Freestyle din musli

Om at være i kærestesorg ♡

208550_1039914110596_5086_n

Blogindlægget her kommer muligvis til bære præg af både selvmedlidenhed, selvynk og måske er jeg også alt for ærlig. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at skrive det.

Min kæreste og jeg er gået fra hinanden og han er flyttet. Det er foregået og foregår stadig i en nogenlunde pæn og ordentlig tone, selvom jeg godt kan have svært ved det til tider. Det med at dele møbler og økonomi er bare fucking mærkeligt efter 7 år sammen. Dagene går egentlig okay: jeg står op, kommer igennem mine morgenrutiner, tager på job, træner og ses med mine veninder og familie, går en del i byen i weekenderne, drikker lidt for meget vin.

Men når jeg kommer hjem efter en lang dag, har været i bad og sidder i min stol eller i min seng (har ikke andre møbler tilbage) så rammer det mig med 200 kilometer i timen: Ensomheden. Desperationen. Tristheden. Ærgelsen. Vreden. Sorgen.

Jeg sagde følgende til min mor forleden: De første 25 år af mit liv var fremragende. Jeg havde “sorger” og kriser som alle andre, kærestesorger, en kassekredit som konstant var i minus, fik en uddannelse som krævede min fulde koncentration, mødte mærkelige mennesker som gjorde mig ked af det, var (særligt) usikker som teenager og alt det der som alle skal igennem. Men. Jeg vidste jo i virkeligheden intet til hvad sorg og krise var.

For så: Jeg mistede min lillebror på helt forfærdelig vis og min kærlighed igennem 7 år blev knust og forsvandt. Jeg kan slet ikke sammenligne de to episoder i mit liv – men så alligevel kan jeg. For det er kærlighed som er blevet taget fra mig. Jeg har ikke længere mulighed for at give min lillebror kærlighed og nu kan jeg heller ikke give min kæreste kærlighed. For min lillebror er død. Og min kæreste er ikke længere min.

Jeg ved at jeg kan klare det her, komme igennem det. Men jeg synes det er hårdt og jeg er ked af det på mine egne vegne. At livet og 20’erne er så hårde ved mig – for det synes jeg sku’ at de er. Samtidig rummer mit liv også enormt mange dejlige og fantastiske elementer. Jeg har min familie, mine veninder, min træning, bloggen, jeg er ved at skrive en bog, jeg er sund og rask, jeg har mange grunde til at smile. Nogle dage er det bare som om at de ting ikke betyder noget for mig, ikke fylder noget hos mig. Fordi min kærestesorg og min sorg over min lillebrors død får taget i mig og får mig ned i et sort, sort hul. Som jeg hver gang skal formå at komme op af.

Det her indlæg har egentlig ikke et budskab, det kan jeg godt læse. Men det hjalp at få det skrevet, at få det ud af mine tanker. Nu ved du hvordan jeg har det – mit liv er noget værre rod lige nu. Jeg deler det med dig fordi jeg gerne vil fortælle dig at sorger og kriser er en del af livet. Også for mig. Tak fordi du læste med!

Jeg lover at jeg snart laver noget mad, deler nogle opskrifter, noget træning, viser nogle øvelser. Lige nu skal jeg bare igennem dagen. Bær over med mig! ♥

 

   

27 kommentarer

  • K

    Min mor sagde engang, at der er en grund til, at (næsten) alle sange handler om hjertesorg – det gør ondt og alle frygter det.

