Anytime, anywhere

Om at finde sammen med min eks-kæreste igen

268243_3863749064705_1099748207_n

Det var egentlig det, som jeg troede skulle ske. Ikke lige da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden, for der var jeg så fyldt op af det hele og jeg kunne ikke mere. Men nogle måneder efter vores brud og indtil nu, faktisk. Jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle finde sammen igen. Bo hver for sig, men være kærester. For jeg kan ikke forestille mig at være sammen med andre end ham, finde en som passer bedre med mig, end han gjorde. Men det bliver ikke sådan, det har jeg indset nu. Måske gik jeg også med den tanke, varmede mig ved den til tider, fordi det var trygt og kendt. Så var det hele ikke så trist og sørgeligt, hvis det nu bare var en slags pause. Men det er ikke en pause, vi skal ikke være kærester igen. Og det gør ondt, fordi jeg først har indset det nu. Langt senere end min ekskæreste. Kærestesorg går ikke bare over, det tager tid, du går ind og ud af den hele tiden. Jeg håber snart at jeg er mere ude af den, end midt i den.

   

4 kommentarer

  • Lizzy

    Yep… That’s how it is… I hear you!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olaf

    Hvad var grunden til I gik fra hinanden? Har grunden ændret sig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monika

    Åh det gør ondt helt inde i sjælen når det går op for en, at det ikke bare er en pause i forholdet. Jeg har selv været der, hvor du er nu, for ikke så længe siden. Min ex gik fra mig for knap 2 år tilbage, og det gjorde sindssyg ondt hver dag i næsten 1 år. Nu ser jeg ham desværre også på jobbet hver dag… Han har selv for nylig fundet en ny kæreste, og der gik det op for mig, at jeg langt om længe er ok, fordi jeg ikke gik i panik da jeg så det på FB. Jeg har ikke selv fundet en ny kæreste, fordi jeg oveni at blive single, var midt i en livskrise og var max. stresset på jobbet. Det har taget sin tid for mig at komme ud på den anden side, men jeg ville ikke være krisen foruden nu, for jeg har virkelig lært mig selv at kende på en helt ny måde. Men jeg må indrømme det er knap så fedt at være single, over 30 og med veninder der bliver gift og får børn, og man bare ikke synes, de mænd der er derude er noget værd. De gode er sgu taget 🙂 Og jeg orker ikke det der dating-game, det er så trættende og man bliver hurtig dømt på udseendet og om man lige vejer 2 kg for meget. Men jeg tror på, at den store kærlighed er derude. Jeg håber, du snart ser lyset på den anden side. Hjertesorg er den største smerte her i livet, og de følelser der følger med, gør ondt at se i øjnene. De bedste tanker til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Jeg ville så gerne kunne række ud gennem.computerskærmen og give dig et kram

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anytime, anywhere