Skal du med ud og gå?

Sæson for god smag + konkurrence

søsonformad

 

Vi spiser mindre og mindre grønt her i Danmark – hvilket jeg synes er meget mærkeligt, for vi er så utrolig oplyste omkring det at spise grønt. Jeg forstår det ikke – og så lidt alligevel. For jeg synes også det kan være svært at få grøntsagerne integreret i min kost, uden at det bliver for kedeligt vel og mærke. Jeg spiser selv omkring 800-900 gram grønt om dagen og ofte er det altså bare grøntsager – rå og lidt kedelige. 4 store gulerødder, 1 peberfrugt, agurk, tomater og noget kål. Det kan være svært at få tid til at bikse en salat sammen og jeg mangler ofte inspiration. Derfor synes jeg at dette initiativ er pisse fedt og meget familie/SU venligt. Du kan også hapse magasinet “Sæson” som du kan finde i forskellige supermarkeder over hele landet.

Jeg er især glad for hjemmesiden fordi den fortæller mig hvilke grøntsager og frugter der er i sæson – det er oftest det billigste og det der er nemmest at få fat i. Der er masser af gode tips til dig der gerne vil spise grønnere og mange lækre opskrifter. Og så er det hele gratis, hvilket jo kun gør det bedre.

Jeg vil meget gerne høre dit bedste tip til, hvordan du får grøntsager og frugt integreret i din (travle) hverdag – skriv det i kommentarfeltet – Jeg vil trække lod i blandt alle kommentarene og den heldige vinder kan glæde sig til at få et lækkert skærebræt fra Housedoctor sendt hjem :D  Jeg juicer mange grøntsager, blander løg i tunmousse (lidt har også ret) og sørger for at spise grøntsager til alle mine måltider. Om morgenen i form af tomater i min omelet, grove og rå grøntsager til min frokost, gulerødder til snacks og salat eller rodfrugter til aftensmaden. Den næste salat jeg skal lave er denne – ser den ikke lækker ud?! Perfekt til madpakken!

49 kommentarer

  • For det første har jeg alltid gulerøtte og eventuelt agurk + peberfrugt skåret i staver og klar til mumsing i køleskabet – det hjælper helt klart at få dem ned når jeg ved de er der!
    Jeg bruger meget “skulte” grønsager i fx kødsaus, og lager også en del squash/kinaradise/gulrot-“spaghetti”. Spiser blomkål i stedet for ris…
    Så, mundrette hapser der ligger færdig i køleskabet og mindst 3-4 forskellig grønt til ALLE måltider er mit bud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Jensen

    Jeg mixer tit en masse grøntsager på panden og spiser sammen med hytteost. Det smager godt og er supernemt at lave 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg tager ofte udgangspunkt i det grønne, når jeg laver mad i stedet for først at beslutte hvilket kød der skal spises. På den måde er jeg altid sikker på at få en masse grøntsager indenbords 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Bille

    Når jeg skal lave frikadeller, kødsovs, hakkebøffer, boller i karry osv. – ja alt med hakket kød, så river jeg forskellige rodfrugter og blander det i farsen. Det giver en god konsistens, er sundt og så smager det super godt. Selv børnene synes det er lækkert

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniel

    Hver gang man laver en ret har man altid mulighed for at fyrre en masse grøntsager i, nogle af de bedste: omelet, lasange, wok og supper. Desuden ryger der hurtigt mange grøntsager ned hvis de skæres i stænger og serveres med en god dip.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Til morgenmad spiser jeg ofte en omelet med tomatskiver, til middag kan f.eks. være grønsagswok. For at det hele ikke skal blive for ensformet handler det for mig også meget om de krydderier man tilfører – om det er ingefær, hvidløg eller chili gør jo en stor forskel 🙂 Så variation frem for alt – både med grønsagerne selvfølgelig, men i lige så stor grad dressing/krydderier.
    Et andet godt tip er at rive/snitte grønsager og tilføre det i sovs eller bagning, eller man kan erstatte f.eks. pizzabund/lassangeplader med aubergine eller squash skåret i tynde skiver 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg synes også det kan være rigtigt svært – særligt fordi jeg er så pokkers kræsen.
    Men et af mine tricks er at anrette med grønsager – hvis jeg fx skal have en slatten rugbrødsmad, så kommer jeg altid lige et blad salat nedenunder, måske en agurk på pålægget og sørne også lige en lille tomat. Så er det straks sjovere at spise, smager bedre og ser pænere ud. Eller river gulerødder og drysser på min kødsovs fx 🙂 Eller laver jeg fisk, så ligger jeg et par tomater/noget andet ved siden af fisken på fadet.. Så ender jeg alligevel med at sidde og nippe til det og spise det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når jeg laver mad med hakket kød, er det nemt at “smugle” en masse ekstra grønsager med ned i farsen. F.eks. gulerødder, peberfrugt, tomater, spinat eller lignende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie KP

