Kan du træne dig lykkelig?

Det her sker når en provinspige flytter til storbyen

149789_3542378830650_33202788_n

Jeg udgav dette indlæg tidligere i år. Nu har jeg boet i København i over et år, men listen gælder stadig. Man kan tage provinspigen væk fra provinsen – men man kan ikke tage provinsen ud af pigen:

Jeg har nu boet i byen siden 1.november og København vokser på mig. Jeg elsker det! Jeg fatter ikke at jeg skulle blive 27 år før jeg fandt herind med alt mit habengut. Men det kræver alligevel tilvænning for en provinspige, pludseligt at bo i det store København!

Dette har jeg lært indtil videre:

Der gælder ikke de samme regler på cykelstierne som i de små byer. I byen er det tilladt at råbe af hinanden, skubbe og overhale indenom. Igår blev jeg overhalet af en meget gal mand med barn på cyklen som mente at jeg kørte for langsomt og “Hvad fanden jeg egentlig lavede?!“. Da jeg boede i provinsen mødte man sjældent andre cyklister og gjorde man, så hilste man og tog en sludder.

Antallet af branderter er steget gevaldigt siden jeg er flyttet hertil. Der er flere muligheder for at drikke sig fuld – også på en kedelig tirsdag. I weekenden skal jeg på druk igen, tredje weekend i træk.

Byen er fuld af flotte mandfolk. Både på gaden, i butikkerne, på caféerne og i metroen. Enten er jeg blevet ramt af efterårskuller eller også er mændene bare flottere i byen..

Jep. Kaffen koster 49 kroner. For en lille kop.

Duften (lugten for nogle) af hash rammer mig flere gange dagligt. Særligt omkring Nørreport. Dén duft var sjældent, omend uddød i provinsen. Med mindre der var byfest.

Mine penge som før gik til mad i den lokale Netto ender nu på diverse barer, caféer, i Torvehallerne, lækre grønthandlere og så videre.

Hvis du siger godmorgen på Flintholm station bliver du anset som værende en tosse. Og du får sjældent svar.

Jeg er flyttet fra hus og nu til lejlighed og har således også lært at mine naober har et særdeles sundt sexliv og at vandet i min bruser kan skifte fra varmt til koldt til kogende på få sekunder.

Skærmbillede 2016-03-09 kl. 12.36.21

4 kommentarer

  • Heidi

    det lyder bare mega fedt i københavn jooo – jeg MÅ afsted dertil 🙂 odense kan ikke hamler op kan jeg høre. jo måske med de råbende cyklister 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha… Ja, jeg flyttede også for mange år siden fra provinsen til København. Kan godt genkende det der. Specielt det med at sige “godmorgen”. Det bliver københavnere bange for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Haha det er præcis de samme observationer jeg gjorde mig da jeg flyttede til storbyen.. Dog vil jeg sige det er cyklisterne den er gal med herinde, ikke reglerne:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Du køber kaffe de forkerte steder… Den kan fås til 10-15 kr mange steder, det gælder om, at gå efter steder i nærheden af læsesale, studier ol., fx på studiestræde, der bliver der ofte konkurreret på kaffeprisen 🙂 Men jeg er nu meget enig i dine observationer!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan du træne dig lykkelig?