Favre nye verden

Hele historien – del 4 og sidste.

600808_10151660957896210_772166637_n

 

Fjerde og sidste del af min historie. For nu. Læs del 1, del 2 og del 3 hvis du har lyst.

Jeg havde aldrig troet det. Virkelig aldrig skænket det en tanke. At min store, min største kærlighed hidtil, ville gå itu. Desværre gik det sådan for min ekskæreste og jeg. Efter syv år sammen. Syv år fyldt med kærlighed, fyldt med utrolig mange glæder og minder, fyldt med så meget sorg, fyldt med tårer, skrig og angst.

Tiden efter min lillebrors død var turbulent. Det første år efter døden besøgte min lille familie, var hård. Umenneskelig hård. Min ekskæreste og jeg boede sammen, faktisk flyttede vi sammen få uger efter at vi havde mødt hinanden. Jeg var i krise efter mit tab. Både tabet over min bror og tabet af min familie som den var før døden. Men også tabet over at miste to graviditeter. Miste drømmen, to gange. Min ekskæreste havde det hårdt, jeg så det ikke rigtigt dengang. Jeg var fyldt med sorg, jeg så ikke rigtig andet end dén. Min ekskæreste vidste aldrig hvad han kom hjem til. For det meste sad jeg og kiggede ud i luften, i nattøj og havde ikke fået så meget ud af dagen. Andre, sjældne gange, var jeg glad og havde bagt boller og mødte ham med grin og smil. Det var aldrig til at vide. Jeg brugte meget energi på sorgen over min lillebror. Jeg gik i sorggrupper, men jeg havde svært ved at dele mine tanker med min kæreste. Jeg ville ikke gøre ham ked af det, bekymret. Han sagde tit: “jeg glæder mig til at den gamle Matilde kommer tilbage” og jeg vidste at hun aldrig ville komme tilbage. Efter to aborter og utallige besøg på hospitaler opgav jeg drømmen om baby. Faktisk ville jeg slet ikke have børn længere. Dels fordi jeg ikke turde håbe, men også fordi jeg ikke ville udsætte mig selv for at elske et barn ubeskrivelig højt og have risikoen for at miste det. Det var jo sket for mine forældre, hvorfor skulle det ikke ske for mig?

Jeg var i krise, dyb krise. Og nok dybere end jeg troede dengang. Jeg lavede ikke andet end at flygte. Jeg skulle væk fra smerten og tankerne. Jeg trænede afsindigt meget. Hver eneste dag. Jeg stod tidligt op og trænede og lavede ofte noget om aftenen. Jeg skulle bare være væk hjemmefra, væk fra minderne og væk fra den trygge base, hvor jeg kunne være ked af det. Jeg ville væk fra “hende som har mistet en bror” og bare være Matilde. Jeg havde så travlt med at flygte, at jeg endte med at flygte fra min store kærlighed. Oliver. Han lod mig flygte, fordi han ikke vidste hvad han ellers skulle stille op. Han ville og vil mig det bedste, det har jeg aldrig været i tvivl om. Men når to så unge mennesker er udsat for noget så traumatisk – så sker der noget med kærligheden. Den bliver ikke mindre, den forsvinder ikke. Men vi glemte den. Vi glemte hinanden. Jeg ændrede mig den aften vi fandt min lillebror død. Jeg blev en anden. Det unge, den naive tilgang til tingene, udødeligheden – den forsvandt den aften. Jeg blev nok en anden pige, end den pige som han havde forelsket sig i nogle år tidligere.

At en kærlighed så stor, så fantastisk og så dejlig kan forsvinde – det havde jeg aldrig troet. Ej heller frygtet. Jeg troede aldrig at det ville ske. Men det gjorde det for over et år siden. Vi kunne ikke mere. Vi var trætte, slidte, vi havde opgivet. Det er det hårdeste jeg i mit liv har oplevet. Jeg slikker stadigvæk sårene. Mit hjerte er stadigvæk sprunget i atomer. Jeg prøver at samle stumperne, jeg prøver at hele og jeg kæmper for at hele igen. Jeg har for længst indset at det vil tage tid. Lang tid. Oliver var min store kærlighed. Han var den jeg så mig blive gammel sammen med. Få børn med. Han var den som kendte mig bedst. Han var den som jeg har ladet komme tættest på. Jeg elskede ham ubetinget. Sidst jeg så ham var der grønne blade på træerne og flere lyse timer end mørke. Jeg elsker ham endnu og jeg tror altid at jeg vil elske ham. Han var ved min side i de mørkeste timer i mit liv. Han lyttede, han gav mig kærlighed selvom jeg ikke kunne tage imod, han var der. Altid. Han vil bo i mit hjerte til jeg forlader denne verden og jeg er ham evig taknemlig for at han var i mit liv, da det ændrede sig på et sekund. Men jeg ved også at jeg skal give slip på ham. Give slip på kærligheden. Og jeg prøver og det vil lykkes for mig. En dag.

