Når du rejser med én håndbagage

Sponsoreret

img_2919

Lige nu befinder jeg mig i byernes by: Paris. Sammen med min elskede veninde Vibe, hvis lækre opskrifter du kan finde lige her. Vi nyder byen og spiser os langsomt, men sikkert igennem den. Jeg har været i Paris et par gange før og jeg elsker byen. Der er liv, glæde og smukt. Byen emmer af romantik og selvom det er min kære veninde jeg har med mig, så bliver jeg hjertevarm af denne rejse. Vi går i uprakisk fodtøj, ser på butikker, går på konditori og drikker god vin. Perfekt veninde ferie.

Vi købte rejsen ret spontant og har betalt omkring 600 kroner pr.næse for fly tur-retur. Dét kan vist ikke gøres meget billigere! Vi rejser dog begge med håndbagage, hvilket var noget af en udfordring at pakke. Når jeg rejser kan jeg godt lide at gøre ekstra meget ud af mig selv (særligt i Paris, mændene er så smukke jo!), så jeg rejser gerne med smykker, parfume, forskellige sko, cremer, make up, shampoo, krøllejern og løbetøj. Men ak. Ikke denne gang. Derfor har jeg skåret kraftigt ned for tilbehøret. Hvilket vist egentlig er ret sundt at prøve.

Derfor har jeg valgt at tage mine plejeprodukter med i rejsestørrelser. Ret praktisk. I min lille kuffert har jeg pakket: håndcreme, læbecreme, fugtighedscreme, tørshampoo og (min favorit!) en reperationscreme som lige passer i lommen og som hjælper mod tørre læber, rifter, insektbid og huden heler hurtigt, når du bruger den. Jeg har også brugt den på en begyndende bums (som man ikke vil rende rundt med i Paris!) og den gik hurtigt i sig selv.

img_2921

Størrelserne er perfekte at rejse med, have med sig i tasken (f.eks. med på job) eller som små adventsgaver. De kan købes på apoteket og på webapoteket.

Du kan lige nu VINDE alle produkterne ved at tjekke instagram lige her! Held og lykke!

Sponsoreret

i’m with stupid (team wod)

img_2645

Jeg er pt. i Paris. Det er dejligt for mig – du kan følge med på min snap: helsematildedk og på instagram, under samme navn.

Forleden trænede jeg med sødeste Kiki, som er et bæst. Hun er bomstærk og laver de mest sindssyge træninger. Den tog 70 minutter og jeg var tæt på at knække mig mange gange. Den er klam, men den er god og den får i den grad sat forbrændingen i gang og så er den skæg at lave sammen!

I’m with stupid, team WOD (én arbejder af gangen!):

1000 meter roning (vi tog 250 meter hver af gangen),

800 DU’er (kan du ikke dem, så skal du sjippe dobbelt. Altså 50 DU svarer til 100 almindelig sjip),

600 meter skierg (har i ikke sådan en fætter til rådighed, så løb/ro),

400 box jumps på lav boks, der skal fart på!

200 kalorier på assault bike (har i ikke sådan et svin til rådighed, så pris dig lykkelig. Den er klam. Men så hedder den 200 burpees).

400 box jumps,

600 meter skierg,

800 DU’er,

1000 meter roning.

Ja. Den er klam bare at læse, ikk? Lav den, den er GOD og pressede mig lige til kanten.

All I want for christmas. Ish.

envii

Jakke fra envii her, taske fra envii her

Egentlig ønsker jeg mig ikke som sådan noget – jeg har lige haft fødselsdag og jeg er voksen (i min verden betyder det at jeg køber noget, når jeg mangler det). Men jakken og tasken fra envii, dé står begge på min ønskeseddel! Udover det vil jeg gerne have anskaffet mig et eldrevet varmetæppe til min trætte lænd – har du et bud på hvilket et der er bedst?

Julevenner – for dem som har overskud og for dem som er ekstra ensomme i denne juletid

10268432_10206462024641898_5871168868436215823_n

Julevenner. Det er et rart dejligt ord, synes jeg. Og konceptet er både dejligt og i den grad nødvendigt. Der er så mange, flere end man tror, som er ensomme i denne juletid og som måske ikke har nogen at holde jul med. Dét er trist. Selv kan jeg til tider være træt af min familie, men jeg har trods alt nogen at holde jul med. Nogen jeg elsker.

