en lille smule mælk i, så er jeg lykkelig i 10 minutters tid.
  • Mine forældre. De er det vigtigste i mit liv. De er der altid. De er der ALTID! Vi er enormt tætte, endnu mere nu, end før død og ødelæggelse. Jeg taler med dem hver dag på den ene eller den anden måde og jeg er taknemlig for, at jeg kan fortælle dem alt uden at de dømmer, de bakker mig altid op, uanset hvad jeg kaster mig ud i og de elsker mig lige præcis som jeg er.
  • Farver. Helst på mit tøj (og min bolig..). Engang iklædte jeg mig altid sort eller gråt. Jeg gik altid efter sort og gråt, når jeg købte tøj. Nu undgår jeg det helst. Jeg elsker at have striber på, mønstre, røde og pink farver, prikker og skille mig lidt ud. Sort tøj gør mig tavs og lukker ned for min energi og lige nu er jeg afhængig af farver. Fordi det gør mig glad.
  • Min cykel. Fordi offentlig transport så tit er forsinket og aflyst og fordi det er pissehamrende dyrt.
  • Min telefon. Jeg aner ikke hvad jeg skulle gøre uden den. Jeg elsker den, det gør jeg virkelig. Når jeg føler mig ensom, kan jeg ringe til en nær veninde. Eller min mor. Når jeg keder mig kan den underholde og så kan jeg skrive alt det jeg har på hjertet og dele med jer.

 

Der er selvfølgelig grader af min “afhængighed” – kaffe og mine forældre er jo ikke på samme niveau, bare for at understrege dét. 

Indeholder reklamelinks.

Vi har jo alle sammen noget lort i tasken

rachel1

..kunsten er jo at gøre det lort til dit lort og have magten over det lort.

Men hvordan gør man så lige det? Jeg har ikke de vise sten, men jeg ved hvad jeg gjorde dengang alt var lortet og jeg ved hvad jeg gør nu, når der dukker lort op. For det gør der jo engang imellem, vi er jo bare mennesker og sådan er det nu engang. Det kan ikke være en fest hver dag, det kan ikke være nemt hele tiden, det skal vel egentlig heller ikke være nemt hele tiden?

Du har to valg, når lorten rammer dit liv. Du kan lade det svine det hele til og ligge begravet i dét – eller du kan rejse dig og begynde at gøre rent. Det er så nemt at skrive og så svært at efterleve, jeg ved det godt. Men du har et ansvar, når livet er svært. Du må handle og det værste du kan gøre er, at vælge offerrollen og have ondt af dig selv. Det må man gerne engang imellem og jeg har ofte ondt af mig selv. Men jeg ved også at det ikke giver mig noget, som jeg kan bruge til noget. Det er ikke konstruktivt at vælge offerrollen. Og det er ikke godt for dig. Du kan lade det fylde eller du kan handle på det, æde den (om man så må sige) og komme videre derfra.

Jeg har fået en del lort serveret igennem de sidste 5 år. Min lillebror døde, jeg aborterede to gange, min kæreste og jeg gik fra hinanden, jeg havde pludselig ikke et sted at bo, jeg var pludselig helt alene. Tab på tab på tab. Det kunne jeg vælge om skulle definere mig eller jeg kunne vælge at vokse af det og ikke finde en mening med det (for det kan man ikke), men finde en mening i det. Jeg ville ikke lade det ødelægge mit liv og jeg ville ikke lade det spænde ben for min udvikling som menneske. Så hvad gjorde jeg?

Jeg mærkede det. Krisen, sorgen, tabet. Det har taget mig 2,5 år at komme videre efter min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. Jeg har følt så meget, at jeg har været ved at kaste op. Jeg har drukket sorgerne væk, lidt for tit. Jeg har været destruktiv, jeg har mistet lysten til at leve flere gange undervejs og jeg har været dybt ulykkelig. Jeg vidste også at det var nødvendigt og jeg vidste at det ikke ville vare evigt. Det er der nemlig intet der gør.