Billedet har jeg købt, den findes også her.

   

23 kommentarer

  • Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive…. Men jeg syntes, jeg lige ville vise, at jeg har læst din historie, og den har rørt mig dybt. Mange varme tanker til dig<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Endnu en gang sidder jeg her med tårer ned af kinderne!
    Du berøre mig dybt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Sødeste Matilde.

    Du er så pisse sej og stærk! Din historie har berørt mig dybt og det er så godt klaret af dig, at kunne sætte ord på.
    Dit hjerte bliver aldrig helt igen, MEN selvom den sorg og de tab du har oplevet og endda på så kort tid! Selvom de har lavet nogle flænger i dit hjerte, så husk, husk nu endelig på at hjertet kan klare så meget mere end vi tror. Når du heler lapper du det, selvom det ikke bliver 100% helt igen, så kan du opnå at hele det mere end mange andre er i stand til. Vi har alle flænger i hjertet eller mistet små dele af det, det kaldes livet. Når livet er brutalt og hjertesmerten er størst. Men tro mig, det bliver godt igen, for du kæmper! Og selvom det ikke giver mening, så vil du komme til at elske igen, men det er for tidligt nu. Nogle mennesker vil altid have en betydning for os, om vi vil det eller ej, det er det smukke ved at elske, for når det ikke gør ondt længere kan vi mindes de gode ting og tage alt det vi har lært med os.
    Det bliver bedre! Og du vil opleve meget mere fantastisk kærlighed i dit liv <3
    Husk ikke at miste dig selv til sorgen og fortiden, fremtiden er din redning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Balslev

    Din historie rører mig dybt!
    Tak fordi du deler <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg sidder her flere tusind kilometer væk fra dig (bor på Grønland) sidder jeg med tårer og er dybt rørt af dine historier – Jeg har hørt, at dem der er stærke er dem der kan erkende sin svaghed og at du kan fortæl andre om dine oplevelser, tab og osv. Så håber jeg det bedste for dig i fremtiden <3 Jeg vil følge med for du er inspirerende og fantastik!
    Kæmpe knus Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg kan ikke skrive at jeg ved hvordan du har det – for det ved jeg godt, at jeg ikke kan sætte mig ind i. Men jeg synes du er utrolig modig og inspirerende og jeg håber at du kommer godt videre og finder lykken – hvad end den er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Sidder med tårerne ned af kinderne og er blevet så berørt af din historie. Jeg ved slet ikke hvordan det føles at være i dit sted, men jeg kender flere aspekter fra din historie og det rør mig så dybt. Jeg synes du er så pisse sej og modig at komme ud med din historie, så ærlig og åbent. Har selv haft utrolig dårlige stunder, men livet er en rutchebane og på et tidspunkt vil der ske noget fantastisk og uventet med ens liv, selvom man ikke tror det. Det håber jeg at du har en tro på. Ønsker dig alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine S.

    Kære Matilde.

    Det er skræmmende læsning – meget skræmmende. På den ene side har jeg lyst til at læse om hvordan du har haft det, for at få en bedre forståelse for dig som menneske. På den anden side, gør det jeg læser så ondt på mig, at jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til det. Det du har oplevet, fortjener ingen mennesker at gå igennem og jeg har dyb beundring, for din måde at tackle det på. Dit mod ved at fortælle skrive det ned og dele det med andre, er beundringsværdig – det har jeg dyb respekt for.

    Du fortjener at være glad og du fortjener endnu engang at opleve kærligheden! Jeg tror på det bedste, og jeg tror på at lykken nok skal tilsmile dig før eller siden – når du er parat og når du giver den lov. Alt det bedste til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    HOLD nu kæft hvor er du sej! <3 styrke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har så stor respekt for dig og føler utroligt meget med dig. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men hold op hvor er det du har oplevet forfærdeligt og uretfærdigt. Jeg har så stor respekt for dig – du virker på alle måder som et smukt menneske. Alt godt til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hej Matilde.

