Den der bog der

Jeg drysser med sukker

Inspirational-Movie-Pay-It-Forward-Cover

Ja det bliver nok et lidt peace, love and harmony kind of indlæg. Men. Jeg har virkelig tænkt over det her længe. Det er især efter at jeg er flyttet til byen, at mine tanker tit har været omkring alt det her “giv det videre”.

Hvad mener jeg? Tja. Jeg elsker at få komplimenter. Sådan har vi det nok alle sammen. Komplimenter som kommer fra hjertet kan virkelig booste min dag og mit selvværd. Det kommer selvfølgelig an på, hvem der giver det. Klokken 4.30 natten til søndag hvor en charmerende, men dog ret fuld mand hvisker/spytter i mit øre at jeg bare er for lækker og om jeg lige skal med hjem – det er da sødt, men jeg sætter nu mere pris på hvis en fremmede stopper mig i toget og komplimenterer mit tøj, hår eller min hat. Ædru vel at mærke. Og fordi en kompliment virkelig kan gøre min dag bedre tænker jeg, at det skal jeg sku’ være med til at give videre. Derfor har jeg de sidste par uger haft dét på min to-do liste. Hver eneste dag skal jeg give en kompliment til en. Det kan være en veninde, min mor, min kollega eller hende der står nede i kiosken. Nu er det ikke sådan at jeg bare kaster rundt med tomme komplimenter – jeg mener dem skam. Der er så mange tidspunkter på dagen hvor jeg tænker noget pænt om andre, og hvorfor ikke sige det til dem?

Det kan godt være grænseoverskridende, men jeg har endnu ikke oplevet at nogle af dem som jeg har komplimenteret er blevet sure eller stødt. Tværtimod. Jeg oplever at de smiler og bliver glade. Og det giver altså også noget til mig selv. Jeg bliver selv glad af, at give komplimenter.

Jeg så forleden et virkelig sødt, ældre ægtepar som gik hånd i hånd. De var begge virkelig flotte klædt, som taget ud af Mad Men. Jeg stoppede op, kiggede på dem og sagde at de virkelig klædte hinanden. De begyndte at grine, sådan helt ungdommeligt og kvinden krammede mig. Deres glæde over at jeg sagde hvad jeg tænkte om dem, det gjorde også mig glad. Jeg smilede resten af turen hjem.

Jeg kan godt læse at det her indlæg er lidt “højt flyvende” – og det må du gerne mene om det. Men tænk alligevel over det. Hvad er det bedste kompliment du nogensinde har fået? Hvad gjorde det ved dig? Du blev glad, ikk’? Giv det videre ❤

6 kommentarer

  • Jeg flyttede til USA i sommers, og en af de store forskelle mellem armerikanerne og danskerne, er netop dette. Amerikanerne har ikke noget imod at komplimenterer en helt fremmede. Jeg er tit blevet komplimenteret, når jeg har været ude og handle. Ligeledes bliver der også smidt komplimenter rundt i omklædningsrummet i mit fitnesscenter(mest på tøj og sko…), noget jeg slet ikke har oplevet i DK. Det kan gøre ret godt for ens dag, at få et kompliment med på vejen. Jeg synes selv, at jeg er blevet ret god til også at komplimenterer folk.

    //Cathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Komplimenter, når man mindst venter dem, og fra fremmede personer, er skønt og overraskende at få og kan virkelig lyse dagen op.
    Hvor er du dog bare sød Mathilde! Du er så positiv og inspirerende. At læse dine indlæg kan altid pæppe mit humør op. Jeg er kæmpe fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    NEJ det er bestemt ikke “for meget “, men noget der ikke tit sker i DK !!
    men, hvor varmer det bare meget med en vel ment kompliment. Fortsæt du bare, og må vi andre også blive bedre til det HVER DAG !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Fedt at du gjorde det! For ja, det varmer og hvor glad bliver man ikke lige selv, når en fremmed tager sig to sekunder til at give én et kompliment… 🙂 Jeg prøver at huske mig selv på at give andre komplimenter… Dog ikke fordi det sker så tit, selvom jeg ofte tænker noget positivt i mit hoved – men jeg tit bare for genert. Men når det sker, så bliver folk altid positivt overraskede 🙂 Det er lidt ligesom at huske at smile til folk, være sød og tålmodig overfor kasse ekspedienten (også selvom det går langsomt og der står “ny i job”) eller at holde døren for den ældre dame. Det spreder positiv energi….:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Allie

    Jeg tænker faktisk også tit noget pænt om andre, men jeg tør ikke sige noget til fremmede mennesker. Det er faktisk lidt træls, for jeg kan godt lide at glæde andre, for det gør mig selv i godt humør.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der bog der