Der er sket noget nyt i mit liv

21514_10207228534204158_539496032885679601_n

 

Jeg er nemlig begyndt at løbe. Sådan rigtigt. Altså jeg springer næppe ud som maratonløber – så vildt er det dog ikke. Men jeg løber 2-3 gange om ugen og jeg er ret begejstret for det. Mere end jeg har været tidligere. Jeg er lidt træt af, at min træning er så struktureret. Jeg træner næsten altid på hold – det vil sige at der er en bestemt tid som jeg skal møde op på. Og det holder jeg lidt en pause med – jeg gør det i hvert fald ikke så ofte mere, som jeg gjorde før jul. Løb er nemmere og jeg kan gøre det lige når det passer mig og lige i det tempo som passer mig. Jeg kan høre musik som jeg selv vælger, løbe hvor jeg vil og gå lidt ind i mig selv. Det er så dejligt. For ikke at tale om alt den friske luft (man ved at man nærmer sig de 30 år når man taler om frisk luft, btw). Jeg er ret hooked på det der løb for tiden – nu må vi se hvor længe det varer. Men jeg er nu ret optimistisk omkring det – kan jeg løbe klokken 6 om morgenen i 3 minusgrader i januar, så kan jeg satme også løbe i maj måned. Det satser jeg i hvert fald på – for det giver god energi på øverste etage og det gør mig faktisk glad. Der er bare et enkelt problem og det er mit fjæs. Jeg er pakket ind i tøj, lag på lag. Fleecetrøjen er taget frem (man er vel pædagog), jeg har pandebånd, vanter og halsedisse på. (man ved i øvrigt også at man snart rammer de 30 år når man ejer en halsedisse). Men mit ansigt er, naturligvis, helt bart. Og det har skabt nogle problemer for mig. Først fik jeg enormt tørre læber – og dét synes jeg ser så usoigneret ud. Så fik jeg tør hud mellem øjnene og på hagen.

Min veninde (som løber 100 gange mere end jeg..hun har åbenbart knækket koden og fundet den sande løbeglæde) tippede mig om en protection creme fra Weleda. Cremen er faktisk til spædbørn, men den fungerer fint til voksne. Jeg løber enten før eller efter arbejde, som ofte er de tidspunkter på dagen hvor det er koldest. Jeg smører et tyndt lag ud i ansigtet og på læberne og løber derudaf (det lyder hurtigere end jeg rent faktisk løber..). Jeg har løbet i minus 8 grader hvor cremen virkelig gjorde et godt stykke arbejde og jeg fik ingen tørre pletter eller tørre læber. At produktet så hverken indeholder parfume, syntestiske ingredienser og farvestoffer – dét er kun en fordel i min verden (og for spædbørnene i guess). Cremen trænger hurtigt ind og du kan umiddelbart ikke se at du har den på. Jeg frygtede lidt at min hud ville skinne, men cremen ligger sig fint og næsten usynligt på huden. Selvom at jeg som oftest løber i mørke – så er jeg stadigvæk ret så forfængelig. Der er faktisk ret mange løbeklubber som man kunne rende i med ret så mange flotte løbere.. Du kan købe den her og desuden se de andre lækre produkter som jeg i den grad kan stå indenfor.

Indlægget er sponsoreret.

Du ved at du er ved at ramme de 30 når..

AllTurnThirty

 

  • du ejer et sjal. Og bruger det.
  • du siger ting som: “kør nu forsigtigt“, “sidder du i træk?” og “jeg drikker helst ikke kaffe efter 16.00, så har jeg svært ved at falde i søvn“.
  • du går i seng før 23.00 en fredag fordi du er helt bombet. Og du har set X-factor.
  • du begynder at kunne lide at drikke portvin.
  • du har en plastikpose med plastikposer i.
  • du finder glæde i at få vasket tøj og pudset vinduer.
  • du ejer brun sæbe.
  • du tager uldstrømper med i tasken når du skal besøge venner, hvis det nu er fodkoldt.
  • du ved hvad en selvangivelse er (well, næsten).
  • du hopper i flade sko når du skal i byen – det andet er så upraktisk…
  • du tager dig selv i at blive forarget når unge teenage piger sidder i metroen og snakker højt om Tinder og siger ting som “min mor er fucking nederen”. Måske du endda tager dig selv til brystet imens.
  • en af dine største bekymringer er, om du nu har reddet dig en blærebetændelse fordi du sad på en bænk hvor det trak lidt.
  • du hører dig selv sige ord som: nuvel, monstro, bevares, gud nej og “har i rosé?“.

 

FuzeX gør løb lidt sjovere. Og huer min forfængelighed.

Sponsoreret indlæg

12734224_10207298801320792_7115277758075896485_n

Løbesko er en verden for sig. Jeg har haft utallige par og sågar løbet barfodsløb. Jeg har igennem årene fundet ud af følgende:

  • skoene skal være pæne. Ja det er øverste punkt for en grund. Det er vigtigt for mig og det motiverer mig. (#materialgirl)
  • skoene skal være lette og bløde i sålen,
  • skoene skal støtte godt og grundigt omkring mine ankler (#hypermobil)
  • snørebåndene skal ikke være glatte, så de går op undervejs (mindre vigtigt, nuvel. Men stadigvæk vigtigt).

 

Jeg har nu testet Asics FuzeX på mange løbeture og jeg må ærligt sige at de opfylder mine (mere eller mindre) strenge krav. Da jeg så dem første gang var jeg ikke udpræget begejstret. Det må jeg indrømme. Men de vandt en del da jeg først fik dem på. Faktisk kunne jeg godt finde på at bruge dem til andet end at løbe i (selvom man vist ikke må, hvis du spørger en “rigtig” løber. De går vist i stykker eller bliver deforme eller sådan noget..). Og så er de bløde at have på, som en lille pude som fødder ligger på.

