Selvom jeg har over 30 par tights..

Untitled

 

kan man da altid bruge flere?! Jo man kan så. Fordi træningstøj er hamrende motiverende og fordi det er rart at føle sig lidt lækker når man træner. I hvert fald inden sveden kommer haglende og ens trusser sidder helt forkert. Og man retter på dem – mens andre ser på. Anyways – Sportamore har episke tights. Altid. Jeg shopper alt for meget derinde. Og får også mine veninder til det. Tal om dårlig påvirkning. Vi ender alle i RKI. Indtil da, så tjek lige de her tights ud!

Affiliate.

Da min lillebror reddede mit liv

12196277_10206627993671020_562997580949847069_n

 

Jeg har skrevet en del om min sorg. Sorgen over først at miste to fostre, så min lillebror og så mit livs kærlighed. Nu har jeg holdt en lille pause fra de skriverier. Jeg havde brug for at tænke på andre ting, ikke dykke sådan ned i fortiden.

Sandheden er at jeg har det bedre. Jeg har langt flere gode dage, end dårlige. Jeg smiler mere end jeg græder. Mit hjerte gør ikke fysisk ondt mere. Jeg kan glæde mig over livet, på trods af de ting som er hændt mig. Det er jeg så glad for. Det er mine forældre lykkelige over, mine veninder fortæller mig ofte hvor bekymrede de var, hvor ondt det gjorde på dem, at se mig være så ulykkelig. Jeg er ved at vende godt og grundigt tilbage til livet. Lykken har endnu ikke fundet sig til rette i mig, selvom den engang boede i mig, men jeg tror igen på at den kommer. Og vil blive der.

Det er mærkeligt at skrive sådan, når min lillebror er død. Jeg har ikke dårlig samvittighed, jeg ved at han ville ønske at jeg var glad og havde det godt. Men det er alligevel underligt at være nået så langt i sorgen, at jeg nu kan være glad, at sorgen over tabet af ham ikke fylder så meget mere. Ikke har overtaget mig. I september og til omkring slutningen af januar havde jeg det virkelig elendigt. Jeg var tæt på at være depressiv. Værst var det i oktober og november, hvor jeg faktisk ikke ønskede at leve længere. Jeg har altid været en livsglad pige med appetit på livet. Men i de mørke måneder, var lysten helt væk. Jeg følte ingenting, kun tomhed. Det er svært at forklare, og hvis du aldrig har haft det sådan kan det være svært at forstå. Det var ikke sådan at jeg gik og planlagde hvordan jeg skulle ende mine dage, og jeg ville helt bestemt ikke have modet til det, hvis det kom til stykket. Men jeg ønskede at sove og aldrig nogensinde vågne igen. Jeg skammede mig over de følelser, jeg følte mig forkert, jeg følte mig ensom og alene med de tanker.

Jeg tror at grunden til, at jeg ikke kom videre med de tanker til dels skyldes min lillebror. Jeg har med egne øjne set, hvad et tab gør ved en familie. Hvad det har gjort ved mine forældre. Hvordan det knuste dem, hvordan blikket i deres øjne ændrede sig, hvordan de på et splitsekund blev nogle andre mennesker. For aldrig at vende tilbage til deres gamle jeg. Jeg har selv følt sorgen, som spiser en indenfra. Som er fysisk. Som gør verden grå. Som visker alle drømme og glæder ud. For en stund. For vi er igennem det værste, nu skal vi lære at leve med sorgen. Sådan rigtigt. Det er svært, vi falder stadigvæk, vi samler hinanden op hver eneste gang. Netop derfor kunne jeg ikke dø, selvom jeg havde lyst i vinter. Det ville jeg aldrig byde nogle mennesker. Slet ikke mine forældre, som jeg elsker så uendelig højt. Derfor kæmpede jeg mig op igen, op til overfladen. Fordi jeg ved hvor ondt det gør, når mennesker du elsker ubetinget giver op. Var min lillebror ikke død, så ved jeg ikke hvordan det var endt. Så havde jeg ikke haft den viden, som jeg desværre har nu. Som reddede mig. Som fik mig til at kæmpe, rejse mig, tro på at det gode vil komme til mig. Jeg ved at min lillebror var ved min side i de måneder, vågede over mig. Jeg ved at han hjalp mig. Han hjalp mig til at leve igen, via sin egen død.

Du er aldrig alene.

Jeg er nyfødt på billedet ovenfor. Der levede jeg uden min lillebror, anede ikke hvilken kærlighed der ville ramme mig 14 måneder efter min egen start på livet. Nu lever jeg igen uden ham. Men nu ved jeg hvilken kærlighed jeg skal undvære. Resten af mit liv. Elskede R. Jeg savner dig til verdens ende. 

Det behøver ikke at være dyrt for at være godt

Sponsoreret

12512368_10207622872942380_2488623341483647721_n 12923356_10207622873462393_5683567253284448629_n

 

Jeg er en forfængelig pige – nuvel. Så forfængelig at jeg har sminke på til træning, ikke mere forfængelig at jeg ikke har noget imod at den bliver svedt af. Efter ti minutter. Trods min forfængelighed, så har jeg aldrig været en pige som har gået op i mærker. Jeg går op i det som virker. Som dufter, som er nemt og drøjt i brug.

