Ham her

Når man (jeg!) vil det hele på den halve tid

keep-calm-and-fly-to-neverland-4

Så siger kroppen fra. Før eller siden.

Jeg har igennem en længere periode døjet med svimmelhed, kvalme, udslæt og hovedpine – noget jeg ellers aldrig lider af. Og nej. Jeg er ikke gravid (jeg har tjekket!). Oven i har jeg også haft utrolig svært ved at falde i søvn, noget som jeg altid har kunne på virkelig kort tid. Jeg talte med min far om det som blev meget (far-)bekymret. Det irriterede mig ret meget, for jeg følte mig som et lille barn. Min far mener at det er tegn på stress og han er bekymret over mine sorte rander under øjnene. Og jeg må nok give ham ret.

Det sidste år har der virkelig været drøn på. Jeg har fået og får så mange tilbud og muligheder igennem bloggen og jeg vil så gerne det hele. Samtidig med det har jeg et helt almindeligt arbejde som også skal passes, en lejlighed som også skal passes, veninder, familie, træning ikke mindst og 50 andre ting. For en måneds tid siden valgte min kæreste og jeg at gå fra hinanden og jeg har derfor været nede og bide i græsset. Og har pludselig ingen sofa, et spisebord, stole eller et skrivebord længere. Dét var prisen. Og så ingen kæreste længere – selvfølgelig.

Det som irriterede mig mest ved min fars formanede ord var “du skal til at slappe lidt af skat, du laver noget hele tiden, hver eneste dag og det har du gjort længe”. Rigtig forældre-agtigt, ikk’?

Men. Han har jo ret og det er nok i virkeligheden dét som irriterer mig mest. Derfor har jeg:

  • Skåret ned på træningen, så jeg nu træner 5 og ikke 6 gange om ugen (ja det er stadig meget, men husk nu på at det er mit frirum og at jeg elsker det og gør det af lyst!).
  • Handlet ind på nemlig.com – bum. Det er virkelig nemt!
  • PRØVET at gå i seng allersenest 22.30 – uden at ligge med min telefon/bærbar/ipad og arbejde videre, tjekke facebook og instagram og hvad jeg nu ellers laver på de skide apparater.
  • Taget fodbad flere gange om ugen med levende lys og en god film/podcast. Jep. Lyder en anelse latterligt, men det virker sku’ ret afslappende!
  • Skåret kraftigt ned på de ting som jeg ellers ville have sagt ja til i forbindelse med bloggen. Jeg tager til færre events og jeg øver mig på, ikke at blive stresset over, at der er en masse kommentarere, som jeg ikke har fået svaret på den dag de er blevet skrevet.
  • Skruet kraftigt op for kvalitetstid med mine veninder. Hold kæft hvor er veninder dog uvurderlige – især nu hvor jeg virkelig har brug for dem. Også klokken 2.30 om natten hvor jeg har haft mareridt om, at jeg ender alene med 32 katte.

 

Hvordan kan du mærke at du er stresset? Og hvad gør du for at undgå det? Del meget gerne i kommentarfeltet!

#namaste (ej det blev for meget, ikk’?)

16 kommentarer

  • Julie

    Jeg sørger for at mærke efter i min krop, hver eneste dag, hvordan jeg har det. Hvis jeg kan mærke tingene bliver for meget, så siger jeg fra. Jeg siger nej tak og prioritere de ting, der får mig til at slappe af. Så jeg synes klart det vigtigste er at mærke og lytte til sin krop, reagerer når kroppen fortæller noget og sige fra/ændre prioritering i en periode

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg er “glad” for at se, at det ikke kun er mig, der har en krop, som gav op. Jeg røg ud af det hele i november. Slem stress kørte mig ned og nu er jeg på antidepressive.
    For mig var det en kombination af høje krav til mig selv, overtræning, osv.
    Held og lykke med det hele! Pas på dig selv, for det andet er intet værd, hvis du “mister” dig selv på det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har været tæt på et par gange i løbet af det sidste år.. Heldigvis har jeg haft nogen omkring mig, som så det, inden jeg så det selv, og derfor er jeg blevet grebet, inden jeg ramte helt dernede. (min søster lå der sidste år, så derfor har jeg set det). Efter det her år, er jeg begyndt at mærke efter i min krop. Min krop fortæller mig lynhurtigt, om jeg har det godt, der hvor jeg er, eller om jeg ikke har. Jeg bliver bedre til at lytte til min krop, og når jeg begynder at handle på det, begynder min krop også at reagere anderledes. Og så er frisk luft bare altid en god ting! Som der var en, der skrev:” dæmoner kan ikke lide frisk luft…”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nønne

