DIY – masker til femøren

lav dine egne masker! Det er nemt og hurtigt, du ved hvad der er i og de fleste har ingredienserne i køkkenet:

 

  • Uren hud? 1½ dl. yoghurt blandes med nogle dråber teatree olie, kan købes her!
  • Tør hud? Mos en avokado med lidt olivenolie og 1 tsk. honning.
  • FUGT NU? Bland honning og finvalsede havregryn.
  • Sart hud? Ananas med mandelolie, kan købes her!

Alle masker skal sidde i et kvarters tid og skylles af med lunken vand 🙂

 

left-over soup

 

Lyder måske ikke lækkert, men det er det. Og så er det billigt og nemt som ind i helvede:

Det skal du gøre:

  • tøm dit køleskab for lidt slatne, halvgamle, kedelig grøntsager
  • blend det hele
  • tilsæt krydderier (jeg brugte cayenne peber, salt, peber, paprika og lidt ingefær)
  • kog suppen ved jævn varme til du opnår den konsistens du ønsker
  • tilsæt eventuelt lidt creme fraise/skyr/græsk yoghurt, så suppen bliver cremet
  • smag til
  • spis og nyd at du ikke smed alle ingredienserne ud men spiste dem og fik sund, varm suppe.
  • jeg brugte gulerødder, kartofler, hvidkål, løg, broccoli og en enkel jordskok

boller med gods i

én af de lækreste opskrifter er fundet!

Du skal bruge:

  • 3 dl. vand
  • 2 dl. skyr eller andet mælkeprodukt
  • 50 gram gær
  • 2 tsk. groft salt
  • 1 spsk. honning
  • 250-300 gram revet æble
  • 100 gram chiafrø (kan undlades hvis du ikke har, de giver ikke smag som sådan!)
  • 100 gram rosiner (kan også undlades, erstattes med nødder eller andet tørret frugt?)
  • 300 gram speltmel
  • 200 gram hvedemel

Opløs gær i vand og skyr. Tilsæt de andre ingredienser og ælt dejen godt sammen. Lad den hæve en times tid og form bollerne med to skeer (du skal ikke have fingrene i dejen). Lad dem efterhæve en halv times tid og bag dem ved 200 grader (varmluft) i omkring 20-30 minutter, afhængig af om du har rosiner i, som suger lidt af væden og derfor gør bagetiden kortere.

Smager fremragende med lidt smør, honning, mørk chokolade eller som de er. Helt sikkert godt tilbehør til frokostens salat eller som mellemmåltid 🙂

salat on the spot

madpakke som kan “samles” hvor du er – det går tjept!

Du skal bruge:

  • kikærter (som er fulde af fibre og proteiner. De er også langsomme kulhydrater, hvilket betyder at du er mæt længe)
  • rejer
  • avokado
  • lidt krydderurter (rosmarin er virkelig undervurderet i salat!)
  • spinatblade eller en anden salat type
  • lidt balsamico eddike
  • salt og peber

Skyl hjemmefra, skær på stedet, spis.

Nem og sund salat med kæmpe mæthedsfaktor!

Older posts