    Når man kommer ud på den anden side, og når man lærer at trække vejret helt igen, så bliver man glad og stolt. Tiden skal bare gå.. Pas på dig selv og drik en masse vin;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min forhenværende kæreste og jeg gik fra hinanden i November, og det, som jeg har haft svært ved er, at give mig selv lov til at sorge og være ked af det. Jeg kan kun tænke på hvor utaknemlig jeg er over at være ked af det, når mit liv er så priviligeret, og der er andre der har gigantiske sorger, som jeg ikke engang kan forstille mig.
    Men fuck det! Mit liv faldt fra hinanden – ingen skal lave en bagatel ud af det, især ikke mig selv 🙂

    // Christine // sephei.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Blond

    Du er hamrende sej fordi du er så ærlig og fortæller åbenlyst om det på bloggen! Jeg blev helt personligt ked af det da jeg læste om at I var gået fra hinanden. Jeg er selv i et fast forhold på efterhånden 5½ år nu, og jeg tør ikke en gang tænke tanken …
    Ro på, træk vejret! Det tager den tid det tager. Jeg venter i hvertfald tålmodigt på at du igen har overskud til træning og lækre madopskrifter – jeg smutter ingen vegne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg er virkelig ked af det på dine vejne Matilde! Jeg håber, at du kommer stærkere igennem på den anden side <3 Selv går jeg og frygter et brud med min kærlighed gennem næsten 4,5 år – men jeg holder fast og trøster mig med tanken om, at man heldigvis, oftest i hvert fald, ikke dør af det! Og det er noget de fleste skal igennem på et tidspunkt.
    Mange knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Rex

    En masse tanker og carpe diem vibes til dig sødeste Matilde! :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender så meget følelsen, Matilde.. Du skal nok komme igennem det hele. Tag den tid det nu tar’ for at komme videre – og hast dig nu ikke alt for meget igennem det.

    Kys kys fra din BD kollega <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frøken Wilson

    Det er rigtig hårdt! Især når man har været sammen mange år. Men du kommer ud på den anden side. Det gjorde jeg efter et forhold på næsten 5 år, hvor vi også boede sammen. Man lærer utrolig meget ved at være alene-ja, jeg har været single i godt 6 år nu, og jeg elsker at være alene. Det kommer du også til 🙂 ! Først når man kan være alene med sig selv, hviler man i sig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er næsten lige gået igennem et ret pænt og ordentligt brud efter 12 år sammen. Vi ville ikke det samme, og jeg opgav at finde mig til rette i hans liv.
    Det har gjort så utroligt ondt, men jeg har det langt bedre nu efter 3 mdr.
    Jeg skal på ingen måde gøre mig klog på, hvordan din brors død påvirker dig, men mht. bruddet, så lyder du som om, at du er godt på vej. Du lyder som om, at du kan se glimt i mørket, og du er ikke overdrevet negativ. Det er vigtigt.
    Det hjalp mig at læse om andres erfaringer og fokusere på, hvad jeg kunne lære fra situationen. Du vil formegentligt opleve, at du udvikler dig helt vildt – så gør det godt! Google “heartbreak” og læs dig til alle andres erfaringer og gode råd. Og snak og del.
    Så skal det nok gå. Jeg lover.
    Kh. Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Stenled

    Jeg føler virkelig med dig søde stærke mathilde. Jeg går igennem det samme lige nu – det værste er ikke nok med at miste sin kæreste men også sin bedste ven, det er det jeg går igennem lige nu, men det kunne ikke være anerledes…og man skal nok komme igennem det alligevel.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Dvinge

    Du får lige et stort kram herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kærestesorg er hårdt…..mega hårdt, men tro mig du vil komme ud på den anden side som et styrket og meget stærkere menneske. Pas rigtig godt på dig selv Mathilde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Så meget kærlighed og varme tanker til dig! Du er virkelig en stor inspiration for mange mennesker, og jeg elsker din ærlighed <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Det er så sejt og så ærligt det der. Jeg tror du kommer stærkere ud på den anden side. Selv 1,5 år efter mit brud, drikker jeg stadig meget vin – det må man vel godt ? 😉

    Jeg har aldrig været særlig god til at vise følelser, men har efterhånden lært, at det er sundt at græde, når man er ked af det. Man vil altid savne tosomheden, uanset hvor mange aftaler man har, og derfor er det også helt ok at havde dårlige dage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ørmz

    Kan helt klart relatere til det med at være midt i 20’erne og synes livet er uoverskueligt. Mit liv og opvækst har bare været noget af en større udfordring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jane jensen

    Kære, kære Mathilde.

