Kaffe entusiast - men ikke en snob

Jeg frygter altid det værste

12734118_10207354689757968_4204940709171128224_n

 

Prisen, om man vil, for at miste er – frygten for at miste igen. Nu er tab pludselig virkeligt og noget som kan se, hvor det før var urealistisk og aldrig ville ske for mig. Før var jeg naiv og det skal slet ikke læses som en negativ ting. Det var dejligt at være naiv. Det betød nemlig, at jeg endnu ikke havde oplevet hvordan livet kan være. Barskt, hårdt, umenneskeligt. Det oplevede jeg, da jeg fandt min lillebror død, mistede to fostre, da min store kærlighed skar mig ud af sit liv. Jeg er igennem det værste, jeg er ved at komme mig, jeg er stærk igen og jeg glæder mig igen over livet. Jeg har sejret. Jeg er næsten i mål.

På trods af det, så kæmper jeg stadigvæk med en ting. Frygten for at miste igen. Bare tanken om at miste en af dem jeg elsker, kan gøre mig dårlig, svimmel og jeg kan få ondt i maven. På en helt anden måde, end før jeg rent faktisk havde prøvet det. Samtidig ved jeg også at jeg kan klare det, hvis det forfærdelige skulle ske – og jeg skulle miste igen. Tanken om at der sker noget med mine forældre, min familie, mine veninder – er forfærdelig. Sommetider skal jeg stoppe mig selv og tankerne, fordi jeg ellers vil gå i panik og få et angstanfald. Det har jeg lært at styre med tiden, heldigvis. Ellers ville det være indvaliderende.

Når du mister en, som står dig nær og som du elsker ubetinget, så følger angsten og frygten med. For at det sker igen. Samtidig flytter en bevidsthed ind, en bevidsthed om at du skal nyde alle de stunder og oplevelser du har med dem du elsker. At telefon, sociale medier, brokkeri og småskænderier over opvasken er spild af tid, spild af liv. Frygten og angsten skal jeg for evigt holde nede, bevidstheden om at være nærværende når jeg er sammen med dem jeg elsker – den bliver for evigt hos mig.

#dueraldrigalene

4 kommentarer

  • Louise

    Jeg ved, hvordan du har det – jeg har det på præcis samme måde. Det er kommet efter både min mor, min mormor og jeg selv har haft kræft. Vi lever alle tre i dag og er raske – heldigvis. Men livet har aldrig været skrøbeligere for mig end lige nu. Jeg er så vanvittigt bange for at miste, at jeg også bliver fysisk dårlig bare ved tanken om det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie B.

    Jeg har det på præcis samme måde. Frygten for at noget går galt, at man mister flere, at der skulle ske noget med dem, man holder af, eller at der skulle ske noget med en selv, så man ikke kan være der for dem, man elsker. Tanken er ulidelig, og når den kommer skaber den en angst, jeg ikke kendte til, før jeg mistede. Helt ubeskrivelig. Den er svær at løsrive sig fra og modbydelig at have med sig. Dejligt at du har lært at styre tankerne, jeg kæmper stadigt med det, men det går i den rigtige retning.
    Tusind tak fordi du deler dine tanker og følelser. Det er så rart at vide, at man ikke er alene. Rigtig god påske. Stort knus til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Du giver mig kuldegysninger!
    Hvor har du ret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det “gode” ved at frygte det værste er, at man virkelig tit bliver positivt overrasket over, at tingene som regel går bedre, end man frygter.. Men jeg har det på præcis samme måde, og det er så hårdt at gå i konstant frygt..

    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaffe entusiast - men ikke en snob