Skal den lille ingefær-påskehare forkæle dig?

“Så er der plads til mere dessert i aften” STOP DIG SELV

 

luknu

 

I min verden er sociale medier the shit og jeg er stor forbruger af instagram, snapchat, bloggen og facebook. Jeg er nede med det hele og det er jeg sku’ ikke bleg for at sige. Dog kan jeg godt blive en anelse træt og måske i virkeligheden en smule provokeret når jeg ser piger som skriver noget i stil med: “så er løbeturen i hus, nu er der plads til mere dessert i aften“.

Jeg synes det er ærgeligt og jeg synes ærlig talt også at det er en dum antagelse. Det ærgrer mig at nogle piger træner for at få plads til mere mad. At motivationen for at træne er at kunne spise mere. Spis dog for helvede hvad du har lyst til og træn fordi du har lyst. Jeg synes også det er lidt dumt skrevet (ja den får jeg nok hug for), for hvor meget skal du lige løbe for at forbrænde et stykke kage? Ret langt. Så hvis det er et kalorie regnskab, så tror jeg næppe at det går op.

Jo jo – du kan da snildt spise et stykke kage med god samvittighed efter en løbetur. Jeg ville bare ønske at vi kunne spise det forbandede stykke kage med god samvittighed hver eneste gang. Og selvom vi havde brugt dagen på sofaen og ikke lavet dagens gode gerning. Personligt træner jeg fordi jeg har skide meget lyst til det og er glad for det, både før, under og efter det er gjort. Kage spiser jeg skam også selvom jeg ikke har trænet. Med god samvittighed. Fuck nu de kalorier piger – spis den kage, løb en tur hvis du har lyst. Ikke fordi du skal skynde dig at forbrænde den eller forsøge at forbrænde den på forskud. Mad skal aldrig være din fjende. Men det er så bare min holdning. Som jeg er sikker på vil provokere nogle.

#spisdingris

32 kommentarer

  • Karoline

    Set i et kalorier-indtaget/forbrændt-perspektiv, kan jeg sagtens følge din holdning! Vil dog pointere, at der godt kan være noget fornuftigt i udtrykket “plads til mere”, for en god omgang træning eller løbetur gør jo en mere sulten, og derved bliver der mere “plads” i maven til kagen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Morten

      Men der er så aldrig nogen der mener det på den måde, når de skriver sådan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg synes også det er så ærgerligt at se – Især de piger på Instagram som efterfølgende skal konstatere at det handler om balance, og konstant påpege at de altså har en sund tilgang til kost – Der tænker jeg hver gang: Hvis du er så meget i balance, og “tilsyneladende” har det så godt og fint med det, hvorfor skal du så konstant overbevise dig selv (og os andre) om det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Matilde.

    Jeg er enig med dig langt hen af vejen, og det bunder nok særligt i, at jeg har det ligesom dig – elsker at træne og spise 🙂

    Men jeg synes også, at man må respektere, at ikke alle har det på samme måde. Og hvis man nu fx bare ikke har en kærlighed for at træne som dig, men rigtig godt kan lide mad og søde sager og samtidig ikke vil være stor og tyk… Så giver det jo god nok mening at få løbeturen i hus for at kunne spise lidt mere kage.

    Alt i alt tror jeg bare jeg vil sige, at jeg forstår dig, men jeg synes det er vigtigt at acceptere at folk har en forskellig tilgang til emnet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rutsje

      Helt enig, lige præcis sådan en kommentar, jeg ville ha’ skrevet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Må hoppe med på vognen. Er så enig med dig, Maria! Jeg forstår udemærket dine tankegang Mathilde, men er noget af det vigtigste i fitnessverdenen ikke at acceptere hinandens valg i både hvordan man vil se ud, men også at respektere hvordan man motivere sig selv?

