Det behøver ikke være så svært

Jeg blev virkelig provokeret – har jeg også den virkning på andre?

Årh. Har været lidt længe om at få stykket det her indlæg sammen i mit hoved. Måske fordi jeg i virkeligheden er lidt flov over, at jeg fik det sådan. Lad mig forklare:

Jeg var for nogle uger siden sammen med en masse rare mennesker – det skal der altså ikke herske nogen tvivl om. Blandt disse mennesker var en kvinde, lad os kalde hende Bitten. Bitten er i slutningen af 30’erne og er uddannet fysioterapeut. Bitten er sød men også ret.. irriterende. Ligegyldigt hvad samtalen handlede om fik hun lige presset sætninger ind som “jeg har også en sød tand, men jeg falder altså meget sjældent i. Jeg vælger næsten altid de sunde løsninger” eller “jeg har vist ikke rigtig en last, jeg spiser rigtig sundt” og “jeg sover 8 timer hver nat“. Alt var sku så skide korrekt. Og det lagde Bitten ikke skjul på – tværtimod. Jeg fandt ud af at jeg blev voldsomt provokeret. Dét kom satme bag på mig! Hver gang hun åbnede munden nåede jeg at tænke: “nå hvad skal vi så høre om dit perfekte og helt korrekte liv?“. Jeg følte mig enorm tarvelig og jeg følte mig som en dum kælling.

Lige pludselig faldt tanken mig ind! “Virker jeg også sådan på andre mennesker?!“. Jeg krympede mig og tænkte “fuck fuck fuck! Er jeg også så skide irriterende?“. Jeg tænkte og har tænkt over det siden – rigtig meget. Jeg talte med mine nærmeste om det og spurgte dem direkte: “Er jeg skide irriterende og (vigtigst af alt) er jeg provokerende?“. Svaret var nej. Jeg pustede ud og mærkede stenen i min mave forsvinde. Jeg ved det jo egentlig godt – jeg tænker nemlig meget over det i min hverdag. Jeg gider ikke være en løftet pegefinger og jeg gider ikke være en fanatisk og kedelig pige – men sådan føler jeg mig nu heller ikke. Og jeg er ikke fanatisk. Jeg sover for det meste det jeg skal, jeg spiser for det meste sundt, jeg bevæger mig nok mere end gennemsnittet MEN jeg har ikke behov for at kæfte op om det hvorend jeg befinder mig. Jeg er ret low-key omkring det. Jeg siger faktisk aldrig at jeg er blogger og jeg er ikke typen der højt siger “jeg stod op klokken 6 i morges for at løbe en tur inden jeg skulle på arbejde“. Det holder jeg for mig selv – det kan godt være at jeg lægger et billede op på instagram, men jeg siger det ikke til nogen derudover. Og jeg lægger det op fordi jeg gerne vil inspirere – ikke for at pudse glorien.

For sådan er jeg ikke – altså jeg er ikke en pige der taler særlig meget om den måde jeg lever på – jeg skriver om det her på min blog og lægger billeder ud på instagram and that’s it. Men udfra det kan jeg jo sagtens virke provokerende og dét kan jeg godt leve med. Men jeg er ret glad for at jeg ikke har et stort behov for at plapre ud om det IRL.

Og hvad er så egentlig forskellen tænker du nok? Ja det er jo så lige det. Jeg synes bare at der er en forskel. Men det er måske bare mig. Jeg plapre jo ud om min sunde livsstil her på bloggen og på andre medier – men jeg synes bare ikke helt det er det samme?

IRL er jeg jo en helt almindelig pige der rummer så meget andet – så mange andre ting. Hende Bitten virkede til, at det kun var alt det sunde, alt det korrekte som fyldte – der var ikke andet. Vi hørte i hvert fald ikke om andet – det var så.. tomt. Et glansbillede. Det er kedelig synes jeg. Jeg ville have fundet hende meget mere interessant hvis hun f.eks. havde sagt noget i retningen af: “min mand gik ned med stress sidste år, så vi har valgt at prioritere familietid hver weekend” eller “jeg har dårlig ryg, derfor er det vigtigt for mig at bevæge mig ofte“. Det andet blev så.. skide kedeligt. Så skide korrekt og så skide intetsigende.

Men pludselig forstod jeg hvordan jeg kan virke på andre mennesker – som ikke kender mig personligt. Jeg håber at I har en følelse af, at jeg er helt almindelig og ikke lever fanatisk. Det er i hvert fald det jeg virkelig prøver at vise jer her på bloggen og på min instagram. Jeg håber at I kan mærke det!

