Jeg skal løbe, skraldgrine og sprøjtes til i dag!

Hvorfor jeg er så ærlig som jeg er

image2 (11)

Det er ikke noget jeg påtager mig – min ærlighed. Sådan er jeg bare. På visse tidspunker er det faktisk skide irriterende, fordi jeg får sagt noget jeg ikke helt har fået gennemtænkt eller får sagt det for hårdt. Men i bund og grund er jeg ret glad for, at jeg er så ærlig som jeg – jeg gider ikke så meget bullshit. Sig tingene som de er, sig fra, råb op, tag ansvar – ellers kan man sku’ ikke komme og brokke sig bagefter.

Jeg er altid ærlig når jeg skriver her på bloggen. Nogle gange så ærlig at jeg kan få lidt mavepine og svedige armhuler når et indlæg er udgivet. Men jeg vil ikke have det anderledes – for jeg vil være ærlig. Ellers er jeg ikke nærværende, autentisk, relevant og relaterbar – og hvorfor så overhovedet blogge?

Når jeg, en sjældent gang, læser blogs er det netop de kriterier som jeg ser efter. Hvis jeg ikke kan mærke bloggeren, så bliver det uinteressant for mig. Og det skal ikke lyde som, at jeg er ærlig fordi jeg gerne vil please mine læsere. Slet ikke. Jeg har faktisk ikke et valg. Så snart jeg sætter mig ved tasterne flyder det ud med ærlig snak, også af den grimme og lidt dybere slags. For sådan en blog er den her bare og sådan er jeg bare.

Om jeg er for ærlig? Det ved jeg ikke. Det må modtageren jo vurderer. For mig er det ikke et valg jeg bevidst træffer, jeg er bare bund ærlig, fordi jeg tror at du får mest ud af det, hvis jeg fjerner alle filtre og bare siger hvad jeg tænker. Er du enig?

   

4 kommentarer

  • Karoline

    Jeg er meget enig! Har det ligesom dig, at jeg med det samme kan fornemme, om en blogger skriver “fra hjertet” eller skriver det, læserne kan lide at høre. Det er som om, nogle bloggere påtager sig en “rolle”, når de skriver, og det er bare ikke god stil…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har stor respekt for din ærlighed og det ved du <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hey Mathilde

    Jeg begyndte at følge dig på din blog efter jeg læste dit indslag om at cutte hen over sommeren.
    Jeg vil bare rose dig for at være så ærlig som du er. Og stor applaus for din medvirken i Morten Svanes billede serie om veltrænede kvinder som ikke står hakket hele året rundt. Vi er mange der har brug for at vide at der findes normale kvinder som os selv. Kh Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg har fulgt din blog i under en uge, så jeg føler ikke rigtig, at jeg kender dig særlig godt… Men jeg er bestemt enig i, at man kommer længst med ærlighed og at tale lige ud af posen – det gør jeg også selv. Dette indlæg har helt bestemt givet mig lyst til at bliv hængende! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Jeg skal løbe, skraldgrine og sprøjtes til i dag!