Musik jeg ønsker at lytter til når jeg får tæv

Den glade pige som forsvandt (når livet slår og slår)

mk

Endnu et (alt for) ærligt indlæg fra min side. Men sådan ligger landet nu engang for mig: jeg har kærestesorg, jeg mangler et sted at bo, jeg har ingen møbler tilbage (jo jo en seng, 2 stole og en reol), jeg sover dårligere end forældrene til et spædbarn med kolik og jeg er generelt træt. Jeg kan derfor godt synes at det kan være svært at holde humøret højt. Det må jeg sku’ indrømme. Altså sådan rigtig glad, helt nede i maven. For jeg er da glad – på en helt almindelig måde. Men jeg er langt fra lykkelig som tingene er lige nu. Og det påvirker mig meget, for jeg savner at være glad, rigtig glad. Og der er da heldigvis elementer i mit liv som jeg er glad for: jeg er ved at skrive en bog, som er en stor drøm der går i opfyldelse. Jeg har en dejlig familie, gode og søde veninder, et godt netværk, jeg bor sammen med ham her som er ret skæg og (næsten) renlig, jeg har et arbejde, jeg mangler jo ikke noget.

Men hold nu kæft jeg savner at være glad – helt naivt, sorgløst, spontant og som en pige i 20érne. Jeg føler mig fandeme snydt! Jeg troede sku’ at det ville være mere festligt at være ung og i min bedste alder. Jeg må indse at mit liv ikke lige går som planlagt. Og jeg må indse at der ikke er så meget at gøre ved det – sådan er mit liv og selvom jeg ikke havde medregnet det i mine oprindelige planer, så må jeg jo tage det som det er. For det kan ikke være anderledes lige nu. Og i virkeligheden kan man jo ikke planlægge sit liv – heldigvis egentlig. Så hvis jeg gerne vil være glad igen, sådan helt nede i maven og med et smil klistret kronisk på min ansigt (sådan på en helt ægte måde, selvfølgelig) så må jeg tage skeen i anden hånd og handle! Derfor! Skal det være slut med at græde over spildt mælk (groft sagt) og det skal være slut med at have ondt af mig selv. Dét har jeg vist haft længe nok nu. Nu skal der handles – jeg er den eneste som kan lave det om!

Jeg vil derfor (i jagten på lykken om man vil):

  • Stoppe med at planlægge mit liv flere uger frem! Jeg vil prøve at tage én dag af gangen, lade være at tænke så meget på imorgen og være mere nærværende. Undgå at gå og glæde mig til ting der skal ske i fremtiden, men glæde mig over hvor jeg er lige nu. Om det så er lige nu, hvor jeg sidder i min ene stol (!) og skriver det her indlæg, om det er når jeg sidder i toget mandag morgen på vej til job, om det er når jeg betaler min enormt kedelige el-regning eller når jeg er sammen med dem jeg elsker. Jeg vil satme øve mig på at være tilstede i DET!
  • Stoppe mig selv når jeg tænker: “åh vil en anden mand nogensinde finde mig attraktiv og flot?” Ja han vil og løber han skrigende bort – så er han en idiot og alligevel ikke det værd.
  • Glæde mig (dagligt) over at jeg faktisk er i gang med at skrive en bog som forhåbentlig bliver pisse fed og som jeg kan være stolt af!
  • Glæde mig over at min søde far stadig kalder mig “prinsesse“.
  • Forsøge at sove bedre – så jeg har et større overskud og dermed måske nemmere kan være glad i løbet af dagen.
  • Træne som et svin fordi det gør mig bundhamrende lykkelig.

 

Hvad gør du for at gøre dig selv glad? Del gerne – i need it!

14 kommentarer

  • Josefine

    Jeg sætter pris du din ærlighed. Som en pige i 20’erne kan jeg kun sige det samme: Jeg føler mig også snydt og jeg vil også være glad. Rigtig glad.

    Tak Matilde. Virkelig tak. Du gør en forskel. I hvert fald for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kæreste Mathilde.
    Du skriver, som jeg kunne have gjort det for noget tid siden.

    Følelserne der overvælder en, når tæpper bliver trukket væk under én, og man sidder tilbage med ét stort spørgsmål: Jamen hvad så nu?

    Listen med dine to-do punkter kunne hænge fint ved siden af min egen.

    – At leve i nu’et. Det burde være så pokkers nemt, men min erfaring siger mig, at jeg simpelthen er nødt til at prioritere det højt for at komme nogen veje.
    Mindfulness-app med guidede meditationer (Jeg tager altid dem på 3-5 min – andet kan jeg simpelthen ikke overskue) og øvelser i badet, hvor man skal prøve at smide tankerne, hjælper faktisk i længden.

