S-K-O-E-N-E!

Single.

pretty woman

Nu har jeg været single i halvandet år. 18 måneder. Og hvilke 18 måneder. Dem ville jeg ikke gennemleve igen – om jeg så fik penge for det. Det har været de værste 18 måneder af mit liv. Det har været så usandsynlig hårdt at få knust sit hjerte. Jeg vil aldrig opleve det igen. Jeg vil aldrig knuse en andens hjerte. Jeg vil forsøge at undgå det, med alt hvad jeg kan.

Jeg kan slet ikke erindre hvordan det er, at være kærester med nogen. Jeg tror ikke at jeg kan finde ud af det mere. Jeg tør ikke engang at holde i hånd med en mand. Jeg tør alt det fysiske, hvis i forstår sådan en (mor du må være hærdet efterhånden!) – men så snart det kommer til noget intimt (altså, sådan kærligt-intimt!) så trækker jeg mig. Jeg kan ikke holde i hånd, jeg kan ikke nusse, jeg kan ikke ligge i ske længere. Jeg tør ikke. Jeg skal ikke åbne mig, åbne mit hjerte og risikere at få det knust igen. Det kan jeg ikke igen. Jeg ville være bange for ikke at overleve det. Det er hårdt at være single – læs bare min hidtil værste afvisning her. Men det er hårdere at være kærester med nogen, tror jeg. Lige nu, i hvert fald.

Jeg kan godt lide at være alene. Bestemt. Jeg kører mit liv præcis som jeg vil. Jeg passer mit elskede arbejde, skriver på min elskede blog, ser mine elskede forældre, ser mine elskede veninder og passer min elskede træning. Hverken mere eller mindre end dét. Men jeg kan godt være bekymret for, om jeg nogensinde ville turde igen. Tør man virkelig kaste sig ud i kærligheden, når man er blevet brændt noget så forfærdeligt? Jeg ved det ikke. Jeg ved egentlig heller ikke hvad budskabet er med mit indlæg i dag. Jeg havde bare brug for at skrive om det. Skrive om mit hjerte, som føles hermetisk lukket. Måske du har det som jeg. Måske har du prøvet at have det som jeg. Del gerne. Jeg ville elske at få dejlige, romantiske kærlighedshistorier fra dig som måske havde opgivet, men som fandt kærligheden igen. Eller få historier fra dig, som har det som jeg. Eller historier fra dig, som trods et hermetisk lukket hjerte, alligevel fandt kærligheden. Det ville give mig håb – og måske også flere som læser med. God dag. Kys!

   