Jeg var åben omkring, hvordan jeg havde det. Jeg var ærlig, jeg græd hvis jeg havde behov for det, jeg gjorde mit allerbedste og sommetider var mit allerbedste at drikke mig fuld på en tirsdag og glemme. Sommetider var det at træne for meget. Sommetider var det at ligge i min seng. Jeg tog det som en udfordring. Jeg havde konstant en bevidsthed om, at det ikke skulle have lov til, at ødelægge mit liv. Jeg prøvede at kigge på det, som en mulighed for at udvikle mig. Hvad skal det her lære mig, tænkte jeg sommetider. Og det er ikke fordi jeg er specielt alternativt anlagt, men jeg måtte jo “få det bedste ud af det“-agtigt.

Det hjalp at holde mig i gang. Det hjalp at være sammen med mine veninder og mine forældre. Det hjalp at træne. Det hjalp at skrive. Det hjalp at græde og..kaste med ting engang imellem.

Jeg kunne være hende der har mistet eller jeg kunne være Matilde. Jeg valgte at blive Matilde igen, efter at have været hende den triste i lang, alt for lang tid. Jeg gjorde min nye lejlighed til min egen, jeg fandt en håndfuld gode træningsmakkere, så jeg fik en masse socialt mens jeg trænede, jeg sås med mine veninder ofte – og gør det stadigvæk. Jeg trak stikket, tog hjem til mine forældre og var bare mig. Jeg prøvede at vælge at være glad – selvom det var rigtig svært. Jeg prøvede at vælge den glade side, så tit som jeg kunne.

Du har et ansvar for dit eget liv – der kommer ikke nogen og fikser det og der kommer ikke nogen og redder dig og der kommer ikke nogen og ordner tingene for dig. Det hele kan se sort ud, men jeg lover dig at alting bliver lysere og hvis tingene ikke er som de skal være, så må du lave dem om. Det tager tid at være i krise og i sorg (og det kan være alt fra kærestesorg til at droppe ud af sin uddannelse, ikke have et sted at bo, et kompliceret forhold til sin familie, en spiseforstyrrelse eller hvad det nu kan være). Giv det tid og tag ansvar, jeg tror på dig! Du kan godt. Gør det lort til kunst.

 

Vorter på klumper af fedt og alt for meget sminke

19145813_10211517448744341_5957107080988384677_n

Jeg troede at jeg havde hørt det meste: “du ligner en luder”, “du er dum at høre på”, “jeg kan godt forstå at din kæreste skred”, “du er intetsigende”, “din røv er alt for stor”, “du kan ikke gå med bukser når du har så kæmpe lår”, “tror du selv at en mand gider dig når du er så selvoptaget?” og så videre. Efter 8 år som blogger har jeg fået kritik for det meste. Mit udseende, min måde at skrive på, min måde at dele på, min måde at træne på, mine spisevaner, den måde jeg har valgt at leve på. Nuvel – når man stiller numsen i klaskehøjde så må man også affinde sig med, at der bliver klasket. Det er fair nok. Så længe det er konstruktivt. Det kan jeg godt lide at få – konstruktiv kritik. Det er bare sjældent. Janteloven hersker i vores land, så selvfølgelig får jeg nogen tæv online. Det er ikke noget jeg synes er i orden, men sådan er det bare. Æd den, Helse. Og det gør jeg også med virkelig meget. Jeg ved godt at jeg kan være provokerende. Det er sådan jeg er og så bliver det jo også tonen i mine tekster på instagram og her på bloggen.

I sidste uge var det mine brystvorter der var problemet og jeg var et dårligt forbillede og billig. I denne uge har jeg for meget make up på og gør for meget ud af mig selv – i øvrigt har jeg også alt for farverigt tøj på. Jeg kan ikke finde ud af, om det er janteloven det handler om. Føler de kvinder og mænd som skriver til mig sig truede af mig? Er jeg bare pisse irriterende med mine strittende brystvorter og.. rouge? Jeg bruger vitterligt ikke særlig meget sminke (hvis jeg gjorde, så måtte jeg vel for helvede også gøre det i fred). Jeg har rouge på, lidt concealer under øjnene fordi jeg sover alt for lidt for tiden (arbejde, rosé og varme nætter), jeg tegner mine bryn lidt op og så får jeg lavet mine vipper.