    Jeg er for nyligt begyndt at følge dig på Instagram, og blev nysgerrig.. Kunne se du snakkede om kriser, og følte lidt at jeg måtte begynde at læse med. Men før jeg bliver følger af en blog, skal jeg lidt føle at jeg “kender” eller i det mindste ved hvem personen er. Nu har jeg læst alle 4 dele af din historie, og av. Hvis jeg havde siddet derhjemme alene og læst det, havde jeg brudt uf i gråd. Specielt det med din bror. Kunne se det for mig, og det gjorde helt ondt i hjertet.
    Ønsker dig virkelig alt det bedste i fremtiden!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B.

    Så uendeligt meget kærlighed til dig, Mathilde. Jeg føler den dybeste medfølelse med dig i mit hjerte og ønsker dig alt det bedste. Tusind millioner gange tillykke med din bog og med at kæmpe dig videre i så svær en kamp. Så mange varme tanker fra mig. KRAM OG KYS og al mulig held og lykke i dit liv fremover <3 <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Så græd jeg lige i fuld offentlighed. Av <3 Kæft du er sej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Leth

    Hej, jeg har nu læst hele din histories 4 dele. Det fik mig til at græde, og forfærdes over alt den ulykke som har ramt dig og din familie. Det lyder så ufatteligt at jeg slet ikke i min vilde fantasi kan sætte mig ind i det. Men kære Mathilde hold da op hvor er du sej, at du ikke har opgivet livet trods alt det der er gået galt. Du skal virkelig være stolt af dig selv. Jeg sender dig kun det bedste og håber at alt andet fremover vil gå dig som en drøm, for du fortjener kun godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Du er sej! Hold kæft hvor er du sej! At du kan og tør åbne dig sådan. Jeg håber at du finder en, om muligt, lige så stor kærlighed igen som Oliver❤️ Og jeg under dig at du kommer godt videre i livet og bliver beriget med lykkelige stunder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg er først begyndt at læse med nu, da jeg først har opdaget din fantastiske blog nu. Hold nu op, hvor er du sej!!! Jeg beundrer dig virkelig, og læser din historie med en klump i maven. Jeg ønsker dig alt godt fremover <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Oh forhelved matilde 💔 Sidder og små tuder, min første tanke efter at havde læst alle dele var ” hvor er mine søskende henne og min mor og far” har sådan en lyst til oh kramme dem lidt ekstra idag. Ved du hvad, det tro jeg sku jeg gør! Tak matilde fordi du er dig 🙏 Du er virkelig en skøn pige, sender en masse posetive tanker din retninv💕😘 nu vil jeg hjem til mine forældre og søskende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Loui Dahl

    Kæft du er vild, jeg har aldrig læst noget så rørene og sindsoprivelsen. Jeg bliver så ked af det på dine vejene, for hvor har du ret det er der ikke nogle mennesker der fortjener. Jeg har kun fuldt dig i kort tid, men det jeg har læst her om dig og det at du deler det giver mig en kæmpe respekt Wow du og din familie og ikke mindst Oliver har fortjent så meget respekt over jeres viljestyrke.
    Men jeg kan forstå det er en forsat kamp så for mig skal det lyde op med hoved og bliv ved med at kæmp for du gør det godt.
    Kh Loui

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Matilde. Tak fordi du vil dele din historie med os. Puha, det er ikke småting du har været igennem. 🙁 🙁 jeg måtte knippe en tåre. Du virker som en super stærk kvinde trods dine bump på vejen. Jeg er sikker på det hele nok skal blive bedre med tiden. <3 Sender en masse knus og tanker til dig smukke kvinde! :-* <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Får helt ond i hjertet, af at læse din historie. Stor respekt herfra at du fortæller din historie ❤ og meget inspirerende historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg læste din historie dengang du udgav den, og jeg læser den igen nu. Det gør ondt helt ind i mit inderste, mine kinder er helt presset sammen af tårer, der vil ud. Det er så dybt uretfærdigt, hvad nogle skal igennem, og jeg kan på ingen måde forestille mig, hvor svært det har været.
    Jeg synes bare, du skal vide, at jeg er så stolt af dig – selvom jeg overhovedet ikke kender dig. Følger dig jo på de sociale medier, som mange andre. Du er en kæmpe inspiration, især når frygt, det svære og uoverkommelige banker på hos mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg føler din smerte, og forstår bla smerten ved alle de forandringer, både med familien og kærligheden. Alt forandre sig efter sådan er stort tab. Jeg mistede min elskede lillebror i april i år. Alt er forandret, og intet bliver det samme igen.
    Tak for din ærlighed❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favre nye verden