Jeg træner meget. Det bliver til 5-6 gange om ugen og jeg vasker mit hår dagligt, med mindre jeg træner om aftenen og igen skal træne om morgenen. Så lader jeg det lufttørre. Men jeg går rigtig meget i bad. Efter en times crossfit er jeg klam. Jeg lugter (jep, jeg vil gerne stå ved det. Lidt af hjemløs, faktisk), jeg er beskidt (så beskidt at vandet jeg vasker hænder i bagefter, er sort) og sminke, hår og trusser sidder ikke som da jeg startede. Når jeg går så tit i bad, er det vigtigt for mig at det kan gå nogenlunde tjept – jeg har aldrig rigtig været til de lange bade. Jeg vil gerne have det overstået, så jeg kan komme videre i teksten (lidt ADHD har man vel..). En proppet træningstaske, dét gider jeg heller ikke. Der er nok at slæbe på i forvejen: sko, løbesko, sjippetov, vandflaske(r), handsker, svedhåndklæde etc. Derfor er jeg ret begejstret for rejse størrelser. De fylder minimalt, jeg skal slæbe mindre og det gør mit liv nemmere. Lidl sælger mærket Cien og de har lige lavet en masse nye produkter, som seriøst koster det samme som et frimærke. Produkterne i rejsestørrelser koster mellem 5-10 kroner! Lidl har før vundet priser med deres produkter, blandt andet deres neglelakfjerner som også er helt godkendt hos mig. Lidl har således 90 forskellige plejeprodukter og jeg er fan af, at det er produkter som alle har råd til. Perfekte priser til for eksempel studerende!

I min træningstaske (eller hvis jeg skal overnatte hos mine forældre eller veninder) har jeg:

  • Shower gel (5 kroner)
  • Håndcreme (20 kroner)
  • Hårspray (10 kroner)
  • Bodylotion (5 kroner)
  • Deodorant (10 kroner)
  • Shampoo (5 kroner)

Jeg synes det er smart og praktisk og så er priserne virkelig til at være med på. Jeg har både dyre og billige produkter på mit badeværelse – i min verden skal produkterne bare virke, være nemme at anvende og opfylde de krav jeg ellers har. Og jeg elsker rejsestørrelserne – så kan min træningstaske lige være i min cykelkurv. Jeg er fan!

Sponsoreret

 

 

Påskekonkurrence: Vind 20.000 kroner til Club La Santa

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 13.48.35

Sponsoreret

Jeg har drømt om at komme til Club La Santa i mange år. Sidste år var jeg lige på nippet til at få overtalt mine forældre til at tage afsted med mig. Jeg prøver stadigvæk at overtale dem. Club La Santa er paradis for træningsidioter som jeg. What’s not to like? Solskin, mulighed for at svede og blive stærkere OG få en tan imens. Og bliver det for varmt, kan man altid dyppe sig i poolen. Jeg tror jeg ville elske det for vildt. Jeg må og skal derned en dag. Med eller uden mine forældre. I Form har lige nu en lækker konkurrence kørende, hvor hovedpræmien er 20.000 kroner til Club La Santa! Derudover kan du vinde præmier fra blandt andet Kari Traa, Garmin og Origins. Du deltager via sms og det er lige til at gå til:

  • Send en sms til 1919 med teksten “IFORM” (det koster almindelig sms-takst at deltage),
  • Du kan også deltage her!
  • Du deltager ved at skrabe et virtuelt skrabelod og du må deltage én gang om dagen.

 

Du skal være 18 år for at deltage. Læs betingelserne her.

Skærmbillede-2016-03-19-10.39.11

Held og lykke! Send lige et billede, hvis du er den heldige som ender på Club La Santa i solen!

Sponsoreret.

Jeg frygter altid det værste

12734118_10207354689757968_4204940709171128224_n

 

Prisen, om man vil, for at miste er – frygten for at miste igen. Nu er tab pludselig virkeligt og noget som kan se, hvor det før var urealistisk og aldrig ville ske for mig. Før var jeg naiv og det skal slet ikke læses som en negativ ting. Det var dejligt at være naiv. Det betød nemlig, at jeg endnu ikke havde oplevet hvordan livet kan være. Barskt, hårdt, umenneskeligt. Det oplevede jeg, da jeg fandt min lillebror død, mistede to fostre, da min store kærlighed skar mig ud af sit liv. Jeg er igennem det værste, jeg er ved at komme mig, jeg er stærk igen og jeg glæder mig igen over livet. Jeg har sejret. Jeg er næsten i mål.

På trods af det, så kæmper jeg stadigvæk med en ting. Frygten for at miste igen. Bare tanken om at miste en af dem jeg elsker, kan gøre mig dårlig, svimmel og jeg kan få ondt i maven. På en helt anden måde, end før jeg rent faktisk havde prøvet det. Samtidig ved jeg også at jeg kan klare det, hvis det forfærdelige skulle ske – og jeg skulle miste igen. Tanken om at der sker noget med mine forældre, min familie, mine veninder – er forfærdelig. Sommetider skal jeg stoppe mig selv og tankerne, fordi jeg ellers vil gå i panik og få et angstanfald. Det har jeg lært at styre med tiden, heldigvis. Ellers ville det være indvaliderende.

Når du mister en, som står dig nær og som du elsker ubetinget, så følger angsten og frygten med. For at det sker igen. Samtidig flytter en bevidsthed ind, en bevidsthed om at du skal nyde alle de stunder og oplevelser du har med dem du elsker. At telefon, sociale medier, brokkeri og småskænderier over opvasken er spild af tid, spild af liv. Frygten og angsten skal jeg for evigt holde nede, bevidstheden om at være nærværende når jeg er sammen med dem jeg elsker – den bliver for evigt hos mig.

#dueraldrigalene

Older posts