Jeg får kritik for at have make up på og tage fine kjoler på – fordi jeg skriver så meget om at elske sig selv som man er og favne det almindelige. Jeg bliver kaldt for hykler og jeg er dobbeltmoralsk. Jeg kan ikke se pointen i påstanden. Jeg har virkelig prøvet! Jeg laver jo ikke om på mig selv, fordi jeg har make up og en gul kjole. Jeg fremhæver det, som jeg godt kan lide ved mig selv. Når jeg taler om at være almindelig og at idealdyrkelse er spild af tid, så mener jeg jo også det indre. De indre værdier. Du kan være smuk og perfekt at se på, men være en kælling indeni. Det har jeg ikke lyst til hverken at være eller omgive mig med.

At elske sig selv som man er, handler ikke om sminke, smykker eller smart tøj. Det handler om at være sig selv, at turde at være sig selv. At vælge sig selv, at gøre ting for sin egen skyld, at tænke på sig selv – uden at være egoistisk. Det handler om at holde mere af sine “fejl”: strækmærker, uren hud, korte ben, store bryster, appelsinhud, skæve tæer. Det handler ikke om at gå i en slidt t-shirt med tomatsovs på, ikke have redt sig i flere uger og i øvrigt ikke have barberet ben. Eller det kan du godt – men du kan også tage den gule kjole på, krølle dit hår og barbere dine ben hver eneste dag. Du bestemmer – for det er dig som skal være indeni og holde af dét du nu har fået.

Jeg elsker at ordne mit hår, tage farverigt tøj på, jeg elsker at få lavet mine negle og få sat vipper på. Jeg elsker at have sminke på, jeg elsker at farve mine læber røde, jeg elsker at gå i høje sko. Jeg elsker også at have nattøj på, have en hestehale og mine utrolig slidte filt-sutsko på. Jeg har det godt i det hele. Fordi jeg har det godt i min krop. Fordi jeg godt kan lide at være almindelig og fordi jeg ikke stiler efter, at se ud på en anden måde. Det er ikke noget jeg bare har lært, det er noget jeg øver mig på hver eneste dag. Jeg bliver ked af det, når jeg bliver kaldt et dårligt forbillede for unge piger, for det er lige præcis dem, mit hjerte brænder for. Jeg bliver ked af det, når jeg får kritik på mit udseende, uden at jeg har spurgt. Og jeg bliver ked af, at få kritik for, at lave mig selv om, fordi jeg har sminke på og sommerkjoler. Jeg er ked af, at vi kvinder er så hårde imod hinanden. Skidt pyt med de mænd, der skriver til mig. De er vel bare..seksuelt frustrererede eller hvad ved jeg. Men kvinder der sviner andre kvinder til. Dét gør mig ked af det. Og jeg vil ikke være en del af det.

Helse på Folkemødet

19275114_10211536557662052_844556429880339296_n

Lørdag morgen drog min far og jeg til Bornholm – nærmere bestemt til Allinge, hvor vi skulle til Folkemødet. Jeg har aldrig deltaget i Folkemødet før og jeg troede ærlig talt ikke, at jeg nogensinde skulle. Men! Det er jeg så glad for, at jeg fik muligheden for at komme afsted. Ventilen havde inviteret mig derned for at holde et oplæg om ensomhed og sorg. På en scene. Foran mange mennesker. Med mig på scenen var heldigvis søde Maria fra Ventilen og Ida Koch, en psykolog som har arbejdet med unge i 35 år.

