#jegerheltalmindelig

14440786_10209056639545649_2296529478222446062_n

Jeg lagde billedet ud på min instagram i weekenden. Hvorfor? Fordi jeg så gerne vil gøre modstand imod det ideal som medierne banker ind i hovedet på os. Modeller, piger og kvinder instagram, sangerinder, skuespillerinder, tv-værter. Vi skal helst se ud på en bestemt måde. Og jeg hverken kan eller vil leve op til idealet. Jeg bruger 36-38 i bukser og nederdele – og det er helt normalt. Jeg er rimelig gennemsnitlig. Jeg har former, rynker, deller, håndtag, strækmærker og ar på mine knæ efter rulleskøjte-uheld som barn. Jeg er som jeg skal være. Og vigtigst af alt – jeg er glad i min egen krop og jeg hviler godt i den. Det har jeg ikke gjort længe. Nu vejer jeg mere end jeg nogensinde har gjort og jeg træner ikke nær så meget mere, som jeg har gjort. Men jeg har det bedre end nogensinde. Og jeg er glad. Og det synes jeg at man kan se på mig. Og dét er vigtigst.

Fuck idealet. Det er en illusion og du bliver ikke nødvendigvis lykkelig fordi ligner dem på billederne i bladene. Find dig selv, find det sted hvor du har det bedst og bliv der. Uanset hvad dine tal og mål så er. Fuck it. Kys.

Hvor vigtigt det er at blive mødt i sin sorg

13906948_10208617510047686_1450610945718407357_n

For jer som kender bloggen og mig, kommer det nok ikke som en særlig stor overraskelse: Jeg er fars pige. Virkelig fars pige. På trods af at jeg snart fylder 29 år (jesus!) sidder jeg stadigvæk på skødet af min far, holder ham i hånden og vi taler om nærmest alting. Han er min store kærlighed og han kan alt. Måske ikke alt, men det er tæt på!

Forleden besøgte min far mig og hængte ting op for mig, ordnede og gjorde min lejlighed endnu finere, end han allerede har gjort den. Min mor har virkelig hjulpet mig med at indrette og min far har lavet det grove arbejde. De er et godt team på mange måde, de to gamle nisser..

Min far og jeg holdt en pause undervejs (eller, min far gjorde, jeg havde holdt pause det meste af tiden..) og talte om kærlighed, som vi så ofte gør. Selvom jeg ikke har et kærlighedsliv lige nu, så finder jeg altid emnet interessant. Min far synes at jeg bliver nødt til at være modig og kaste mig ud i kærligheden igen, det synes jeg ikke at jeg vil lige nu. Det talte vi om. Om det at elske jo også er enormt risikofyldt og dødsens farligt. For tænk hvis du bliver forladt. Jeg blev forladt af min ekskæreste. Efter syv år sammen, forsvandt han og han ville bestemt ikke findes. Jeg har lært at leve med det, men det vil for altid være en stor sorg for mig – og jeg vil aldrig nogensinde forstå hans beslutning. Det talte min far og jeg også om. Selvom jeg helst ikke taler om min ekskæreste, han har allerede fået alt for meget tid i mit liv. Min far sagde noget, som gjorde at en stor brik faldt på plads i mit hjerte.

Han sagde: “Jeg kan godt forstå at du ikke tør at elske igen, efter at være blevet svigtet så voldsomt

Dér faldt noget på plads i mit hjerte. Fordi min kærestesorg har været så uendelig ensom. Jeg har haft mine forældre og mine tætte veninder, og de har i den grad støttet mig og trøstet mig på mærkelige tidspunkter af døgnet. Da min far sagde dét følte jeg mig i den grad mødt i min sorg. Jeg følte mig forstået. Jeg følte omsorg og medfølelse. Og der, lige dér var der endnu en brik som faldt på plads, endnu et skår af mit hjerte som blev slebet blødt igen.