Røde Kors har et projekt, hvor folk kan tilmelde sig som julegæster og juleværter og på den måde finde nogen at holde jul sammen med. Der kan være mange forskellige grunde til, at folk har det behov: ensomhed, nysgerrighed på traditioner og/eller kultur, alene-forældre, muligheden for at samles flere end blot 2-3 personer, flere børn sammen, studerende i byer langt hjemmefra, udlændinge med arbejde i Danmark, flygtninge, ældre på plejehjem og så videre.

Jeg kender selv til ensomheden, som kan være altomsluttende. Ensomhed kan føles som et sort hul midt i brystet. Intet kan fylde det op. Hverken mad, sex, alkohol eller træning. Men det kan nærhed og andre mennesker. Og derfor vil jeg gerne skrive om netop dette projekt. Indlægget er ikke sponsoreret. Jeg skriver det fordi jeg ønsker at du, som måske er ensom og ikke har nogen at holde juleaften med, får muligheden for det. For ensomhed er en langsom dræber og den kan gøre fysisk ondt. Hvis du mangler nogen at holde jul med, så er der hjælp at hente. Har du overskud til at invitere andre til din juleaften, så kan du også det.

Læs mere her. Du er aldrig alene!

Sådan træner du klokken pis om morgenen

14947712_10209493533867734_3044946714104649983_n

Jeg får ofte stillet spørgsmålet: “Hvordan kommer du op og træne så tidligt om morgenen og endda inden du tager på arbejde?“. Svaret er simpelt: Jeg gør det bare. Det er selvfølgelig også blevet en vane for mig, men grundlæggende får jeg det jo gjort, fordi jeg har sat mig for det. Men derfor er der stadigvæk nogle gode tips til dig, som gerne selv vil få trænet fra morgenstunden. Som jeg også selv bruger, hver eneste gang.

Uret ringer typisk 5.15, 3-4 gange om ugen. Jeg træner gerne fra 5.45-7.00 med pigerne, som bestemt også er en motivationsfaktor, så har du veninder/venner/naboer/kæreste(r) som gerne vil træne så tidligt, så lav en aftale med dem. Det virker for mig, fordi jeg ved at de regner med mig og forventer at jeg kommer og træner og hygger med dem. Udover dét sørger jeg for:

  • at have lagt alt træningstøjet frem. Alt fra trusser til tights. Det ligger på en stol i min stue så jeg kan stå direkte op fra min seng og trække i tøjet.
  • at høre radio og god musik fra starten af. Jeg når sjældent at høre en radioavis, men lidt stille musik mens jeg klæder mig på, dét får mig godt i gang.
  • at have hældt havregryn i en skål og sågar lagt en ske frem, så jeg bare skal hælde mælk på (sommetider vand, fordi jeg har glemt at købe mælk..).
  • at have lagt hue, vanter og jakke frem. Det ligger jeg foran min hoveddør så jeg kan trække i det, så snart jeg har fået slugt min morgenmad.
  • at have god musik med til træningen, dét motiverer mig helt vildt!

Har du flere tips eller idéer, så skriv dem endelig! Og hvis du ikke magter at træne inden arbejde eller skole, så forstår jeg dig godt! Gør det når det passer dig, for nogen fungerer det bedst om eftermiddagen eller om aftenen. Gør det som virker for dig!

5 kg mere eller mindre – det betyder ikke alverden!

Dette indlæg er et repost fra 2014. Hvor jeg så småt begyndte min kamp mod det skide ideal, som jeg i den grad forsøger at ændre. Jeg hverken vil eller skal leve op til noget ideal. Jeg skal være den bedste version af mig selv, jeg skal være nærværende, jeg skal give andre noget. Det skal i min verden ikke handle om tal, centimeter og BMI. Det skal handle om hvordan du har det indeni. Ikke at jeg synes at du skal sidde i din sofa hver eneste dag og spise chokoladekiks, for det tror jeg ikke at du bliver særlig lykkelig af. Men i min verden skal du træne og leve sundt fordi det giver dig noget. Og frem for alt: du skal gøre det, som gør dig glad. Og du skal ikke straffe dig selv med træning fordi du har spist noget usundt. Chokoladekiks kan også være livskvalitet. Selvhad er spild af tid og du er god nok som du er. Altid. #fuckidealet

fuckidealet

 

Jeg har de sidste par måneder modtaget en del mails med samme team: Vægttab. Jeg er ikke uddannet (eller jo, men ikke ingen for dét område), jeg har aldrig været på slankekur, jeg har aldrig haft lyst til at tabe mig (som sådan) – men jeg kender godt følelsen af at “hvis jeg nu bare så sådan her ud, så ville jeg være tilfreds” eller “bare 3 cm af mine hofter, SÅ ville jeg være lykkelig”. 

