Kvinder der er lede ved hinanden

mean-girls-cast

Jeg elsker at være kvinde og jeg kunne ikke forestille mig andet. Jeg elsker at være feminin, jeg elsker mine kvindelige former, jeg er vild med at være kvinde. Men jeg hader at vi er intrigante, sladre om hinanden og er misundelige på hinanden. For jo, det er vi. Til tider. Nogen mere end andre, selvfølgelig.

Jeg oplevede det for nogle måneder siden, hvor jeg var til noget holdtræning. Min veninde og jeg deltog sammen med nogle andre kvinder. Med det samme kunne jeg mærke at særligt én kvinde var irriteret på mig. Jeg ved ikke rigtig hvad det skyldtes, men vi gik i hvert fald fejl af hinanden. Hun kom, hele timen igennem, med kommentarer omkring mig som person, sagde “hvorfor ser du så sur ud? Er det hårdt?“, grinede da der var en øvelse jeg havde svært ved, skubbede en enkel gang til mig ved “et uheld” og kom med andre kommentarer i den dur. Jeg blev først virkelig vred, hvilket jeg havde svært ved at skjule, det må have lyst ud af mig. Da vi var færdige med træningen og jeg gik ud til min bil, mærkede jeg en underlig følelse i mellemgulvet, som om der var noget der ikke var som det skulle være. Da jeg sad på motorvejen få minutter senere fandt jeg frem til, at jeg faktisk var ked af det. Jeg følte mig krænket og jeg følte at hun i den grad havde overskredet mine grænser og gjort mig ked af det! En kvinde jeg har set få gange og som på ingen måde betyder noget for mig. Hvordan kunne det være? Jeg har siden tænkt over episoden flere gange, vendt og drejet den. Først startede jeg med at vende det indad, jeg tænkte hvad jeg kunne have gjort anderledes, havde jeg virker provokerende? Var jeg sur fra start? Var jeg selv uden om det? Jeg er kommet frem til, at det ikke kan have handlet om mig. Det må simpelthen være noget i hende som har gjort, at hun har set sig sur på mig.

Og hvorfor er kvinder sådan imod hinanden? Måske har hun følt sig truet af mig, måske synes hun jeg var irriterende, måske tændte hele min personlighed og mit ydre hende af. Jeg kommer aldrig til at finde ud af det, for jeg gider ærlig talt ikke at spørge hende. Jeg er bare ked af at vi kvinder opfører os sådan overfor hinanden. Min kæreste rystede på hovedet da jeg fortalte om episoden og sagde: “det kunne mænd jo aldrig finde på!“. Og det kan mænd ikke finde på, for de besidder ikke den “evne” som vi kvinder gør.

Det værste er, at jeg kender følelsen selv. At være misundelig på en kvinde, som jeg finder flottere, bedre, dygtigere end jeg. Jeg kender til at sladre om andre kvinder, jeg ved hvordan jeg kan kigge på en kvinde som jeg finder irriterende. Og hvor er det dumt og hvor er det dog spild af tid. Vi er alle forskellige, vi går op i forskellige ting, vi ser forskellige ud, vi har forskellige evner og muligheder – sådan er det bare. Så hvorfor spilde tiden på at måle sig med en anden kvinde og hvorfor bruge sin tid på at være led overfor hinanden? Livet er satme for kort til den slags. Jeg vil virkelig, virkelig gøre alt for, at jeg undgår at falde i og sammenligne mig selv med andre kvinder. Jeg er nok og jeg er som jeg skal være! Og det skal være slut med at sladre om andre kvinder, det skaber dårlig energi, dårlig stemning og jeg bliver ikke glad af at gøre det – så hvorfor bruge tid på det? Hvad får vi egentlig ud af det?

Skal vi ikke være sødere imod hinanden? Har du nogle lignende oplevelser med andre kvinder? Del meget gerne og giv din mening til kende!

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Se videoen og vind en storbyferie for 2 til en værdi af 50.000 kroner

kampagne

Dagdrømmer for tiden om at sælge hus, bil og alt andet og rejse langt væk med min kæreste. Tror slet ikke at jeg tør, for jeg er noget af en tryghedsnarkoman, men jeg bruger lang tid på at planlægge, organisere og ordne.. i tankerne altså. Indtil videre tror jeg bare at jeg hopper med i konkurrencen om en rejse for 2 til en værdi af 50.000 spir. Dét ku’ jeg godt trænge til.. Sol, vand, drinks, frihed, fritid, kærlighed.. Se videoen og deltag i konkurrencen: 

Indlægget er sponsoreret.

