Vind 2 måneders medlemskab til crossfit!

Evig kærlighed

busters_verden

Evig kærlighed. Ubetinget kærlighed. Kærlighed som gør ondt. Sorg er kærlighedens pris. 

Jeg synes fandeme ikke, at det er et fedt indlæg at skrive. Men. Jeg er altid ærlig her på bloggen. Bloggen er en slags dagbog for mig, som jeg glemmer at så mange læser med i. Men det gør mig ingenting. Jeg er åben af natur og i min verden er der ikke mange ting, som er hemmelige og som skal fejes ind under gulvtæppet. Fuck alle former for tabuer.

Sandheden er, at jeg sejler. Det virker og ser måske ikke sådan ud, når jeg dagligt spammer min instagram, min facebook og skriver her på bloggen. Det er nok fordi jeg har prøvet at fortrænge det. Fortrænge at jeg stadigvæk betaler af på: kæreste-smuttede-med-alle-møblerne-med-sin-kærlighed-og-så-sig-aldrig-tilbage-efter-7 år-som-par-krisen. 

Det irriterer mig af helvedes til. Jeg er pisse, pisse træt af det. Jeg er træt af ham. I virkeligheden handler det ikke så meget om ham – det handler om at jeg er blevet svigtet i sådan en grad, at jeg har svært ved at tro på kærlighed igen. For jeg troede på ham og jeg. Jeg var sikker. Han var den, han var ham. Og hvor viste han sig ikke at være nogen af delene. Skidt pyt med ham, han er dårlig energi og jeg tænker ikke så meget på ham længere. Men han har såret mig så dybt, at jeg ikke kan åbne mig. Der er lukket. Hermetisk. Jeg har talt om det før og jeg tror at det er en fase (eller hvad??), men lige nu fylder det rigtig meget indeni. Jeg møder så mange (okay et par stykker i ny og næ), men jeg kan ikke. Jeg kan ikke holde i hånd, jeg kan ikke fortælle om min fortid, min nutid eller om fremtiden. Jeg gider ikke fortælle om mig selv. Jeg siger ikke rigtig noget. Jeg lytter – og det er jeg blevet virkelig god til, for så behøver jeg ikke tale om mig selv. Jeg kan ikke sove sammen med andre længere, det er alt for tæt og det føles grænseoverskridende. Jeg føler at min ekskæreste har ødelagt mig. Jeg var en åben, let-tilgængelig pige før. Jeg var imødekommende og smilende. Jeg smiler stadigvæk, for jeg er som sådan glad, men mit hjerte er lukket. Kun de mennesker som var derinde før fadæsen, får lov. Nye tilkomne får ikke en chance.

Jeg mødte en mand. Han var skide dejlig, sjov, flot og enormt indfølende. Jeg var ikke forelsket i ham, men jeg kunne rigtig godt lide ham og jeg blev glad, når han var i nærheden af mig. En dag kiggede han på mig og sagde: “Hvorfor skal du være så hård? Du er helt umulig at lære at kende. Jeg er træt af at prøve”.

Og det var dét. Måske var han ikke den rigtige, hvad fanden det så end betyder. Men det siger det meget godt. Jeg er ødelagt indeni, mit hjerte er lukket, forseglet. Jeg kan ikke lave det om lige nu. Jeg kan simpelthen ikke. Det at holde i hånd er grænseoverskridende for mig. Jeg synes det er akavet og jeg bryder mig ikke om det. At ligge i ske finder jeg tåbeligt og jeg gider slet ikke søde ord og nus på kinden. Hvordan blev jeg sådan her?

Det er kærlighedens pris. Jeg er i sorg, endnu. Fordi jeg blev sådan svigtet. Og fordi jeg elskede så enormt højt. Jeg ved godt at det sikkert er en fase, men lige nu fylder det og lige nu er jeg så ked af, at det skal være sådan. For jeg vil gerne. Men jeg kan ikke.

#dueraldrigalene

   

15 kommentarer

  • Isa

    Jeg kigger med på din blog indimellem, og jeg synes det har været meget tydeligt at du ikke har det så godt som du har prøvet at give udtryk for. Dine øjne og så måske netop behovet for at fortælle hvor langt du er kommet og hvor godt du har det, giver dig meget tydeligt væk.