16 kommentarer

  • Trine

    Er det ikke i sex and the City hvor Charlotte siger, at det tager halvdelen af den tid man var i forholdet, før man er klar til et nyt. Ved det ikke er specielt brugbart, men sådan noget hjemmelavet kærligheds-filosofi er nu meget hyggeligt alligevel . Lige pludselig står HAN der – og så tør du igen. Du er så sej og er kommet SÅ langt på 18 måneder – tænk hvad de næste 18 da ikke måtte bringe !!!!! :-). Nyd dine veninder, smukke lejlighed, træning og fantastiske forældre, så skal manden nok komme, når der er tid, plads og kærlighed til det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg havde det præcis som dig efter mit sidste forhold. Mit hjerte var så såret, og jeg ville for alt i verden undgå, at det blev såret igen. Jeg synes, det var ideelt at være single – al friheden og så visheden om, at jeg var i kontrol, og at mit hjerte var sikkert beskyttet. Jeg passede på det – så mænd og havde det dejligt, men lukkede dem ikke ind. Indtil en dag, hvor jeg mødte ham, jeg ikke kunne lade være med at lukke ind. Jeg prøvede at holde ham på afstand. Bildte mig selv ind, at han sagtens kunne forsvinde ud af mit liv, uden at jeg blev såret. Sagde til ham, at jeg ikke var interesseret i en kæreste. Han ventede tålmodigt, mens han elskede mig og gav mig sin kærlighed, og otte måneder efter vores første møde var jeg endelig klar til at overgive mig og lade mit hjerte elske rigtigt igen.
    Nu har vi været sammen i to år, og han er det bedste, der er sket for mig. Han har lige friet og sagt, at han synes, vi skal lave en baby her i efteråret. Jeg vil gerne det hele sammen med ham. Men der er stadig øjeblikke, hvor jeg bliver skræmt over min store kærlighed til ham, og hvor jeg ikke har lyst til at elske ham så meget. For jeg ved, hvor meget han kan såre mit hjerte, og jeg får kvalme ved tanken. Men så minder jeg mig selv om, at jeg ikke kan gå gennem livet uden kærlighed og alt det vidunderlige, der følger med, fordi jeg er bange for at miste den igen. Det er simpelthen for tøset og defensivt, siger jeg til mig selv. Og så lader jeg mit hjerte elske ham lige så højt, som det har lyst til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej Matilde. Det er første gang, jeg kommenterer på din blog, men med sådan et indlæg, kan jeg ikke undgå at tilføje nogle ord.
    Jeg havde været sammen med min ekskæreste i 4 år, hvor jeg i slutningen af forholdet fandt ud af, at vi ville vidt forskellige ting i livet. Han havde f.eks. ingen ambitioner om at bo sammen. Så føler man sgu lidt at de år var spild af tid. Jeg blev single og følte mig afvist, vred og meget sårbar. Jeg besluttede mig for at holde en lang pause fra kærlighed og mænd – bare fokusere på mig.
    Jeg var både nervøs og skrøbelig, da jeg mødte en fyr, som viste stor interesse i mig. Jeg sagde til ham, at jeg var bange for at blive såret og han sagde, at han var bange for at såre mig. For jeg fortjente det bedste – hans ord. Det tog 2 måneder fra hinanden, før vi begge indså hvor gode vi var sammen og at vi ville fortryde, hvis vi ikke gav forholdet en chance. Vi bor sammen nu, er virkelig glade og planlægger en lang fremtid sammen.
    Min mening med dette er simpelthen bare at sige til dig, at det er fuldstændig forståeligt at du er bange for at være intim og at blive såret igen. Bare vær ærlig omkring det og vis at det er okay at være sårbar 🙂 Når du finder en person, som gør det hele lidt nemmere og respekterer dig, så ville du også kunne mærke, at det er en god person, du har fundet. Jeg havde opgivet på forhold, men nu tror jeg på det bedste igen. Det kommer, når man stopper med at vente på det (det blev vist lidt flødeagtigt til sidst :-P)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GG

    Jeg går bare rundt og er dybt frustreret. Jeg er 27(!) og har været single i freaking fem år. Jeg bliver ikke ligefrem pænere, yngre, tyndere eller mere attraktiv, mens jeg bare kan se alle veninder med glimtende forlovelsesringe på fingeren og høre om, hvordan de smider deres p-piller, så de kan lave børn.

    Jeg har opgivet kærligheden, og det gør mig virkelig ulykkelig. Når man kan se, at man ikke er værd at elske for andre. At andre ikke synes, man er dejlig og er kærestepotentiale.

    Jeg var 22 år, sidst jeg havde en kæreste. Det er sønderknusende, at man er sådan ikke, der ikke har potentiale for at blive elsket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Hej Matilde.
    Uh ja, efter for mange forhold med fyre som egentlig ikke gad mig havde jeg det ligesom dig. Kort før jeg blev 30 sagde det BANG. På den måde man kun ser på film. Jeg kunne bare mærke at han var rigtig for mig, han ville mig rigtig meget og jeg ham, men jeg turde ikke give mig helt hen. Han holdt heldigvis ved og fik hakket hul på den skal jeg havde lukket mig inde i. Lige nøjagtig i dag er det 7 år siden vi mødte hinanden i en kæmpe brandert. Vi er gift og har to skønne unger sammen nu.
    Jeg håber du finder en der kan åbne op til dit hjerte igen. Du fortjener det.
    Kh fra mig
    PS. Elsker dine indlæg og opdateringer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Matilde jeg er ikke særlig gammel (19) men er meget fokuseret på tanken om fremtiden, ønsket for børn og at jeg synes der er enormt lang tid til at jeg er færdig med min uddannelse. Da jeg ikke føler jeg rigtig kan gå i gang med det, som jeg ser som livet, finde en mand, få børn, hus og masser af kærlighed. Derfor er jeg stadig single da de fyrer jeg møder er vilde efter byen og maaange damer. Så jeg holder mig altid tilbage, har ikke lyst til at falde for nogen, da jeg ikke har tiltro til at de skulle have lyst til det samme som mig. Så går selv og er frustreret selvom du nok tænker, lev livet pige, men det liv jeg ser som nogen jeg gider, er familielivet ☺️
    Håber at det de andre skriver om med at en fyr bare ikke er til at lukke af for, sker for dig og du bliver lykkelig med ham ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyr

