Har du lyst til at komme i løbeform? + vinder

DSC_0164Det er faktisk ikke så svært – jeg har en fortid som passioneret løbe-hader, men nu er jeg faktisk blevet glad for at løbe. Mest fordi det sparer mig for en masse tid, men også fordi jeg får frisk luft, får røde kinder, får set mærkelige små stier, løbet med mine veninder og så kan jeg gøre det overalt. Jeg går ikke så meget op i tempo, pace, tid og interval. Jeg løber bare. Og alle kan lære det, det vil jeg gerne sætte mine penge på.

Jeg skal i år løbe Alt for Damerne løbet i år – jeg løber det i København søndag d.1 juni og jeg glæder mig. Jeg skal løbe 5 km og det kan nu, uden at holde pause. Det kunne jeg ikke for bare 8-9 måneder siden. Til trods for at jeg er i god form og træner flere gange om ugen, men løb var en kamp. Mest fordi jeg slet ikke syntes det var sjovt.

Jeg er lige nu igang med at træne op til Alt for Damerne løbet, ikke fordi jeg går så meget op i min tid, men fordi jeg stadig er ved at finde den rette teknik, så jeg undgår skader, løber mest effektivt og får styr på åndedræt og puls. Jeg har desuden fundet ud af, at det ikke dur at løbe hvis jeg er sulten, jeg kan godt løbe fra morgenstunden på tom mave, men oplever jeg først sulten så duer det ikke. Det er ikke rart og det forstyrrer mig mens jeg løber og jeg mister fokus. Derfor er jeg blevet glad for barene fra Allevo, som jeg er blevet ret afhængig af. Jeg spiser dem fordi de mætter godt – ikke for at tabe mig. Bare for at understrege det. Men det kan de bruges til, hvis det er målet.

Nogle morgner kommer jeg simpelthen ikke op, også selvom jeg havde planlagt at løbe. Så må det blive efter arbejde og gerne før aftensmad, da jeg ellers godt kan få sidestik. Men noget skal jeg jo have at spise, derfor kan jeg godt finde på at spise en suppe fra Allevo (den med broccoli er min favorit), som giver en god mæthedsfornemmelse, smager overraskende godt og som giver mig energi til en løbetur. Når jeg så kommer hjem og har været i bad – så kan jeg få lavet mig et “rigtig” måltid, som jeg kan nyde sammen med min kæreste. Dét er smart og jeg undgår den glubende sult – som kan føre til at jeg overfalder køleskabet så snart jeg kommer hjem fra løbeturen.

1497320_776357042392399_983123542_n

Hvad spiser du før en løbetur?

Vinderen af min og bloggens allevo konkurrence blev: Line Sand – send mig en mail, så får du tilsendt de lækre produkter :)

Husk at du stadig kan vinde lækre præmier på Allevo’s facebook som du finder her og på instagram her.

Indlægget er sponsoreret – men er, som altid, min helt ærlige mening. Læs eventuelt mere her

 

Jeg er for lækker

DSC_0236

Gid jeg havde det sådan. Bare engang imellem. Desværre er mit selvværd og min selvtillid mere eller mindre ikke-eksisterende. Det svinger selvfølgelig, sådan tror jeg at det er for alle, men for tiden er det altså ret lavt. Det er egentlig ikke noget jeg som sådan er særlig bevidst om, det er bare en del af mig og min indre stemme. Men forleden blev jeg pludselig enormt bevidst omkring det, da jeg stod nede i mit træningscenter. Jeg havde været i bad (sørgede selvfølgelig for at jeg var alene og at ingen så mig nøgen), derefter tog jeg tøj på (med et håndklæde omkring mig selvfølgelig, hvilket ikke er nemt med fugtig hud og stramme bukser). da jeg var færdig med det optrin gik jeg hen til spejlet for at tage make up på. Et par minutter senere kom der en pige hen til spejlet. Hun vejede lidt for meget, måske 10-15 kilo og hun svedte helt vildt. Det første hun gjorde var at tage alt sit tøj af. Så stod hun der, ved siden af mig, uden en trevl på kroppen. Jeg tænkte ikke så meget over det, der er jo nøgne piger overalt i omklædningsrummet. Hun stod der, helt nøgen og lige ved siden af mig, og så kiggede hun på sig selv. Længe. Hun kiggede ned af sig selv, kiggede på sine arme, vendte sig rundt og kiggede på sin bagdel, tog fat rundt om lårene, tog fat i dellen på maven, alt i mens hun havde øjenkontakt med sig selv i spejlet. Og så nynnede hun imens, smilede til sig selv, vendte og drejede sig foran spejlet og tog et par billeder af sig selv. Jeg måtte virkelig koncentrere mig for ikke at kigge direkte på hende. Jeg kunne mærke noget helt nede i maven, jeg blev glad og jeg blev misundelig på samme tid. Glad fordi hendes åbenlyse glæde smittede totalt af på mig, misundelig fordi hun gjorde som hun gjorde. Pisse ligeglad med hvad andre tænkte om hende og hvordan de andre piger i omklædningsrummet så ud – hun hvilede i sig selv og virkede ret stolt over sin krop.