    Jeg bruger snackpeber i stedet for brød. Dvs jeg skærer dem over på midten og fjerner kerner og så kan jeg putte mit pålæg på (for det meste philadelphia og kyllingepålæg). Ellers laver jeg tit en “tøm køleskabet”-salat hvis vi har mange grøntsager der er ved at blive lidt slatne. Skærer det hele op, putter en dåse tun i og voila!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes egentlig ikke, det er så svært at få ind i kosten. Inden jeg tager på arbejde, pakker jeg både grønt til mellemmåltider og grønt+protein til frokost i min taske. Så er der ligesom ingen vej uden om! 😀 Men pizzaer er da noget af det, der glider allerbedst ned 😉 Rodfrugtsbunde af fx gulerødder, æg og oregano toppet med tomat, champignon, spinat, spidskål og hytteost er uhyggeligt lækkert 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Når jeg skal have et måltid, tænker jeg det først og fremmest ud fra grønt, mens kød mv. bliver tilbehør. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Sørg for at tænk mere på grøntsagerne! Sørger for at der altid er skrællet gulerødder i en boks, der er skåret forårsløg, så jeg altid hurtigt kan få lidt oven på min mad, kommer en masse grøntsager i den traditionelle lasagne og sørger for at tilberede grøntsagerne lækkert til aftensmaden, så de ikke blot er noget man skal tage, fordi det er sundt, men faktisk fordi det ser lækkert ud. Tænk lidt ud af boksen, ellers kan en gulerod, broccoli og kål godt blive lidt tungt at spise i længden! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Jeg snacker ofte grøntsager, og køber ind efter hvilke grøntsager der er på tilbud – på den måde får jeg også prøvet en masse forskellige grøntsager 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    jeg har altid elske grønsager og frugt – så for mig er det ikke et problem med at få det ind i hverdagen. men hvis jeg f.eks får kødsovs så laver jeg stegte grønsager på panden (tomt, squahs, aubergine, bladselleri, gulerød) i stedet for ris, pasta, kartoffel osv. det er lækkert og nemt, da det kun tager 5 min at stege

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Ja, det kan være rigtig svært altid at få den vigtige daglige dosis af grøntsager. Jeg er rigtig glad for denne nemme og smagsfulde løsning, som jeg ofte bruger et par gange om ugen (og spiser det gerne til frokost næste dag igen eller aftensmad næste dag):

    -1/2 dl kokos mælk på panden sammen med red curry thai paste (fra specialbutikker i kbh. Billigt og VIRKELIG lækkert og med komplet thai smag!) og evt. løg

    -Og så 1 pose frosne grøntsager (wok mix fx)

    Det er en sikker vinder og kan suppleres med en skive rugbrød og et æg hvis man virkelig er sulten og/eller har givet den gas til træning 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne klærke-olesen

    Vi elsker snacks til filmen så ofte laver vi grøntsagsstænger med forskellig dip som humus, guacemole eller tzaziki. Derudover er det mest et spørgsmål om at have de rigtige ting i køleskabet synes jeg. Vi spiser hvad køleskabet byder på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Som studerende har det til tider været dyrt for mig at købe grøntsager, men har fundet en god måde, der faktisk er ret billig; en morgen smootie. Fryser ofte bananer, blåbær, melon og andre frugter ned i små stykker. De bliver suppleret med babyspinat, lidt citron, broccoli eller hvad der nu end er i køleskabet. I min vindueskarm har jeg altid mynte og basilikum (de holder jo helt vildt længe, og gror, gror, gro), som giver en endnu mere lækker smootie. Så er der lidt energi til studierne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja F

