10 ting du ikke vil høre mens du træner

Bikini mareridt

13092118_503012386556806_3813403606686174712_n

Jeg får så mange mails fra piger og kvinder som er så kede af det på denne årstid. Fordi de skal have bikini på. Og shorts. Og kjoler. Og vise mere hud og former end vi behøver om vinteren, hvor vi kan pakke os ind i store uldtrøjer. Og jeg bliver så trist. Og jeg kender udmærket alle følelserne. Jeg bliver aldrig typen som spiller frisbee i min bikini på stranden. Jeg har også områder på min krop som jeg holder mindre af end andre. Det har vi nok alle, sådan er det nok bare at være menneske. Vi er aldrig helt tilfredse, tænker altid lidt på hvad andre tænker om os.

Men mange af pigerne og kvinderne skriver at de gerne vil undgå at gå i sommertøj og har det ubehageligt om sommeren og helst vil være derhjemme. Dét gør mig mere end trist. Vi er blevet hjernevaskede med hvordan vi “burde” se ud. Jeg er tæsketræt af det!
Vi skal fandeme ikke være inden døre når sommeren er ovre os, fordi vi ikke føler at vi kan leve op til et fucking ideal. Tag den bikini på og skid på hvad andre tænker. Skid på hvad du selv tænker om det, om din krop. Du er garanteret meget smukkere end du selv går og tror. Og du har nu engang den krop som du har. Så er det sku da spild af tid at gå og længes efter noget andet.
Jeg har korte, kraftige ben og mine bryster har aldrig forstået at jeg har timeglasfigur. Men den er min. Jeg hader den nogle dage. Kigger på mine lår og har lyst til at tude. Andre dage føler jeg mig pæn og er tilfreds. Det går op og ned. Sådan er livet. Du er heldigvis langt mere og andet end din krop. Og tag den bikini på, de shorts, den fine sommerkjole. Fuck it. Livet er kort. Og du er smuk, lige præcis som du er.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting du ikke vil høre mens du træner