    Derfor gør det mig også glad at høre, at du til trods for det stadig kan være ærlig for dig selv (og os, i dette tilfælde) og mærke efter. Man lærer hurtigt at andre mennesker ekstremt nemt kan opfange hvis man skjuler sådan nogle tunge følelser som dig. Men det er et flot skridt mod heling! Har du overvejet at snakke med en professionel omkring de følelser, som det lyder til fylder meget for dig i dit kærlighedsliv? Det kan være en god investering (er min egen erfaring).

    Jeg tror på dig og på at du går noget godt i møde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Kære Matilde.
    Jeg hepper på dig. Du bliver forelsket i en dejlig mand en dag, det er jeg sikker på.
    Jeg kom til at tænke på noget, og du behøver ikke kommentere på det, det er bare en tanke: Har du snakket med din eks siden jeres brud? Altså ikke bare praktik og “hej, hvordan går det, bla bla”, men sådan rigtigt snakket med ham og fortalt hvad du mener, han har gjort (eller måske ikke gjort)? Tænker bare, at det måske vil være godt for dig at få konfronteret han med de følelser der sidder fast i dig og få det ud af dit system ..

    Tak fordi du er ærlig når det handler om de svære ting. Er sikker på det kan hjælpe mange som er i en lignende situation. Jeg synes du er sej 🙂
    Knus Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Kære Maja. Tak for din utrolig søde og nærværende besked. Det betyder meget for mig, når jeg får ord tilbage fra jer, som læser med. Så tak for dem <3 Jeg har talt med min ekskæreste og givet ham et indblik i, hvor svært det har været for mig – desværre uden held, hvis man kan sige det sådan. Tak fordi du læser med! KH Matilde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Matilde,
    Det du skriver – og alt du deler – rører mig dybt. Jeg har så meget brug for at høre, at jeg ikke er alene med mine følelser og tanker – og at det nok ikke er så unormalt at have det som jeg har det.
    For halvandet år siden forlod min kæreste gennem 7 år mig. Vi havde ikke haft det nemt, da jeg de sidste tre år af vores forhold var ramt af stress – men jeg havde aldrig været i tvivl om at vi nok skulle klare det – for det var jo os! Halvanden måned efter døde min mor efter kort tids kræft sygdom. Min verden brast, og jeg havde slet ikke plads til at rumme alt den sorg.

    Min omgangskreds og familie syntes det er hårdt at se på at jeg “ikke er kommet videre” – og jeg kan mærke at nu syntes de snart jeg burde gøre noget andet for at komme over kærestesorgen.
    Men jeg gør hvad jeg kan – jeg er begyndt at løbe, og jeg prøver at komme ud hver dag – om det bare er på en gåtur. Og jeg kan selv se små fremskridt – men nogle gange er der også bare kæmpe tilbageskridt.
    Jeg er 37 år – og oveni det hele ligger der en kæmpe frygt for, at jeg aldrig finder kærligheden igen – og at jeg ikke når at stifte min egen lille familie.
    Men når jeg har gode perioder kan jeg godt se, at det skal have lov til at tage den tid det tager – og at jeg først kommer videre af det når jeg er klar.
    Jeg tror ikke man kan forcere sådan en stor sorg til at forsvinde. Den vil blive en del af ens liv som man lærer at leve med – men den vil altid være der et eller andet sted.
    Jeg håber du (og jeg selv) snart kommer til et sted, hvor det er mere overskueligt at bære rundt på sorgen. Så livet igen føles lidt lettere.

