Morgenstund har guld i mund

Version 1: Citron pandekager med banan/peanutbutter is. Version 2: Havregrynspandekager med bananis.

Fordi du skal spise som en dronning om morgenen.

citron

Lavede dem på slum, som er kendtegnet for mig, når jeg laver mad, men du skal cirka bruge:

Til pandekagerne (ca. 5-6 stk.):

  • 2 hele æg
  • 1 æggehvide
  • ½ dl. plantemælk
  • 1 dl. havregryn
  • ½ dl. chiafrø (læg dem i blød i 30 minutter)
  • lidt salt
  • lidt kanel
  • lidt vaniljepulver
  • saft + skal fra ½ usprøjtet citron

Til isen:

  • en frossen banan
  • 1 tsk. peanutbutter

Rør æggene sammen og tilsæt resten af ingredienserne. Steg pandekagerne i lidt kokosolie. Lav isen som det sidste, kør frossen banan og peanutbutter godt sammen. Top pandekagerne med isen, hakkede mandler, hørfrø, frysetørrede hindbær eller hvad du nu lige har.

habregrynsTil pandekagerne (ca.4-5 stk.):

  • 2 dl. havregryn
  • 2 hele æg
  • 1 dl. plantemælk
  • 1 scoop risprotein (neutral eller med vaniljesmag)
  • et nip vaniljepulver
  • et nip salt

Samme fremgangsmåde som med citronpandekagerne. Isen laver du af én frossen banan. Toppings: din fantasi sætter grænsen. Her toppet med min granola.

Følger du mig på instagram? Jeg ligger dagligt billeder op af træning, mad (masser af mad!) og motivation. Find mig her.

Magiske mango

Igen har min søde veninde, inspireret mig til lækre snacks. Denne gang mango-kugler, i stil med mine romkugler og konfekt kugler.

IMG_0038_Fotor

Det skal du bruge (10 stk.):

  • 50 gram tørret mango (uden tilsat sukker, jeg køber mine i Irma)
  • 50 gram mandler
  • 15 gram kokosmel (+ lidt ekstra til at rulle kuglerne i)
  • skal fra ½ usprøjtet citron
  • et nip vaniljepulver
  • evt. en lille smule peanutbutter

IMG_0036

Læg mango i blød i en times tid. Kast det hele i en minihakker, rul små kugler og rul dem i kokosmel eller havregryn. Spis dem straks eller gem dem i køleskabet. Virkelig en lækker snack, som slukker den søde tand – uden at dit blodsukker stiger ekstremt!

Læste du forresten mit indlæg om Urban Training – som foregår her på lørdag? Hvis ikke, så find det her!

Find mig på instagram her.

Vegetar smørrebrød

IMG_9957Det behøver ikke at være kedeligt, at være vegetar!

Det er ikke så tit, at jeg spiser rugbrød. Så når jeg gør, må det godt være lidt lækkert! Det blev forleden til rødbedepesto- og urtecreme-madder.

IMG_9960

Til rødbedemadden brugte jeg:

  • rødbedepesto nederst, du kan lave den selv eller købe den i Netto, den er udemærket
  • squash i tynde skiver
  • cherrytomater
  • syltede rødbeder
  • avokado
  • salt og peber
  • frisk citronsaft

IMG_9959

Til urtemadden brugte jeg:

  • urtecreme, kan du også lave selv eller købe den i helsekostforretninger (virkelig lækker spise!)
  • cherrytomater
  • avokado
  • squash (skåret som hjerte, havde god tid den dag..)
  • salt og peber
  • frisk citronsaft

Næste gang skal der helt sikkert: rødløg, friske krydderurter og en skefuld hummus på!

Find mig på instagram her.

Mine produkter

produkterJeg har, i begyndelsen af året, lidt af rigtig grim hud. Fik akne-lignende tilstand, nye udbrud hver dag og det påvirkede mit selvværd og lyst til at gå ud, utrolig meget. Læs mere om hvorfor her og her.

Jeg har dog fået en finere hud nu, hvilket selvfølgelig skyldes, at jeg har det bedre indeni. Men jeg tror også, at de produkter som jeg anvender, har sin andel. Jeg bruger helst og næsten udelukkende, produkter uden parabener, parfume og farvestoffer. Til min hår bruger jeg engang imellem shampoo med parfume, ellers en neutral – jeg vasker håret mange gange om ugen, fordi jeg har svedt det helt vådt, så det er vigtigt for mig, at shampooen er så skånsom som mulig. Udover at produkterne skal være så rene som muligt, betyder prisen selvfølgelig også noget for mig – derfor er (næsten) alle produkterne budgetvenlige og mange af dem, drøje i brug:

