Weeeeeee - Me Mover

Besøg af søde Nadja fra Sundere Hverdag

 

Sundhed, Selfies og Healthies

Sundhed handler om mad og motion. Det er et regnestykke der skal gå op, og når du når din ønske vægt, så er du sund både fysisk og mentalt. Sådan er der desværre rigtig mange der tænker om sundhed, og det er blandt andet det billede jeg forsøger at vende når jeg til dagligt blogger på sunderehverdag.dk.

nadja

En sund hverdag er individuel, du kan og skal IKKE sammenligne dig med andre end dig selv. På mit studie lærer vi om sundhed på alle dets leder og kanter, og sammen med alle de teorier der er i magasiner, på blogge og i TV, så synes jeg at vejen mod én definition på sundhed er lang. For vi har jo brug for en definition, som kan dække begrebet, og som vi alle kan rette snor efter, har vi ikke?

Nej, det har vi selvfølgelig ikke. Grunden til at ordet sundhed er i konstant bevægelse, er netop fordi fokus har bevæget sig over på, at vi alle er forskellige, og at vi alle har hver vores måde at definere sundhed på. Vi skal droppe sammenligningerne, og begynde at fokusere på en ting, nemlig os selv. Lige her er det altså ok at være ego, og det er altså ok at være narcissistisk og det er altså ok at tage en masse selfies.

Og apropos selfies, så er der også et nyt helt fænomen der præger de sociale medier mere og mere, nemlig healthies. Healthies er det nye selfie, hvor man tager billeder af sig selv, før, under eller efter en træning, hvor man er godt rød I hovedet, og gerne sveder en del.

Der er en tysk professor der mener at ungdommen idag er narcissistiske, hvor egne behov hele tiden er i focus og hvor selfies og healthies er blevet mere og mere moderne. Men er det ikke også i orden? Hvis sundhed er individuel, hvorfor må vi så ikke vise verden hvordan VI definerer den, og hvordan VI griber den an? Jeg gør selv meget brug af både selfies og healthies, både på min blog og på de sociale medier, og jeg mener det er en positiv måde at inspirere på. Jeg ser ikke nødvendigvis narcissismen som noget negativt, men nærmere en måde hvor vi kan udvikle os selv igennem andre – men dog uden at sammenligne os med dem.

Personligt synes jeg det er fantastisk at der er kommet større fokus på vores forskelligheder, og selfies og healthies er med til at vise hvor forkellige vi i virkeligheden er. Jo vi skal droppe sammenligningerne, for det får vi ikke noget ud af, men jeg synes vi er på rette vej, når vi forsøger at inspirere hinanden igennem de sociale medier, ved at vise hvordan vi griber sundhedsbolden an, for derefter at kaste den op i luften igen, og se om andre kan føle sig inspirerede af den. Jeg bliver selv meget inspireret af healthies og selfies på de sociale medier, og håber da også jeg inspirerer nogle igennem mine egne – og du er mere end velkommen til at følge med både på facebook, instagram og bloglovin.

Tak for et super indlæg Nadja – og tak fordi du ville dele det her på min blog ;)

 

 

   

2 kommentarer

  • Dejligt indlæg! Jeg følger også Nadja på Instagram og er meget enig med hende. Healthies og Selfies kan opfattes som selviscenesættende og egoistiske, men de kan også opfattes som inkluderende, delende og være med til at danne et fællesskab online. De kan også være med til at bryde lidt med alle de polerede billeder af fitnessmodeller, så jeg ser kun positivt på de mange svedige træningsbilleder som jeg selv og andre lægger ud på de sociale medier 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anna,

      Tak for din fine kommentar, jeg er glad for et du er enig i mit budskab. Det er nemlig rart at få slebet noget af den polerede og urealistiske side af fitnessmodelerne, og fremme de naturlige billeder! 😀

      Mange hilsner,

      Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weeeeeee - Me Mover