      Hey bare rolig. Jeg er lige rundet 30, selvom jeg er noget yngre af sind. Men både jeg selv og mange af mine venner når et punkt, hvor vi også bliver klar til den slags. Du finder os ikke i byen. Men ved at være social med dine venner, tage på cafe sammen og inviter nogen med i ikke kender helt så godt, men som virker flinke.
      Bare rolig, mænd vil gerne, vi skal bare lige være klar 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    En smuk klog kvinde, jeg kender skrev for nyligt denne, for mig, uforglemmelige sætning: “Så blev det en nat med et hjerte fuld af regn… Jeg har ikke passet på det denne gang – hvor var det godt! <3" Citat: Christina Sejr Poulsen. Nogle gange skal man se det smukke i smerten. Når du kan føle smerte kan du også føle kærligheden. Pøj pøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Det kommer igen :). det tager tid, men det kommer igen. Jeg har haft verdens bedste mand i 5 år .
    Nu er det mange år siden vi gik fra hinanden. Jeg finder aldrig det vi havde igen . MEN jeg er sikker på jeg finder noget andet godt engang. Har været single on and off- mest on 😉 i 8 år nu og savner en ske, en hånd at holde og en at lave morgenmad til.
    Så tænker du bare skal vente til det kommer af sig selv ,når du møder ham du har lyst til at nusse i håret og holde i hånden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så skal du læse med hos mig. Eller måske møde mig. Jeg kender til sæt det der. Brændt hjerte, Tinder – hele pisset. Men jeg fandt noget godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh. Jeg genkender smerten. Jeg har været single i 14 måneder. Jeg indså ikke, før for 2 måneder siden, hvor såret jeg har været siden min ekskæreste forlod mig. Jeg har datet på livet løs siden og så snart mændene kom tæt på, så smed jeg dem på porten. Det var dér, på en varm sommeraften for 2 måneder siden, hvor jeg var på date med den sødeste mand, at det gik op for mig, at: “Jeg vil ikke det her.” Jeg ville ikke date, men jeg ville heller ikke udsætte søde mænd, som oprigtig ønskede kærlighed, for min maneater-opførsel. Lige siden da har jeg fokuseret på mig; mit fysiske og psykiske helbred og hver dag bliver jeg en bedre udgave af mig selv.

    Jeg kunne komme med 100 forskellige motiverende quotes (som jeg selvfølgelig har screenshottet fra diverse steder), for at opmuntre dig. Giv dig selv tid og så kommer modet igen. We can do it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Åh jeg har det præcis ligesom dig. Ikke fordi jeg har fået mit hjerte knust. Men fordi jeg er bange for at brænde nallerne.
    Jeg har været i forhold, hvor der skete nogle ting, der gav nogle gevaldige hak i selvtillidsnøden. Og på trods af det er flere år siden, sidder det stadig. Det dér dårlig selvtillid er noget forfærdeligt noget.
    Og så synes jeg, jeg har været uheldig i forhold til dates, hvor jeg flere gange er blevet brændt af. Det skruer ikke just selvtillidsbarometeret i vejret 😉

    Og nu jeg er i gang vil jeg lige skrive: du er virkelig en kæmpe inspiration for mig. Virkelig. Du giver mig tro på, at jeg kan komme til at tro meget mere på mig selv. Det sker ikke over én nat, men jeg tror på, det kommer en dag. Jeg synes du er pisse sej, og jeg har så meget respekt for hvordan du har håndteret alt det, du har været igennem. Jeg kan kun forestille mig, hvor hårdt det har været – og stadig er. Kæmpe cadeau herfra 🙂