      http://energitanker.bloggerspoint.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg er så sindssygt enig! Det er så trættende, hvis livet skal være et stort regnskab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Tak Mathilde, bare tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Men det du beskriver der Matilde, er jo et langt større og mere omfattende problem! Nogle gange når jeg scroller ned igennem min instagram, så er jeg simpelthen i chok. Over hvordan opfattelsen af træning og især mad er i “disse dage”.. Jeg tænker der er rigtig mange piger (og helt sikkert også drenge) der er dybt ulykkelige. Fordi vi søger det uopnåelige, på en måde.. Det ender ikke godt. Jeg har ikke nogen god mavefornemmelse omkring det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Matilde.
    Synes du har rigtig gode pointer her og jeg kan generelt rigtig godt lide din holdning til alt det her med træning, sundhed osv.
    Jeg vil dog give Maria i ovenstående kommentar ret: det ér altså ikke alle, der har det med træningen, som du – mig selv inklusive. Jeg træner for at tabe mig. Bum. Så er den ikke længere. Jo jo, man har det da meget rart med sig selv bagefter, men jeg glæder mig sådan set aldrig til træning og jeg gider ikke stå tidligt op for at træne, simpelthen fordi jeg ikke har den her kærlighed til træningen. Måske glæden kan komme hen af vejen.. Men det ér altså ikke alle, der har samme kærlighed til træningen, som du har. Men selvom man ikke har det, så synes jeg du har helt ret i, at en omgang træning ikke skal retfærdiggøre at man kan spise et stykke kage. Man burde kunne spise kagen uanset om man har trænet eller ej. Træning og kage burde ikke hænge eksponentielt sammen (mere træning = mere kage).
    Så det er ikke for at give dig høvl for dit indlæg, for jeg synes virkelig i bund og grund at du har ret, men ville bare lige indskyde, at vi er nogle, der træner fordi vi ved det er godt for os osv. osv. og ikke nødvendigvis af lyst og kærlighed til træningen, som du gør 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Jeg er lidt uenig i den kritik. For jeg fandt først virkelig nøglen til et vægttab ved at finde en sport, jeg virkelig elsker af hele mit hjerte (crossfit). Jeg har haft mange fejlslagne forløb til zumba, yoga, bodyfit osv. Ved disse typer motion var min motivation at tabe mig. Men eftersom jeg ikke var passioneret omkring det, så kom jeg i sidste ende ikke afsted, når resten af dagen var noget møj. Men da jeg endelig blev bidt af crossfit (det er MEGET forskelligt, hvilke sport folk elsker, så det er ikke at prædike crossfit), så begyndte jeg også at spise for at gøre mig i stand til at træne bedre. (og ikke for at tabe mig) Motivationen blev altså fundet i en form for passion og ikke i en umulig kamp med vægten (som bevæger sig ret stille, fordi jeg har fået muskler i stedet for fedt, så egentlig vægttab er det ikke). Træningen blev efterhånden højdepunktet på min dag, og det er SÅ fedt! Og det vil jeg unde alle at prøve at lede efter, om det så er bowling, crossfit, stavgang eller trx osv. :grinning:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det tror jeg egentlig du har ret i, Sofie. Det er også derfor at jeg ikke elsker træning (i et fitnesscenter, forståes). Giv mig en håndbold i hånden og en håndboldkamp og jeg ville løbe et maraton uden at kny – sæt mig på et løbebånd og jeg er ved at dø af kedsomhed efter 2 minutter! Jeg er desværre bare af sådan en størrelse lige nu, at jeg ikke synes jeg kan spille håndbold ordentligt. Derfor må jeg lave noget andet i mellemtiden, indtil jeg har tabt mig så meget, at jeg kan komme i gang med det jeg elsker igen, nemlig håndbold 🙂 Men der er jo altså mennesker, som ikke er til sport og ikke har en aktivitet de holder af at dyrke.. Så er træning op af bakke og så kan en motivation for at træne jo være for at man kan spise lidt ekstra kage. Det synes jeg nu stadig er en forkert tankegang, men hvis det gør at flere bevæger sig, så er det vel fint nok..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Matilde 🙂
    Jeg forstår hvad du siger – men jeg er nu ikke helt enig i din antagelse. Jeg træner selv en del, og for det meste skal jeg ikke tvinge mig selv afsted til centeret fordi det tit er sammen med mine veninder og fordi en steptime med god musik og høj puls gør mig glad i låget. Når det så er sagt, så træner jeg da helt sikkert også fordi jeg vil holde mig sund og slank. Hvis jeg spiste en kage hver eneste aften uden at lave motion, så vil jeg kunne se det på min krop, det ved jeg, ud fra de perioder hvor jeg ikke får trænet så meget. Og hvis jeg kan se maven bule ekstra ud, så påvirker det mig. For jeg ved at det ikke er den måde jeg aller helst vil se ud på, og det ikke er den måde jeg føler mig bedst tilpas. Så jeg ser absolut ikke noget problem i, at man træner for at holde vægten nede, hvis man på samme tid har lyst til at hygge med blandselvslik.. MED den løbetur fra dit eksempel, så går det hele i balance – man får dyrket motion, man spiser en kage eller andet som man bedst kan lide, og man har det stadig godt med sin krop, fordi man ikke tager på. Kan bare ikke se problemet i at holde regnskab på den måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annonym

    Hej Mathilde,

    Jeg plejer at synes dine indlæg er sjove, men dette er jeg, mildest talt, i chok over du lader dig udtale dig om.