Forleden fik jeg en mail med samme tema. En pige skrev til mig at hun rigtig gerne ville tabe 5 kg og har kæmpet med det i en længere periode. Hun banker sig selv oven i hovedet hver gang hun træner og spiser. Hun vil så gerne af med de 5 kg, selvom hun allerede nu har opnået et større vægttab. Jeg læste mailen mange gange igennem og det første der ramte mig var: hvorfor er vi aldrig tilfredse?

Det er en kamp mod os selv, en kamp uden vindere. Pigen der skrev mailen (som i øvrigt har givet lov til at jeg skriver dette) træner meget, spiser sundt og lever i det hele taget et sundt og særdeles aktivt liv. Alligevel er hun ikke tilfreds. Selvom hun lige har trænet og spist sundt, er glad og har haft en god dag, tænker hun enormt meget over de 5 kg som hun “mangler” for at blive rigtig glad.

Vi skrev lidt sammen over mail, hvor jeg blandt andet skrev: “Hvorfor skal de 5 kg have lov til at styre og betyde så meget for dit liv og dit humør? Er de virkelig det værd?”

Og nej – som pigen skrev, det er de ikke! Og det vidste hun godt, ligesom jeg selv ved (og tit prøver at huske på..) Det er aldrig godt nok og dét er ikke godt nok!

Vi er for “gode” til at fokusere på alt det som vi gerne vil have lavet om, i stedet for at kigge på alt det vi har opnået, alt det vi har gjort for os selv og vores krop og sind, vi fokusere ikke nok på, hvor langt vi er kommet. Dét skal der laves om på, men det er sku’ nemmere sagt end gjort. Jeg gør det selv. Når jeg har trænet hårdt og længe tænker jeg efterfølgende: “det var fandeme for dårligt at du ikke tog de push ups ordenligt” eller “hvorfor gav jeg ikke mig selv liidt mere”. 

Jeg er træt af, at jeg ikke i stedet tænker: “hold kæft du gjorde det godt man! Hvor er du sej og hvor er det flot at du tog til træning, selvom du har været på arbejde hele dagen og hellere ville hjem og sidde i sofaen”. 

Det er derfor ugens udfordring: Efter træning, efter arbejde, efter du har lavet mad, efter du har kysse med din kæreste eller givet din mormor et kram så tænk: Hvor helvede hvor er jeg god, hvor er det sejt gjort, jeg gav mig selv 100%, jeg er virkelig fantastisk”.

For helt ærligt – Hvis du ikke tænker sådan om dig selv, hvorfor skulle andre så?

Vi er jo ikke kommet for at danse (træningsprogram)

dsc_0312

Dette program varer kun 30 minutter og du kan hive 3 veninder med. Den er hård, men sjov – og du har tid til at heppe på dine veninder og det er uvurderligt når sveden hagler:

“Vi er jo ikke kommet for at danse”

Timecap 30:00 minutter:

Én person kører én runde á:

Imens laver én person slamballs, én person roer derudaf, én person holder pause. Når den første er færdig med runden ovenfor, tager en ny person over og sådan fortsætter i, i 30 minutter. Vi nåede 3-4 runder hver. Det skal gå lidt stærkt, så du skal ikke tage alt for meget vægt på, når du laver din runde.

GOD TRÆNING!

Ferrero Rocher

DSC_0148 DSC_0149 DSC_0151 DSC_0153

Jeg elsker Ferrero Rocher og denne opskrift er tilbage fra 2013. Min version er lidt “sundere” og du kan snildt køre et par stykker ned, uden at få dårlig samvittighed. I øvrigt skal du kunne spise alting, uden at få dårlig samvittighed – i min optik. Andet er simpelthen spild af tid! De her er lækre og nemme at lave selv. De kan fryses og min fryser er igen fyldt med dem. Og de kan spises direkte fra frost (WIN!). Der bliver til 22 stk. og du skal bruge:

  • 2½ dl. ristede eller bagte hasselnødder – gerne med skal.
  • 22 hele hasselnødder – gerne uden skal, gnid dem i et viskestykke efter du har bagt dem ved svag varme til de er gyldne),
  • 3 dl. hasselnødder uden skal – hakkes fint.
  • 2,5 spiseskeer kokosmælk,
  • 2 spiseskeer kokosolie,
  • 3 spsk. kakaopulver af god kvalitet – det kan altid betale sig.
  • et nip salt,
  • 1 tsk. vaniljepulver,
  • 1 tsk. stevia (eller sukker),
  • 1 tsk. lucuma (kommer fra en frugt, har en sød, karamelagtig smag som fungerer rigtig godt i denne dessert). Google det – jeg køber mit på netspiren.dk.