  1. Youngblood Natural Mineral Loose Foundation (Honey) – bruger jeg hver dag ovenpå min dagcreme. Dette er det dyreste produkt i min samling, den koster altså knap 300 kroner – den holder i omkring 4-5 måneder for mig. Det er den bedste jeg nogensinde har prøvet. Jeg tager et tyndt lag på om morgenen, og behøver sjældent at “pudre” næsen i løbet af dagen. Det ser naturligt ud, huden kan ånde og den dækker alle urenheder. Find den her.
  2.  John Masters Organics: Moroccan clay purifying mask – som jeg bruger én gang hver uge. Det er en rigtig god maske, som skal sidde i omkring 20 minutter. Den dufter super godt og renser huden, på en nænsom måde. Den er især god til, at fjerne hudormene omkring næsen og på hagen. Den koster 244 kroner- men er helt vildt drøj, find den her.
  3. Jane Iredale Purelast Mascara Black Onyx – en rigtig god mascara til hverdagsbehov. Den er mild, indeholder ikke lak, schellak eller petroleums baserede produkter. Den holder rigtig godt – selv til tårer. Find den til 150 kroner her. 
  4. Danish Skin Care Smooth Skin Daily – Dette produkt eksfolierer hudens overflade og fjerner effektivt tegn på hudorme, bumser, solskader og trist hud. Læs mere om min oplevelse af produkter her. Den koster 265 kroner, men holder også til daglig brug, i ca. 4 måneder.
  5. Urtekram Rose Body Lotion – er generelt ret stor fan af Urtekram. Denne creme bruger jeg et par gange om ugen, efter bad. Den dufter helt vildt godt, den fugter perfekt og tørrer hurtigt ind – så du hurtigt kan tage tøj på og komme videre i teksten. Den koster 65 kroner og kan købes her. 
  6. Matas Natur 24th ansigtscreme – god creme til prisen, den koster 80 kroner! Der er hverken parabener, parfume eller farvestoffer i Matas’ Naturserie – helt perfekt! Kan (selvfølgelig) købes i din lokale Matas eller her.
  7. Matas Natur Shampoo med e-vitamin og økologisk aloe vera – også ekstremt god til prisen og uden parfume, parabener og farvestoffer – den koster 70 kroner og kan købes her.
  8. Neutral Shower Gel – igen helt uden parfume, farvestoffer og parabener. Den er mild og skummer godt, hvilket vi godt kan lide herhjemme. Den koster 53 kroner og kan købes i de fleste supermarkeder eller her. 
  9. Matas Natur ansigtspeeling – jeg bruger denne 4-5 gange om ugen, hvilket jeg fik anbefalet af en kosmetolog, da min hud var værst. Min hud kan sagtens tåle det, men har du sart hud, skal du nok gøre det 1-2 gange om ugen. Peelingen inderholder jojobakorn og knuste olivensten – som efterlader huden ren og silkeblød. Uden parfume, farvestoffer og parabener. Koster 70 kroner og kan købes her.

Derudover bruger jeg Neutral deo-roll on og sprøjter altid kun parfume på mit tøj.

Jeg fjerner altid min mascara med olie. Jeg smører ofte min krop ind i olie, bruger dem som håndcreme, pleje af neglebånd, tørre albuer etc. Selvfølgelig fedter olier mere, end almindelig lotions, men du kan eventuelt smøre dig ind, lige efter badet, mens du stadig er våd, og så tørre efter med et håndklæde – så får du fugt men får “tørt fedtet” af. Jeg opbevarer mine olier i køleskabet. Find abrikoskerne-olien fra Juhldal her og Dalens olie her.

DSC_0076

Andre gode hud-råd:

  • Få rigeligt med protein –protein er også uundværlig i opbygningen af væv og af en smuk, ren hud. Æg, kikærter, kylling, tun, linser, skyr.
  • Søvn! Hvis du ikke får nok søvn, kan der ophobe sig væske under øjnene. Husk også at din hud og din hjerne genopbygges under søvnen.
  • Tænk over hvilket makeup du knalder i femøren. Økologiske og ikke-kemiske produkter er mere kostbare end de billigere alternativer. Men det kan altså godt betale sig. Makeup sidder ikke kun udenpå huden, det trækker ind i huden, ind i blodet og påvirker os indefra. Hold makeup pauser, når du sidder derhjemme i sofaen, kan fjæset vel ligeså godt få en timeout.
  • Drik en juice om dagen! Siden jeg begyndte på det for ca. 1½ år siden er min hud blevet markant bedre! Pres grøntsager og frugt og hæld lidt olie i – det er altså et vidundermiddel for huden!

Find mig på instagram her.

Hjemmelavet yoghurt

Fik et super godt tip, af min vegetar veninde: Hjemmelavet yoghurt! Det er billigt, nemt og hurtigt at lave, og du kan spise det, hvis du er veganer eller er laktoseintolerant:

DSC_0077 DSC_0079

Her spist med min granola som topping.

Du skal bruge (der bliver til 1 liter yoghurt):

  • 1 liter sojamælk
  • 2 spsk. købt sojayoghurt (f.eks. denne, som kan købes i Irma, Bilka, Rema – den koster 18 kroner for 500 gram)
  • et termometer

Sådan gør du:

Hæld sojamælken i en stor gryde og varm det op til kogepunktet. Rør hele tiden. Når der begynder at komme bobler i overfladen, skal du slukke for blusset og sætte et termometer i. Når temperaturen er faldet til omkring 50 grader, skal du putte købe yoghurten i, og røre godt rundt. Hvis du putter yoghurten i, mens sojamælken er 45 grader eller højere, vil du få en lidt mere sur yoghurt, ved 45 grader og lavere, en mere mild yoghurt. Du kan prøve dig lidt frem.

Hæld sojamælken over i en tætsluttende beholder, jeg brugter min Margrethe skål med tilhørende låg, du kan også bruge en plastikbeholder eller en tætsluttende kande, som min veninde gør. Sæt skålen et varmt sted – jeg pakker min ind i et tæppe og stiller den ved siden af min seng. Der skal den stå i 24 timer. Så skulle der gerne være yoghurt! Det skal nu stilles i køleskabet, hvor det kan holde sig i 5-6 dage, jo længere den holder, jo mere sur kan den blive.

Yoghurten er frysevenlig – hvis du bliver glad for, at lave din egen yoghurt, så tag 2 spsk. fra hver gang og frys ned, så har du altid til at starte en ny portion, det kan bakteriekulturen (som det så smukt hedder) sagtens holde til.

Kilder: Min veninde Julie og dette site.

Find mig på instagram her.

Older posts