    Jeg er selv personlig træner og kender derfor også til det psykologiske aspekt hos overvægtige mennesker, der præcis ikke træner af lyst, men af pligt. Og her synes jeg simpelthen du udtaler dig om noget du ikke er i stand til.

    Din provokerende attitude og din måde at skrive på som om “hvor svært kan det være” synes jeg er dybt respektløst. Som du selv har bebrejdet en anden blogger for, der skrev om at bulke og at det ikke var at tage ansvar for sine unge læsere – synes d så ikke du også her burde tage ansvar? Hvad med de unge overvægtige piger, der faktisk bliver nødt til at holde en anelse øje med hvad de spiser, for at opnå et vægttab og ikke bare kan æde og træne som de vil, når de vil og hvad de vil – faktisk kan være en kæmpe gevinst og et skulderklap for dem, at løbe en tur, og så få lyst til et lille stykke chokolade/kage/whatever.

    Jeg synes du skal genoverveje dit indlæg gevaldigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Ikke alle er lige begejstret for at træne, men gør det for at holde en nogenlunde form, så er heller ikke enig i dette blogindlæg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea

      Er meget enig i kommentaren her og vil også sige at jeg ligeledes blev rigtig stødt over din måde at fortælle “hvordan man bare skal spise hvad man har lyst til og træne fordi man har lyst”. Det er jo netop dét der er problemet ved fedme og generelt overvægtighed: lysten til mad og mangel på lyst til træning og generelt sund livsstil. Du får det til at virke så ligetil og “laissez faire” at leve sundt og være tilfreds med sig selv, hvilket jeg synes er synd, da jeg tror du evt kan miste mange på denne front.

      Generelt er jeg stor tilhænger af din skrivestil og generelle måde at tænke på, både omkring fitnessverdenen men også bare dét at træne. Din blog er stadig én af mine favoritter, så ingen sure miner herfra, ville bare lige ytre min mening 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Jeg ytrede også mine mening på din facebook, men du får den også lige her.
      Jeg er også ret uenig i dit blogindlæg, dels fordi jeg selv har været i gennem kampen, for at opnå et vægttab, men også dels fordi mange følger dig, fordi de vil leve sundt.
      Læser en overvægtig pige (mig for bare 1,5 år siden), kunne jeg godt have tendens til at spise flere kager “fordi det skriver helsemathilde, og jeg behøver altså ikke træne den væk her og nu, det er ok at holde en pause…… bla bla bla….”
      Nu er jeg heldigvis kommet ud på den anden side 35 kg. lettere og med en helt anden tankegang.
      Det jeg vil sige er egentlig bare at du lidt tager “parti” til den slankeside (nok fordi du ikke har prøvet andet), jeg synes bare det er ærgerligt, at når du er sundhedsrealist, at du så vælger parti til den slankeside kun – ja sådan læser jeg indlægget.
      Jeg læser stadig med på din blog og synes generelt du har et godt og sundt syn på sundhed, men lige her træder du ved siden af (ifølge mig). 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HØRT! 🙂

    Bylouise.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Langt hen af vejen kan godt jeg godt se din pointe, men det er jo også bare forskellige ting, som motiverer folk til at træne. Det synes jeg man skal respektere, ligesom man skal respektere folk, som træner af ren og skær lyst.
    Bare fordi alle ikke har samme tilgang til træning som dig, så behøver det jo ikke være den forkerte tilgang. Måske du også skulle prøve at respektere andres tilgang til træningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    WORD!! Jeg bliver helt trist når jeg går ind på en af de mange “sundheds/fitness” profiler på instagram, fordi jeg synes de har en helt forskruet tankegang. Mange unge smukke kvinder skriver tit “så nu er dagens løbetur overstået, så er der plads til en is senere”, eller “det her er min lille aftensmad (billede af en lille salat), så jeg har plads til lidt fredagsslik senere” – Men åh søde piger, i er jo så slanke, tynde, trænede allesammen, i behøver jo på ingen måde at gå så meget i kalorier og hvad der er plads til. Når i ellers lever SÅ sundt og træner så meget, så nyd dog for søren bare den is, når i har lyst til den – frem for at planlægge at på fredag må i få 5 stykker chokolade.. Og tanken om at så mange unge piger følger med på de her profiler, og tænker at det er det normale at gøre.. Det er en trist udvikling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt enig med dig!
    Det er fedt at du provokerer og tager disse emner op til debat

