• Fit N Run
Helsematilde på Bloglovin'

Hvordan gik det for vegetar pigerne?

Jeg udgav i sidste uge dette indlæg, hvor 3 modige, seje piger deltog i min udfordring: Lev som vegetar i 7 dage.

Nu er der gået en uge, hvordan er det gået?

veggies4Camilla (find hende her): Jeg synes det er gået rigtig godt som vegetar, jeg har fuldt vegetarprincippet om ikke at spise noget, som har været levende. Jeg spiste æg men ikke fisk eller kød. Det har været anderledes, spændende, inspirerede og sjovt. Det sværeste har været, at spise sammen med familie og venner. Da jeg jo normalt ikke er vegetar, har folk ikke været opmærksomme på mit pludselige kost-skrifte, så det gav lidt udfordringer, men det gik.

Det har faktisk været nemmere at undvære kødet, end jeg havde troet. Jeg har ikke følt, at jeg har manglet noget og har ikke haft abstinenser, hehe.
Det som har været hårdest, har været mine butiksture. Efter en tur i Føtex eller i Universitetets kantine, var jeg helt bumpet i hovedet over, at skulle sørge for, at ingen af produkterne indeholdt kød. Det føltes meget som at være allergiker, da jeg skulle tjekke al emballage. Fysisk ved jeg ikke, om dette har haft nogen effekt at undlade kødet. Jeg har tabt mig 1,1kg igennem ugen, men jeg har også trænet meget mere, end jeg hidtil har gjort. Dog gjorde min mave lidt vrøvl over, at jeg spiste mere brød end tidligere, hvilket ikke var så sjovt.
Jeg skal ikke være vegetar i fremtiden men et vegetariansk aftensmåltid, helt klart en konkurrent til kødretterne fremover. Alt i alt har jeg ikke savnet kødet, men det har været hårdt at skulle undgå det.
IMG_3224

Kristine (find hende her): Så blev ugen som vegetar gennemført og jeg havde egentlig regnet med, at det skulle fejres med en stor bøf. Men sådan er jeg ikke sikker på, at det ender. Ugen som vegetar har åbnet en helt ny gastronomisk verden for mig, og givet mig nye smagsoplevelser hver eneste dag. Fordommen om at vegetarretter er kedelige, er hermed slået til jorden! Dog har der været et par ting, som jeg har savnet: sushi og laks! Dét har jeg haft svært ved, at fortrænge. Derfor tror jeg aldrig, at jeg bliver 100% vegetar, men jeg vil forsøge at leve efter en ugeplan der hedder: 4 dage som vegetar, 2 dage med fisk, 1 med kød. Mit behov for kød er blevet væsentlig nedsat, og når jeg skal spise kød fremover, vil jeg prioritere at spise lækkert, økologisk kød – hellere mindre men godt. På trods af, at jeg ikke har fået trænet så meget i denne uge, så har jeg følt mig sund og godt tilpas. Jeg er sikker på, at den ekstra mængde grøntsager, har hjulpet min krop til at fungere bedre. Jeg har fået et vitaminboost, som min krop har haft rigtig godt af. Jeg fornemmer at kostændringen kan danne et godt grundlag for, at komme fornuftigt igennem vinteren med et overskud af energi. Ugens største udfordring blev lørdag, hvor jeg havde inviteret mine to veninder til middag. Her blev jeg ramt af en smule frustration. Hvad ville de sige til en vegetarisk menu? Jeg lavede kikærte-deller med ovnbagte rodfrugter og spidskålsalat. Mine veninder og ikke mindst jeg selv, elskede det og min ene veninde udtalte, at hun bedre kunne lide vegedeller fremfor de traditionelle med kød.

Så alt i alt har det været en succesoplevelse og hele projektet har givet stof til eftertanke. Det er tankevækkende at man efter kun en uge, faktisk kun få dage, kan mærke forskel på sin krop.

DSC_1042

Cathrine (find hende her): Ugen som vegetar er gået rigtig godt, målet var ikke at snyde eller ikke at overholde betingelserne og det må man sige jeg har overholdt! Det har generelt været sværere, end jeg havde troet. Jeg syntes på ingen måde, at det har været let. Måske jeg ville  have nemmere ved det, hvis jeg måtte spise fisk eller kød, men begge dele er klart for udfordrende og jeg kan ikke undvære det! Jeg har savnet min fisk i madpakken, mine madpakker blev pludselig så kedelige synes jeg. Det gik bedre om aftenen, og det var nemmere at variere dét måltid. Jeg har været mere sulten end normalt, jeg har ikke følt jeg er blevet mæt og jeg har derfor også spist mere end jeg plejer. Det var besværligt at skulle finde på “erstatningsretter” hele tiden, jeg skulle hele tiden kordinere det med min træning og min familie, og det var svært at finde proteinerne andre steder. Det at blive vegetar er ikke noget for mig. Jeg kan stadig synes det er synd for dyrene, men det afholder mig altså ikke fra, at jeg elsker at spise kød – og det bliver jeg ved med.

Tak til de 3 dejlige piger – jeg er så glad for at de ville være med og måske inspirere jer til, at spise lidt mindre kød og udforske vegetarverdenen lidt mere!
Instagram @helsematildedk

1 kommentar

  • […] Ingen tvivl om, at mad og nu det veganske/vegetariske fylder meget her nu. Det er ikke kun mig, der i disse tider omlægger kosten Helsematilde er en blog, jeg har fundet fornyeligt, og hun havde givet 3 piger udfordringen at leve som vegetarer i en uge – læs om, hvordan det gik her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helsematilde på Bloglovin'