er svær at gøre indbydende!

Auberginen!

 

Sådan en fætter lå og grinede af mig i mit køleskab. Jeg gik nogle dage og spekulerede over, hvad jeg dog skulle stille op med den. Bladrede i en kogebog og blev inspireret af en lækker aubergine salat, som jeg ville teste. Den vil gøre sig godt som tilbehør til f.eks. kød eller til en forret, som pålæg på ristet groft brød!

Du skal bruge (til 2 personer):

  • 1 stor aubergine
  • rapsolie til pensling
  • 2 dl. yoghurt neutral (jeg brugte græsk yoghurt 2%)
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk. honning
  • salt & peber

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær auberginen i skiver på omkring 1 cm. Pensl dem med olie, drys med salt og peber.

De bages i ovnen i ca. 30 minutter eller til de er møre og har en gylden farve. Når de er bagt færdigt, tag dem ud og stil dem til afkøling. Bland yoghurt med hvidløg, salt og peber. Læg auberginerne på et fad, fordel yoghurt over, dryp med honning og bum! Go eat!