Blend alt sammen (undtagen de 22 hele nødder og de nødder der skal hakkes fint) og form “dejen” rundt om nødden, indtil alle 22 nødder er rullet ind. Sæt dem i fryseren i en times tid eller mere, smelt mørk chokolade (jo højere kakaoprocent, jo mindre plads til sukker, jeg bruger selv en 80ér) og tril kuglerne i chokoladen, tril dem derefter i finthakkede hasselnødder. Sæt dem igen i fryseren og spis en hver gang du går forbi fryseren.. :D

Status på det der kærligheds-show

singlefabulous

Det er ikke sjældent at jeg bliver spurgt. Spurgt om jeg har en kæreste, om jeg dater, om jeg ser nogen speciel, om jeg er forelsket.

Svaret er nemt, svaret er helt enkelt. Nej. Jeg har ikke en kæreste, jeg dater ikke, jeg ser ikke nogen speciel, jeg er ikke engang tæt på at være forelsket.

Det kan virke nedslående, når jeg skriver det sådan. Særligt for mit eget vedkommende, tænker jeg. Men sådan forholder det sig altså. Jeg orker det nemlig overhovedet ikke. Jeg har ingen app’s til formålet, jeg siger nej til de mænd som forsøger sig, jeg afviser alt hvad der overhovedet er af mandlig kontakt i mit liv.

For jeg kan ikke. Jeg er som sådan ikke i kærestesorg længere (THANK GOD!), men hold nu kæft hvor jeg stadig betaler af på dén omgang. Jeg tør ikke. Det er nok det rigtige ord. Jeg kan ikke, jeg vil ikke, jeg tør ikke. Ikke om jeg nogensinde skal tilbyde nogen at knuse mit hjerte, ikke om jeg nogensinde skal give nogen mulighed for, at gøre det. Det har taget mig omtrent to år, at komme mig over min ekskæreste. Det har kostet blod, uendelige tårer, ufattelig med tristhed og hjernedødt meget snak og ævl. Dét vil jeg ikke gøre igen. Dét kan jeg ikke igen. Ikke én omgang mere. Det ville jeg briste af.

Min far siger, så klogt, at jeg skal turde. Men jeg tør ikke. Jeg vil ikke. Jeg kigger slet ikke efter en kæreste lige nu. Dating siger mig ingenting. Lige nu er jeg glad for at være alene og lige nu forsøger at jeg finde mig selv i dét. Det skal have tid, jeg skal have ro og jeg kan ikke forhaste tingene, forhaste processen. Jeg bliver nødt til at være tålmodig, selvom det godt kan være så forfærdeligt ensomt. Jeg er 29 år. Jeg går i mit fucking 30.år. Men. Jeg er ved at være der, hvor jeg har det godt alene, hvor jeg nyder at bo alene. Og dét vil jeg fandeme også have lov til at nyde. Nyde at være mig selv. Nyde at jeg er totalt selvstændig og kan gøre lige hvad der passer mig.

Planen som jeg havde for mit liv, blev ikke som jeg havde forudset. Det har krævet kræfter at komme mig over. Men nu er der nye planer. Og jeg glæder mig til at fortælle jer om dem, snart.

Indtil videre er jeg single og glad. Glad for det liv som jeg har skabt. Skabt på egen hånd. Selvstændighed er røvhamrende hårdt og ensomt, men det er også givende og det giver selvværd. Hvis du har det som jeg, så fortsæt. Du er på rette vej. Det lover jeg dig.

#dueraldrigalene

Det du ikke dør af, gør dig stærkere. Min bare røv.

