Når mor laver mad til mig

Fucking mænd (ikke alle sammen)

enhanced-buzz-13260-1382635800-28

 

Jeg vil gerne fortælle jer en lille historie. En sand historie, som en af mine veninder har fortalt mig. Hun er på tinder og går flittigt på dates – hun er skide sej og slet ikke genert. Jeg har stor respekt for hende, for jeg tør ikke rigtig kaste mig ud i dét der datingshow. Slet ikke sådan noget date-værk med spisning og sidde over for hinanden.. Grænseoverskridende!

Min veninde har flere gange oplevet at være på date, dates som hun har følt er gået godt, hvorefter hun er blevet fjernet fra tinder matchet. Mændene går simpelthen ind og fjerner hende efter daten. Dét er kraftedme dårlig stil! Min veninde er både smuk, sød og nem at tale med (det er hun virkelig), så jeg forstår det ikke. En ting er, at mændene måske ikke føler at “den er der”, men sig det dog. Skriv dog: “tak for en hyggelig aften. Du er ikke lige min type, men held og lykke fremover” eller noget i den dur. Jeg er i chok over det. Og det er flere veninder som fortæller det. Voksne mænd – som blokerer efter en date. Grow a pair! Og netop derfor tør jeg ikke. For hvor er det tarveligt og ondt og virkelig umodent. At de mænd så ikke er det værd – det er en ting. Men det er da en tam afslutning. Jeg tør altså ikke kaste mig selv for løverne og risikere at fremmede mænd afviser mig. Efter én date! Tinder er sjov og ballade og udmærket tidsfordriv, men jeg synes ikke at man kan være bekendt at swipe i virkeligheden.

Jeg kunne altså ikke selv finde på det – skriver jeg uden at vide det med sikkerhed. Jeg har jo ikke prøvet det. Men jeg er altså ret sikker på at jeg ville skrive en sober besked, skrive tak for i aften og hav det godt. Man har trods alt delt nogle timer sammen. Jeg synes det dating har tildens til at gå alt for stærkt og hvis man ikke lige matcher 100% så er det ud igen. Kvinder er lige så slemme – det er jeg klar over at vi er. Det er ikke sådan et “jeg hader mænd” indlæg. Jeg er bare forundret over den måde dates foregår på. Måske er det fordi jeg sidst var single da jeg var 19 år. Måske skal jeg bare tage mig sammen og vænne mig til tendensen. Måske er jeg bare for følsom. Men det gør altså at jeg holder lidt igen. Det skal nok komme – når jeg er klar til en eventuel afvisning igen. Og mine veninder er altså virkelig en date værdig. Dem der ikke kan se det, de må være blinde. Som en læser skrev til mig forleden: “Kaster man guld på gaden, vil det altid blive samlet op” og dén har jeg taget til mig. Det kan godt være at alle ikke ser mig som guld, men ham som gør, han vil på et tidspunkt samle mig op. Og det samme gælder dig!

   

11 kommentarer

  • Julie

    Det ER en svinsk måde at afvise folk på og ikke sådan et samfund, der er værd at stræbe efter hvor man behandler andre mennesker som om de er noget tøj fra h&m som alligevel ikke lige sad perfekt og derfor bare bliver byttet. Du er ikke for følsom og det er ikke fordi du bare skal ikke bare vænne dig til det, for det er altså sygt fejt. Jeg synes virkelig også at tinder er en slem ting, hvor man griner lidt at folk, hvorefter man afviser dem med en enkelt håndbevægelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie K

    Enig! Det er simpelthen så sølle, og jeg kan af ærlig overbevisning ikke forstå, hvordan man her i 20’er/30’erne ikke er moden nok til bare lige at smide den der ‘tak, men nej tak’-besked. Hold op, det er mærkeligt! Jeg har selv været turen igennem, godt nok med en date fra det virkelige liv, udenom Tinder. Vi havde en hyggelig aften, men den var der ikke lige. Fint nok, men efter den date var der komplet tavshed fra hans side. Jeg endte med at smide en ‘tak for sidst’-besked, som han svarede på. Og så tavshed igen. Er det mon bare den nemmeste vej ud? At tie det ihjel. Hold op det er skørt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg oplevede det ofte da jeg var single. Og på et tidspunkt gjorde jeg mig hård og gjorde det samme mod dem. Gæt hvad ja blev svinet til. Er så glad for jeg ikke behøver gøre det mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg har samme dårlige erfaringe og hvad værre er, så har jeg prøvet alt for ofte, at efter 7-8 dates, så hører man bare ikk mere fra dem! Hvor svært at der lige… Heller en ordentlig afvisning end stilhed, hvorfor er det så svært?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har været single i flere år og samme nøjagtig samme oplevelse som din veninde. Synes simpelthen det er så dårlig stil!! Når jeg ikke synes kemien har været der efter en date, skriver jeg en pæn besked med tak for en hyggelig aften, vi matcher måske ikke helt sammen, men held og lykke fremover.. Eller lign. Men har kun oplevet 1 der har haft den pli at gøre det samme overfor mig. Senest oplevede jeg det i denne uge, hvor han bare lader være med at svare.
    Så jeg anbefaler dig Mathilde – date først når du er klar til en afvisning og samtaler/dates hvor du intet svar får. Det løber man ind i. Ikke at sige at alle dates bare er lort, men det kan være en blandet oplevelse at date.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas Stenholm

    Kvinder gør præcis det samme 🙂
    Og ja – dårlig stil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Og derfor stod der “kvinder er lige så slemme – det er jeg klar over, at vi er”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • JJ

    Dårlig stil, men sådan er det nu til dags. Man kan med ét klik sørge for at man aldrig skal høre fra det menneske igen, og dermed ikke stå til ansvar for sin røvhulsagtige opførsel. Og når først risikoen for at skulle stå til ansvar forsvinder, ja, så kommer røvhullerne virkelig frem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    hvor er jeg glad for at jeg er omkring de 40, da jeg var 20 fandtes der ikke noget tinder etc – man mødte hinanden i byen på studiet arbejdet og det var så charmerende – afvisninger fandtes selvfølgeligt også men det var bare en mere uskyldig tid på mange måder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Helt enig i at det er tamt at unmatche fra Tinder – det betyder jo, at man ikke kan få lov til selv at skrive til manden. Ikke okay!

    Men hvis man nu har udvekslet numre og han har besluttet sig for, at det ikke er noget efter første (kun første, ikke hvis man faktisk har set hinanden over noget tid) date… Hvorfor er det så forkert ikke at skrive? Selvfølgelig skal man svare, hvis den anden skriver – og så må man være voksen til at sige “tak men nej tak”. Men hvis den anden heller ikke skriver, er det så ikke en fin måde at lade det ligge?

    Jeg har selv prøvet flere gange, at vi begge følte at det ikke var noget og ingen følte trang til at skrive til den anden efter daten. Og det var fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    Sidder selv og lige er blevet single – 4 uger siden på lørdag! Efter 7 år, så sidste gang jeg var single var jeg 20. Og har haft det hele, eller var tæt på føler jeg, lige pludselig skred han bare, “kunne ikke mærke det mere”. Her sidder jeg tilbage som 27 årige, og føler jeg aldrig nogensinde finder en igen og slet ikke med det ‘mandemarked’ jeg har hørt grusomme ting om. Så derfor var guld på gaden ordsproget, en god reminder. For jeg er fandme guldværd, og det er der nok en anden som en dag skal se. Så tak for reminder <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mor laver mad til mig