How to:

enhanced-buzz-7764-1375282078-0

Indrømmet. Jeg hader dem som pesten, ikke destomindre så er burpees altså vejen frem. Du får puls og fedtforbrænding op, du får rørt samtlige kropsdele og det er en rigtig god øvelse, hvis du vil træne din koordination og din udholdenhed. Sidstnævnte testede denne mand og man må sige at han vist nok ved, hvordan han presser sig selv. Waw.

Jeg tvinger ofte mig selv til, at lave de fandes burpees når jeg træner cirkeltræning. Jeg kan vel tage 15-20 stykker, uden at kaste op. Hvor mange kan du tage?
Find mig på instagram @helsematildedk! 

 

3.konsultation hos altid-slank.dk

tumblr_m5s9w07Wig1r2433wo1_500 tumblr_mihhvjzkSL1s23k7co1_500

I sidste uge var jeg igen på besøg hos Gitte som vejleder i kost og som ejer altid-slank.dk. Jeg har nu været i gang med min nye kostplan i 5 uger og kan allerede se tydelig forandringer. Gitte har til hver konsultation målt mig og jeg har allerede nu tabt 16 cm, fordelt således:

arm -1 cm,
talje -4 cm,
hofte -7 cm,
lår -4 cm.

Helt vildt! Især taget i betragtning af, at jeg ikke har mistet muskelmasse – hvilket jeg var lidt bekymret for. Målet med mit forløb hos Gitte er, at tabe væske så min krop bliver mere tonet. Der gemmer sig muskler indenunder al væsken, men det sidde genstridigt fast på min krop – så det har vi fokus på lige nu. Derfor er jeg begyndt at løbe 2-3 gange om ugen, hvilket er gået meget bedre end forventet. Jeg skal i løbet af den næste uge i gang med intervalløb, da det vil sætte ekstra skub i mit væsketab, men det er svært for mig at komme ud af comfort zonen. Jeg skal virkelig presse mig selv, for hvor er løb hårdt og løb med ekstra fart på – dét er endnu hårdere. Plus frost. Imorgen skal jeg afsted inden en lang dag på arbejdet, og det er altså skønt at starte dagen med sved, frisk luft og røde kinder.

Indtil videre har jeg oplevet en markant ændring af min hud, hvilket jeg virkelig ønskede. Min hud har været yderst stresset i år, og jeg har egentlig længe været ligeglad, fordi jeg havde helt andre ting at rumstere med, men nu vil jeg gerne have min krop i balance igen. Grunden til at min hud er ved at falde på plads er, at jeg dagligt får en ordentlig portion gode fedtstoffer – igennem nødder, avokado og olier.

Du kan læse flere indlæg om mit forløb hos Gitte her og her og følge med på instagram @helsematildedk!

Hørfrø shot

DSC_0171 DSC_0172 DSC_0173Start dagen med et hørfrøshot!

Bag den hårde skal rummer hørfrø den vegetabilske omega 3 olie. Din mave kan ikke fordøje hele hørfrø, så du får mest ud af dem ved at opbløde dem i koldt vand i køleskabet natten over. Så kan du hælde det ovenpå din morgengrød, bruge det i din smoothie, ovenpå din skyr eller sojayoghurt, i dit brød eller drikke det som shot. Jeg drikker et shot et par gange om ugen, og jeg kan straks mærke at min mave får en masse næring og den begynder at arbejde, hvilket er vigtigt fra morgenstunden, da det er der din krop renser ud.

1 dl. hørfrø og 3 dele vand i et lille glas, lad det stå natten over og drik det hele næste morgen. Det kan godt have en lidt sær konsistens, men bare ned med det. Det gør godt!

Opskriften er fra den nye bog Retrokuren af Susy, du kan kigge nærmere på hendes fine site her og finde bogen her. Giver du dig i kast med at opbløde hørfrø og ligge det på instagram, så brug #retrokuren. Find mig på instagram @helsematildedk! 

Cremet papaja grød

DSC_0202DSC_0205 DSC_0206 DSC_0207Jeg er fan af grød. Det er nemt, sundt, mætter godt og billigt. Dét jeg elsker allerhøjst ved grød er, at det kan varieres i en uendelighed. Jeg eksperimenterer en del med grød i øjeblikket, og i weekenden blev det til grød med papaja og ingefær, der er til 2 portioner:

Du skal bruge:

  • 3 dl. sojamælk (eller komælk),
  • 1 dl. grovvalsede havregryn eller rugflager,
  • 2 tsk. revet ingefær,
  • 2 spsk. hørfrø,
  • en lille håndfuld papaja (du kan sagtens bruge tørrede),
  • lidt salt.

Hæld mælken i en gryde og tænd for blusset. Riv ingefæren fint og kom det ned i mælken sammen med det fint hakkede papaja. Bank hørfrøene let med en ske, så olierne frigives og hæld dem i gryden. Tilsæt resten af ingredienserne og kog det sammen til grød. Server straks, hæld eventuelt kold mælk henover, pynt med kerner, nødder, bær og agave.

Find mig på instagram @helsematildedk

 

Butternut suppe

DSC_0146Vinter betyder suppe – i hvert fald i min verden. Hokkaidosuppen er favorit, men denne butternut squash suppe gør det altså ret godt. Og så er græskar fulde af C-vitamin og indeholder meget få kalorier. Suppen skal spises dampende varm med friske krydderurter og en skefuld skyr. Der er til 4 portioner.

Du skal bruge:

  • 1 butternutsquash,
  • 2 løg,
  • 2 fed hvidløg,
  • 1 grøntsagsbouillon,
  • 1 liter vand,
  • salt, peber, paprika, chili og cayennepeber.

Flæk græskaret og fjern kernerne. Kernerne kan du tørre i ovnen, så har du lækre græskarkerner til f.eks. knækbrød eller stenalderbrød. Skær løgene i tern og pres hvidløgene, steg det af i olivenolie. Tilsæt græskaret, som du har skåret i store tern og lad det stege sammen i nogle minutter. Tilsæt vand og bouillon og lad det koge op til græskaret er mørt. Tilsæt krydderierne og tag gryden af blusset. Stavblend det til en jævn masse og kog det op igen. Smag til og tilsæt eventuelt mere vand, hvis suppen er blevet for tyk. Spises med groft brød eller dyp kikærtepandekagerne i den varme vinter suppe.

Find mig på instagram @helsematildedk

Older posts