Da jeg kom ud fra omklædningsrummet smilede jeg, hvor jeg før havde stået og bandet over min egen krop i brusebadet. Nu var jeg pludselig ret selvsikker og jeg gik forbi nogle håndværkere og tænkte: “Ja se lige mig, kig endelig – for jeg er lækker!”. Dét tænker jeg aldrig! Jeg bliver altid skide genert og skynder mig forbi mænd der står sammen, håndværkere især. Resten af dagen og dagene efter har jeg tænkt på pigen i omklædningsrummet. Hun har, helt uden at vide det, gjort mig opmærksom på, hvor dårligt et negativt sprog til en selv er og hvor ødelæggende det kan være. Næste gang jeg skal klæde om vil jeg smide tøjet, prøve at være ligeglad med andre, danse lidt og gå ud med selvtillid og en “jeg-er-lækker-og-jeg-ved-det” attitude.

Skal du med?

Nej det sker ikke kun for dig! alle kan have perioder med dårlig hud

28C2AAF9E57D43A36FA6C342284DB_h498_w598_m2 alicia-keys-bad-skin-01-1363295460 article-0-160D7176000005DC-299_634x841 eh-oui-meme-megan-fox-a-des-boutonspixie_lot_bad_skin_covered_wit "Battleship" - Australian Premiere In Sydney

 

Og det er nederen! Det er hvad det er. Men der er ikke så meget du kan gøre, når først huden er gået amok. Du kan ikke vaske bumserne af (har prøvet!). Men du kan gøre dit til at forebygge det. Mine bedste råd og det jeg gør selv er:

Vand, vand, vand. Din krop kan kun optage 1 dl. væske af gange, så hav et glas eller en vanddunk stående ved dig og tag små slurke over hele dagen. Husk at tanke ekstra op når du træner.

Olie, altså fedtstoffer – det gør underværker for din hud. Særligt denne olie har hjulpet min hud utrolig meget og jeg hverken kan eller vil leve uden den!

Renlighed: Jeg vasker mit ansigt med vand om morgenen, med sæbe uden olie om aftenen, smører godt med creme både morgen og aften og derudover vasker jeg hver 10.dag mine make up børster (i hånden med neutral sæbe) og min make up pung (60 grader i vaskemaskinen i en vaskepose). Jeg prøver også at undgå at røre mig i ansigtet i løbet af dagen – du har mange bakterier på dine fingre og hænder (som skal være der), men som ikke gør noget godt for dit ansigt.

Tryk men tryk ikke med de bare fingre. Jeg pakker altid mine fingre ind i toiletpapir, så jeg ikke får trykket bakterier og andet skidt ind i min hud. Men trykkes skal de! Jeg kan ikke rende rundt med en hvid bums!

Vask dit ansigt lige når du er færdig med at træne, også selvom du måske tager hjem i bad. Skyl ansigtet inden du forlader træningscenteret. Du kommer af med mange affaldsstoffer når du sveder og du rører dig i ansigtet med hænder som har rørt ved vægte med andre folks baktier og sved – skynd dig at få det vasket væk og husk at fugt huden godt når du kommer ud fra badet.

Tålmodighed – det er nok det sværeste. Men din hud reagerer (også) på din livsstil. Er du i en periode ked af det, stresset, spiser dårligt – så vil din hud reagere på det. Når skaden er sket er der ikke så meget at gøre. Hold ud og prøv at lav om på de ting, som måske foresager hud problemerne. Min hud reagerer f.eks. når jeg har mange ting at se til, så når det sker prøver jeg at få slappet lidt af.

 

 

Træningsvideo – once again!

[videofyme id=”6308859″ class=”aligncenter”]

 

Endelig! ENDELIG! Jeg kan nu lave chin ups – uden at hoppe op og derved hjælpe mig selv og min bagdel godt på vej. Jeg kan lave 2 rigtige i træk og jeg er pave stolt. Det har altid været et mål for mig og nu er det endelig nået. Næste mål er 5 i træk! På trods af dette indlæg har jeg sat mig et nyt mål.. when will I learn..

Hvad er dit næste mål?

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

Older posts