    Vi juicer en del i perioder når lysten er der… Ellers kommer der gerne lidt grønt i alt hvad der kan “skjule” det lidt 🙂 hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg steger ofte masser af grøntsager på panden og tilføjer forskellige krydderier – det gør det hele lidt mere spændende! Ellers elsker jeg også bare at snacke dem rå evt. med hummus 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg medbringer masser af frugt og grønt på arbejdet til frokost og som snack og så kan man tilføje masser af grøntsager i de fleste retter, som ofte bare gør dem meget bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg bager boller med grøntsager :-), spiser grøntsager på forskellige måder, for at det ikke bliver kedeligt.. Kogte, ovnbagte, pandestegte, eller som grøntsagsmos 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Høyer

    Jeg elsker frugt og grøntsager, så det er heldigvis noget, jeg bevidst gerne vil spise en masse af i løbet af en dag – men derfor er jeg stadig helt enig i, at det kan være svært at få spist nok grønt hver dag. Jeg spiser for det meste skyr eller yoghurt om morgnen, så det topper jeg altid med frugt, og hvis jeg endelig spiser brød, så er det fordi det er hjemmebag (det kan man ikke sige nej til!) og så propper jeg også gerne gulerødder eller måske frugt i 🙂 Derudover snacker jeg frugt og grøntsager i løbet af dagen, også gerne til frokost, og jeg prøver også altid at spise grøntsager til aftensmaden. En ekstra ting, som jeg synes gør en forskel, er at lave en madpakke – den er der mange der hader, men man er altså mere tilbøjelig til at få noget sundt og grønt, hvis man laver en salat og skræller gulerødder aftenen før, i stedet for man køber sig til en sandwich – det er i hvert fald min erfaring 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne L

    Jeg laver ofte grov mos til kødet til aften – der kan man nemt spise 300 gram uden det bliver for meget. Som fx broccoli/ærter, blomkål/gulerødder/knoldselleri. Tilføjer en smule smør for smagen 🙂 Og enten bønnefritter eller knoldsellerifritter er også altid et hit 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Mit bedste råd er at lade sig inspirere fra alt hvad du hører, ser og læser i din dagligdag. På instagram, blogs og youtube bliver jeg konstant inspireret til at integrere frugt og grøntsager på alle mulige spændende måder. Det kan fx. være rødebede i en chokoladekage, blomkål i en pizzabund eller overmodne bananer i hjemmelavet müsli. Min absolut største inspiration er Green Kitchen Stories som leverer opskrifter, ideer, billeder og inspiration i seriøs særklasse.
    Så selvom jeg ikke selv kan diske op med nogle innovative opskrifter, synes jeg man snyder sig selv hvis ikke man lader sig inspirere af andre. Det er mit bedste råd.
    (ærligt, jeg får ikke penge for at reklamere for Green Kitchen Stories, men tjek dem lige ud altså. De er noget særligt. Og så har de verdens sødeste pige, Elsa og en nyfødt lille dreng, som af og til figurerer på bloggen også – ikke ligefrem en dårlig tilføjelse til deres i forvejen fantastiske univers!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Dalgas

    Jeg spiser ofte grønsager (agurk, peber, gulerod, tomat osv.) sammen med skyrdip. Det hjælper mig ofte, når jeg får lyst til chips osv. Generelt hvis jeg har brug for noget der knaser, så har jeg altid grønsager skrællet og skåret i passende stykker inde i køleskabet. Det får mig tit til at gå uden om alt det andet man har i skufferne 😉 Derudover er jeg god til at putte grønsager i alle retter der laves herhjemme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Jeg handler altid lækkert og farverigt ind – det gør det mere indbydende. Så skal der bare hakkes og snittes lidt og så kan man enten spise det rå, som snack – eller i en lækker wok med kylling og kokosmælk (mmh, det er seriøst det bedste) eller på panden og så et godt stykke kød til 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie B.

