Sådan ser jeg ud efter et angstanfald

13000259_10207787344254060_7544676838719927819_n

 

Det er ikke første gang at jeg er ærlig – det er jeg faktisk altid her på bloggen. Og i det virkelige liv, hvis ret skal være ret. Men særligt her på bloggen har jeg delt flittigt ud af mit følelsesliv – både når det har været godt og dejligt og når det har været hårdt. Det har jeg ikke tænkt mig at lave om på. Det er nemlig sådan jeg er. Jeg vil ikke kun vise når det går mig godt. Jeg vil være nem at relatere til – for jeg er helt almindelig og det kan jeg faktisk rigtig godt lide at være.

Derfor har jeg, efter nogle ugers betænkningstid, valgt at dele billedet ovenfor med jer. Som jeg tog en morgen, lige da jeg vågnede. Aftenen før havde jeg haft et angstanfald – noget jeg heldigvis ikke oplever så tit. Hvis du aldrig har prøvet at blive ramt af angst, så skal jeg prøve at forklare dig hvordan det føles for mig. Jeg mærker først en uro, en bekymring og tristhed over noget, som jeg ikke helt kan sætte ord på. Så kommer hjertebanken. Hårde og hurtige stød. Sveden hagler, jeg bliver svimmel og jeg bliver fuldstændig lammet. Så jeg for eksempel ikke kan komme ud af døren, få jakken af, hente vand hvis jeg føler tørst. Alt går i stå. Jeg har oplevet at få angst nogen gange. Jeg havde aldrig haft følelsen før min lillebror døde. Der fik jeg angst i månederne efter han var død. Jeg så ting som ikke eksisterede og jeg var overbevist om at alting i mit liv ville gå galt. Helt forfærdelig følelse – og samtidig følte jeg mig tosset og dum.

For nogle uger siden blev jeg igen ramt af angst. Jeg havde egentlig haft en okay dag. Lidt stresset, alt for meget at se til, for mange to-do lister, for mange hængepartier som jeg ikke havde mulighed og overskud til at nå. Samtidig var min bog lige ved at ramme gaden og jeg var nervøs og spændt på det. Og når der har været sorg i dit liv, som der har været i mit, så rammer sorgen igen når der sker gode ting i livet. Jeg er så glad og stolt over min bog – samtidig skærer det mig dybt i hjertet at jeg ikke kan dele det med min lillebror og med min ekskæreste, som jo har været en stor del af mit liv. Og som jeg gerne ville have med på sidelinjen, når alle disse gode ting sker for mig.

Det kom lidt ud af det blå. Jeg skulle ud af døren. Jeg havde jakke på, jeg havde pakket min taske, slukket lys og havde nøglerne i hånden. Så ramte det. Jeg måtte sætte mig ned på gulvet og tårer og snot sprang frem. Dér sad jeg så lidt. Indtil mit hjerte igen bankede nogenlunde roligt. Helt våd af sved rejste jeg mig og ringede til min gode veninde. Som kom med det samme. Hun droppede endda sin træning og kom løbende med croissanter. Vi fik en god snak og hun fik mig ned igen.

Jeg ser ud på billedet som jeg gør, fordi jeg har grædt for fuld styrke inden jeg faldt i søvn. Fordi min krop et øjeblik var fyldt med angst og fordi jeg havde en rigtig lorte dag. En dag hvor jeg var nede. Jeg er efterhånden sjældent nede, sådan for alvor. Men den dag smagte jeg igen på despression og angst. Igen. Næste dag var langt bedre, jeg havde sovet okay om natten og jeg vågnede til solskin og blå himmel. Trods små, grædeøjne dagen efter var jeg et helt andet sted, end aftenen før. Angsten tror jeg at jeg skal leve med, jeg tror at den vil komme forbi fra tid til anden, nok mindre og mindre med tiden. Men angsten er en del af prisen, når du mister, når du er på dybt vand og når du mister dig selv for en periode. Jeg har klaret angsten før og det gjorde jeg også denne gang. Fordi jeg ved at det er en proces, en fase. Fordi jeg ved hvor stærk jeg er og fordi jeg nægter at lade den styre mit liv.

