An apple a day

DSC_0978

DSC_0979 (2)Men et æble behøver jo ikke bare være et æble..

Jeg elsker æbler og spiser gerne et om dagen – men da jeg for nylig havde en portion kokosskum tilovers, forenede jeg æble og kokos – og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det!

Udhul æblet, fyld det med kokosskum, drys med kakaonibs og hæld lakridssirup over. Engang imellem, må man sku’ gerne pimpe sin frugt!

Find mig på instagram: helsematildedk

DSC_0989 (3) DSC_0988 (3)

 

Raw Fudge

DSC_0112DSC_0114Fudge indeholder normalt en masse sukker, smør og mælk – denne version er helt vegansk, raw og helt uden tilsat sukker.

Til 10-12 stk. skal du bruge:

  • 2,5 dl. kokossmør eller kokosmel,
  • 1 stor spiseske peanutbutter,
  • 1 moden banan,
  • 1 dl. kakao,
  • 3 tsk. agave (du kan også bruge honning),
  • 1 tsk. vanilje – jeg bruger vanilje herfra,
  • en knivspids salt.

DSC_0110 DSC_0113

Bruger du kokosmel, så kør det igennem minihakkeren først. Tilsæt resten af ingredienserne og kør det igennem minihakkeren. Fordel blandingen i en isterningbakke, små forme eller noget helt tredje. Drys med frysetørrede bær, hakkede mandler, ristede hasselnødder eller groft hakket chokolade.

Stil dem i fryseren i mindst 20 minutter, før du nyder den. De er virkelig gode og har heldigvis, den rette fudge konsistens!

Find mig på instagram: helsematildedk

Økodag i Ørestaden

images (1)Når man er lidt af en øko-freak, som jeg, så er sådan noget som en øko-dag altså noget, der kan gøre mig glad. Jeg bliver aldrig en modemesse pige – men øko-, helse- og sundhedsmesser – dét gider jeg sku’ godt!

I forbindelse med den økologiske uge, som uge 35 er, arrangeres der en hel øko-dag, som foregår på Ørestads Boulevard, lørdag d.31 august fra 10-18. Dagen har fokus på økologi og bæredygtighed. Dagen vil byde på:

  • Boder med naturprodukter – økologiske og biodynamiske,
  • Bæredygtige tanker og grønne idéer,
  • Smagsprøver og spændende aktiviteter for børn og voksne,
  • Live musik, foredrag og kunstudstillinger,
  • Konkurrencer – byg din vegetarburger eller smør din vegetarmadpakke.

Du kan læse mere her. Jeg håber at vi ses – ellers kan du følge med på min instagram: helsematildedk!

IMG_3224

Den økologiske uge

IMG_2157[1]blockbild_805_1540

Fra den 26. august til den 1. september (uge 35) sætter Økologisk Landsforening fokus på økologien sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Food, Madkulturen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening og en masse andre store og små aktører.

Over hele landet vil det summe af aktivitet og økologisk madglæde i uge 35, når alle sejl sættes til for at fejre økologien. Både ude på gårdene og i de større byer er der allerede planlagt en lang række aktiviteter for børn og voksne: Høstmarkeder, fællesspisning, kæmpe øko-marked i centrum af København og andre kulinariske oplevelser i økologiens tegn. Læs meget mere her og find Øko ugens facebook her.

Vidste du…

  • •  at hver gang du køber en liter økologisk mælk, sparer du naturen for 200 liter pesticid-forurenet vand?
  • •  at du får den rene vare, fri for sprøjtegifte, når du spiser økologisk?

Find mig på instagram: helsematildedk – deltager du i øko ugen så brug hashtagget #økouge

Høstmarked

dsc_0296 gulerødder, artiskokker og blomkålSidste år var jeg igen på høstmarked, hvor jeg spiste og hyggede mig med min kusine og mor. Dén succes gentager vi igen i år, hvor høstmarkeder landet over foregår d.31 august og 1.september fra 10-15.00. 

Høstmarked er en weekend for alle, hvor du har mulighed for, at se gårdene og smage på en hel del madvarer. Du kan komme med ud og se hvor grøntsagerne kommer fra, se dyrene, maskinerne og nogle steder kan du se de lokale biavlere. Er der en gårdbutik på den gård, som du besøger, vil denne være åben. Jeg slæbte mange poser med hjem sidste år, med lækre grøntsager, æg og andre økologiske varer. Der er også halmlegeplads og hønseklatningslotteri – som er obligatorisk – når nu du befinder dig på landet og på en gård – du kan sku’ ligeså godt gå all in.

Min ynglings øko-gård er Stengården, som ligger i Nordsjælland og som har været økologisk i 16 år. Jeg kører ofte forbi gården på vej hjem fra arbejde og bliver gang på gang fristet af sæsonens frugt og grønt. Jeg håber at vi ses til høstmarked? Du kan læse meget mere her.

Hostmarkeder-02_Tekstside hm_galleri13_barritskov_12

Older posts