Nøddesteg version 2

DSC_0198Til min fødselsdag fik jeg en lækker vegetarisk kogebog af min søde kollega Inger. Jeg har allerede fået lavet en del af opskrifterne allerede, forleden lavede jeg denne vegetariske steg. Som jeg ikke kunne stoppe med at spise af. Der er til 4 portioner og du kan fryse nøddestegen ned.

Du skal bruge:

2 skefulde smør,
2 fed hvidløg,
1 stort løg,
50 gram pinjekerner,
75 gram hasselnødder,
50 gram valnødder,
75 gram pinjekerner,
100 gram groft daggammelt brød,
1 æg,
2,5 dl. vand,
1 bouillonterning,
salt og peber.

Sådan gør du:

Hak løg og hvidløg fint og steg det i smørret. Tag gryden af komfuret. Rist nødderne på en middelvarm pande. Hak pinjekernerne og hasselnødderne groft i minihakkeren. Rør nødderne og løg sammen i gryden og tilsæt brødkrummerne, æg og bouillonvand. Rør det hele godt sammen og fordel massen i en lille rugbrødsform. Bag stegen ved 180 grader, eller indtil den er gylden og gennembagt. Spis nøddestegen med kartofler, grøn salat og en tranebærsauce (tranebær, sukker, rødvin og lidt kanel). Min kødspisende kæreste er stor fan af nøddestegen, som jeg har skrevet om før. Jeg skal spise den juleaften, det er jeg nok den eneste som skal, men så har jeg den helt for mig selv. Se min første version på nøddesteg her.

INSTAGRAM FACEBOOK BLOGLOVIN’

Tomatsovs – så lav det da selv

Der er ingen Domino dage herhjemme, vi laver det selv. Lyder utrolig (irriterende) overskudsagtigt, det er det ikke, for det er rørende nemt og sikkert også billigere:

Du skal bruge:

2 håndfulde tomater, skåret i tern,
lidt olie (oliven eller raps),
3 fede hvidløg,
1 rødløg skåret helt fint,
salt, peber, basilikum, timian, eventuelt lidt cayenne peber eller chili.

Blend det hele sammen på stavblender eller minihakker og lad det trække i en times tid, så hvidløget virkelig får fat!

Brug det på pizza, pasta, på ristet brød eller som anderledes tilbehør til kartofler. Nemt at lave og kan eventuelt fryses ned, hvis du har lavet for meget.

Prøv at lav en grovbolle-dej, rul ud og tryk flade, bag dem halvdelen af tiden, smør tomatsovsen på og bag bollerne færdige. Gode til madpakken og til aftensmad – eventuelt med gedeost på..

 

Om at have et mål / MERE VIL HAVE MERE

 

l'b

løb

 

Min utrolig søde veninde Jeanne er også begyndt at løbe og dét er hun ret sej til. Vi skriver altid til hinanden når vi har løbet – bare for at få lidt kredit og en smule rygklapperi, især når vi har løbet i snevejr, blæst, frost eller tidligt om morgenen. Det er rigtig hyggeligt og hvis jeg får en besked eller et snapshot fra Jeanne, hvor hun dokumenterer sin løbetur bliver jeg altid motiveret til at løbe selv. Glæden ved at have veninder ♥ ❤

Dog fik en bestemt besked fra Jeanne mig til at tænke. Jeg skrev og spurgte hende om hun havde fået løbet, da vi havde talt om det i løbet af dagen, da hun svarede at hun kun havde fået løbet 5 km tænkte jeg: “kun 5? 5 km er altså meget i min verden”. Og det ved jeg det også er i Jeannes, for da vi startede med at løbe var målet at kunne løbe 5 km uden at holde pause. Det kan vi nu og straks skal målet rykkes – eller skal det?

Min mors første reaktion da jeg (prustende og voldsom svedende) løb hjem til hende og fortalte at jeg nu havde løbet 8 km uden pause var (foruden hovedrysten): “Jeg troede du skulle løbe 5 km? Hvorfor skal du altid gøre det bedre og bedre? Hvorfor er du ikke tilfreds med at løbe 5 km?”

Jeg blev først lidt irriteret på hende, som man jo nogle gange gør på sin mor – men siden har jeg tænkt over det – hun har jo ret. Jeg synes det er sundt at rykke sine grænser og presse sig selv, men jeg var så stolt da jeg løb mine første 5 km uden pause – nu hvor jeg har løbet 9 uden pause så er 5 km bare lidt fesent. I min verden. Og det irriterer mig!

Næste gang jeg løber 5 km giver jeg sku’ mig selv en kæmpe HIGHFIVE!

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Older posts