Jeg tror det her indlæg blev ret rodet – jeg håber at I forstår hvad jeg mener med alt det jeg har skriblet ned. Og undskyld til Bitten – men du skal slappe lidt af! ;) Vi kan godt lide dig også selvom du spiser kage og ligger på sofaen i nattøj med hår i armhulerne.

   

11 kommentarer

  • Stine Jordt

    Du skal lige klappe dig selv på skulderen og fortælle dig selv at du er skide go’!! For der er ikke mange mennesker der vender blikket mod dem selv, og gør sig sådan nogle overvejelser. 🙂 God dag til dig Mathilde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Og så skal man heller ikke glemme, at alle os der kommer herind og på din instragram, vi vælger det helt selv, fordi det inspirere os.
    Hvorimod Bitten her tvangsindlægger folk til at høre om hendes perfekte liv, selvom de slet ikke har bedt om det.
    Hvis vi syntes, at du var skide irriterende, så kunne vi jo bare smutte herindefra igen – men det synes vi jo ikke!

    Keep up the good work! For mig er du netop en pige, der lever i en rigtig god balance, hvor der både er plads til løb, rødvin og chokolade!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meggie

    Hej Mathilde
    Jeg ved godt at du ofte bliver irriteret over negativ feedback på bloggen og instagram og det her er egentlig ikke negativt ment, men jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke tanker du gjorde dig før du indvilligede i at deltage i “Når sundhed bliver sygt”? Selve titlen på programmet sætter helt klart nogle tanker igang hos mig og det må det også have gjort for dig. Jeg tænker ikke at det var den fedeste overskrift på et program når du rigtig gerne vil motivere og inspirere, og så at blive sat i bås med mennesker som tydeligvis havde nogle helt andre forhold til sundhed end dig selv.
    Jeg ved godt at du ligger billeder op af både sorgerne og glæderne i dit liv og ikke alt handler om træning, men at du ligefrem syntes det er at holde det for sig selv at poste trænings billeder på en instagram profil der har 23000 følgere kan jeg ikke helt forstå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Matilde,

    Jeg kommenterer aldrig – men nu bliver jeg nødt til det 🙂 Mest fordi at jeg ofte selv ender med de tanker, som du har skrevet ovenfor. Din aversion mod Bitten – og typer som Bitten – handler for mig mere om rummelighed – evnen til at rumme forskellige mennesker IRL-historier. Jeg er ikke selv hellig – jeg kan have præcis samme tanker som dig, når jeg møder ‘irriterende’ typer. Men tænk nu hvis Bitten rent faktisk sover 8 timer hver nat og at hun rent faktisk spiser sundt stort set hele tiden, så hun i virkeligheden bare fortæller sandheden om hendes liv? Det er måske bare BIttens måde at være ærlig på? Jeg havde nok også lige rullet øjne som dig, hvis jeg havde haft Bitten til bords, men det havde egentlig primært været fordi Bitten havde givet mig dårlig samvittighed.. Så for mig at se, så handler det om, at vi accepterer de historier, som folk vælger at fortælle i IRL – og din bliver interessant, fordi den netop er DIN. Vi kan så sige, at Bittens historie måske ikke er så interessant, fordi vi kan finde lignede glansbillede historier andre steder, men derfor er det jo stadig berettiget at Bitten fortæller sin historie, sådan som hun ønsker at den skal fremstilles.

    Jeg skriver kun det her, fordi jeg kunne havde sagt eller skrevet præcis det, som du har skrevet i dette indlæg. Men nogle gange skal vi hæve os lidt og huske hinanden på, at vi altså ikke kan beslutte på hinandens vegne, hvilken historie der er mere interessant end en anden – det er jo så subjektivt som noget kan være. Og jeg, som din følger, synes jo netop at din blog er interessant, fordi jeg godt kan lide DIN historie (og ja, hvis jeg ikke fandt den interessant kunne jeg jo bare smutte!). Bitten fortæller bare en anden historie og den fanger ikke lige dig, og det er jo også helt okay. Men derfor er hendes historie lige så berettiget som din 🙂

    Tak for en god blog og tak for din ærlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Hej,

      Det er en utrolig nuanceret og rummelig forståelse af den beskrevne hændelse. Jeg synes virkelig, at du har fat i noget her! Eller: Jeg føler, at jeg lærte noget – tak for det. Normalt går jeg til verden med en forståelse af, at alle har deres egne perspektiver og det kan være vigtigt, at sætte sig i en helikopter og se det hele ovenfra sommetider; se på “hvad sker der egentlig her”. Og din tilføjelse med vores egne historier om os selv og vores valg ift. at fremstille os selv på bestemte måder giver mig en endnu rigere (og endnu mere at tænke over) tilgang til de forskelligeheder og kontroverser, som vi møder i livet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Allie

