Jeg vil fucking bare kunne det!

stædighed

Jeg er stædig, sådan virkelig meget. Nogle gange så meget at det går udover mig selv – på den måde at jeg øver og øver mig så meget at jeg får smerter, slår mig og har ondt. Hvilket var det som præcist skete, da jeg en dag skulle øve mig på at stå på hænder. Dét er nemlig lige præcis dét, som jeg vil kunne mestre. Og når jeg først har sat mig det i hovedet, så tænker jeg stort set ikke på andet. Det er lidt sygt, det kan jeg godt læse – men jeg tror også at det er en drivkraft som jeg besidder som faktisk er god, hvis jeg bare kunne formå at tøjle den..

Jeg var på besøg hos mine kære forældre og min far stod ofte på hænder, da jeg var barn. Derfor ville jeg gerne øve med ham og have ham til at se min teknik (eller mangel på samme..). Vi øvede længe, på græs og jeg faldt. Mange gange. Jeg kunne godt mærke at jeg slog mig nogle af gangene og min ene balde gjorde virkelig ondt, men jeg fortsatte – for jeg ville så gerne kunne og jeg blev simpelthen så skide stædig. Det lykkedes også, jeg fangede teknikken og jeg blev ret god. Nu skal jeg bare lære at gå på hænderne. Og det skal ikke være på græs, for udover at have så ondt i den ene balde at min far måtte køre mig hjem, havde jeg græs udslæt på arme og ben og græs i hele håret. Men jeg skal nok mestre at stå på hænder snart og jeg glæder mig. På trods af en blå balde og græs i røven.

Storbyrejse: Hamborg

image2 image3 image5 (2)

Min mor og jeg har gjort det før og nu skal vi snart til det igen: Årets storbyferie! Denne gang har min mor bestemt destinationen – mest fordi jeg igen, igen ville vælge Amsterdam. Jeg er så forelsket i den by! Men vi skal altså en tur til Hamborg som åbenbart er det nye. Og jeg glæder mig helt abnormt meget! Jeg trænger, trænger, trænger til denne tur! Jeg har brug for at komme væk, ligge alt fra mig, være sammen med min mor i døgndrift, grine, drikke vin midt på dagen, shoppe så meget at min bankmand får et hjertetilfælde (ej ikke sådan et rigtigt et!) og sove længe. Fuck jeg glæder mig! Ja jeg skrev sku’ fuck. Det er vist ikke første gange.

MEN! Jeg har brug for jeres hjælp! Hvad skal vi se? Hvad skal vi spise? Hvad skal vi drikke? Hvor skal vi shoppe? Hvor skal vi sidde på en bænk med en kaffe og se på mennesker? Skriv meget gerne tips og tricks (!) i kommentarfeltet! På forhånd mange tak!

RAW Jordbærkage

joi

Ja en kage er det jo egentlig ikke helt, men nok nærmere en dessert. Ikke desto mindre er det en lækker én af slagsen – og så er den faktisk slet ikke så usund!

Der er til omkring 4-5 stk. Du skal bruge:

  • en portion af den hjemmelavede marcipan,
  • en portion af den hjemmepiskede kokosskum,
  • friske jordbær
  • mynte
  • evt. chokolade eller kakaonibs

Tag den kolde marcipan ud af køleskabet og rul runde bunde ud, de skal cirka være 0,5 cm. tykke. Pres dem ned i dine serveringsglas (eller hvad du nu serverer i), smør eventuelt et tyndt lag chokolade ud på bunden. Skær jordbær ud og læg dem ovenpå marcipanbunden, top med kokosskummet og pynt med mynte, kakaonibs eller små stykker chokolade.

dgfdf

Indlægget har været postet før – men nu kommer jordbærene igen frem og derfor synes jeg at opskriften skulle på bloggen igen.

Older posts