#sådanserjegudeftertræning

Jeg starter snart på en frisk – igen.

image5 (2)

I har læst om det før (mange gange): min kærestesorg. Jeg har skrevet åbent og ærligt om det, fordi jeg ved at jeg ikke er den eneste i verden som har kærestesorg og fordi det har hjulpet mig, at skrive hudløst ærligt om, hvordan det føles at gå fra hinanden efter 7 år – fordi kærligheden er forsvundet. Det har og er hamrende hårdt og hjerteskærende, det er blevet nemmere, men der er dage, timer, minutter, sekunder hvor det rammer mig hårdt i brystet og jeg må trække vejret en ekstra gang. Det er ikke nemt og det vidste jeg også godt at det ikke ville være, men det er altid hårdere end man prøver at forberede sig på. Og min ekskæreste har ikke engang fundet en ny kæreste – gruer for den dag.

Min ekskæreste og jeg boede sammen på Frederiksberg, hvor vi flyttede ind i november. En dejlig og virkelig lækker lejlighed som vi fik indrettet rigtig fint (well, det var vist min ekskæreste som stod for det, jeg er bare ikke rigtig god til at sætte møbler og ting sammen så det ser flot ud!). Da vi gik fra hinanden aftalte vi at han flyttede ud og tog de fleste af møblerne med sig – det mente jeg kun var rimeligt, han skulle jo finde noget at bo i, i København og alle ved at det er et fuldtidsjob i sig selv. Da min udlejer en uge senere ringede og sagde mig op – fordi han gerne ville sælge lejligheden, brød min verden endnu engang sammen. Jeg vil altid huske dette billede: mig, siddende på et trægulv i en næsten tom lejlighed, kigge stift ud i luften og være på nippet til at opgive. Jeg følte mig så ensom, så meget på skideren og den eneste som kunne trøste mig – han var ude af mit liv. Dén følelse glemmer jeg aldrig og jeg ønsker aldrig at skulle opleve den igen.

Derfra var der kun én ting at gøre (to faktisk, men rødvin er bare ikke en god løsning, i længden..). Jeg skulle videre og jeg skulle kæmpe for at komme det. Jeg gik i gang med kigge efter andre steder at bo, undersøge om jeg havde mulighed for at købe en lejlighed og alle de andre praktiske ting, som følger med. Mine forældre hjalp mig meget og det er jeg virkelig glad for, jeg havde ikke klaret det selv. Det var sindsygt hårdt at være i kærestesorg OG mangle et sted at bo. Jeg følte at gulvtæppet, igen, blev revet væk under mig.

Det lykkedes. For en måneds tid siden fandt min mor en lille perle, som hun sendte videre til mig. Og nu har jeg sku’ købt mig en fin andelslejlighed på Peter Bangsvej, tæt på alting og vigtigste af alt: tæt på mine søde veninder og Værkstedet. Jeg flytter ind her d.1 juli og jeg kan slet ikke vente. Jeg skal nok ligge billeder op, så snart jeg er faldet lidt på plads.

Så sådan blev det: jeg skulle flytte til København i november sidste år med min kæreste, i januar blev jeg single og i sommeren 2015 købte jeg min helt egen lejlighed. Det var slet ikke det jeg havde forestillet mig og det var slet ikke det jeg havde drømt om. Men nu er det min verden og min drøm. Jeg glæder mig!

Billedet ovenover har jeg valgt, fordi det var første gang i lang tid at jeg smilede med øjnene igen – det var virkelig rart at have det sådan igen.

   

2 kommentarer

  • Sådan! Vi kan aldrig forudse fremtiden, og når det ikke går som forventet, er det KUN illusioner der brister, ikke vores verden. Kærligheden er altid med os, ligegyldigt hvor vi står. Der sker det der skal ske, og kunsten er, at få det bedste ud af det. Godt du er på rette vej søde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#sådanserjegudeftertræning