#dueraldrigalene

Bogudgivelse på Fars Dreng

IMG_0417 IMG_0432 IMG_0437 IMG_0438 IMG_0439 IMG_0440 IMG_0442 IMG_0444 IMG_0446

 

21.april udkom min bog. Jeg fejrede dagen med mine forældre og bedste veninder. Vi startede dagen på Fars Dreng som ligger i indre by. Jeg kan varmt anbefale stedet! Du kan få god, solid mad som ikke prøver at være noget det ikke er. Sjældent har jeg fået et mere perfekt spejlæg. Stedet er hyggeligt og der er stille og roligt. Ingen høj musik og mennesker der vælter ud og ind. Der er plads til at kunne tale sammen og nyde maden. Jeg fik dating platten og var svært begejstret. Fars Dreng er virkelig en lille perle – midt i byen. Og den perfekte start på en travl og dejlig dag. Læs mere om Fars Dreng her.

Mit fjæs på Nørreport

IMG_0400 IMG_0401

 

Min bog er ude – jeg er meget, meget glad og den er blevet taget så fint imod. Tak for det! Du kan købe den lige her – eller vinde den!

Lige nu og frem til 1 maj hænger jeg (altså forsiden på min bog..) på Nørreport station og på Aarhus Banegård. Du kan vinde en af mine bøger hvis du tager en selfie med mig og bruger #SelfiemedHelseMatilde. Jeg finder 8 vindere d.1 maj. Husk at du skal have åben profil så jeg kan se dit billede. Held og lykke <3

Froosh – en genvej som jeg gerne benytter mig af. Uden skam.

Sponsoreret

IMG_0078 IMG_0082

Jeg har ikke lavet mad i et år. Mere eller mindre. Jeg lavede selvfølgelig en masse til min bog, men det var mest hos mine forældre. Før i tiden lavede jeg mad dagligt. Nu er overskuddet ikke rigtig til det – og jeg er ofte sent hjemme og så er havregryn med mælk altså bare nemmere. Og så skægt er det altså heller ikke at lave mad til, well, sig selv. Det keder mig lidt og samtidig savner jeg at lave mad, for der kobler jeg virkelig af. At mit køkken så også er pakket mere eller mindre ned, fordi det snart skal rives ned, det hjælper ikke på min lyst til at kokkerer. Min ovn kan f.eks. kun stå på 250 grader. Det er upraktisk!

Derfor slår jeg de genveje som jeg kan. Det giver også mindre opvask og dét er kun en fordel, når jeg nu ikke har en opvaskemaskine.. På trods af diverse udfordringer i både køkken og på motivationsfronten, så vil jeg stadigvæk gerne være nogenlunde sund, spise varieret og få mine “6 om dagen“.  Og derfor køber jeg mig fra det. Jeg køber færdig pressede smoothies. Bum – I said it. Det er bare nemmere og passer perfekt til min travle (læs: dovne) livsstil. Der findes et hav af udvalg når det kommer til færdiglavede juice og smoothies.

IMG_0070

Jeg er særlig fan af Froosh – det er jeg af 2 årsager: 1) de smager godt og friske og 2) mindst 50% af frugterne kommer fra u-lande, de er dermed med til at skabe arbejdspladser og sikre de fattige lande en bedre fremtid. Dét kan jeg lide. God samvittighed samtidig med at produktet smager godt og lever op til mine krav. Faktisk smager de bedre end mine hjemmelavede og jeg slipper for snitte, pille og skrælle delen. For ikke at tale om opvasken. Dovenskab FTW! En smoothie fra Froosh dækker det, der svarer til 2 stykker frugt og grønt. Så er det nemmere at overskue, for mig om ikke andet, at få det frugt og grønt som jeg gerne vil have dagligt. Produkterne er ikke koncentreret juice, derfor bevares smagen og vitaminerne, da der ikke sker en inddamping. Det smager meget tæt på friskpresset. Og det gør min dag nemmere og dét er værdsat, når jeg har travle og lange dage. Jeg drikker ofte en smoothie om eftermiddagen, hvor den søde tand måske råber lidt højt og energiniveauet daler. Jeg har sågar drukket en før træning og det virkede fint på energien!

Sponsoreret indlæg

Older posts