Har du vundet ½ års forbrug af tyggegummi?

Krise = Stærkere end nogensinde

11914918_420309404827105_6587771628022703507_n

På trods af at jeg befinder mig i en semi-livskrise, så bliver jeg stærkere og stærkere. Jeg rykker mig virkelig for tiden og jeg er vild med det. Jeg når nemlig en masse mål, som jeg har sat mig. Jeg har ikke decideret et mål med min træning: Jeg vil ikke se ud på en bestemt måde, jeg skal ikke tabe mig, jeg skal ikke lave noget om på min krop, jeg træner ikke fordi jeg på den måde kan spise mere. Jeg træner fordi jeg elsker det og ikke kan og vil lade være. De seneste uger har været hårde, jeg er flyttet ind i min nye lejlighed, alene. Jeg kan godt lide at bo alene, men det er fandeme også en omvæltning efter at have boet med min ekskæreste i 7 år.

Og selvom jeg har nogle hårde dage og ofte skal slæbe mig ud af døren, fordi det nogen gange kan være nemmere bare at blive derhjemme, så får jeg lavet flere og flere personlige rekorder i Værkstedet. Og det får mig til at få det bedre, selvom det lyder helt mærkeligt at 2 kilo mere i en øvelse kan gøre min dag bedre. Men sådan hænger det altså sammen. Forleden dag lavede jeg ny PR i backsquat og kom op på 85 kilo. Jeg havde været lidt trist den dag, det hele så lidt sort ud. Men efter jeg lavede min nye PR, så blev jeg så glad. Jeg følte mig stærk fysisk og dermed også psykisk. Jeg var flyvende resten af dagen og fik et skud selvtillid og dét hjalp på humøret. Det lyder banalt. Men sådan hænger det altså sammen i min verden. Derfor er jeg så glad for træning. Skidt med de mere markerede arme, skidt med at jeg kan se mine mavemuskler – det som betyder noget er, at jeg får det bedre indeni af træningen. Netop derfor er jeg så glad for det – det gør mig glad.

3 kommentarer

  • amalie mortensen

    Træning er også den eneste ting, der kan vende min/mit tankegang/overskud helt på hovedet (til det gode selvfølgelig! Det vildt hvad det kan gøre ved en

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Jeg presser også mig selv mere til træning, når hverdagen er stresset

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kender godt den fede følelse, når man laver PR! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du vundet ½ års forbrug af tyggegummi?