Fordi du fortjener det (indsæt sving med hår her)

håt

Jeg har altid haft et stort hår som har levet sit eget liv. Jeg var, af årsager jeg endnu ikke er bekendt med, korthåret hele min barndom og når jeg ser billeder af mig selv har jeg lyst til at brænde dem. Det klædte mig ikke! Min mor påstår at jeg selv bad om at blive korthåret og hvis det er tilfældet – så burde hun havde talt mig fra det. Omsorgssvigt.. ;) Jeg har aldrig manglet hår og jeg har i min teenage og voksne år været rigtig glad for min store manke. Det kan være ret irriterende at træne med så stort et hår, fordi det helst vil ud af elastikken, mens jeg boxjumper eller løber – men ærlig talt så er jeg glad for at jeg har så meget hår.

De sidste par måneder har jeg dog oplevet at meget af mit hår er faldet af. Det kommer egentlig ikke bag på mig – jeg er ret stresset. Jeg skal snart flytte og har ikke helt fundet et nyt sted endnu, jeg er blevet single og jeg er i fuld gang med at skrive på den her. Derudover har jeg, som alle andre, et liv med en masse ting som jeg gerne vil nå, mennesker som jeg gerne vil nå at se. Jeg er presset. Og min krop siger så fra ved at kaste hår af. Min fætter, som jeg bor sammen med pt., driller mig med at alle mine hår ligger i hele lejligheden og det er nærmest det eneste vi støvsuger op, når vi gør rent. Jeg vil gerne undgå at blive plet-skaldet eller tyndhåret (bliver jeg nok næppe), men alligevel! Derfor gik jeg mine hårprodukter igennem og blev enig med mig selv om, at det måtte være på tide at anskaffe mig en ny hårbørste. Jeg havde den helt billige nede fra Brugsen som må være omkring 5 år gammel. Når jeg redte mig med den blev jeg nærmest aggressiv – det gjorde så ondt og det tog så lang tid.

 

Jeg fik anbefalet børsten herfra og jeg må sige at jeg er ret så imponeret. Den er til at betale (virkelig!) og den reder dit hår ud på ingen tid! Jeg har endda prøvet uden balsam og hårolie og den klarer sku’ stadig jobbet! Det tager mig ingen tid at rede mit 48 centimeter (jeg kedede mig til et møde en dag..) lange hår ud. Mit hår skinner mere og er blevet blødt og jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke fælder nær så meget efter jeg er begyndt at børste hår med min nye børste. Du kan finde den lige her!

børste

Indlægget indeholder affiliate links.

Jeg har stadig ondt i hjertet

kærestesorg

Nu er det ved at være et par måneder siden at mit forhold gik i stykker og min kæreste (som nu er med et X foran) tog sine ting og flyttede ud af vores lejlighed, ud af mit liv. Vi var kærester i næsten 7 år, flyttede sammen nogle uger efter vi havde mødt hinanden, delte personlige ting og bankkonto, fik en kat, købte en bil, købte et hus. Han var min bedste ven igennem alle de år, min elsker, min helt store kærlighed. Men. For der er jo et men, når nu vi ikke er kærester mere. Det gik ikke. Kærligheden kom på en alt for hård prøve, måske var vi for unge, måske var det bare slet ikke meningen at vi skulle være sammen hele livet.

Det værste ved at være alene (udover det her) er klart at jeg har en enorm skyldfølelse overfor ham. Jeg er så ked af, at han skulle opleve den store sorg og det kæmpe traume det har været at finde min lillebror død. Og leve med at jeg for altid er forandret, at jeg græd og skreg i et helt år, aldrig siden har været lykkelig, sådan helt nede i maven. Og på den anden side ved jeg også at jeg aldrig havde klaret det uden ham. Han har støttet mig som ingen andre, holdt ud, givet mig omsorg, plads, rummet min vrede, sorg, fortvivlelse.

