Jeg er ganske almindelig

Hvorfor jeg ikke skal have en kæreste

 

image1 (16)

 

Jeg har nu været single i 3,5 måned. Det har satme været en hård omgang og det har virkelig krævet alt for mange tårer, bekymringer, søvnløse nætter og lidt for meget rødvin i perioder. Jeg tror at jeg er igennem det værste nu, selvom jeg stadig har dage hvor jeg er helt nede med flaget og føler mig enormt ensom. Men jeg har fundet ud af, at jeg godt kan klare mig selv. Det krævede, sådan helt lav-praktisk, at jeg måtte ringe rundt 3-4 steder for at finde ud af, hvor det nu lige var at jeg havde internet udbyder. Sådan noget klarede min eks-kæreste nemlig. Jeg har nu fået styr på budget-konto, forsikringer (jeg har sågar fået mig en livsforsiking!) og jeg har købt min helt egen lejlighed som jeg skal bo i helt selv. Det er underligt og samtidig glæder jeg mig helt vildt!

Kærestesorg er noget mærkeligt noget og det er svært at tage at føle på. Der er ingen som kan se at du har kærestesorg, det hele foregår indeni. Der er ikke nogen som helt forstår dig, for de har ikke været en del af forholdet. Alle de interne jokes og indforståetheder i har haft sammen – de er væk. Alle drømme om fremtiden er væk, det er som om at alle de oplevelser i har haft sammen bliver for smertefulde at tænke på, så de bliver gemt langt væk. Jeg har ikke haft kærestesorg som “voksen” og det er da ikke blevet nemmere, skulle jeg lige hilse og sige. Det var sku’ nemmere at få sit hjerte knust om 16-årig end nu, hvor jeg er 27 somre.

Jeg har dog, igennem denne krise, fundet ud af, hvorfor jeg ikke skal have en kæreste:

  • jeg har vækket mig selv flere gange, fordi jeg har snorket så højt,
  • jeg er vågnet på en våd pude – jep jeg savler i søvne nu åbenbart,
  • jeg er blevet ret glad for den frihed det har givet mig, jeg skal kun tænke på mig selv. Og ligeså angstprovokerende det kan være, ligeså fedt er det også!
  • jeg kan sove i det samme nattøj i dagevis,
  • jeg kan lege kærester med ham her,
  • jeg kan tage hjemmefra klokken 7 om morgenen og først vende hjem sent om aftenene, uden at få dårlig samvittighed,
  • jeg har fundet ud af, at jeg kan klare mig selv og at min lykke ikke behøver at hænge sammen med, om jeg er kærester med en eller ej. Og det er faktisk rart at erkende og mærke på egen krop.

 

Jeg er dog glad for, at jeg stadig kan ses med min ekskæreste, for ham kan jeg ikke helt undvære i mit liv. Det ville jeg ønske at alle ekskærester kunne, for vi har virkelig hjulpet hinanden meget igennem denne krise, som vi begge har befundet os i. Kan du være venner med din eks?

4 kommentarer

  • Katrine

    Dejligt at høre du er ved at være igennem det væreste og ja det tager lang tid.
    Jeg er også gode venner med min eks, ja faktisk så gode venner at jeg ikke rigtig forbinder ha med min eks længere, vi har været med til hinandens bryllupper og når vi snakker sammen er det som om det var i går, selvom der går flere måneder imellem til tider.
    Han er en af mine bedste venner og har kendt mig siden jeg var 15 år, så ham ville jeg nødig undvære

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Jeg er gode venner med min eks. Selvom vi ikke duer til at være kæreste, så er vi gode venner. Jeg kan fortælle ham alt og det samme gør han til mig.
    Han er en ven som jeg aldrig vil miste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var virkelig et skønt indlæg at læse, og hold op hvor satte det lidt tanker igang hos mig har altid været uvenner med mine eks kærester, men være man skal prøve noget andet.. Men har nu os været single siden sommerferien sidste år..

    KNus
    http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bare mig

    Min x og jeg gik fra hinanden i starten af marts og vi bor stadig sammen (jeg venter på at han flytter) DET er svært og hårdt men samtidig har vi på en eller anden måde hjulpet hinanden igennem det! Sådan føler jeg det i hvert fald. Det har virkelig krævet at vi kan være venner, så det er vi. Om vi kan fortsætte med at være venner når først han er flyttet, det tvivler jeg lidt på. Jeg ved simpelthen ikke om jeg har lyst til at udsætte mig for den smerte det trods alt vil være når han møder en anden. Så jeg har den dybeste respekt for at alle der bider det i sig og forbliver venner!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ganske almindelig