Muskel Memory

udendørs workout

Jeg elsker at træne i træningscenter! Jeg har aldrig delt den holdning, at det er mærkeligt at stå indenfor og f.eks. løbe på løbebånd. Jeg er bare mere effektiv inde i et center – men forleden skinnede solen og luften var så frisk, så jeg blev lokket udendørs til en løbe/powerwalktur på 5,5 km – kun afbrudt af øvelser som kan laves rigtig mange steder:

IMG_9774 IMG_9775Øverst: dips for triceps, eller som jeg kalder dem, bingoarmene. Kan laves på bænk som her, men du kan også bruge et stengærde, et stakit, et hegn eller en trappe. Numsen skal så langt ind mod dine arme som muligt, dine fingre skal pege ligeud og du skal have en god holdning i skuldre og ryg – saml skuldrebladene, kig ligeud, hold nakken i forlængelse af rygsøjlen og “dyp” numsen ned imod underlaget – jeg lavede 3 sæt á 10. Hvis du vil et niveau højere op, kan du rykke benene en smule tættere på og eventuelt løfte det yderste af fødderne, så det kun er hælene, der er i underlaget.

Nederst: Push ups. Kan laves, som jeg gør, på bænk – du kan også gøre det direkte på jorden/græsset, på en sten, et hegn etc. Du kan lave dem brede, altså have hænderne langt fra hinanden, så får du mere bryst eller samle dem helt ind, så dine arme rammer dine sider, så får du mere triceps med i øvelsen. Ned med numsen, hold ryggen lige, sørg for at din næse er udover dine hænder, når du er nede, hold hovedet på plads under hele øvelsen – det er dine arme der skal arbejde ikke din nakke.

Andre øvelser, som er “naturvenlige”:

  • Planken – kan laves overalt. Se øvelsen her.
  • Du kan også løbe op af trapper eller bakker. Du kan løbe hurtigt og få pulsen op eller lave lunges
  • Der er også rig mulighed for, at lave maveøvelser i det fri. Find et blødt og tørt underlag og lav så mange du kan, gentag gentag gentag! Se eventuelt øvelser her.

Det gode ved, at træne udendørs er, foruden selve træningen, at du får frisk luft, (måske) sol og så er det sjovt og udfordrende, at træne på en anden måde, end du plejer!

Du kan sagtens få svedt igennem, selvom du ikke træner i et center!

Du kan sagtens få svedt igennem, selvom du ikke træner i et center!

 

.

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Muskel Memory