Alt for damerne - løb med andre kvinder

Kvindekamp – jeg skal lære selvforsvar

1009881_10207493041416673_8469326091020398464_n

 

Jeg er fars pige. Til fingrespidserne. Jeg kan godt finde på at sidde på skødet af min far, han er min bedste ven, jeg fortæller ham stort set alting og min far kalder mig sommetider prinsesse. Og jeg kan lide det. Sådan er vores forhold og jeg ville ikke bytte med noget som helst. Min far er tit bekymret for, at der sker mig noget. Det er nok forældres lod her i livet. Særligt efter jeg er flyttet til byen og er blevet single – og når jeg er i byen eller cykler sent om aftenen. Dét er far ikke fan af. Vi taler ofte om det – jeg fortælle ham at jeg ville kæmpe som aldrig før, hvis det værste skulle ske og jeg ville blive overfaldt. Men der findes så mange syge mennesker i verdenen og jeg er blot en kvinde – mænd er bare stærkere. Nogle af dem, anyways. Tak til crossfit for mine voksende biceps.

Men det er ikke kun min far som tænker over overfald, voldtægt og andre ubehagligheder. Det gør jeg såmænd også selv. For hvad ville jeg egentlig stille op, hvis der kom en person og væltede mig af cyklen og overfaldt mig? Slog mig? Ville voldtage mig? Ville jeg overhovedet kunne handle? Forsvare mig selv? Jeg tror det umiddelbart, men jeg er ikke sikker. Derfor skal jeg lære selvforsvar – noget som jeg faktisk gerne har ville lære i mange år. Markus, som afholder seminaret, er kampsports instruktør og førende nordisk ekspert i selvforsvar til udsatte grupper. Den 3.april afholder han workshop kun for kvinder, som skal sætte fokus på øget sikkerhed og bedre selvværd i pressede og ubehagelige situationer. Jeg glæder mig utrolig meget til at få nogle teknikker og til at få noget selvsikkerhed når jeg færdes alene.

Læs og find mere om seminaret her – det kan være at vi ses!

#whoruntheworld

   

1 kommentar

  • Julie

    Tak for tippet! I dit tilfælde findes der nok ikke mange mænd, der er stærkere end dig! Jeg vil ønske jeg kunne sige det samme, men jeg har simpelthen ikke nok motivation til at få en lige så imponerende muskelmasse. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt for damerne - løb med andre kvinder