    PS. Det gjorde mig sgu tosset på dine vegne, da jeg læste den lede afvisning, du fik. Dumme nar. Tag dig ikke af sådan et fjols. Du er derimod tydeligvis langt OVER hans niveau, siden han er typen, der har behov for at skrive sådan til andre mennesker. Der findes desværre idioter – men de er også med til at gøre, at man så sætter endnu større pris på de ‘gode’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Min kæreste gennem 9 år gik fra mig, imens vi var på hver sin side af jorden. Jeg er ikke bange for at åbne mit hjerte igen, heller ej bange for at blive såret. For jeg har oplevet og overlevet det væreste. Og hvis jeg kunne det en gang, så kan jeg også igen. Jeg ønsker at tro på kærlighed og jeg ønsker at være åben overfor den, selvom min kærlighed og de tilhørende drømme blev knust.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Hvis man ikke tager en chance får man ikke en….
    Fik KNUST mit hjerte, det var barskt, hårdt og meget brutalt. Men lige pludselig stod en mand der som vil mig meget mere end nogen anden. Jeg har taget hans hånd velvidende han kan knuse mit hjerte endnu hårdere en før. Men jeg VIL have det liv. Mand, børn og familie. Så jeg vælger at tage chancen til den en dag er der… Håber det er nu❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anjaa

    Hej Mathilde.
    Jeg er nogenlunde ny til at læse din blog og er vild med den. Du er så DEJLIG ærlig og fortæller det, som vi alle tager os i at sidde at tænke.
    Din snak om dit hjerte som er hemetrisk lukket, syntes jeg er en fin beskrivelse for, hvordan man kan have det nogengange. Og om det forbliver lukket eller ej, ved man aldrig. Mit gæt et NEJ. Men det er ikke altid man kan se hvornår det er at det åbner sig lidt og nogen får en plads.

    Indtil da, så nyd alle de ting du skriver du elsker. Jeg tror bestemt at det er vejen til at dit hjerte kan åbne sig igen. Det er min filosofi, man skal have det godt med sig selv og de mennesker man elsker at omgåes, før man kan skabe plads til en anden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sally

    Kære Mathilde.
    Jeg har det på præcis samme måde som dig. Jeg er også 28 og har også været single i en længere periode (lidt over to år). Efter at have brændt mig gevaldigt, grædt, grædt og grædt og til sidst trukket mig fra alt, hvad der havde med mænd og intimitet at gøre. Jeg nød, at jeg ikke var forbundet følelsesmæssigt til nogen, fordi jeg på den måde heller ikke kunne blive såret. Det var simpelthen en lettelse. En rigtig usund lettelse, tror jeg. Nu er jeg så kommet dertil, hvor jeg på tankeplan virkelig gerne vil finde en kæreste. Fordi jeg savner tosomheden og gerne vil være nogens kæreste igen. Men hver gang jeg forsøger føles det ikke rigtigt, og jeg trækker mig hurtigt igen. Jeg er indimellem så bange for, at det er fordi jeg ikke kan finde ud af det længere. Men samtidig ved jeg godt, at man selvfølgelig heller ikke kan forvente at forelske sig i hvem som helst. Jeg er der nu, hvor jeg tror på, at jeg skal nyde mit liv bedst muligt, være glad for mig selv og min familie, veninder og arbejde. Og når han så en dag står der – med nøglen til mit forkludrede hjerte – så begynder det hårde arbejde med at turde knytte sig til nogen igen. Men først, når jeg møder ham, som jeg har lyst til at åbne op for. Hvor jeg på en eller anden måde ikke kan lade være.
    Tak fordi du skriver om alt det svære. Det er så forbandet rart, når folk tør vise, at ikke alt er perfekt, og i stedet hælder lidt ud af, hvordan det er, når man ikke får opfyldt alle sine håb og drømme, men må kæmpe for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

S-K-O-E-N-E!