Hvad kunne du tænke dig at spise fra min bog?

Om at være øm altid

IMG_2697

Da jeg sendte det her billede til min mor (som ikke er på nogen form for sociale medier og derfor går glip af så mange ting i mit liv!) svarede hun: “EJ hvad er der dog sket med dig?“. Da jeg skrev at jeg såmænd bare havde øvet mig på double unders (se hvad jeg taler om her) svarede hun: “Det ligner en form for SM“. Da jeg var færdig med at dø over hendes svar tænkte jeg over, hvad hun egentlig havde skrevet. For jeg altid en eller anden form for skade på min krop. Eller skade og skade, det er måske så meget sagt. Men jeg er næsten altid øm i min krop, lidt træt, har sår på skinnebenene efter boxjumps, huller i knæene efter burpees, sår i håndfladerne fordi jeg har hængt i baren, grimme tæer fordi jeg smadrer fødderne ned i gulvet når jeg skal lave push ups eller også har jeg flækket en negl (okay det er nok slet ikke en skade, men dog ret irriterende).

Og sådan er det åbenbart at træne og dyrke det fitnessgøjl. Min far har inden for det seneste år skåret voldsomt ned for sin træning – han har haft hjerteproblemer og er også op i alderen (du er stadig skide sej daddy!) og han sagde til mig at det var så rart at han ikke var øm længere. Før havde han næsten altid tunge ben fordi han cyklede så meget. Og var lidt fysisk træt hele tiden. Og det er han sluppet for nu.

Jeg er øm, ikke hele tiden, men tit. Og jeg kan også være fysisk træt, rigtig træt. Hvis jeg har givet den fuld skrue nede i Værkstedet. Det kan føles som en bjergbestigning at cykle de 400 meter jeg har ned til stationen sommetider. Derfor vil jeg blive bedre til (ja jeg har sagt det før) at holde de forbandede hviledage. Det er rigtig svært for mig lige i øjeblikket – fordi jeg har så mange ting i hovedet og træning er (næsten) det eneste som hjælper. Men. Jeg vil prøve! Så jeg kan cykle 400 meter uden at få så meget syrer i benene at jeg overvejer at trække.

Er du øm ofte? Og er du så god til at tage en hviledag ekstra?

7 kommentarer

  • Ragnhild

    Jeg kender det alt for godt. Man bliver så slidt både ind- og udvendig af træning.

    Jeg holder normalt én hviledag i ugen, og hvis jeg ikke holder den, mærker jeg det tydeligt i kroppen. Bliver tung og træt – også i hovedet.
    Jeg har dog nogle gange svært ved at hvile, og er lidt for god til at snuppe en lille løbetur alligevel, men styrketræning holder jeg pause fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg træner 5-6 og nogle gange 7 dage om ugen og er konstant øm og træt i min krop eller dele af den, men har efterhånden vænnet mig til det og føler tit at den eneste udvej er en løbetur eller en styrketræning med mindre vægt på så jeg får varmet min krop ordentlig op og kan strække lidt mere ud eller bruge foamroller der hvor det er allermest ømt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kender det alt for godt. Træner 6 gange om ugen + nogen gange ekstra cardio oveni, og det kan i den grad mærkes. Jeg er altid lidt småøm, og kan virkelig nikke genkendende til det med cykelture. Mine ben syrer fuldstændigt til på ingen tid, og tænker altid “hallo, du burde sgu da være i ok form”, men måske kroppen bare ikke kan følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan være en fordel at bruge et tung(ere) tov, når man skal lære at lave double unders, da man derved har lettre ved at kontrollere armene og selve svinget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er også fyldt med røde striber når den står på DU, men mest på mine baller! Har tit tænkt hvad de andre i omklædningsrummet tænker.
    Er engang til fest blevet spurgt om jeg havde et avanceret sexliv, da jeg havde blå mærker på håndleddene, efter kettlebell træning. Manden der spurgte havde siddet og stirreret på mine blå mærker under middagen, men skulle lige drikke mod til at spørge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sørger for at fylde godt op med protein og hurtige kulhydrater lige efter træning og 1-2 timer efter snupper jeg så lidt mere protein og kulhydrater med stivelse. Det tager langt størstedelen af min muskelømhed. Så hurra for carbtiming 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Ja og nej, mine hviledage er mine cykeldage (52 km), jeg er begyndt at overveje min ben til sommer, men det giver jo noget cf-street respekt, med sådan nogle skrammer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad kunne du tænke dig at spise fra min bog?