Vi ankom til Rønne ved 9 tiden lørdag morgen og drog videre til Allinge, hvor Folkemødet blev afholdt. Vejret var jo episk og der var så mange ting at kigge på og lytte til. Det var så hyggeligt og der var virkelig en rar stemning. Lidt Roskilde festival agtig – uden ølbowling og urinstøv. Min fordom var lidt at det kun var for ældre mennesker – men den fordom har jeg pakket langt væk. Der var mennesker i alle aldre og der var alle slags typer.

Jeg skulle først på scenen 16.30, så min far og jeg osede rundt og sugede indtrykkene til os, spiste frokost, nød solen, sad på granitstenene ud til vandet og jeg blev mere og mere spændt. En time inden jeg skulle på, fik jeg akut hjertebanken og havde lyst til at stikke af, kender du ikke det? For jeg er jo ret genert og jeg startede jo faktisk min blog, fordi jeg er hamrende genert og godt kan lide at være hende der sidder og observerer og ikke siger så meget. Men nu havde jeg jo sagt ja og folk regnede med mig. Og det var samtidig en god udfordring for mig.

Og det gik så godt! Jeg var så nervøs at jeg fysisk kunne mærke mit hjerte hamre i brystet, da jeg stod på scenen. Som om min trøje bevægede sig ind og ud, i takt med banken. Men da jeg havde præsenteret mig og kommet i gang, forsvandt nerverne langsomt og jeg endte faktisk med at nyde, at stå på scenen. Trods lidt røde kinder og ret så fugtige armhuler.

Min far sad blandt publikum og jeg kiggede ned på ham flere gange. For lige at få ro. Første gang jeg kiggede på ham, sad han og så helt trist ud. Da havde jeg netop fortalt min historie om min lillebror. Næste gang jeg kiggede, var jeg færdig med mit oplæg og han smilede og gav en tumbs up. Han er så sød, min kære far. Og han blev så stolt af mig, og det gør mig helt varm i maven at tænke på.

Jeg har haft en skøn weekend på Bornholm, som i den grad levede op til sit navn “Solskinsøen” – jeg har godt nok fået farve. Og solskin i maven.

Tak til alle jer der kom og lyttede til mig, det er jeg meget rørt over. Tjek i øvrigt lige denne video ud, den er så rørerende, aktuel og vigtig.

10 ting du nok ikke vidste om mig

19148987_10211536556102013_6019782082974544619_n

Netop hjemvendt fra Bornholm, hvor min far og jeg deltog på årets Folkemøde (mit første) og hvor jeg holdt oplæg om ensomhed og sorg. Mere om det imorgen.

Min far og jeg talte meget om fordomme på vores tur til Bornholm – fordi du kunne udlåne fremmede mennesker på Folkemødet og fortælle dem dine fordomme om dem, kun baseret på deres udseende, som de så kunne be- eller afkræfte. Ret skæg idé, synes jeg. Jeg ved ikke hvad folk har af fordomme omkring mig, dette kunne da egentlig være interessant at undersøge. Indtil videre vil jeg give dig 10 oplysninger omkring mig, som du måske ikke vidste:

  1. Jeg har englekort, som jeg bruger ofte. Det kan virke skørt og meeeget alternativt, hvis man ikke er til det eller ikke kender til det. Den er jeg med på. Min veninde introducerede mig for konceptet for et års tid siden, hvor jeg havde det rigtig dårligt. Du stiller et spørgsmål indeni dig selv og trækker et kort eller flere som så “svarer” på det, du spørger om. Det lyder måske tåbeligt, men de har virket for mig. Fordi de tit svarer det, som jeg allerede godt ved.
  2. Jeg har ikke set min egen hårfarve siden jeg var..18 år? Den er mørk, men ikke helt så mørk, som den jeg har i mit hår nu. Jeg får mit hår farvet fordi det giver et godt spil i mit hår og mere dybde, synes jeg. Men jeg tror faktisk at min rigtige hårfarve er enormt tæt på den, som jeg får fusket mig til.
  3. Jeg stemmer rødt. Sidst stemte jeg på Enhedslisten og det kunne jeg godt finde på, at gøre igen. Jeg kan godt lide de bløde værdier og at vi skal passe på hinanden og være mere klima- og miljøbevidste.
  4. Jeg skulle have heddet Cirkeline, men min far satte vist foden ned. Jeg gad godt at have heddet det, hvis altså det ikke lige var blevet Matilde.
  5. Jeg er ateist og meldte mig ud af folkekirken den dag jeg fyldte 18 år. Jeg tror ikke på Gud eller nogen anden religion. Jeg tror på det åndelige og jeg tror at der er langt mere imellem himmel og jord, end vi aner.
  6. Jeg har det svært med blod. Sådan..sygeligt svært. Bare at skrive det, giver mig en smule myrekryb. Alt der handler om blodprøver, operationer og undersøgelser giver mig akut hjertebanken og jeg havde min mor med til tandlægen sidste år, da jeg skulle have revet en visdomstand ud. Og hun skal satme også med næste gang!
  7. Jeg bliver voldsomt irriteret når folk siger ting som: “Undskyld jeg siger det” og “Skulle jeg lige til at sige”. Hvorfor siger du ting som du undskylder for, på forhånd? Og skulle lige til at sige? Du sagde det. Stop det!
  8. Mit lykketal er 8 og alt med 8 gør mig glad. Jeg har f.eks. haft bloggen i 8 år, i år. Dét gør mig glad!
  9. Jeg elsker krimier. De skal helst være så blodige og modbydelige som overhovedet muligt. Jeg hører for tden Stalker på mofibo (få 30 dage gratis her) og den er så klam og detaljeret og stakkels kvinder bliver slået og klippet i og jeg elsker det. Sært i forhold til punkt 6..
  10. Jeg synes at ramsløg er noget fanden har skabt og jeg forstår ikke al den hype omkring lakrids i ALT. Lakrids is, lakrids te, lakrids marinerede frikadeller. Stop det!

Hvilke fordomme har du omkring mig? SKYD! Hvad enten de er positive eller negative, så vil jeg virkelig gerne høre dem!

Smykker til under 300 kroner og hurtige bukser

Sponsoreret af Nelly.com

19105752_10211517447024298_5368556681222615905_n19274926_10211517447144301_8397134495702480382_n 19146085_10211517446024273_3172901385229957333_n

Top // Bukser // Sko

Jeg kan ikke have et helt sort outfit på for tiden. Jeg føler mig lukket inde og jeg føler at al min energi og glæde forsvinder i det sorte. Jeg kan bedst lide blomster, mønstre og farver. Og bukserne er jeg så begejstret for! De findes også i en rød farve – de er virkelig også flotte! Da min veninde, som var så sød at tage billederne midt i hendes arbejdstid så mig, sagde hun “den er godt nok gennemsigtig, den der top hva’?“. Og ja det er den da, det kan jeg ikke komme udenom, men jeg kan godt lide kombinationen af det fine, blomstrede og det lidt mere rå, sorte og.. gennemsigtige. Skoene er perfekte i højden og gode at gå i. Jeg har altid været glad for Nelly.com – tøjet er billigt og der er milliard styles. Og smykker. Som aldrig behøver at være dyre, i min verden. De fleste af mine smykker er billige, men jeg elsker dem ikke mindre af dén grund:

nelly

Ankelkæde 90 kroner // Ankelkæde 39 kroner // Øreringe 90 kroner // Øreringe 249 kroner // Ring med måne 130 kroner // Ananas øreringe 90 kroner // Halskæde 99 kroner // Øreringe (lidt skøre, men jeg kan altså godt lide dem) 129 kroner

Reklamelinks og sponsoreret af Nelly.com

5 ting jeg bruger lige nu

Indlægget indeholder reklamelinks.

make-up

Tørshampoo // Øjenbryns-kit (vist øjenskygge, men jeg bruger den til mine bryn!) // Alt i en beskyttelse (med SPF40) // Tea tree oil spot stik (den til bumserne, læs mere om den her) // Læbestift

Nogen skønhedsblogger bliver jeg nok næppe – men jeg kan da godt lide at gøre lidt ud af mig selv, selvom jeg fik en stor sviner for netop dét forleden morgen, fordi jeg havde farvet mine øjenbryn, da jeg skulle træne 5.30. Mere om det..på et eller andet tidspunkt. Jeg skal lige tænke mere over den kommentar.

