Things I like

Tips til dig som gerne vil blogge + sådan gør jeg

13900256_10208675275571788_7386096407993449480_n

Nu har jeg blogget i 8 år. Det er lidt vildt at tænke på. Jeg startede med at blogge for I Form, men flyttede efter et års tid over på min egen platform og blev hurtigt gaflet af Bloggersdelight, hvilket jeg er enormt glad for. De er så gode til at hjælpe, vejlede og støtte og det er fantastisk at være en del af et stort netværk, hvor der altid er rare folk som vil hjælpe og lytte. Jeg har tilmed fået en del gode veninder igennem denne verden, det er jeg meget taknemlig for. Caroline, Nadja, Nina og Cecilie er et par af de piger, som jeg elsker at hænge ud med og som er helt utrolig søde.

Nu er jeg vel det man kan kalde en rutineret blogger – jeg har i hvert fald udgivet mange indlæg og skrevet tusindevis af sider og faktisk også en bog. Jeg elsker at blogge, det har jeg gjort helt fra start. Jeg elsker faktisk bare at skrive. Sommetider får jeg høvl – men det er en del af gamet og jeg er efterhånden blevet ganske hærdet.

Mange af jer skriver og beder om gode råd til at starte og “drive” en blog og jeg vil da gerne give jer et par gode råd med på vejen:

  • Skriv hvad du har på hjerte. Lad være med at skrive noget som du tror andre gerne vil læse. Det er ikke interessant og det kan læses. Skriv om hvad du brænder for, hvad der pisser dig af, hvad du elsker at lave, hvorfor du elsker det. Skriv fordi du ikke kan lade være! Ikke fordi du gerne vil være blogger.
  • Skab din egen skrivestil. Bestem dig f.eks. for om du vil bande på tekst (i ved hvilken vej jeg har taget i forhold til det..), om du er ligeglad med stavefejl og kommaregler og lav ikke altid lange indlæg. Du vil miste læsere, da mange af os ikke har tid til at læse en mindre dansk stil hver eneste dag. Varier dit sprog, gør det spændende at læse, del teksten op i afsnit så det bliver overskueligt.
  • For ikke at miste dine læsere skal du skrive tit. Jeg har lavet et indlæg hver eneste dag, i hvert fald de sidste 5 år. Der har selvfølgelig været få dage, hvor jeg ikke har haft tid, men jeg kan vitterligt tælle dem på én hånd. Du behøver ikke blogge hver dag – men begynder du at gøre det, så vil dine læsere også forvente at du fortsætter med det. Start ud med 2-3 gange om ugen og se hvad dit overskud er til.
  • Få en facebookside tilknyttet din blog – jeg får virkelig mange læsere igennem facebook fordi det er så nemt – ét klik og så er de inde på mit indlæg. Dét er smart!
  • Vær ærlig. Det der perfekte er skide kedeligt – i hvert fald i min optik. Prøv at skil dig ud. Hvis du elsker at strikke eller hækle – så blog om det. Hvis du elsker at spille skak eller bordtennis – så blog om det. Der er læsere til de fleste emner. Og du skal brænde for det du skriver om – ellers bliver det kedeligt både for dig selv og for dine læsere.
  • Sørg for at dine billeder er i nogenlunde kvalitet. Ikke hver gang, men oftest. Det er bare pænere og giver et bedre indtryk af dig som blogger og den tid du ligger i dét arbejde.
  • Vid at det kræver tid at være blogger. Jeg bruger omkring 30 timer om ugen og det har jeg gjort i nogle år. Derudover har jeg også et “almindeligt” arbejde, dog ikke fuldtid, men alligevel. Det kræver tid og mange timer foran skærmen og mange ideer.
  • Få en idébank. Jeg har min på min telefon, i noter. Så skriver jeg løbende ideer ned i den og kan kigge på den, hvis jeg løber tør for ideer – hvilket sker med jævne mellemrum.
  • Skriv nøjagtigt hvad der passer dig. Jeg krøb lidt langs panelerne i starten, men det kan man vist ikke sige at jeg gør nu. Jeg taler lige ud af posen og jeg er faktisk ret ligeglad med, hvad folk tænker om mig og det jeg skriver. Langt hen af vejen, om ikke andet. Skriv hvad du mener og lad være med at tænke over hvad andre måske og måske ikke tænker. Dem som kender mig og som også læser bloggen, kan altid se at det er mig som skriver – dels fordi jeg skriver som jeg taler og fordi mine meninger og holdninger altid kommer frem. Bloggen skal afspejle mig – andet ville være mærkeligt i mine øjne. Selvfølgelig er der ting som jeg ikke deler på bloggen, men dem jeg deler – er jeg ærlige omkring.

Det var lidt tips til dig, som måske gerne vil igang med det blogging. Vil I have flere? Så laver jeg gerne endnu flere tips! Rigtig god dag!

 

   

4 kommentarer

  • Jannie

    Lækkert med gode tips. 😊👍 Jeg tænker også på…hvordan nåede du ud til folk? Jeg kan jo se, at du har virkeligt mange følgere. Hvordan starter man med at få.folk hen på Bloggen..lokker dem til….laver reklame.
    Keep up the good work. Kh Jannie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Lotte

    Jeg har overvejet at starte en blog, men at skrive annonymt. Hvad er din holdning til det? ☺️👆🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for dette indlæg! Er selv så småt i gang med at starte min egen blog, og suger alle gode råd til mig! Haha 🙂 Er stor fan af din blog, og synes egentlig virkelig det er vildt at tænke på, at du har skrevet et indlæg om dagen i 5 år :O Sejt!

    Mange hilsner
    Stephanie

    http://www.stephyblog.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lige sådan et indlæg jeg ledte efter! Tusinde tak – helt sikkert nogle råd jeg vil tage til mig 🙂
    God weekend!
    Knus Rikke
    http://rikkevinbech.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Things I like