15055778_10209493530267644_6154727383323635774_n

Jeg har hørt det, siden jeg var barn. Det du ikke dør af, bliver du stærkere af. Sikke noget forbandet pis. Når du oplever noget som er tæt på at slå dig ihjel, men også kun er lige ved at slå dig ihjel, så bliver du fandeme ikke stærkere. Du bliver svag. Jeg er svag. Punktum. Ikke på alle områder, bestemt ikke. Jeg er blevet meget bedre til, ikke at lade ligegyldige ting såsom tøjkriser, uren hud og mænd der ter sig åndssvagt slå mig ud. Der er vigtigere ting i livet. Helt ærligt. Men jeg er blevet svag. Fordi jeg ved at det værste kan ske, fordi det værste er sket. Og jeg har fået en grundangst, som bor i mig – nok for altid. For at miste. Og det kommer til at ske, for vi skal alle sammen dø. Og jeg ved hvordan det føles at få flået hjertet ud, få det sprunget til atomer. Jeg ved hvor svært og tungt det er, at skulle rejse sig igen. Du bliver bestemt ikke stærk af, at være udsat for hårde oplevelser og gennemgå traumer. Du bliver svagere. Når du først har været nede og vende, i det kulsorte mørke, så kender du følelsen til ukendelighed og du kan så let som ingenting frembringe dén. Huske den. Og det kræver træning at lade være at gøre det, det kræver øvelse at lukke dét ned og komme videre i sit liv.

Før jeg mistede både min lillebror, mine graviditeter og min kæreste, så kunne jeg, troede jeg, forestille mig, hvordan det ville være at miste dem. Jeg anede det ikke. Nu kender jeg smerten og tomheden. Ensomheden. Derfor har jeg så svært ved, at lade andre mennesker komme tæt på igen. Derfor lukker jeg ikke mange ind, helt ind. Dem som er derinde, de var der før alt det andet skete. Derfor er jeg blevet svagere. Udenpå virker jeg stærk, men indeni kæmper jeg for at tro på kærligheden igen. Finde tilliden igen, tilliden til livet og til andre mennesker. Og jeg ved ærlig talt ikke om jeg nogensinde finder den igen. Tilliden. De fleste dage har jeg det bedst alene, for jeg skal aldrig, aldrig nogensinde udsætte mig selv for at miste igen. Selvom dét er helt umuligt. For det kommer jeg til. Igen og igen. “Du skal turde at være modig” siger min far ofte til mig, når vi taler om mit ikke-eksisterende kærlighedsliv. Og jeg vil også forsøge. Selvom jeg er hunderæd.

Du er aldrig alene <3

Stadig en smule helse

img_2936

Hvis jeg skulle lave en blog i dag, så ville jeg sandsynligvis ikke kalde den “Helse Matilde”. Jeg er ikke så helse-agtig mere, som jeg var for 8 år siden, hvor jeg oprettede bloggen. Dengang brugte jeg meget energi og tid på at tænke over hvad jeg puttede på huden, i min krop og hvordan jeg levede sundest. Jeg er blevet mere afslappet, og det er vist kun godt. Jeg er i balance og knap så fanatisk. Jeg er faktisk slet ikke fanatisk. Jeg bruger stadigvæk vaskepulver uden parfume, jeg spiser helst økologisk, jeg prøver at sprøjte parfume på tøjet og ikke direkte på huden og jeg lever sundt, men i en god balance. Jeg kan snildt spise ting som ikke er økologiske og det sker at jeg får sprøjtet parfume på kroppen og jeg bruger den shampoo som dufter bedst, og de er aldrig økologiske.

Make up går jeg dog stadig en del op i. Det bruger jeg hver eneste dag og det skal, udover at være i god kvalitet, være rimelig “rent”. Jeg er blevet enormt glad for produkterne fra Sandstone, som er make up med omtanke. Produkterne indeholder ingen parabener og er fri for allergifremkaldende stoffer. De er fremstillet uden parfume og er ikke testet på dyr. Den med dyrene, betyder faktisk rigtig meget for mig og det er altid noget jeg tjekker, når jeg skal købe nye produkter. Der er ofte nogle af jer som skriver til mig og spørger, hvad jeg bruger af make up:

Til dagligt bruger jeg gerne produkterne ovenfor: Illuminating lotion movie star (elsker navnet!), som er en lotion der giver øjeblikkelig glød. Jeg bruger den som finish og som jeg ville bruge en highlighter. Altså på kindbenene, på næseryggen, lidt øverst på overlæben, lidt i øjenkrogene, lidt øverst i panden. Jeg er virkelig glad for den og den er uundværlig for mig (særligt når jeg har sovet for lidt!). Den kan du finde lige her (den koster 149 kroner og er drøj i brug!). Liquid concealer som jeg bruger under øjnene og hvis jeg har urenheder eller rødme. Jeg bruger “cool neutral N45”, men der er flere nuancer at vælge imellem, afhængig af din hudfarve. Den koster også 149 kroner. Mascara intense som findes i sort og brun. Jeg bruger den i sort og den giver virkelig flotte, buede vipper. Jeg har i lang tid været glad for at bruge vandfast og selvom at denne mascara ikke er vandfast så holder den rigtig fint og drysser ikke. Jeg har sågar trænet med den, uden at få pandaøjne. Og så er den nem at fjerne, hvilket er et plus i min bog. Den koster 139 kroner, hvilket er en ret fin pris for en god mascara. Eyebrow pallette er ét af de vigtigste elementer i min make up rutine. Jeg har fra naturens side mørke bryn, men jeg kan godt lide at farve dem en smule, da jeg synes at de indrammer mit ansigt og ser bedre ud. Øjenbrynspaletten indeholder spejl, pincet og børste og så køber du farverne ved siden af. Jeg bruger to forskellige, en lys og en lidt mørkere. Paletten koster 89 kroner og farverne koster 99 kroner stykket og de holder i lang tid, på trods af at jeg bruger dem hver eneste dag. Highlighter (aura) som jeg bruger når jeg skal til festivitas. Den giver den sidste finish. Jeg bruger den som jeg bruger movie star, som jeg også har på når jeg skal ud – men aura giver lige liidt mere shine og knald på. Jeg bruger den særligt på kindbenene. Du kan også bruge den som øjenskygge. Den koster 149 kroner.

Således et kig i min make up pung – jeg håber at det kunne bruges! God mandag!

Indlægget er ikke sponsoreret.

 

Ej hvor ser du stærk ud!

11221642_10206711597441062_4125911929028924268_n

Dét er nok den største kompliment jeg kan få (udover at jeg er en sød datter, en god veninde etc.). Men jeg elsker at se stærk ud. Forleden sagde et barn på mit arbejde: “Du ser så stærk ud, stærke Matilde“. Jeg blev virkelig, oprigtig glad. Udover at jeg er pjattet med børn – særligt fordi de altid er ærlige og umiddelbare – så var det en kompliment jeg kunne bruge. For jeg vil gerne se stærk ud og jeg er stærk. Jeg træner mange gange om ugen, for at forblive stærk og jeg vil gerne blive lidt stærkere hele tiden, og så er det fandeme rart at det også ser sådan ud, på min krop.

Så sad jeg i toget. Og overhørte en samtale mellem to piger, som mødtes i toget. De sludrede og den ene pige sagde: “Ej hvor er du altså tynd, det er så pænt til dig!“. Pigen vejede nok de 55-60 kilo og var en rigtig flot pige. Hun virkede til at blive rigtig glad for komplimentet – hvilket jeg udmærket forstår. Men jeg kom bare til at tænke over, hvor forskellige vi egentlig er. Jeg ville ikke nødvendigvis blive glad for at få at vide, at jeg var tynd. I min verden ville det nok skyldes en form for en maveinfektion, hvis jeg tabte mig. For jeg spiser som en voksen mand og træner med tunge vægte – og det bliver man altså “stor” (større) af. Og det er slet ikke fordi jeg synes at pigerne i toget er latterlige, slet ikke. Men jeg vil gerne se stærk ud, ikke slank og tynd, men muskuløs og stærk. Det look kan jeg godt lide og jeg føler mig hjemme i dét. Jeg elsker at være fysisk stærk, for så føler jeg mig stærk mentalt. At jeg så ikke rigtig kan passe mine jeans længere, det er hvad det er.

Nogle dage efter sad jeg igen i toget. Og kiggede på mennesker, som man jo gør, når man sidder og glor ud i luften. Jeg gør i hvert fald. Og der sad en kvinde overfor mig. Hun var tyk. Hun havde en fineste kjole på, havde krøller i håret, læbestift og sko med glimmer på. Hun osede af selvtillid. Jeg tror egentlig at hun var ret glad for den måde, som hun så ud på. Hun ville måske heller ikke blive glad, hvis en af hendes veninder påpegede at hun havde tabt sig. Hun lignede i hvert fald en kvinde i balance. Ordet slank og ordet tynd er positive ord, i vores verden. Gid at ordene: stærk, muskuløs (som kvinde mener jeg!) og frodig og buttet også var.