    Jeg kunne ikke mærke mig selv, før jeg efter to måneders tid hvor jeg ikke kunne komme ud af sengen , den forfærdelige astma, som Intet medicin hjalp på, og som havde været rigtig slem det sidste års tid blev værre og værre og jeg var nær besvimet under en eksamen, manglende overskud og energi til træning, hvilket ellers er noget af det der betyder rigtig meget for mig og som jeg gør hver dag hvis det er muligt , og manglende overskud til at være social , her ramte jeg bunden og tuede og tuede uden egentlig at vide hvorfor .. Her gik det op for mig at min krop sagde fra.. Da der endelig var en der sagde “du syg og det er ok at tage orlov fra dit studie” så tuede jeg endnu mere da min drøm forsvandt , men SHIT hvor har det taget et kæmpe læs fra mine skuldre.. Lige nu går jeg sygemeldt , arbejder som vikar når jeg syntes jeg kan ( hvilket jeg næsten altid kan) jeg sørger for ikke at have for mange aftaler på en dag og prioritere min træning og de ting som betyder mest for mig og som gør mig glad , og det bedste af det hele , at den astma lægerne troede jeg havde , dennviste sig at være der, udelukkende pga af stress , og efter jeg er stoppet på studiet og passer bedre på mig selv , så kan jeg de fleste dage trække vejret helt normalt .. For pokker for skal man dog lytte til de signaler kroppen sender en .. Godt du har mærket efter din krops signalet 🙂 ting tager tid , men jeg tror på man kommer hurtigt ovenpå, hvis man sørger for at tage det hele med ro ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan mærke at jeg er stresset når bitte små ting stresser mig. Når dét at få en sms pludselig føles som et personligt angreb fordi jeg da umuligt kan overkomme at svare og forstår personen som skriver ikke det? Så stopper jeg gerne op, trækker vejret og indser at det er mega irrationelt det jeg tænker og måske skulle jeg aflyse et par aftaler for bare at drikke en kop kaffe og glo ud i luften med mig selv? Og det gør jeg så… med alle intentioner om ikke at have dårlig samvittghed – det sker med varierende succes…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette sørensen

    Jeg er en gammel kone… Og jeg vil give din far ret:-) og det er træls man ikke kan det hele. Men stress er virkelig noget man skal tage drøn alvorlig, og har man først krydset den usynlige linie hvor kroppen sådan for alvor får stress, så kan det blive invaliderende. Taler desværre af egen erfaring og jeg troede og at lidt ro kunne gøre det, men jeg røg i med begge ben adskillige gange og en dag kunne jeg ikke komme tilbage, det er så vigtigt ikke at få kronisk stress 🙂 jeg ville lytte til din kloge far

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg har selv været meget stresset i perioder, sidst over julen hvor jeg færdiggjorde min bachelor i Kemi og med kæmpe opgave over hovedet også synes at jeg skulle lærer nye skills i crossfit. (fx pullups). Jeg var sammentidig igang med at smide et par kilo op til kommende konkurrencer (i crossfit) og det resulterede i et meget stramt program jeg lagde for mig selv med alle dage minutiøst planlagt. Jeg oparbejdede først en overbelastning i skulderen, det bliver man naturligvis mega irriteret over, da der endelig var fremgang i de lorte pullups, og det var tilbage til 0 derfra. Jeg var sygt stresset over opgave-aflevering og det gjorde at jeg ike tabte mig til trods for en 1200-kalorier om dagen kur. Til sidst blev det hele for meget og jeg sagde f**k it og kastede alt andet væk end min bachelor opgave. (Som jeg måske lige skal nævne, gik rigtig godt 🙂 )
    Men nu ved jeg heldigvis hvordan det er, og hvor min grænse går mht at svinge pisken over mig selv og sætte for mange mål af gangen. Og det var ikke min gamle far, men min “gamel-kloge” kæreste der spurgte mig: “kan du virkelig ikke se hvor meget du har rykket dig det sidste år? – for det kan jeg!”
    Min løsning idag: jeg skriver mine fremskridt ned. Om det er træning, studie, vægt (eller fedt procent) ned, så kan jeg kigge tilbage og se at jeg faktisk har udviklet mig, ikke på 14 dage eller nogle uger, men over en længere periode som også er det sundeste (tror jeg 🙂 )

    Og go bedring Mathilde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Kristine Strøm Nielsen

    Har lige været i præcis samme situation! Og min mor sagde præcis det samme til mig, hvor jeg også tænkte: ja ja hold nu op, det er ikke noget seriøst.
    Men juleaften ramlede det hele for mig og kom ikke ud af sengen før kl 21 om aftenen, fordi jeg havde så ondt i maven og kvalme som jeg aldrig i mit liv har haft det før!!!
    Har også altid været den der gerne har villet det hele! Se familien og vennerne hjemme i Viborg (bor i Århus), træne, arbejde og er også altid den der hjælper til hvis der er brug for det.
    Nu er jeg begyndt at sige fra til flere ting, kæresten er begyndt at hjælpe noget mere til her hjemme, komme afsted i bedre tid til aftaler, bliver “skånet” lidt m.h.t opgaver på jobbet, sørger for at få sovet min. 8-9 timer hver nat, og tage træningen mere afslappet – kan jeg ikke overskue det, så er det sgu også helt okay

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har fundet ud af at iPad, TV, computer og telefon er totalt no-go en halv time inden sengetid. Til gengæld er en bog rigtigt god til at falde ned og blive “sove-klar”.