Anyways. 5 produkter som jeg blandt andet bruger lige nu. Tørshampoo er bare en af mine bedste venner, selvom at jeg vasker hår stort set hver eneste dag – det bliver jeg simpelthen nødt til, når jeg træner så ofte og altid får manken svedt igennem. Jeg bruger tørshampoo til at give lidt volume, særligt foran – som har tildens til at blive lidt fladt i løbet af dagen. Øjenbrynene tegner jeg for tiden op med produktet fra Miild, som jeg er ret begejstret for. Farven holder trods fornævnte sved og mange cykelture i stiv kuling. Alt i en beskyttelse er min favorit og helt fantastisk. Det er en dagcreme med SPF40, den er parfumefri og har en diskret farve. Huden bliver simpelthen så fin med den og jeg er dybt afhængig af den! Spot stik tages i brug, når uheldet er ude og en bums melder sin ankomst. Den er fast inventar i min skuffe og virker hver gang. Læbestiften har jeg altid med mig i min taske, jeg kan godt lide at have farve på læberne og jeg synes at det pifter selv det mest kedelige outfit op. Dem fra Clinique er bare de bedste og jeg har dem i nærmest alle farverne. Den holder til drinks-sipning og kys, skulle jeg hilse og sige..

Indlægget indeholder reklamelinks.

Kan vi snakke lidt om utroskab?

negle1ae

Ordet utroskab giver mig..forargelse og samtidig berører det mig ikke så meget længere, som det har gjort. Jeg har selv været kærester utro (da jeg var meget ung) og jeg har oplevet at mine kærester var mig utro (da var jeg knap så ung). Jeg var ikke særlig stolt af, at være min partner utro og jeg synes at det er det mest luskede og pisse tarvelige du kan byde din kæreste, din partner, din elsker, din bedste ven. Du er en lort, hvis du er utro. Du gør i hvert fald noget rigtig..lortet, gør du. Slå op, bliv skilt og så kan du hore løs. Undskyld mit kulørte sprog. Jeg har forsøgt at ændre det, men der skal skældsord i dette indlæg.

Nu er jeg single – og jeg skylder ikke nogen noget som helst. Jeg kan gøre hvad jeg vil, i forhold til sex og kærlighed og det er rart at have frihed til det hele. Men.

Jeg dater jo engang imellem, selvom det gik virkelig skidt sidste gang – og jeg oplever at utroskab er.. ikke almindeligt, men det sker for mange. Jeg kender vitterligt få, som ikke har været utro på et eller andet tidspunkt – eller som har været udsat for utroskab af deres partner. Og det er ikke fordi jeg kun hænger ud med tarvelige mennesker – men utroskab er ofte noget, som jeg både ser og hører om. Og det sætter jo en i et forfærdeligt dilemma, for skal man sige det til den partner, som bliver trådt på? Jeg vælger altid at blande mig helt udenom, men det er en overvejelse som er der hver eneste gang, og en beslutning som kan nage og være svær at have med sig. Det er jo ikke min butik at passe, men det er slemt at være utro men det er endnu mere noget lort, hvis alle ved det – udover den det er gået udover. 

Forleden talte jeg med en mand, som sagde at han ikke havde nogen venner, som havde været deres kærester tro. Ingen! Seriøst? Så sent som i weekenden hørte jeg en pige fortælle, at hun havde en kæreste udover sin officielle kæreste, som hun vist i øvrigt forsøgt at få børn med.. Jeg hørte også om en kvinde som, udover at være forlovet, også havde en kæreste on the side. Igennem flere år.