    Jeg hader, som i virkelig HADER, at skylle salat, da man som oftes skal have gang i si og en form for håndklæde.. Og så skal det jo gentages dag op dag, for salat holder sig jo ikke i 100 dage.. MEN en salatslynge gør underværker! Den er både smart og nem at have med at gøre, for så har man jo salat til flere dage UDEN, at det bliver kedeligt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessica

    En wokret hvor man bare kan fylde i med grøntsager i alle afskygninger. Til sidst en masse krydderier fx bruger jeg ramsløgsalt, karry, paprika og basilikum, så det smager af noget! Og løg(rødløg er også nam nam), en masse løg og hvidløg. Det giver en fantastisk smag! Jo mere det får lov at stege, jo mere plads er der til flere grøntsager. Men selvfølgelig er næringsindholdet også lidt ændret, men det er vist ikke så galt. Sådan en ret er stadigvæk fyldt med vitaminer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er faktisk ikke så god til at få grøntsager blandet i mine rettet, men jeg sørger for at skære snackstørrelser ud af gulerødder, peberfrugt og agurk og have det på køl 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Kusic

    VERDENS BEDSTE VEGETARISKE OMELET (!)

    Dette er min egen opskrift på en billig, men ikke mindst lækker og saftig vegetarisk omelet, hvor man kan få smuglet en masse grøntsager i på en så snedig måde, at selv drengerøve og børn elsker det.

    HVAD:
    – 2 økologiske æg
    – 1 lille håndfuld revet ost (flødehavarti er godt)
    – 1 løg
    – 1 håndfuld champignoner
    – 1 håndfuld majskorn og/eller 1 revet gulerod
    – 2 håndfulde spinat
    – Frisk chili (mængden afhænger af dine smagsløg)

    HVORDAN:
    – Hakket løg og udskårne champignoner kommes på panden og overhældes med olivenolie, havsalt og peber.
    – Æggene røres sammen i en skål, og pandens indhold samt revet ost, majskorn og/eller revet gulerod og frisk chili tilsættes.
    – Skålens indhold omrøres og kommes på en let olieret pande.
    – Lad stå i 10-12 min ved svag varme indtil omeletten er gylden på den ene side, og konsistensen er nogenlunde fast.
    – Spinat kommes på den ene halvdel af omeletten, og den anden halvdel foldes over, hvorefter komfuret slukkes.
    – Lad stå i 2-3 min imens spinaten dampes og omeletten færdigsteges.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Kusic

    VERDENS BEDSTE FRUGT-KRUMLEKAGE (!)

    En god måde at få brugt en masse æbler, pærer eller andre frugter, som man ikke lige når at få spist, er at lave en krumlekage. Det er super nemt og billigt, samt en god måde at mindste madspild og lave en sundere dessert.

    HVAD:
    – Æbler, pærer, blommer, brombær eller hvad du ellers har liggende
    – Havregryn
    – Sukker eller stevia (mængde op til dig)
    – Smør eller kokosolie (mængde op til dig)

    HVORDAN:
    – Skær frugt i tynde skiver eller både (max 0,5 cm tykke) og fordel på bunden af et ovnfad.
    – Bland havregryn sammen med lidt smør/kokosolie og sukker/stevia, så du har en sød “krumledej”, som fordeles over frugten.
    – Placer midt i ovnen ved ca. 150 grader (gerne varmluft) og lad stå i ca. 10-15 min indtil krumledejen er gylden og sprød.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg laver ofte en rigtig lækker hummus og så skærer jeg nogle gulerødder, agurker og peberfrugter etc. og dypper dem i. Hummusen sammen med grøntsagerne er en skøøn kombination og så er hummus i øvrigt rigtig sund!:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Dahl Povlsen

    Mine børn spiser meget frugt der behøver jeg ikke være efter dem , de kan bedst lide rå grønsager men hvis jeg steger dem på panden synes de også det smager godt. Så laver vi også blomkålsris til forskellige retter det smager bare vildt godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi får enten salat eller grønsager til aften… specielt ovnbagte grønsager hitter… dryppet med honning og olie… og krydret med chili 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Stoldt

