Det kan én overnatning gøre ved dit stressniveau

Hvad er jeg uden bloggen?

image1

Dét spørgsmål fik jeg stillet for nogle dage siden her. Først blev jeg ærlig talt lidt provokeret – hvad fanden er det for et spørgsmål? Men så tænkte jeg lidt over det og jeg kom frem til følgende:

Uden bloggen er jeg: Matilde. For det du ser her på bloggen, her og her er altså mig. Jeg er sådan. Der er ikke et filter, jeg pynter ikke på sandheden, jeg finder ikke på alt muligt, jeg digter ikke eller fremstiller mig selv anderledes end jeg er. Og det er sandheden. For mig er der en forskel på at være personlig og at være privat. Jeg er ofte personlig, men der er også en del private ting som jeg ikke deler her. Derfor er det jo ikke alle sider af mig som du kan se her på bloggen, men det jeg skriver herinde er altid sandheden, helt ærligt, Matilde uden filter, uden forbehold.

Havde jeg ikke bloggen ville jeg ikke dagligt kunne glæde mig over jeres søde kommentarer, jeres feedback, svare på jeres gode spørgsmål eller grine over beskeder som disse. Jeg elsker at blogge og det er en stor del af min hverdag og af mit liv. Det må alle, som læser med, vide. Og det er jeg ikke flov over – jeg elsker de sociale medier, de oplevelser der følger med og det helt særlige fællesskab som hersker her på bloggen. Jeg synes det er et sjovt medie, jeg elsker at skrive og jeg elsker at have dig som læser. Når jeg blogger kommer der alle mulige ting ud af mine fingre, ting jeg måske har gået og tænkt over, haft en problematik omkring. Når jeg skriver om det finder jeg pludselig frem til nogle konklusioner, jeg finder ud af min holdning til tingene, får noget ud, som hjælper at få ud.

Jeg fortsætter ikke med at blogge hele livet – det tror jeg i hvert fald ikke. Jeg vil fortsætte med at blogge så længe det giver mening for mig, så længe jeg synes det er sjovt og spændende, så længe jeg føler at jeg kan give dig noget.

Jeg har skrevet siden jeg var barn, men kunne faktisk ikke stave i de første mange år. Min far satte sig for at lære mig det og vi øvede i lang tid staveord hver eneste aften. Jeg lærte det og lærte at bruge sproget og at skrive mig ud af kriser. Det er den største grund til at jeg skriver her på bloggen. Det lyder måske lidt som en kliche, men det er sku’ en form for terapi. Min motivation har aldrig været antallet af læsere, selv da jeg lige var startet og havde få (men trofaste læsere) fortsatte jeg ufortrødent. Nu bliver bloggen læst en del mere end dengang for 5 år siden og det er jeg utrolig glad for og taknemlig over – men det er altså ikke min primære motivation. Jeg gør det egentlig mest for min egen skyld – men at du læser med gør mig rigtig glad. Jeg tror at bloggere som blogger for at blive læst af flest mulige, set af flest, bloggere der drives af muligheden for at tjene penge brænder hurtigt ud. I min verden skal det ikke være den primære motivationsfaktor. Forstå mig ret – jeg elsker at du læser med, for helvede hvor jeg elsker det! Men det som driver mig er min egen glæde over at skrive. Og det håber jeg virkelig skinner igennem når du læser med  ♥

   

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det kan én overnatning gøre ved dit stressniveau