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er så enig – virkelig godt skrevet Matilde.
    De fleste med den tankegang skyder desuden sig selv i foden med hensyn til vægttab. De træner på livet løs, og når de så kommer hjem, tømmer de skabene for slik og kage, for “det er der jo plads til når man har trænet” – og så går regnskabet jo alligevel i “nul” 🙂
    Ud med regnskab og dårlig samvittighed!
    Rigtig god weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • andrea

    Er sååå enig !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh, jeg er sååå enig med dig. Og jeg har lyst til at sige nogenlunde det samme til de kolleger der ikke forstår hvorfor jeg springer torsdagskagen over for “jeg kan jo tåle det med al den motion jeg dyrker”. Ja, i princippet kan jeg tåle det (jeg er slank og i god form), men jeg træner fordi jeg har lyst, og jeg spiser det jeg har lyst til. Og nej, jeg har bare ikke ret meget lyst til at spise en bare off kage fra Føtex der er fyldt med kemi og E-numre og i øvrigt ikke smager af andet end “sødt”.

    Og don’t gået me startet om dem der “synder” når de spiser slik eller lignende. Spis det du har lyst til i moderate mængder og nyd det 100% mens du gør det. Synd hører kun hjemme i kirken og er i øvrigt kun et mellemværende mellem dig og Gud (hvis man tror på ham).

    Jeg eeelsker at træne, for jeg bliver glad i låget af det, og min krop bliver stærk. Jeg træner ikke for at kunne “synde” mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene boye Hansen

    Hej Mathilde.

    Jeg kan godt forstå dit perspektiv.
    Men jeg tror, at alle mennesker har deres personlige årsag/grund til både at træne og spise som de gør.

    Personligt løber jeg selv rigtig meget og elsker konkurrenceelementet og det at deltage i diverse løb. Men jeg vil også gerne indrømme at min megen træning også betyder at jeg netop ikke behøver at holde regnskab med hvad jeg spiser. Det synes jeg bestemt er en fordel. Jeg synes det er lidt naivt og uforstående bare at konkludere, at alle mennesker jo bare skal spise som de vil.Helt fra barn lærer vi jo at der er en grund til at det hedder fredags snolder og ikke hverdagssnolder. Derudover tænker jeg også,at de sociale medier har stor indflydelse på, at vores tanker er koncentreret om både kost pg motion. Medierne er fyldt med diverse guidelines, og hvis du ikke har en naturlig interesse for netop det, ja så skiller du dig ud. Det vigtigste må jo i sidste ende være den indre motivation som skal være bærende. Så hvis det er kage, så fred være med det.

    Venlig hilsen

    Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ja tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Normalt gider jeg ikke at blande mig i disse diskussioner, men jeg syntes ærlig talt at du udtaler dig om noget som du dybest set ikke ved ret meget om.
    Fedt at træning er en passion for dig, men jeg ved at det ikke er alle der har det på samme måde. Du opfører dig meget usympatisk og close minded, og bør huske på at vi alle sammen er forskellig og opnår og måler succes på forskellig måder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er vel meget sundt og får os til at holde vægten stabil, hvis der er balance i regnskabet. Der er ikke ret mange der blot kan sige pyt og køre ind uden at lette røven lidt også.
    Fx før en familie påskefrokost, så gir det mening for mig at løbe en tur. Så jeg netop kan nyde maden. For det er ved disse arrangementer, det vil være træls at skulle nægte sig noget.
    Det er vel plus og minus og ende på 0?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine Andersen

    Selvom jeg ikke er uenig i din holdning, Matilde, så skal du måske overveje at ikke alle har den store kærlighed til motion og fitness som du. Og ligeså vel som man skal respektere dem som dig, der spiser og motionerer som de lyster, må man vel også repektere at andre ikke spiser et stykke kage medmindre de har været ‘gode’ og har løbet den tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Discrete webpage to obtain viagra pills. 100 safety in addition to extended warranty!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal den lille ingefær-påskehare forkæle dig?