Har du endnu ikke prøvet MK Olien?

Running in snow / Wear the right clothes

winterrunnowJeg løber (som i måske allerede ved) mindst 1 gang om ugen. Det er ikke fordi jeg ligefrem elsker at løbe, men jeg nyder det når jeg endelig er kommet afsted. Det med at komme afsted er ikke blevet nemmere nu, hvor der både er sne, heftig kulde og blæst. Derfor er det vigtigt at være klædt ordenligt på – for er du, som jeg, ikke den store fan af løb OG samtidig fryser, så bliver det altså ikke en sjov tur. Jeg har derfor lavet en guide til hvordan du kan blive klædt godt på til en løbetur i vintersæsonen:

Undertøj: En god sports bh er alfa omega til løb. Om du er storbarmet eller som jeg har en lille barm, er støtten under løb uvurderlig. Jeg kan godt lide hvis bh’en er lang, så den går et godt stykke ned under barmen. Jeg er især glad for denne model. Jeg løber i helt almindelige hipsters, som jeg har de bedste erfaringer med – især de her er rare at løbe i og kan slet ikke mærkes!

Løbebukser: Bukserne skal også være i en vintermodel, da alt andet vil blive for koldt på de dage hvor blæst og frost går dig i møde på din løbetur. Jeg vil helst have at buskerne er bløde og med “for” indeni og der er denne model virkelig god og rigtig rar at have på. Jeg har faktisk haft dem på som hyggebukser flere gange ☺ De er lidt dyre, men de er virkelig en investering værd – dine løbeture bliver altså lidt sjovere og jeg oplever at have lyst til at løbe mere og længere, fordi de holder mig dejlig varm.

En stram løbebluse: Jeg kan bedst lide at have en løbe t-shirt på, når jeg løber, da jeg ellers godt kan føle at mine skuldre kan blive kolde. Trøjen skal være lang, så den når til midt på numsen og der er jeg glad for denne model.

Isolerende langærmet trøje: Lag på lag er nøgleordet når du skal løbe i vinterperioden. Derfor ifører jeg mig altid en langærmet trøje udenpå min løbebluse, der er jeg også glad for Kari Traa’s model, som du kan finde her.

Løbejakke: Jakken skal være til at ånde igennem, så du ikke er våd af sved indenunder. Den skal være vindtæt og jeg vil gerne have at der er hul i ærmerne, så jeg kan have mine tommelfingre inden i ærmet. Min kæreste har lige foræret mig denne model, som jeg er svært glad for.

Løbetilbehør: Pandebånd, handsker og gode sokker er uundværlige til din løbetur.

Jeg har mange forskellige pandebånd (de har blandt andet nogle lækre i Tiger lige nu), men ellers er jeg glad for disse. Uden handsker løber jeg ikke! Sådan er det bare, for det er simpelthen alt for koldt og fingerene bliver stivfrosne på ingen tid – hvilket resulterer i, at jeg ikke kan skifte musik undervejs og dét går ikke! Løber du uden handsker får du også tørre hænder af kulden, og det er bare ikke særlig feminint. Jeg fik disse i julegave af min mor. De har den skønne funktion nose wipe på tommelfingeren og siden af handsken, som du kan tørre næsen med undervejs. Løbestrømper er vigtige for mig, ellers får jeg hurtig vabler og hård hud (endnu mere feminint!) – se strømpetest her. Jeg løber selv i disse. Pandelampen er også et must her i vinterperioden, hvor de mørke timer fylder mere end de lyse. Jeg har nogle forskellige, men jeg er mest glad for denne model, som bliver siddende hvor den skal, ikke er for tung, lyser dig godt op og er behagelig at have på, også på de længere distancer.

Sko er et kapitel for sig – det er så individuelt! Jeg har et par forskellige løbesko og jeg har endnu ikke fundet det helt rigtige par endnu. Indtil videre er jeg glad for mærker som Nike, Ascis og selvfølgelig mine fivefingers, som jeg dog kun løber i om sommeren.

Et andet uuvurderligt løbeaccessorize er mine Bose hovedtelefoner og selvfølgelig min podcast app, hvor jeg gerne lytter til Mads & Monopolet.

Hvad kan du ikke undvære på din løbetur?

Find mig på facebook, bloglovin’ og instagram ♥ Husk desuden at du kan købe MK olien uden at betale for fragt her.

Intet i dette indlæg er sponsoreret.

 

1 kommentar

  • Jeg bliver nødt til lige at spørge dig om hvad du synes om dine høretelefoner fra Bose? Jeg vil SÅ gerne ha’ fat i et par, men jeg ved ikke hvilken model jeg skal vælge. Det er lækkert med super god lyd, men det vigtigste for mig er faktisk at de sidder godt i øret og ikke falder ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du endnu ikke prøvet MK Olien?