    – Glæde sig over de små ting. Det kan være solen, der skinner. Fuglene, der kvidrer – og alt muligt andet pladder-romantisk.

    – Glæde sig over ens familie og veninder, der ubetinget står klar, når man har brug for det.

    – Træning. Crossfit og især Værkstedet i Vanløse er et fantastisk afbræk. Intens træning og et varmt og kærligt miljø – det giver mig glæde.

    – Planlægning af drømme. I sommers var det en tur til Vietnam (jeg har aldrig været ude at rejse uden for Europa før). Til næste år går jeg og leger med tanken om enten at tage den Transibiriske Jernbane eller en rundrejse i Kina – Fordi jeg kan!

    – Og en endelig: En accept af, at nogle dage kan være lidt grå og flade – og det er okay. At man ikke skal stresse og bekymre sig over sit humør, men egentlig bare affinde sig med det – det kan være forløsende og rart.

    Jeg tror inderligt på, at du nok skal komme til at føle glæde helt nede i maven igen. Og måske du finder den dybe glæde på helt andre måder end du hidtil har oplevet det. Det er i hvert fald sket for mig 🙂

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Hej Mathilde 🙂
    Jeg elsker virkelig din blog og din fuldstændig ærlighed
    Jeg har også lige mistet den fyr, som jeg havde haft det fantastisk med i flere år. Og den sidste månedstid har jeg bare grædt og haft det elendigt. Sat min træning på pause..
    Men jeg har i flere dage tænkt på at, det er på tide at komme videre, komme i gang med træningen igen. Ikke have et glad pokerface på hele tiden, men blive glad igen
    Og dine punkter skal nok have betydning for jeg kommer i gang igen.
    – Dejligt at vide man ikke er alene i verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg kan anbefale Eckhart Tolle – Nuets kraft (bogen) den hjalp mig da jeg i starten af 20’erne gerne ville være lykkelig og rigtig glad ned i maven. Den lærte mig st betragte al ting med kærlighed, selv de bitte små ting som et grønt græsstrå eller hver enkelt lille regndråbe. Jeg er nu 31 og har været irriterende glad og lykkelig siden den bog, trods kærestesorger undervejs, som takket være bogen har været mulige at sætte til side og flytte fokus et andet sted hen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • teresa

    Det skal nok blive godt igen det hele 🙂 Jeg fik en depression for 3-4 år siden. Efter ca 1 år fik jeg det bedre.. eller jeg holdt op med at græde hver dag og jeg kunne få min dagligdag til at fungere igen.. . Men selvom jeg fik det meget bedre, manglede jeg stadigvæk den der dybe følelse af glæde og lykkelighed – selvom mit liv var “perfekt”, med kæreste, gode venner og familie.. Det var som om jeg bare eksisterede og jeg ville så gerne blive rigtigt glad igen.. I dag er jeg glad igen – eller det tror jeg jeg er, fordi jeg tænker ihvertfald ikke over at jeg “mangler” glæde.. Og det er på trods af at jeg lige pt er dybt ulykkelig over at min bror lige har været ude for en ulykke og har fået en slem hjerneskade.. Men det jeg ville sige var, at for mig så gik den følelse over af sig selv.. Jeg troede oprindeligt at jeg aldrig ville blive rigtig glad igen, men det er jeg sku blevet.. Jeg prøvede også at “jagte” lykken og gøre alle de ting som plejede at gøre mig glad.. måske det hjalp lidt, men ofte gjorde det mig bare mere frustreret og desperat, da det kun gav mig den “overfladiske” glæde, og ikke den dybe glæde jeg søgte..
    Jeg tror bare at du skal “acceptere” at du er i sådan en fase lige nu, men det vil gå over af sig selv og du bliver glad igen 🙂

    Og tak for en dejlig blog! Jeg nyder at læse dine indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sender en kæmpe krammer, du er sej er du! Livet er en bitch til tider og sådan er det. Mine gode råd til gladere dage er: gå en lang tur, planlæg tidspunkter i kalenderen uden planer, så der er luft til bare at tænke over ingenting. Husk gode små aftaler som at drikke kaffe med en god veninde, men husk også alentid. Mere konkret har jeg nok ikke, desværre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et ærligt indlæg 🙂

    Synes det er sejt at du stadig kan se de gode ting i dit liv på et tidspunkt, hvor mange store ting bare sucks. Respekt for det 🙂

    Hvad jeg gør for at gøre mig selv glad. Altså, grundlæggende er jeg glad og jeg har et dejligt liv. Men derudover sætter jeg pris på:

    – træne regelmæssigt. Kort, intenst, men aldrig til udmattelse.
    – har jeg meget om ørene, skærer jeg bevidst ned i min træning, holder træningsfri eller laver i stedet blid yoga. Det bliver både min krop og mit hovede vældigt taknemmelig over.