    Mange knus fra Tina #dueraldrigalene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Kære Tina. Tak for dine fine ord, det rører mig meget at du skriver så åbent her på bloggen. Tak for det! Det gør mig ondt, alt det du har været udsat for. Hvor er verden dog et uretfærdig sted sommetider – for nogle mere end for andre. Mennesker omkring os vil gerne have vi kommer videre, for vores egen skyld, men også fordi det er “nemmest” at være i nærheden af. Du skal tage dig al den tid du har brug for. Det gør jeg. På trods af at mange synes jeg er for længe om det og er blevet alt for kantet og hård af det. Jeg tror på at der venter os to det bedste <3 Held og lykke. Kh Matilde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg kommentere ikke særligt tit på dine indlæg, men har læst med i rigtigt mange år – Men i dag fik jeg lyst til at fortælle dig, at du du gør en pige i starten af sine 20’ere sindssygt rørt med dine indfølende indlæg.
    Det er en gave du har fået at kunne åbne dig, som du gør overfor så mange mennesker.
    Du lyder til du skriver som du taler og det gør så enormt personligt. En verbal gave.
    Du er en KÆMPE inspiration.
    Bliv ved med hvad du gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Kære du. Tak fordi du læser med og har gjort det i så mange år, det er jeg virkelig, oprigtig talt glad for! Jeg er glad for at du kan bruge mine ord til noget i dit eget liv. Det motiverer mig til at fortsætte! <3 tak! Kh M

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Altså Mathilde, gang på gang bliver jeg rørt af dine ord – du er simpelthen så autentisk og empatisk- Der er så meget kærlighed til dig i fremtiden, det ved jeg! Men jeg ved også, hvad du slås med lige nu. Jeg slås også. Det er rart at høre engang imellem at man aldrig er alene. Tak for det. Tak for dig. Håber det kan gi dig lidt glæde og ro at vide at DU gør en forskel for mange. Bare ved at være dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Kære du. Det er nok de pæneste ord jeg har hørt om mig selv, længe. Autentisk og empatisk er så grundlæggende værdier i den måde jeg gerne vil være menneske på, så det gør mig meget glad at du skriver sådan om mig. Og tak fordi du skriver, så føler jeg mig ikke alene. Jeg ønsker dig det bedste, det vil komme til dig. Det ved jeg <3 KH M

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    ❤️ – et hjerte fortjener du.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Hvor er du bare rar. Mange tak!! Lige hvad jeg trængte til. Knus og kram M

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Kære Matilde,

    Tak for din ærlighed – gang på gang. Jeg ved, at mange finder trøst i dét, du skriver, for så føler man sig pludselig ikke så alene.
    Jeg har haft det som dig. Jeg blev forladt af manden, jeg troede, jeg skulle stifte familie med. Her over 3 04 efter gør det stadig ondt – ind i mellem. Det er først NU, at jeg for første gang kan åbne mig lidt op for en fyr. Jeg har tidligere forsøgt at date, men det duede bare ikke. Det var ikke ham. Jeg troede virkelig aldrig, at det ville blive anderledes, men det gør det!!!!! Men det tager tid. Hold hovedet over vande, søde du. En dag, når du er klar, vil du gribe kærligheden igen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smilla

    ❤ hvor er det vildt du er så ærlig ude til hele dk og verden. Men det er rart at læse at andre kan have det præcis på samme måde som jeg. Som andre skriver tager det tid..Men det skal nok komme..den helt rigtige..på det helt rigtige tidspunkt og det ikk er kompliceret..knus fra en læser som elsker at følge med på insta og blog❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    #duerikkealene 🙂
    For mig tog det 7 lange år fra jeg blev forladt til jeg sådan rigtigt lukkede en mand ind igen. Men da jeg først fandt ham var det bare helt naturligt! Jeg har været på et hav af dates og snakkede med mine veninder om dem, nogle mente jeg var for kræsen, jeg holdt fast i, at det var fordi det ikke var rigtigt! Da jeg mødte min kæreste, sagde min veninde til mig første gang jeg fortalte om ham, at jeg lød fuldstændig anderledes i forhold til de dates jeg tidligere havde været på. Ingen forbehold og ja ja nu må vi jo se… ham her var den der fik mig åbnet op igen og som jeg turde lukke ind! Nu har han været her i 7 år, et barn og et til på vej og i sommer friede han til mig 💕 Det kan lade sig gøre, når bare det er den rigtige! Men nogle gange tager det bare tid! Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kære Mathilde. Åh jeg kender. Eller.. Jeg blev single i tirsdags efter over to år og selvom det var en fælles beslutning, er det da mega hårdt. Du er sej at du bare har så meget power og energi på trods af at livet er svært. Det har jeg kæmpe stor respekt for. Ønsker dig alt godt.
    Kh Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind 2 måneders medlemskab til crossfit!