    Du skal nok komme igennem det…tro mig… ja og tro på dig selv først og fremmest, fordi du er den eneste der i virkeligheden kan hjælpe dig selv… alle kan have deres meninger og gode råd…. og vil dig det bedste…
    men du er stadig den eneste der kender den smerte og sorg du har i dig… og du kan mærke den ! og føj… det gør ondt. Men som tiden går, og du er tro mod dig selv – ja, så vender det… og du kan bruge det hele. Jeg lover dig det… af hele mit hjerte.
    De bedste tanker til dig. Kh Jane

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Hej Mathilde, jeg læser ofte din blog det er med til at give mig et sparke i den rigtige retning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Søde Mathilde dog! Du er mega sej og du skal helt sikkert nok komme igennem det. Det lover jeg, trods jeg ikke kender dig! Du er stærk! Du er moden! Du er sej!

    Jeg kender en lille pige. Ved du hvad hun spurgte mig om den anden dag? “Cecilie hvorfor er der unge mennesker der dør? Dør man ikke først når man bliver gammel?” Men som jeg sagde til hende: “Gud tager nogle af de bedste først så de kan hjælpe ham i himlen. Og du skal ikke være bange for at være alene. For du kan bare kigge op på himlen. Der vil de altid være.”

    En sidste ting. Husk at der altid er lys for enden af tunnelen. Altid!
    Luftkram og kys til dig! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg sender alle mulige positive tanker i din retning og jeg håber, at du – når tiden er moden – kan ane lyset for enden af tunellen. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Min kæreste og jeg, er næsten også lige gået fra hinanden. Synes at det bliver bedre fra dag til dag, men den rammer lidt hårdt om aften. Men de kloge siger, at man nok skal klare det, og de kloge har jo som regel ret 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    – jeg ønsker dig trøst på dine svære dage, smil på dine triste dage.
    Men tænk – at have mærket kærligheden…….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hold nu op hvor kan jeg godt følge dig, det var som at læse mine egne tanker! Jeg mistede selv min lillebror på 4 år ved en tragisk ulykke, og for en lille måned siden forlod min kæreste mig efter 3 år – meget uventet og pludseligt. Jeg synes også 20’erne har været hårde i mit liv. Men selvfølgelig skal vi nok klare det, til tider virker det uoverskueligt og hårdt.
    Jeg sender de bedste og varmeste tanker til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er pisse sej, hold hovedet oppe <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er skide hårdt med den kærlighed og man føler sig så alene og stiller pludselig sig selv det spørgsmål: ”hvad har du egentlig tilbage, her sidder du helt alene… alene” .. men man er aldrig alene, det er kun en tanke. Du har din familie, dine venner. Min mor hjalp mig rigtig meget. Hun vendte sorgen til noget godt. Og man kan, hvis man vil, godt komme oven på igen. Det tog mig lidt over et år, græd hver aften og tænkte på ham hver dag. Det hjalp at se ham, det gør jeg stadig. Men følelserne er forsvundet – det gør de med tiden. Jeg elsker ham stadig og er lykkelig over at han stadig er en del af mit liv. Det er den mest optimale løsning for mig. Selvom vi ikke er kærester kan vi stadig ses som bedstevenner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Håbet