    Hej søde Mathilde. Jeg vil bare spørge om jeg må låne dit billede fra “ENERGI SNACK // HVIS DU ER GÅET KOLD” til min egen veganske udgave? Jeg vil ligge billedet og min egen opskrift ind på vegetarkontakt, så andre veganere kan lave det også, hvis det selvfølgelig er okay med dig. 🙂 KH. Allie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Christina

    Hej Mathilde

    Når du spørger direkte ud til os læsere, så tænker jeg, at du gerne vil have nogle ærlige input retur. For mig kan det godt virke lidt dobbeltmoralsk, at du i dit indlæg her bruger en hel del krudt på at forklare, hvorfor “Bitten” er så nederen, fordi hun fortæller om sin livsstil, når du jo nu selv adskillige gange på daglig basis opdaterer til tusindvis af mennesker på Facebook, din blog samt instagram omkring din livsstil, som jo netop også er meget, meget aktiv og meget, meget sund. Jeg kan ikke helt se forskellen.
    Det at hun vækker de følelser i dig, kan du selvfølgelig ikke gøre for! Jeg tror sgu, at vi allesammen kommer ud for at opleve situationer, hvor folk vækker nogle negative følelser i os, som vi ikke er så skide stolt af. Det i sig selv tænker jeg ikke, at der er noget forkert i. Det er da sejt, at du spotter det hos dig selv og at du tilmed fortæller om det.

    Tak for et ærligt indlæg.

    Hilsen Anne Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helse Matilde, Tak for dit indlæg og åbenhed, helt ærligt så synes jeg bestemt ikke at du er sådan en ” Se sunde mig og hør sunde mig”
    Du viser da hyggelige billeder af chokolade og kager OG Nutella madder men også at nu gider du ikke træne idag og ligger på soffen.
    Jeg synes du er meget autentisk og nede på jorden, det er også en af grunden til at du er den eneste sundheds kvinde jeg følger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Altså…den med at du ikke går og skilter med din livsstil, den forstår jeg ikke helt. Du opdaterer din blog, facebook og instagram dagligt og du har deltaget i både “når sundt bliver sygt” og “Lorry”. Begge dele for at vise din livsstil frem. Hvordan er det at holde det for sig selv?

    Du siger du gør det for at inspirere, hvilket jo også er fint. Du inspirerer uden tvivl en masse mennesker. Men måske er Bittens årsag den samme? Hun fortæller måske også bare om sin livsstil, fordi hun er stolt og glad for at det er lykkedes for hende at leve det sunde liv og gerne vil inspirere andre til at gøre det samme.

    Du siger at du ikke er fanatisk, fordi du jo også ind imellem spiser kage og chokolade og den slags. Nej, det er da heller ikke fanatisk, men på den anden side…er det fanatisk at man generelt spiser sundt og sjældent forfalder til de søde sager, som Bitten giver udtryk for? Der er jo ingen der siger at man SKAL spise usundt engang imellem, hvis man egentlig ikke føler behov for det..

    Jeg synes måske også det er lidt dobbeltmoralsk at kalde hendes liv for perfekt og korrekt, når du selv går meget op i også at vise de “negative” sider. Det er som om at der er opstået en form for trend i at man skal spise sundt, men…man må for alt i verden ikke blive fanatisk. Det lyder da egentlig mere som en “perfekt og korrekt” måde at leve på..

    Ja, undskyld hvis det blev lidt surt og håber ikke du tager det for nært. Jeg synes du virker til at leve et fint og velafbalanceret liv på den måde der fungerer bedst for dig. Men andre har altså lov til at leve på den måde der fungerer bedst for dem og der er ikke noget i vejen med at du eller andre fortæller om hvordan de lever dit/deres liv. Om så er det er via sociale medier og tv eller det er over en kop kaffe til venner/bekendte/kolleger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Hej Matilde
    Jeg endte lige på din side i dag, næsten et år efter du skrev dit indlæg. Jeg har ikke føret prøvet at kommentere en blog. Jeg har bare sådan lyst til at anerkende dit indlæg! Det rører mig dybt at ende på en blog om sundhed og helse og opleve een stille sig selv spørgsmålet: “virker jeg sådan på andre?”.
    Tak, fordi du gør det Matilde! Med fare for at lyde meget overdreven vil jeg understrege, at jeg mener det, når jeg nu skriver til dig, at jeg tror dine refleksioner er med til at gøre verden til et godt sted! Du er sej, at du gør det!
    Hav en rigtig god aften!
    Hilsen mg

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det behøver ikke være så svært