Gratis introtimer til Crossfit

Jeg er bare slet ikke klar

mig

Jeg har været single siden slutningen af januar i år, og jeg er ved at vænne mig til det. Jeg er flyttet i en ny lejlighed, hvor der ikke er fyldt med gamle minder. Dét er rart og det har været godt for mig. Jeg er ved at få lidt mere overskud og jeg har fundet ud af, at jeg rent faktisk godt kan klare mig selv og jeg er faktisk god til det.

Jeg har altid haft kærester, mere eller mindre siden jeg var 13 år. Med mere eller mindre overlap.. 😉 Jeg så egentlig mig selv som tryghedsnarkoman og som en pige, der fungerer bedst i et forhold. Men jeg har fundet ud af, at jeg faktisk trives godt i mit eget selskab og jeg er ret tosset med at bo alene. Jeg bestemmer hvordan der ser ud, jeg kan rode (well, det sker ikke så tit! Men jeg øver mig på det!), jeg kan gøre lige hvad der passer mig. Jeg lukker aldrig døren når jeg er på toilettet, virkelig en dårlig vane, for jeg glemmer ofte at låse døren når jeg er på toilettet ude i offentligheden.. Det er sundt for mig at lære at rode lidt og for tiden øver jeg mig på, at kunne forlade mit hjem med en opvask som ser sådan her ud:

opvask

Men. Jeg kan godt lide at bo alene. Jeg kan faktisk godt lidt at være alene, være mig selv, være kærester med mig selv, om man vil. (det lyder knap så creepy i mit hoved som det gør på skrift!).

Javist – der er nogle dage, aftner, nætter, hvor jeg er ked af det. Føler mig alene, trist og hvor jeg overvejer at købe en masse katte og blive hende kattedamen uden børn og venner. Men de tidspunkter varer ikke så længe, som de har gjort. Og desuden er jeg ikke så stor fan af at have kat, jeg gider simpelthen ikke have nogle forpligtigelser overfor andre end mig selv. Og mennesker som jeg elsker, vel at mærke.

Lige nu har jeg det i hvert fald bedst alene, jeg er slet ikke klar til at være i et forhold igen. Og dét tror jeg faktisk er meget sundt for mig, jeg tror at jeg vil lære mig selv at kende på en anden og ny måde og jeg tror at jeg vil vokse, udvikle mig og blive glad for mig selv, igen. Og så orker jeg altså ikke at skulle være forelsket igen, det er alt for opslidende 😉

8 kommentarer

  • Emilie

    Har præcis på den samme måde! Sidst vi snakkede sammen i e-mail, er jeg begyndt at se lys i tunnelen og jeg er begyndt at værdsætte på at være alene. Nu skal jeg pludselig til Thailand til december og Uganda i tre måneder næste sommer. Det ville jeg faktisk ikke gøre hvis jeg stadig var i forholdet.. Så fra nu og til vil jeg nyde at være alene og danne min identitet ud fra hvad jeg er for en person som alene. Det havde jeg ikke kunnet med de al kærester siden jeg var 14 😉 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bare tag det helt afslappet, kommer tid, kommer råd og det er nu du skal finde / genfinde dig selv. Den dag du er klar til et mandfolk kommer det helt af sig selv.

    Nyd den tid alene, nogen kan ikke få nogle timer alene 😉

    Kh Louise
    http://bylouise.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karolina

    Det er fantastisk at tage lidt tid til sig selv. Gør det nu og så længe du syntes. Jeg har været som dig i forhold mest af tid og tog ikke tid at finde hvem jeg endelig er. Og nu jeg er i et forhold og har et barn og ofte tænker på det at jeg kender mig ikke så godt og fortryder at jeg har ikke givet mig tid at være alene. Held og lykke Matilde, lær dig at være lykkelig med dig selv så bliver du altid lykkelig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig et godt indlæg! Især det med at du gerne vil blive en glad dig igen og det vil du gøre selv – ikke ved at blive forelsket osv.! 🙂 Keep up the good work!! I will try do the same 🙂
    Kh Amanda // https://theawayblog.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Nyd det Matilde!
    Jeg gik selv fra min kæreste for 1½ år siden, som jeg var flyttet sammen med og det hele. Det var pisse hårdt i lang tid. men nu nyder jeg tiden alene med mig selv, i min egen lejlighed, hvor det kun er mig selv jeg skal sørge for, holde ud og give opmærksomhed! Jeg har med tiden fundet en ny sød fyr… Men er stadig fast besluttet på at jeg skal bo alene (eller aller højest med en veninde) det næste lange stykke tid. Så nyd det og husk at du har travl med noget – lev livet i dit eget tempo! 🙂 :smiley:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Hansen

    Jeg har det på præcis samme måde, jeg blev single i oktober og flyttede i egen lejlighed i december. Jeg har de helt samme tanker som du skriver her, jeg gik så bare skridtet videre og fik mig en kat i januar 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvor er det opmuntrende at høre ! Og hvor havde jeg seriøst bare brug for at læse det her. Jeg er lige blevet single (bestemt ikke noget jeg selv har valgt ) og er helt knust over brudet. Jeg har selv haft kæreste siden jeg var 15 og har ærmet min være single 14 dage i alt på 10 år. Så det er en kæmpe omvæltning og lige nu virker set uoverskueligt og jeg glæder mig til jeg kommer ud på den anden side. Og har det som dig.
    Du er en kæmpe inspiration – og elsker at følge med i dine op og ned ture – for det gør dig menneskelig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde Trobeck

      Åh Sara jeg håber at du kommer igennem det – jeg tænker på dig. Det er skide hårdt og det tager bare tid. Hold ud 🙂 Og tak fordi du følger med, hvor er du sød. Hav det godt og pas på dig selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gratis introtimer til Crossfit