    Kære Matilde

    Jeg er utrolig ked af alt det du skal igennem. Livet er ikke let. Men for nogle mennesker er det bare hårdere end ved andre. Du en sej tøs, så jeg er sikker på du nok skal klare det. Det der ikke slår os ihjel gør os kun stærker ( men også svagerer)
    Jeg håber du har nogle du kan snakke med dig, for det er så utrolig vigtigt at tale om tingene.
    Jeg selv har været igennem mange af livets prøvelser, og nogle gange tænker man om det mon kan fortsætte?
    Med ting i rygsækken som dysfunktionel familie, psykisk sygdom, kræft, arbejdsulykker, 3 selvmordsforsøg, skilsmisse, voldtægt, arbejdsløshed osv. Så bør man tror at ulykkerne har en ende.. Men det eneste vi har her i livet er håbet om at alt nok skal blive godt en dag. Det skal det så afgjort for dig. Du er en sød pige, og når du igen er oven på, og har overskuddet vil du finde kærligheden på ny. Indtil da, så giv plads til din sorg, og brug dit netværk. Mange varme tanker og kram til en alt for sej tøs

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Kære Matilde

    Vi kender ikke hinanden – eller du kender ikke mig, men jeg kender dig fra insta, hvor jeg har fulgt dig siden den DR-udsendelse om træning m.v., hvor du var med, og hvor jeg syntes, du var en skæg og anderledes pige.

    Jeg kan ikke læse alle dine ærlige indlæg uden at give lidt tilbage, hvor jeg kan.

    Jeg er i 30-erne. Det kan også være sådan, som du skriver, at være der.

    Lige for tiden er jeg et rigtig godt sted, og det håber jeg varer ved, men jeg ved godt, at livet kan være mørkere og mere vanskeligt at finde ud af.

    Jeg synes selv, det har sammenhæng med, at man ved alt det “ægte” – kærligheden, glæden – er derude. Man har følt den, man ved hvad den kan, og man vil tilbage til det sted. I virkeligheden er det jo et privilegium.

    Man siger at “det du ikke dør af, gør dig stærkere”. Nogen gange er der jo noget inde i en der dør en lille smule, når livet er svært, men det betyder ikke, at man ikke kan komme ud på den anden side på en god måde – med sig selv i behold.

    I øvrigt har jeg en gammel lænestol (intet fantastisk, et loppefund i pæn stand), som du må få. hvis du har lyst – man må ikke sidde alene i en tom lejlighed!!

    Pas på dig selv.

    Lotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ann

    Læste tilfældigvis din blog, og fulgte henvisningen til dette indlæg. Det lyder hårdt, det du går igennem. Der er andre der går igennem det samme, selv om det lyder sygt! For lidt over et år siden, blev der vendt fuldstændigt op og ned på mit liv, uden at jeg selv havde planlagt det: februar; min kæreste gik fra mig, og flyttede ud af vores fælles lejlighed. marts; min morfar døde, efter at have haft kræft i længere tid. april; min jævnaldrende kusine, som jeg er vokset op med, døde, efter et sygdomsforløb på under 1 måned. Dette er ikke for at få medfølelse, men blot for at vise dig, at selv om du føler dig alene, og som den ulykkeligeste pige i verden, så er du ikke alene, og du skal nok klare dig. Det er nødvendigt at sørge, og forsøg at adskille din brors død og dit brud med kæresten – det er dog svært, når man bare føler så tung smerte. Nu er der gået ca. et år siden jeg ’steg på rutsjebanen’, og siden da er hyppigheden af ‘loops’ jeg møder stille og roligt faldet. I starten kunne jeg slet ikke være i min lejlighed alene, men det går bedre nu. Jeg har indrettet den (lavet om 15 gange!!) lige som jeg vil have den, købt nye ting, og forsøgt at skabe mit eget hyggelige space. Husk at se dine veninder og familie, men husk også at sørge. Al sorgen skal ud af kroppen, på en eller anden måde, før du får fred 🙂 Livet er ikke altid retfærdigt, men nogle ting kan vi aldrig komme til at styre selv. Du kan kun styre hvilken tilgang du vælger at have til dig liv, din hverdag, og de ting du bliver udsat for. Forsøg at holde fast i at have en dagligdag, og brug tid sammen med dem du stoler på, samtidig med at du giver plads til sorgen. Du skal nok klare dig! Sender tanker herfra x

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Freestyle din musli