    – god yoga . Jeg kan især anbefale Birgitte Gorm Hansen. Men generelt er det vildt, hvordan krop og sind har det efter en rigtig god yogatime med en god afspænding. Det er en helt særlig følelse og den kan man leve på resten af dagen og måske dagen efter.

    – luft i kalenderen (det er et temperamentsspørgsmål, om man trives med det, men det gør jeg, så det sørger jeg for)

    – massage ca. hver måned

    – god lækker mad med gode mennesker

    – lækker kage

    – gode film/gode koncerter/gode bøger

    – lægger mærke til og nyde de små ting

    Tanker herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Udover at træne, drikke rød vin eller flødeboller (virkelig modsigende)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M.

    Det gør mig rigtig glad

    – Når min bedste ven laver en herremiddag og vi bare sidder og snakker og spiser og snakker og spiser og snakker og.. Så føler jeg mig meget lykkelig og tryg og glad.

    – Når jeg drikker kaffe med min kloge mor og kloge far, og vi får vendt lidt af alting. De er to af de mest tålmodige, skarpe og varme mennesker, jeg kender, og de formår altid at skubbe lidt til mig og de giver mig altid troen på, at jeg kan lige præcist det jeg vil.

    – Når min lille nevø og niece på 4 og 3 år slår armene om mig og krammer mig og aer mig med deres små fede hænder, og fortæller mig, at jeg gerne må bo på deres værelse for så ses vi hver dag!

    – Når min kæreste putter sig ind til mig om natten i søvne. Jeg føler mig så tryg og ønsket og behøvet.

    – Når min to meter høje lillebror krammer mig og siger, at han elsker mig, inden jeg tager hjem. Han er 15 år og total teenager men aldrig for teenager til sin søster.

    – Ro til at drikke en hel kande kaffe ud uden at lave andet imens.

    – At prioritere frisør. I lunkne tider har jeg prøvet at spare det væk, men nu har jeg betalt for et år på forhånd – og det er virkelig, virkelig en luksus jeg elsker og det gør mig glad hver gang jeg går derfra. Lækkert hår kan satme redde meget.

    – Mine faste løbeture. Jeg hader det hver mandag, onsdag og fredag morgen INDTIL jeg er kommet ud. Så fucking elsker jeg at løbe mellem de søvnige parcelhuse og mærke sveden og vinden. Det er 30 minutter, hvor jeg er alene og mig selv og ingen ved hvor jeg er eller hvad jeg laver. Skidelækkert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • M.

      PS.

      Jeg ved godt, hvordan det kan føles, det du beskriver.

      På et år har min søster (mor til førnævnte nevø og niece) haft cancer, jeg meldte mig ud af min uddannelse, min mor gik ned med depression og blev indlagt på psykiatrisk hele to gange, en af mine nærmeste venner flyttede til New Zealand og en kæreste gik fra mig. Som jeg var oprigtigt glad for og elskede og havde været meget glad med i lang tid.

      Det har faendme trukket tænder ud. Og især da min søster blev syg. Det var meget alvorligt og er stadig. Da min mor så oveni blev indlagt og lå og græd det meste af dagen, følte jeg at hele vores familie var væk. Skulle min søster dø. Hvad med børnene. Ville min mor nogensinde komme hjem og ville hun nogensinde blive glad igen. Min far fik konstateret stress. And so fucking on.

      Jeg har en rigtig dygitg psykolog. Det hjælper meget. Og nogle gode venner og en skøn familie. Og så meldte jeg mig ud af min uddannelse, som jeg elskede. Og er sygemeldt året ud. Til august starter jeg igen. Det var overhovedet ikke planene. Men ved du hvad. Nogle planer holder ikke, og det er skidemeget røv og nøgler, men så må man æde lorten og prøve at skabe sig et overblik over realiteterne og tage en dag ad gangen.

      Min mor er hjemme igen. I ambulant behandling, og det går fremad, for hun er sej og kæmper skidehårdt. Min søster er blevet oprereret ad flere omgange og det går, som det skal, hvis man kan sige det om den slags. Min far får hjælp også. Og pludseligt, for en måned siden, fik jeg sgu en kæreste. Det var slet ikke meningen og timiningen var røvdårlig. Pludseligt stod der bare et menneske, som havde stået der længe, uden jeg havde lagt mærke til det og uden jeg havde turdet gribe muligheden. Men ved du hvad. Man må sateme gribe alt den lykke man kan. Det er det, jeg om noget har lært. Så det gør jeg. Og du skal også nok få øjnene op for al den lykke, der er til dig at gribe og nyde. Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for et rigtig fint og ærligt indlæg. Det er derfor jeg læser din blog trofast! Men også tak for de fantastisk kommentarer. I har alle givet mig noget at tænke over 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Matilde.

