Du ved at du er ved at ramme de 30 når..

Om at være forfængelig

14055157_10208793173199155_341850238373169012_n

Jeg er forfængelig. Ret forfængelig. Og jeg er klart blevet mere forfængelig, efter jeg er blevet single. Det tror jeg er meget naturligt. Jeg er forfængelig på den måde, at jeg gerne vil i bad hver morgen, gerne vil have mascara og rouge på, mit hår skal være rent, jeg vil have rent og pænt tøj på og være soigneret at se på. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af mig selv, bestemt.

Da jeg tænkte over min forfængelighed – og forfængelighed generelt kom jeg til at tale med nogle af mine veninder om det. Om de kunne sætte tal på deres forfængelighed. Sådan 1-10 agtigt. Hvor 10 er meget forfængelig. Jeg føler ikke at jeg er på en 10’er. Jeg tænker at man godt kan være mere forfængelig end jeg – hvad med de piger som får sat hår og negle på? Får det der filler eller hvad det nu hedder, i læberne og lavet bryster? Og får permanent make up? Er de mere forfængelig end jeg er? Er der forskel?

Det er ikke fordi at det er særlig vigtigt. Jeg er egentlig ret ligeglad med, hvad folk vælger at gøre ved og på deres krop. Men jeg synes alligevel at det er et interessant spørgsmål. Og hvis nogen er mere forfængelige end andre, hvordan kan det så være? Hvorfor?

Jeg forstår f.eks. ikke når piger aldrig har make up på, ikke barberer sig på lårene (men på underbenet, vel at mærke) og som går ud med fedtet hår (jeg forstår vist heller ikke det der permanente make up, men det er måske fordi jeg ikke selv har prøvet det?). Men hvorfor er vi forskellige på dét punkt? Omvendt tror jeg ofte at nogle kigger på mig og tænker: “hvorfor handler hun i svedigt træningstøj på?” eller “hvorfor er hun så hudløst ærlig? Det må da være pinligt for hende“. For det er vel også forfængelighed – om hvorvidt man er ærlig og hvor meget man lufter sig beskidte vasketøj?

Jeg har tænkt meget over det og jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre jeres mening. Hvor forfængelig er du? Og hvorfor? Jeg tror i bund og grund at de fleste af os bruger alt for meget tid på, at tænke over hvad andre tænker om os. Så er vi forfængelige for vores egen skyld eller for andres?

8 kommentarer

  • Line

    Jeg springer sgu nok 10-skalaen..
    Jeg kan ganske enkelt ikke klare synet af mig selv uden make up. Sørgeligt, men sandt. Det arbejdes der på.
    Førhen gik jeg altid med extensions. Nu bliver de kun luftet, hvis jeg skal noget særligt. (Det da fremgang)
    Kunstige vipper går jeg altid med? Om de med tiden ryger af og jeg kan leve med, hvordan jeg nu engang er skabt. Det håber jeg sgu! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har du et link til body’en? Den er så flot! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Ærligt synes jeg det er vildt underligt, hvis piger ikke kan gå nogen steder uden makeup. Personligt går jeg sjældent med make up. Jeg synes klart det naturlige look er pænere, og kan godt lide mig selv uden makeup. Tror måske det har noget at gøre med hvor meget man “hviler i sig selv”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg havde altid mascara på i gymnasiet, men efter at jeg er blevet ældre (nærmer mig de 25) gør jeg det kun, hvis jeg skal ud i byen eller en enkelt gang når jeg på uni. Jeg er bare blevet tilfreds med mit ansigt som det er, noget jeg ikke kunne sige nogle år tilbage. Derudover tager det en krig at tage af. 😉 Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med, at jeg har været sammen med min kæreste i snart 5 år. Hvis jeg engang bliver single igen, så ryger mascaraen måske på igen som lidt blikfang. 😉 Det er sjovt det du siger det med ikke at barbere andet end underbenet, for det gør jeg heller ikke og har aldrig gjort det. For det første ville jeg ikke gide at bruge tid på det og for det andet er de slet ikke ligeså tydelige som dem på mine underben. Til gengæld har jeg altid rent hår – personlig hygiejne er ret vigtigt for mig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sociolog Emilia Van Hauen, kan har nogle meget interessant perspektiver på forfængelighed, bla. at det handler om at vise sig selv respekt, sætte sig selv højt, behandle sig selv med værdighed og at det handler om at give sig selv den opmærksomhed man fortjener:)
    http://www.q.dk/livsstil/selvudvikling/emilia-van-hauen-giver-du-dig-selv-den-opmaerksomhed-du-fortjener
    Kh.
    Louise:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg barberer ikke mine hår på lårene og har aldrig gjort det, af den simple grund at de mest af alt kan klassificeres som små, usynlige og bløde dun – så synes jeg ikke, der er nogen grund til det 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Larsen

    Lidt forfængelig er altid godt. Jeg bliver selv aldrig helt en der forstår at man ikke bruger lidt make-up for at fremhæve ens træk i ansigtet. Bare fordi man kan 🙂 Syntes desværre der kan være en tendens til at shame lidt på brugen af make-up, istedet for at hylde det velkommen i det omfang man nu selv har lyst.
    Man er nødvendigvis ikke super forfængelig fordi man nyde at bruge make-up i det daglige.
    Bevares jeg kan snildt gå i netto og handle uden make-up og i slumretøj, men ELSKER at bruge make-up og lege med forskellige looks.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg var helt klart mest forfængelig i gymnasie-tiden. Stod altid op to timer inden jeg skulle ud af døren for at gå i bad, ligge makeup, vælge outfit og bruge oceaner af tid på mit hår.
    I dag er jeg stadig forfængelig, men bruger mindre tid på det. Vasker hår 3 gange om ugen (det har det bare bedst af) og bruger tørshampoo derudover (jeg vil da heller ikke have “fedtet hår looket”). Går i bad hver dag, får sat vipper på hen over sommerferien (så jeg slipper for at tage make-up på), får lagt shellac ind imellem og har også prøvet at få botox – både pga. en virkeligt tydelig rynke, men også fordi jeg fik at vide, at det kunne fjerne spændingshovedpine (og det gjorde det).
    Jeg træner også 5-6 gange om ugen. For mig handler alle de her ting om, at jeg gerne vil kunne gå ud af døren uden at “skulle tænke over det”. Jeg gider ikke at tænke over, at jeg er forkert eller rigtig – jeg vil bare gerne være. Kunne tage et par stramme bukser på, uden at det gør ondt fx.. Når jeg gør de her småting for mig selv, så tænker jeg heller ikke så meget over, hvad andre gør eller hvordan andre ser mig, for jeg synes selv, at det går meget godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ved at du er ved at ramme de 30 når..