12729241_10207298800400769_6441713566995005356_n

Men nu er jeg jo crossfit’ter (sådan da) så jeg har selvfølgelig også testet sutterne til en omgang crossfit, hvor vi lavede følgende:

asics wod

 

Der er nogle forkortelser i programmet og er du ikke inde i sproget, så google det (jeg googlede alt i starten, i skjul vel at mærke). Det er en udmærket work-out. Jeg løb i mine Asics som opvarmning. Og skoene er godkendt til crossfit – hvilket jo bestemt ikke er uden betydning i min lille verden. De var særligt gode at sjippe og hoppe på box i – da de er så bløde. Skoene er nok ikke skabt til crossfit, men jeg måtte altså teste dem. De har fået nogle tæsk – sådan gør jeg nemlig når jeg tester ting her til bloggen. De har løbet i sne og på bakker, på grus og på is (isen kan ikke anbefales) og jeg er glade for dem. Og vigtigst af alt: jeg er ikke vrikket om i dem, hvilket jeg gerne mestrer når jeg løber. Og det gør nas og det er ikke godt for anklerne. Og der er Asics altså gode. Fordi de støtter godt op. Jeg glæder mig helt vildt til at have skoene på til sommer, hvor der igen er løb på crossfit-programmerne og hvor jeg vil føle mig let som en fjer (en fjer på knap 70 kilo..) og jeg vil samtidig føle mig pæn for skoene er altså labre. Jeg har dem stående fremme fordi de er så fine – de er godkendt, bestået og har fået et flueben herfra!

Sponsoreret indlæg. (ærlig snak som altid, trods betaling).

Når hjertet stadig er lukket. Muren er oppe og følelserne er dybfrosne.

wpid-2014-10-12-13-19-49

 

Singlelivet er sjovt og skægt og enormt festligt. Mange af mine veninder er singler og vi hygger os med at danse i weekenderne, tale om mænd og sende screenshots af mænd fra Tinder (mest mænd som er lidt skægge, undskyld). Jeg kan godt lide at være single og jeg er ved at vænne mig til at være det. Dog må jeg indse at mit hjerte nok stadig er knust. Jeg tør i hvert fald ikke stole på en mand lige nu. Og det er ikke fordi at markedet kun er fuld af mænd, som ikke er til at stole på. Det handler simpelthen om at mit hjerte er lukket i. Jeg kan ikke give mig selv til en anden, jeg kan ikke åbne op, jeg kan ikke give slip på kontrollen og jeg tør slet ikke at satse hele butikken og lægge mit hjerte i en anden mands hænder. Efter et år med gedigne kærestesorger er jeg afskrækket. Jeg skal aldrig være så ked af det igen – jeg mistede i en periode lysten til livet. Fordi jeg savnede min ekskæreste så meget. Jeg kan ikke være afhængig af en anden mand lige nu.

Og det koster. Jeg dater lidt, men så snart manden vil holde i hånd eller ligge i ske, så trækker jeg mig. Jeg kan bare ikke lige nu. Jeg har talt med mine tætteste veninder om det, som prøver at overbevise mig om at det er en fase og at jeg ikke kan presse mig selv derud, det skal komme af sig selv. Jeg tror de har ret. Men hvor er det ærgeligt, når nu jeg møder søde mænd. Jeg er bare ikke klar til at give det, som jeg ved at jeg rummer, men som jeg ikke kan dele ud af lige nu.

Singlelivet er barsk på dét punkt. Men jeg giver ikke op. Jeg drømmer om en mand, jeg drømmer om børn og jeg drømmer om at leve i tosomhed. Det skal bare ikke være lige nu.

Huawei’s 9 minutes challenge “Make it possible”

Sponsoreret indlæg

 

Jeg er blevet udfordret af Huawei til en 9 minuts challenge som er inspireret af fodboldspilleren Robert Lewandowski som under en fodboldkamp scorede 5 mål på under 9 minutter (og selvom jeg ikke ser fodbold, så er jeg ret imponeret). Flotte Mr. Lewandowski er med i “Make it possible” kampagnen – se den lige her. (fredags-treat. Selv tak piger).

Jeg valgte selvfølgelig at træne hele kroppen på de 9 minutter, som jeg fik til rådighed. Hjemme i min egen stue. Det skal nemlig være nemt at træne, nemt at være sund. Og det må gerne gå hurtigt – vi er mange som har travlt. Alt du skal bruge er en stol. Det kan de fleste vist opdrive. Du behøver ikke at sætte flere timer af til at træne, det kan gøres hurtigt. Og det bliver det ikke mindre effektivt af. Det fungerer også fint som en lille pause, hvis du nu for eksempel sidder og skriver, studerer eller bare har for travlt til at være medlem af et træningscenter eller løbe en tur. Hvis du ikke er medlem af et træningscenter eller bare ikke gider gå derned, så kan du sagtens træne hjemme – du skal bare være lidt kreativ. Du kan lave lunges på gulvet hjemme i stuen, tag karklude under fødderne så glider ud nemt. Du kan også fylde to plastikflasker med vand og bruge dem som vægte (det behøver ikke altid at være tungt for at være effektivt!). Og så kan du danse. Det er faktisk det sjoveste! Er du genert vil jeg anbefale dig at trække gardinerne for. Det er mine genboer i hvert fald taknemlige for tror jeg.

Jeg håber at du kan lide videoen – den har været vild sjov at lave, for jeg elsker udfordringer!

Sponsoreret indlæg.