Og så bliver jeg altså fristet til at kravle tilbage i hulen (og købe en kat eller to og tilbringe weekenderne på en planteskole og med at hækle) – for tænk nu hvis min kæreste, ham som jeg engang måske/måske ikke bliver forelsket i, er mig utro? Hvordan kommer man sig over det? Jeg kan ikke tilgive det, det kender jeg mig selv for godt til. Samtidig vil jeg ikke tage sorgerne på forskud, men jeg bliver bare bekymret, når utroskab er noget jeg så ofte hører om. Både i min nære omgangskreds og i periferien.

Er det sådan det er “nu om dage”? Er utroskab en nisse der følger med, når du indgår i et parforhold? Er man umoderne hvis man er monogam?

Jeg har veninder hvis kærester har været dem utro. At se dem i øjnene og se deres smerte.. ellers tak. Jeg er så bange for at blive såret, igen. Utroskab ville bombe mig tilbage til ground zero i “kærestesorgs-land” som jeg endnu ikke er tjekket helt ud af. Er det de sociale medier, som frister for meget? Eller har det altid været sådan her?

Jeg er parforholds-angst – uden at have nogen som helst i sigte. Skørt. Men. Jeg er bare pisse bange for det der utroskab, når jeg nu hører om det så tit! Er det mig som er skør?

Shit just got real.

cykel

På lørdag drager jeg til Bornholm. Sammen med min elskede, bedste ven – min far. Vi skal til Folkemødet og jeg skal tale om ensomhed. På en scene. Foran mange, mange mennesker. Jeg er både glad, spændt og lidt bange. Men jeg elsker at jeg hele tiden gør noget, som jeg er bange for. Det satte jeg mig nemlig for skulle ske i år, da jeg fejrede nytår 2016/17. Jeg bryder mange grænser for tiden og jeg kan mærke at jeg vokser, udvikler mig og jeg er langsomt ved at finde ud af, hvem jeg egentlig er. Uden det skal lyde alt for.. zen/carpe diem agtigt.

Så på lørdag tager min far og jeg bussen over til Ystad og så videre derfra. Vi skal være sammen hele dagen og overnatte på hotel og hygge om morgenen og på færgen hjem. Jeg glæder mig vildt meget til at være sammen med ham. Min far er i den grad min helt – og han er den klogeste mand jeg kender. Han siger sommetider voldsomt provokerende ting til mig – men han har jo altid ret på en eller anden måde. Så pudser han gerne mine vinduer, skriver godmorgen til mig næsten hver dag og jeg kan altid mærke på ham, at jeg er vigtig i hans liv og jeg ved hvor meget det betyder for ham, at jeg er glad. Og at jeg har det bedre. Og jeg er kommet igennem det værste af sorgen og at jeg nok skal få mig et godt liv.

Og på lørdag, når jeg står og taler og nok sveder voldsomt på overlæbe og under armene, så vil det give mig ro at vide, at min far sidder og kigger på mig. Dét er nok.

Jeg glæder mig til at fortælle jer mere og dele min oplevelse! KYS!

Mænd jeg har et crush på #1

phil1 phil2 phil3

Jovist, jeg havde da ikke planlagt at hele 3 gif’s skulle ind i dette indlæg – men jeg blev grebet af stemningen og grinede højt (alene, i min stue) af særligt nummer 2. Jeg elsker Modern Family og er gået i gang med at se alle sæsonerne. Igen. Jeg har vel været dem igennem 5-6 gange efterhånden og jeg er kæmpe fan! Har du luret den? Hvis ikke – så kom igang. Sommeren lader alligevel vente på sig, sten en god serie. Humoren er fantastisk. Jeg griner i hvert eneste afsnit og særligt Phil Dunphy er jeg blevet forelsket i. Han er nemlig hamrende skæg og har en episk rolle.