    Det kan også hjælpe på stress, at lave en liste over, hvad man skal lave næste dag, aftenen inden. Så skal man ikke ligge og tænke over dét. Det virker i hvert fald på mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Mathilde.
    Stor respekt for at du er så åben og ærlig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har aftalt med mig selv at jeg ikke skal have stress. Ja, det lyder helligt og nemt, men det har jeg <3

    Det betyder at jeg ikke har over 4 aftaler/møder/arrangementer i løbet af en uge. Og som oftest under.
    Det betyder at jeg lægger FRI-dage ind og virkelig forsøger at holde dem (og i øvrigt nyder dem)
    Det betyder at jeg siger nej tak og/eller udskyder aftaler, hvis jeg kan mærke at jeg har brug for det.
    Det betyder at jeg træner efter dagsformen og nedskalerer eller har træningsfri, hvis vægten føles for tung/hvis jeg har sovet dårligt, hvis jeg er for træt, hvis min krop er tung etc.
    Det betyder at jeg – som oftest – er rimelig hysterisk med at gå i seng kl. 22 og stå op kl. 6 på hverdage.

    Og så prøver jeg at prioritere, hvad der vigtigst for mig, da jeg ikke kan det hele.. haha. Nemmere sagt end gjort, I know. Men det er en vigtig pointe. Og måske sænke barren lidt på udvalgte områder – om ikke andet så i en periode.

    Det virker for mig, men det virker ikke nødvendigvis for alle. 🙂

    Jeg er introvert og har ikke noget problem med at være alene, da det er der, jeg lader op. Jeg elsker at være alene, så det gør det meget nemmere, tror jeg.

    Og så er det meget tydeligt, hvis jeg har for meget om ørene: Jeg glemmer ting, jeg har kort lunte (som i: jeg tuder nemmere), jeg kan ikke overskue noget, jeg er træt/drænet og jeg kan ikke beslutte noget. Heller ikke hvad jeg skal spise til aftensmad.

    Tak for et modigt og ærligt indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv, det er træls at høre. Heldigvis kan det blive bedre igen.
    Jeg bliver selv meget let stresset, og jeg mærker det også på, at jeg ikke kan sove, og at jeg generelt ikke kan finde ro. Jeg får kramper i maven, tung vejrtrækning, hovedpine, og mine øjne svier. Det sucks ret meget, men det er jo egentlig kroppen der fortæller en, at nu skal man lige til at slow down.
    Jeg vil også meget gerne det hele på halv tid, og kan virkelig nemt føle at jeg går glip af noget hvis jeg siger fra til ting.
    For mig går det op og ned, men derfor ved jeg også, at jeg altid kommer ovenpå igen.

    Men man må lære at tage sig selv seriøst, og lytte til sig selv 🙂

    Knus
    http://saraeline.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I love you Matilde! Hvis du kan ses i weekenden, har jeg så meget at dele – var bl.a. til en kinesisk mand i dag, som knækkede min lænd – og nu har jeg slet ikke så ondt i den eller min mave længere + jeg var til coach, også ret så nice.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som om du har en skøn og god far der passer godt på dig (selvom det også kan være irriterende 😉 ) Jeg har selv været sygemeldt med stress i 2013, og det var hårdt pludselig at skulle sige nej til ting jeg ellers gerne ville. Samtidig var det møg hårdt at skulle accepterer, at den eneste vej ud af stress er at “geare ned”! Jeg har det rigtig godt nu, men kan lynhurtigt mærke stress-symptomerne hvis jeg får lavet for mange aftaler og bliver for presset. Men jeg ser det som en god ting, at min krop lynhurtigt fortæller mig, at jeg lige skal have en aften hjemme og at den pilatestime kan vente til næste uge…for det er lidt som om at min krop passer på mig nu og ved hvor min grænse går…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Når man vil det hele på den halve tid – Matilde snakker om prioriteringer […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Bedre sent end aldrig – puha – ked af du er småstrsset, og det er godt du passer på dig!!
    som du kan se er der mange der forstår dig og tror det er vigtigt, du tager en dag af gangen og fortsat mærker efter.
    Drop af ‘Bør’..skid på om du ikke harstøvsuget, taget opvasken eller vasket tøj!!
    KH Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ham her