Kikærtegryde

Muffins med dadeltopping

DSC_0099 DSC_0100 DSC_0102

Jeg er kageglad, noget som jeg klart har arvet efter min far, som altid har spist meget, rigtig meget kage. Da jeg mødte min kæreste, spiste han aldrig kage. Det tog få måneder for min far, at få omvendt ham – nu elsker han kage og spiser det så tit han kan. Jeg vil gerne undgå alt for meget tilsat sukker og spise så naturligt som muligt, derfor bager jeg ofte disse muffins med lækker, blød dadeltopping:

Du skal bruge:

Muffins:

  • 1 banan,
  • 50 gram havregryn,
  • 1 tsk. noegg (find det her eller brug almindelige æg),
  • 1 tsk. hørfrø,
  • 1 tsk. kokosolie,
  • 1 lille æble i små tern,
  • lidt salt, lidt vaniljepulver, lidt kanel og lidt vand,

Topping:

  • et par dadler,
  • en håndfuld mandler,
  • lidt agave.

Bland ingredienserne sammen til muffins og bag dem i silikoneforme eller let smurte papirforme ved 180 grader i 12-15 minutter. Lad dem køle helt af. Kør dadler og mandler sammen i minihakkeren og smag til med agave og fyld det ovenpå kagerne. Servér for kæreste og far!

Find mig på instagram @helsematildedk

 

2 kommentarer

  • Kære Matilde, jeg følger dig med stor glæde! Sikke en masse dejlige indlæg 🙂 Du er velkommen til at finde inspiration på min nystartede yoga- og sundhedsblog: http://www.cathrineyoga.dk
    Kh Cathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • heidi

    hej mathilde

    jeg har en udfordring til dig – nu er det jo snart jul og ih hvor skal vi bage. Jeg har en bror som ik tåler æg, mælk, sukker, chokolade/kakao, mandler og gluten. Desuden holder han sig fra e nr og tilsætningstoffer. Vil du ik prøve at lave nogle brunkager/småkager uden dette? Jeg eksperimetere selv men kan være lidt svært. Jeg er sikker på du ligger inde med nogle gode ideer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kikærtegryde