Min far sagde: “Måske mødtes i to for at hjælpe hinanden noget af vejen. Nu har i begge lært en masse ting som i kan bruge i hvert jeres liv fremover. I har hjulpet hinanden på mange måder, skat“. Det er klogt sagt og det gør ondt helt inde i hjertet at skrive det her indlæg. Jeg skriver det fordi jeg ved, hvor meget det betyder at vide at man aldrig er alene. Heller ikke med kærestesorg. Måske er du i samme båd som jeg? Hvis du er – så hold ud! Så gør jeg også.

Verdens sjoveste løb (virkelig!) THE COLOR RUN!

IMG_7269   IMG_7309 IMG_7312

Sidste år løb jeg Color Run og jeg vidste med det samme, at det ville være en begivenhed som jeg ville gentage. Det var virkelig en sjov oplevelse – lidt ligesom at være på Roskilde festival: glade mennesker, fest, folk der var klædt ud, musik, latter og, nå ja, et løb hvor du bliver smurt ind i forskellige farver. Det er med god grund at Color Run også er kendt som: The Happiest 5K on the Planet!

Jeg er ikke den store løber (jeg hader det faktisk..hader er måske et voldsomt ord, men det er satme tæt på at jeg hader det!) men Color Run, dét er lige noget for mig! Det gælder nemlig ikke om at komme først – det gælder om at have det sjovt mens man løber og dét kan jeg godt finde ud af! Derudover støtter Color Run Muskelsvindfonden med en del af overskuddet og dét vil jeg gerne være med til at støtte.

Jeg skal løbe det d.10 maj i Valbyparken – skal du med? Du har nu chancen for at vinde 2 billetter – alt du skal gøre er at skrive, hvem du vil løbe med, hvis du vinder.

Du kan købe billetter lige her! Hvis du har lyst til at løbe sammen med mig og sødeste Christina kan du lige nu købe en billet og få 50 kroner i rabat ved at bruge koden: TBDCOLOR (gælder de første 100 som køber billet og kun i København). Så mødes vi alle sammen et sted i Valbyparken og så tror jeg at vi skal op på scenen og kaste lidt med farve på publikum.. har du lyst til at være med så skynd dig at købe din billet med rabat!

Du kan desuden følge med i nyheder og andet information omkring alle løbene på Color Run’s facebook lige her. Der afholdes løb over hele landet – tjek løbene ud her!

Indlægget er sponsoreret.

IMG_7331 IMG_7301 IMG_7330 IMG_7329

Jeg har designet mine egne Nike Free 5.0 Sko

nikesko

Jeg er og bliver en Nike pige. Det meste af mit sportstøj er mærket Nike og ligeledes mine sko. Fordi Nike laver pisse flotte sko og fordi de sidder som de skal. Jeg føler mig flot i sko fra Nike og ja! det er også vigtigt når du træner. I hvert fald for mig ;)

nikeskopågulv

Så gæt hvad jeg svarede da jeg blev spurgt om jeg ville designe mine egne Nike sko? Jeg svarede selvfølgelig ja med det samme og det tog mig ærlig talt ikke mange minutter at få skoen designet og sendt til produktion. Du kan designe dine egne Nike sko lige her! I den forbindelse fik jeg lov til at udlodde et par Nike Free 5.0 til én heldig vinder, som skulle designe sin præmie helt selv! Deltog du? Du kan se hvem der vandt på min facebook side.

Indlægget er sponsoreret.

Søndag uden tøj på

image1 (12)

Jeg skal til et virkelig fedt photoshoot som jeg nok skal skrive meget mere om på et tidspunkt. Jeg kan sige så meget at det ikke er et helt almindeligt shoot og budskabet bag det – dét er det fedeste og derfor jeg sagde ja til det. Jeg er nervøs, jeg er spændt og jeg glæder mig på samme tid. Jeg glæder mig meget til at vise jer resultatet!

Følg mig hele dagen på min snapchat: helsematildedk og rigtig god søndag!

Older posts