Jeg sad og stenede afsnit den anden aften og får en snap fra min gode veninde P, som skrev at hun var forelsket i Phil – netop som jeg sad og så det og grinede højt over ham. Du må og skal tjekke ham ud, hvis du ikke har stiftet bekendtskab med ham. Du kommer ikke til at fortryde det!

Han er seriøst min drømmemand (hans rolle er, nuvel). Hans personlighed – dén må min næste mand gerne have. Så ville jeg grine mig til en sixpack på få måneder. Jeg lurer ham på Netflix!

Til grin.

rachel2

Ja okay så. Fedt fedt fedt. Jeg tog mig sammen og prøvede det der date, der. Efter at have opbygget en kæmpe frygt og være pisse hamrende bange for at dumme mig, blive ked af det, ikke leve op til hans forestillinger, snuble, have noget i tænderne, grine dumt, bla bla bla. Jeg gjorde det. Fordi jeg gerne vil prøve at date – de fleste af mine singleveninder gør det og de tør godt. Så hvorfor skulle jeg ikke turde? Og jeg vil jo gerne have en kæreste. Ikke for enhver pris og jeg vil gerne være forelsket, bevares. Men jeg vil jo gerne den der tosomhed. Og jeg er vist også klar og helet og alt det der. Og han kommer jo ikke bare og banker på min dør. Jeg skal vel.. lidt ud og se det an. Og øve mig, om ikke andet.

Jeg synes at dating så hurtigt bliver stift og overfladisk og kørt helt op til noget vildt – men det behøver jo slet ikke at være sådan. Det kan jo “bare” være den obligatoriske gåtur med kaffe og “nå men hvad laver du så?” og så tester man lige om kemien er der.

Så dét prøvede jeg. Og det gik ret godt, faktisk. Sød mand, sjov mand, nærværende mand, flot mand, klog mand. Kaffen blev til flere og jeg hyggede mig. Der var kemi, bestemt. Ikke sommerfugle i maven, men sommetider kommer de jo først efter noget tid. I guess. Jeg har faktisk kun oplevet instant crush – men jeg tænkte ikke så meget over det, jeg prøvede bare at være i det.

Og det gik såmænd også godt nok. Men den opfattelse delte vi så åbenbart ikke, for det hele endte med, at han skrev en ret tarvelig besked til mig hvor budskabet var, at han ikke gad at “spilde sin tid” på at se mig igen. Det var så det. Så sad jeg i min lænestol med telefonen i hånden, det regnede fandeme også oven i hatten og jeg havde voldsomt lyst til at give ham en lussing/drikke rosé med mine veninder/ligge mig under dynen for evigt.

Så græd jeg. Ikke sådan hulke agtigt, men der kom tårer og det gjorde ondt i hjertet. Ikke så meget fordi det var ham, fuck ham (bitterfisse udtalelse, men det er han jo!) – men fordi jeg følte mig ydmyget og i den grad til grin. Jeg synes ikke at man kan behandle andre mennesker på den måde, uanset om der er kemi eller ej. Vi er voksne mennesker (i følge hans dåbsattest, anyways..) og den behandling er simpelthen ikke okay. For jeg kan bruge dagene til juleaften med at tænke over, hvad jeg gjorde galt. I stedet for at han bare skrev, at den ikke lige var der fra hans side men det havde været hyggeligt, hav det godt – agtigt. Og jeg ved godt at jeg ikke skal vende den indad og at det er ham, som er en idiot. Men alligevel. Det er satme svært at lade være, kender du ikke det?

Jeg følte mig som en fiasko og jeg skal ikke på en date foreløbig. Eller også skal jeg – op på hesten igen, om man så må sige. Idioter er der nok af, jeg troede jeg havde flair for at sortere dem fra. Men nej. Der går i hvert fald lige lidt, før jeg tør drikke kaffe med ny mand igen. Og næste gang, så har jeg idiot-antennerne ude.

Er du single og synes du at det er hårdt? Så er du ikke alene <3