Om at skide på det

Jeg elsker mænd. Mere testosteron tak!

Sponsoreret

Ny undertøjskollektion fra Opel gør tøsedrenge til mænd!

De er måske ikke lige min målgruppe – de mænd der. Altså jeg elsker mænd, bevares. Men jeg tror at flertallet af mine læsere er kvinder (og tak for jer!). Alligevel har jeg sagt ja til denne kampagne – fordi den sætter fokus på noget som jeg synes er vigtigt. Testosteronniveauet hos danske mænd falder stødt. Den udvikling sætter Opel fokus på ved at lancere Ride Comfortably by Opel som starter i dag, faktisk LIGE NU! Det er en kollektion af gratis underbukser til mænd, som booster deres manddom ved at være behageligt at have på og med stor komfort og ventilation (høhø). Det kræver nemlig sin mand at være mand nu om dage. Det kan godt være svært at holde trit med os kvinder og jeg synes ærlig talt ikke der er noget særlig sexet over en mand, som er vag og ikke tør banke sig på brystet i ny og næ. Er det bare mig? Testosteron har en stor betydning for mandens sexlyst og selvtillid – og det kan ingen af os jo undvære..

Opels bilforhandlere oplever hvordan den moderne mands overgangsritual til voksenliv sker, når han skal købe sin første stationcar og dette stiller store krav til manden og hans selvtillid – både som forsørger, far og fanden-i-voldsk ven.

”Det kræver mod, modenhed og styrke at træffe voksne valg, der tager hensyn til de mange sider af livet, som den moderne mand skal rumme. I dag er én af de helt store identitetsmarkører, interessant nok, at købe en stationcar. En bil er nemlig ikke bare en rullende jernkasse. Den er personlighed. Drømme. Status. Og så afslører den mange gange mandens forhold til hans egen maskulinitet. En stationcar symboliserer mindre mystik og traditionel maskulinitet end fx en sportsvogn. Til gengæld siger den: “Jeg er vigtig for andre end mig selv. Der er nogen der regner med mig – og det kan de trygt gøre!”. Dét er højstatus i dag”, udtaler kultursociolog Emilia van Hauen.

CloseUp_D

Som et led i dette års lancering af den nye stationcar, Opel Astra Sports Tourer, lancereres Ride Comfortably by Opel som er en undertøjskollektion, der tager kampen op mod danske mænds dalende testosteron og giver den danske mands skridt de bedste forhold, så han kan blive klar til at købe en stationcar. Jeg er ved at være 30 år – jeg tænker altså over om den mand jeg dater er klar til familie eller ej. Det må jeg indrømme. Men underbukser tænker du?

Ride Comfortably by Opel er designet med inspiration fra tysk bildesign og danske lingeri-eksperter. De har nemlig skabt de testosteronvenlige underbukser (ja det var også en sætning jeg aldrig havde læst før) med udgangspunkt i features fra den nye Astra Sports Tourer – med særligt fokus på ventilation, materialer og design. Komfort har været vigtig i udviklingen af disse underdrenge, derfor er der i underbukserne udviklet en gylp inspireret af linjerne i samtlige af Opels bilmodeller, der sørger for nem adgang til mandens manddom (ikke dumt. Undskyld mor).

Skaeg_B

Ventilation er – om det er i en bil eller mandens underliv, uvurderligt. Derfor er den innovative vævningsteknik i Ride Comfortably by Opel særlig vigtig. Et varmt underliv er lig med ubehag og kan næppe booste mandens testosteron. Derfor er der til underbukserne valgt en netstruktur, der ventilerer mandens ædlere dele og skaber et klima, der kun overgås af commando-teknikken (ja det står der!). Sidst men ikke mindst er der ikke gået på kompromis med materialevalget, hvorfor underbukserne er produceret i 100% bomuld. Kort sagt: mandens underliv kan ånde frit.

De testosteronvenlige underbukser er gratis og kan bestilles på ridecomfortably.dk. Bestil dem – dit underliv vil takke dig. Og måske du kommer tættere på købet af din første stationcar. Jeg bestiller et par til min kommende mand. Bare for at være på den sikre side..

Bestil gratis underdrenge her!

#RideComfortably #Opel #AstraSportsToure

Sponsoreret

   

3 kommentarer

  • Sofie

    Hej Mathilde!
    Jeg har fulgt med længe og holder meget af din blog. Men jeg ville ønske at du reflekterede lidt mere over den måde du nogle gange fremstiller køn på. Dette indlæg er simpelthen for fastforankret i nogle helt oldnordiske kønsroller og jeg synes egentlig at du burde have mere integritet end til at bringe den slags.
    Ordet tøsedreng er et af de mest sexistiske skodord jeg kender – netop en udpensling af hvordan det at være kvinde i sig selv er svagt og ikke ønskværdigt. Tonen i hele indlægget er virkelig kønsstereotypt og indikerer at der er én rigtig måde at være mand på.
    Det virker måske som en lille bagatel, men det er jo netop en lang række småting der gør at der i den grad stadig gøres forskel på køn. Mange små ting bliver til store ting.
    En helt anden ting – er der virkelig en videnskabeligt bevist sammenhæng mellem testosteronniveau og velventilerede kønsorganer? Det virker ikke særlig godt underbygget.
    Jeg holder som sagt generelt meget af din blog men jeg synes virkelig at kvaliteten er i bund her.
    Jeg håber at du vil læse min kommentar som konstruktiv kritik og ikke som et surt opstød.
    Kh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Sofie

    Måske har jeg ikke læst indlægget grundigt nok men jeg ser slet ikke en dårlig fremstilling af mandekønnet fra Mathildes side??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Anna – jeg synes hele samarbejdet er problematisk. Jeg synes ordvalg som tøsedreng er problematisk og jeg synes at en søgen efter at “en mand skal være en mand” er problematisk og ekskluderende.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at skide på det