    Jeg føler virkelig, at jeg forstår, hvordan du har det – det tror jeg, fordi jeg, da jeg læser dit indlæg, føler mig gennemskuet.

    Jeg står lige nu med nogle af de samme problemer (break-uppet og søvnproblemerne), drømme (at skrive en bog) og følelser (ikke at være helt-ned-i-maven-glad, selvom man er utrolig begravet), som du står med.

    Hvis jeg havde opskriften på, hvordan man kommer igennem det hele og finder glæden igen, ville jeg give dig den med det samme, men så enkelt er jo desværre ikke. Til gengæld vil jeg fortælle dig, hvad jeg selv prøver af for tiden.

    Jeg er begyndt til zoneterapi for at få hjælp til mine søvnproblemer naturens vej. Det er lidt af et projekt, men tanken er, at det kan hjælpe med at genskabe den psykiske og fysiske balance. Min zoneterapeut fornemmede, at det ikke helt var nok, fordi jeg virkelig er i ubalance følelsesmæssigt, og så anbefalede hun mig blomsterterapi, som hun selv har haft stor gavn af. Man kunne måske også vælge en psykolog, coach eller lignende, men hvis man ikke har lyst til at vade rundt i, hvordan man har det og finde årsager til det, så er det nok ikke den rigtige vej.

    I hvert fald tog jeg hendes råd til mig og smuttede afsted til en blomsterterapeut, som jeg snakkede med en times tid om, hvordan jeg har det. Tanken er, at det ikke handler om, hvordan man har det, men hvordan man tager det – og her hjælper blomsterne (som man tager i væskeform, 4 dråber, 4 gange dagligt) en til at tage/se tingene på en mere positiv måde. Blomsterterapeuten sammensætter dråberne særligt ift. det man ønsker og finder problematisk.

    Det lyder alternativt og lidt spacy (især fra mit perspektiv som psykologi-studerende), men jeg synes, at det virker. Blomsterne har givet mere glæde og optimisme, og selvom jeg ikke er der, hvor jeg gerne vil være, så er jeg ikke så opgivende og ked af det længere.

    Ligegyldig hvordan man vælger at håndtere det, så synes jeg i hvert fald, at det er vigtigt at huske på, at vi bare er mennesker. Hvad vi føler, føler vi. Hjertet vil have, hvad det vil have. Men når vi kæmper videre og fortsætter livet uden at kaste håndklædet i ringen, så er det det klareste tegn på, at der er et håb. Et håb om, at vi får det godt igen og bliver glade helt nede i maven. Som sagt: “Where there is life, there is hope” 🙂

    Jeg håber, at du får styr på din søvn og snart bliver glad igen. Du er super inspirerende, fordi du deler dit liv, dine tanker og erfaringer med andre – så lærer vi, at vi ikke er alene i det sjove, spændende, triste, hårde osv. :relieved:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Mathilde
    Jeg har ikke oplevet den sorg, som du har oplevet. Men jeg kan så godt forstå at du føler dig snydt. At du er gået glip af de glade, festlige, sjove og naive 20’ere. Jeg tror der er mange der har det som dig – jeg har det i hvert fald som dig.

    Jeg havde ikke regnet med at jeg i en alder af 21 skulle opleve at “miste min mor”. Min mor lever i sin egen psykotiske verden fyldt af konspirationer, aliens, gangstere og fabeldyr. Hun er paranoid og skizofren . Hun har valgt ægteskab og datter fra, til fordel for sine nye værdier og sjælevenner – hvoraf 99,7% kun eksisterer i hendes sind. Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle være “mor” for min egen mor i så ung en alder.

    Jeg prøver at leve i nuet ved at fokusere på de små glæder. På mine morgenture med hunden er jeg konsekvent begyndt at sige godmorgen, til alle som jeg møder på min vej. De venlige smil og godmorgener som jeg får tilbage, kan virkelig vende min dag til en god dag! 🙂

    Jeg har (genop)taget kontakten til en række gamle venner. Jeg har til tider følt mig ensom, men fundet ud af at jeg ikke længere behøver at føle mig ensom. 🙂

    Derudover så har jeg fordybet mig i strikkeriets verden. Det er som meditation for mig og jeg elsker det!

    Jeg er ved at være ovenpå igen efter 4 hårde år – men jeg er ved at være kommet på den anden side: Forhåbentligt sker det samme for dig, snart! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musik jeg ønsker at lytter til når jeg får tæv