#jegerheltalmindelig

Om at danse nøgen. Uden at trække gardinerne for.

14224831_10208878109882519_6569226910116784189_n

Ja det gør jeg. Jeg danser. Gerne alene men også gerne sammen med min veninde Maja. Hende har jeg kendt i 12 år og vi kender hinanden som et gammelt ægtepar. En lun sommeraften drak vi rødvin i hendes lejlighed og dansede i flere timer. Kun i trusser. Fordi det var for varmt til at have tøj på og fordi vi var ligeglade. Det er faktisk rart at danse nøgen. Det er så frit. Det er jo bare en krop, for fanden. Jeg gider ikke tage den så højtideligt og jeg vil kunne danse uden tøj på, hvis det er dét som jeg har lyst til.

Vi sammenligner tit os selv med andre kvinder, bruger sikkert energi på at hate på vores egen krop og spørge os selv, hvorfor vi ikke ser ud på en anderledes måde. Vi er nok vores egen værste fjende, når det kommer til stykket. Husk på at du ser på din egen krop hver eneste dag – selvfølgelig kender du den fuldstændig og derfor har man også nemmere ved at finde fejl og mangler.

Sådan skal vi ikke have det med vores veninder – de kan jo lide os ligegyldigt hvordan vi ser ud. Forhåbentligt. Og måske er det et meget godt sted at starte? Blandt gode veninder, som elsker dig som du er? Det er jo ikke fordi du skal til at besøge natklubber uden at have en trevl på kroppen (selvom du sikkert ville blive elsket for det!) – men jeg synes at det er godt at “øve” sig på, at være nøgen. Være tryg og tilbagelænet i sin egen krop. Det øver jeg mig i hvert fald på. Gerne sammen med Maja, nøgne og med høj musik. Men også alene i min egen stue. Og jeg kan mærke at det hjælper på min selvtillid. Jeg ser ud som jeg gør og det er helt som det skal være.
FYI: Jeg skal nok beholde tøjet på, når jeg er offentlige steder. Jeg er ikke exhibitionist – jeg træner bare mig selv i, at kunne lide min egen krop.

   

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#jegerheltalmindelig