Hele historien - del 2

At date som blogger

boy-celebrity-david-schwimmer-delicious-Favim.com-1987189

 

Endnu en ting som jeg lige skal vænne mig til i mit “nye” liv som single. At jeg er blogger og at der efterhånden er en del som kender til mig og min blog. Det er ikke altid en fordel i forhold til det dating der. De mænd som jeg finder interessante og som jeg muligvis gerne vil lære bedre at kende – de kan læse stort set alt om mig, min baggrund, min historie, min bagage og de kan tilmed se alverdens billeder. Billeder hvor jeg har grædt, billeder hvor jeg sveder, billeder hvor jeg ligner en idiot, billeder hvor jeg ser pæn ud med filtre på. De kan få et ret godt indtryk af mig via bloggen. Og det er aldrig noget som jeg har tænkt over før. For jeg har haft en kæreste al den tid som jeg har haft bloggen og har ikke tænkt på mit dating-liv eller på andre mænd for den sags skyld. Men nu er jeg på Tinder (indsæt gisp her) og der er mange mænd som i deres første besked skriver beskeder som: “Så blev man lige matchet med en semi-kendt“, “Kommer jeg på din instagram hvis jeg inviterer dig på date“, “Jeg gad godt se den numse uden bukser på Helse Matilde” og den bedste hidtil: “Jeg gad godt knalde Helse Matilde. Er du klar på netflix and chill?“.

Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved min smag i mænd. Ingen tvivl om det. Og Tinder er nu engang Tinder.. Men det er altså også lidt en anden følelse at tale med mandfolk som kender til mig i forvejen. Jeg oplever f.eks. at nogle mænd slet ikke spørger ind til min lillebror, fordi de i forvejen har læst om det. Og dét er underligt og noget som gør mig lidt ked af det, for det vil jeg egentlig gerne fortælle dem selv. Særligt hvis det er en mand som jeg rigtig godt kan lide. Det er jo min egen skyld kan man sige – det er bare ikke noget jeg som sådan har tænkt over før nu. Og så er det altså bare noget som jeg må tage med. Hvis man googler mit navn kommer alle mine skelletter frem af skabet, men også alle de gode ting – som der trods alt også er i mit liv. Men sådan er det måske bare for alle os singler nu om dage? Blogger eller ej? Man kan jo google og facebook’e sig frem til det meste efterhånden. Det er måske bare et vilkår? Uanset hvad så er singlelivet en finurlig størrelse, men også hamrende sjov og interessant. Og jeg glæder mig til at se hvilke eventyr det kan bringe mig på.

   

2 kommentarer

  • Mette Louise

    Den med at være semi kendt kender jeg ikke, men er glad for du går til dating-livet med oprejst pande og glæder dig. Personligt er jeg ved at være godt træt af dating livet. Tror simpelthen ikke jeg forstår mænd og deres hjerner 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • KAT

    Tak for en god blog! Du skriver “Jeg oplever f.eks. at nogle mænd slet ikke spørger ind til min lillebror, fordi de i forvejen har læst om det” – måske tænker fyrene at de nu sidder inde med en viden, som de synes er svær at rumme i mødet med en date/ny pige. Et emne som måske er nemmere som fyr at være nysgerrig på, hvis det var noget de var blevet fortalt face-to-face. Blot en lille tanke herfra. Men hell-yeah, det må være ret underligt at de “ved så meget” om dig, og så alligevel ikke. Du smager nok bare lidt på kendis tilværelsen…. Fortsæt det gode skriveri – highfive herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hele historien - del 2