    Jeg elsker salat med kyllingdeller til.
    Kyllingedellerne består af kyllingefars, havregryn, revet gulerødder, revet squash, krydderier.
    og så med ketchup til. <3 <3 <3

    Christina Stoldt
    christinabstoldt@gmail.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • INGEN aftensmad uden bunkevis af grøntsager. Eksempelvis proppes der masser af tomat og squash i lasagnen. Majs, løg, gulerod og tomat i kødsaucen. Broccoli i fiskeretten, etc etc etc – selvfølgelig altid serveret med salat!
    Derudover har jeg planer om at købe en juicer når jeg får råd. (Det dur ikke her sidst på måneden… 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Vi spiser omelet ihvertfald en gang ugentligt. En stor sag; 4-5 æg pisket let sammen, på panden, og så sjasket til med grøntsager på den ene halvdel og fx skinkestimler eller rejer. Vend den anden halvdel over. Een til hver, altså. Smager så godt, er LCHF (put godt m ost i) og det er utroligt, så mange grøntsager der kan fyldes i. Og hurtigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linea

    Jeg sørger for at bygge mit måltid op om grøntsager – starter altid min indkøbstur i grøntafdelingen, hvor jeg (for det meste altid finder oget der kan sætte ideer igang, et lækkert græskar, rødbeder kan jeg altid bruge, eller måske en udfordring i en grøntsag jeg ikke lige har prøvet før) nå jeg så har grøntsagerne på plads, fortsætter indkøbene efter hvad der passer til grøntet.
    Specielt her i efteråret når alle de grovere grøntsager begynder at boome synes jeg det bliver lettere og lettere, for rodfrugter og kål kan næste altid rives/snittes fint og amides i en

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linea

      Ups, ramte send knappen… Der skulle stå: smides i en sammenkogt ret.
      Lige for tiden er jeg helt besat af spidskål, og spiser denne super simple ret et par gange om ugen, enten som mellemmåltid eller tilbehør til hovedmåltid: fintsnittet spidskål og æbler i små tern steges på en pende i lidt olivenolie og krydres med MASSERE gurkemeje og lidt salt – pas på! Det er SÅ vanedannende.
      Håber det kan være til lidt inspiration:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • helt klart i mine smoothies! Jeg er er begyndt at tappe ned gradvist for frugten og op for grøntsagerne. Så drikker gerne sådan en grøntsagsbombe fra morgen stunden af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • stephanie

    Jeg forsøger at bruge grøntsager istedet for de usunde kulhydrater.. Fx broccoliboller uden mel, hvidkål i stedet for pastaplader og strimlet squash i stedet for spaghetti 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Om sommeren spiser vi ofte bare en blandet salat og et grillet stykke kød til. Og om vinteren spiser vi ofte gryderetter og der har jeg ALTID massere af lækre grønsager i

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Jeg går i skole og sørger for at have et stykke frugt med til de fleste af mine små pauser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har en dag om ugen, hvor vi spiser vegetarisk. Det har ført til nye måder fat tilberede grøntsagerne på. Vi er f.eks ret glade for at bage forskellige rodfrugter i ovnen. En anden yndlingsret er blomkålssuppe med karry og ristede mandler. Senest har vi lavet rødbedechips – de var lækre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Seline

    Når jeg skal have et måltid, tænker jeg det først og fremmest ud fra grønt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne S

    Jeg forsøger altid at have noget råkost med rødbede og gulerødder stående i køleskabet. Det er sgu så nemt og passer til det meste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Et tip er at gøre gnavegrønt lidt mere indbydende ved at have en dip stående i køleskabet. Humus, skyr med krydderi eller guacamole. Ellers er jeg fan af at smide alle slags grønsager (både frosne og friske) på panden med kylling og toppe med avokado og hytteost. Nem, hurtigt og billigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    En blandet salat i køleskabet, er en nem måde at få grøntsager til flere måltider og kan evt bruges i pita brød.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 😀 Er vinderen fundet??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal du med ud og gå?