Derfor er det så vigtigt at blive forstået, når sorgen og tristheden rammer. Hvis du ikke bliver mødt i din sorg og din krise, så vil ensomheden vælte indover dig og dét vil kun gøre det hele mere sort og svært. Hvis du lige nu har en person i dit liv som er i krise, så har jeg skrevet mere end rigeligt om emnet. Læs f.eks. hvad du ikke skal sige til en i kærestesorg, hvordan du kan hjælpe en som har oplevet et dødsfald eller det at miste og du kan læse første del af min historie her, anden del her, tredje del her og sidste og fjerde del her.

Skriv gerne hvis du har flere spørgsmål, jeg vil altid gerne hjælpe. Jeg er, ufrivilligt, ekspert på området sorg og krise – og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe andre som står i samme situation. For de sidste fire år har været forfærdelige for mig, og hvis jeg kan gøre en forskel for andre, så står jeg altid til rådighed. #dueraldrigalene

Jeg har snart fødselsdag..

..og jeg er typen som glæder mig voldsomt. Ligegyldigt hvor gammel jeg bliver. Åbenbart. For jeg bliver altså 29 d.1 november. Ja der er muligvis mere end en måned til, men jeg er allerede begyndt at finde på ønsker. Det har jeg faktisk gjort siden sommer, men hvem tæller.

Min ønskeseddel ser pt. således ud:

Stolbjerg_Copenhagen_N_glering_Key_Buddy_Cognac_Me

Cognacfarvet nøglering med messing nøglering ønsker jeg mig – med mit navn på, selvfølgelig. Er den ikke bare fin?

1403164883_XXR1426-GM

Carre ring – som jeg efterhånden samler på. Den første fik jeg da jeg blev 25 år, den gav min lillebror og mine forældre mig. Den betyder enormt meget for mig. Nu har jeg fundet en ny skat, som jeg virkelig har forelsket mig i. Find den her.

PU112A063-C11@12

Jeg blev forelsket i de her sko, da jeg så dem på en 10-årig. Ja det ved jeg egentlig ikke hvad man skal tænke om. Anyways så elsker jeg dem og jeg behøver dem. De passer perfekt til min nye vinterfrakke. Find dem her!

Vibe’s sexede muffins

14355660_10208988481801748_3593991772912719397_n

Ganache. Hvilket sexet ord. Det har min veninde Vibe lært mig. Hun er virkelig talentfuld i et køkken og det er altid en fest at spise hendes retter. Hun laver hjemmelavet pasta, gammeldags kylling (efter mit ønske) og de vildeste kager og cremer. Jeg er glad for at være veninder med Vibe. Mest fordi hun er sød, men også fordi hun virkelig luner i maven. Om man så må sige. Sidst lavede hun pasta (opskrift følger!) og disse episke muffins. Med brombær og.. ganache. Der er til 12 lækre muffins.

Muffins:

  • 200 gram sukker
  • 150 gram smør
  • 150 gram creme fraiche (den gode 18 %)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 vaniljestang
  • 2 æg
  • 200 gram mel
  • 200 gram brombær
  • 1 nip salt

Ganache:

  • 75 gram sukker
  • 75 gram fløde
  • 1 nip salt
  • 100 gram god mælkechokolade

Muffins: Sukker, smør og vanilje piskes sammen. Herefter piskes æg og cremefraiche i, og dernæst mel og bagepulver. Til sidst vendes brombærrene i. Dejen hældes i mufinsformene og bages ved 180 grader (varmluft) i cirka 20 min.

Karamel/mælkechokolade ganache: Sukkeret koges til en lys nøddebrun karamel, imens varmes fløden op i en anden gryde. Når karamellen (altså sukkeret) er færdig tages det af blusset og røres kraftigt, mens fløden piskes i. Massen hældes over chokolade som er brækket i stykker og det hele røres sammen. Til sidst tilsættes salt og ganachen sættes på køl. Når kagerne er kølet kommes en klat ganache på og der toppes med et frisk brombær.

14355806_10208988483441789_5813485977664393446_n

Older posts