Drik med god samvittighed (pas lidt på din verden)

Irriterende køn?

On the set of Let's Make Love

Det har været lidt undervejs, dette indlæg. Fordi jeg virkelig har tænkt meget over det. Jeg var sammen med nogle veninder for et stykke tid siden, vi hyggede en aften med rødvin og sladder og talte om det, vi piger nu taler om. På et tidspunkt falder snakken på en pige, som vi alle sammen kender. Ikke godt, men i vores omgangskreds. Hun er helt utrolig smuk, og så er hun tilmed hamrende sød og dygtig til sit erhverv. Én af mine veninder siger så dén sætning, som jeg har tænkt så længe over siden: “Hun er køn. Irriterende køn“.

Jeg sagde ikke noget, fordi der var et eller andet i den sætning, som ramte mig. Jeg elsker min veninde, men jeg blev alligevel voldsomt provokeret. Hvad fanden skal det betyde? At man nu kan være køn på en irriterende måde? Det som provokererede mig var, at hun (min veninde) blev irriteret over en andens skønhed. Går der noget af hendes egen skønhed, at en anden kvinde også er smuk? Nej – det tror jeg ikke. Til gengæld bliver man altid lidt mindre tiltrækkende, når man taler grimt om andre. Særligt når personen ikke er til stede.

Hvorfor skal vi kvinder så ofte sammenligne os, med andre kvinder. Konkurrerer og måle hinanden efter mærkelige og umulige skalaer? Jeg gider det ikke. Livet er for kort. Jeg kan da snildt kigge på en anden kvinde og tænke, at hun er smuk og har noget flot tøj på. Men derfor tænker jeg altså ikke mindre om mig selv. Jeg vender det ikke imod mig selv. Men det er noget jeg har lært og det er noget, som jeg er meget bevidst om. Og det er ikke fordi at jeg kan lade være med at sammenligne med selv med andre, hver eneste gang. Men som oftest. Fordi de andre kvinder har jo intet med mig at gøre. De kan være gudesmukke, det bliver jeg jo ikke grimmere af. Kvinder i min omgangskreds kan have mere succes end jeg, det bliver min succes jo ikke dårligere eller mindre af.

En anden kvinde kan simpelthen ikke være irriterende køn. Det kan ikke lade sig gøre. Det kan aldrig være irriterende at en anden kvinde er køn og smuk. Du er som du skal være – ligegyldigt hvordan andre ser ud.

FYI: Jeg har talt med min veninde om det og om indlægget her. Hun forklarer at hun føler sig mindre værd, når hende den anden er til stede og at hun føler sig utjekket og klodset. Det har noget med hende selv at gøre, ligesom det altid har, når vi taler grimt om andre. Det handler altid om noget inde i os selv. En usikkerhed, en frygt. Vi kender den allesammen. Og min veninde fik også noget at tænke over, ligesom jeg havde tænkt over hendes kommentar. Og vi er stadigvæk veninder <3

#fuckidealet

   

6 kommentarer

  • Karoline

    Jeg har også en veninde der er irreterende køn.. Man kan fandme ikke finde en fejl på hende! Jeg sagde det til hende engang, og hun synes jo selv hun havde masser af fejl og mangler.. Det viste sig hun havde det på samme måde med mig, hvem havde set den komme – jeg havde i hvert fald ikke!! Hun er en af mine bedste veninder, og jeg elsker det pigebarn – også selvom hun er pisse perfekt ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Jeg kommer til at tænke på noget jeg har læst for et stykke tid siden, som jeg bruger som mantra, når jeg bliver jaloux på andre kvinders skønhed eller usikker på mit eget udseende:
    “You don’t have to be pretty like her, you can be pretty like you”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Jeg har aldrig kunne forstå, man kan blive jaloux på sin venindes udseende. Man kan beundre og se op til en veninde men at blive jaloux gør intet godt for én. Det er noget jeg satte mig for at arbejde på ret tidligt. Jeg sagde faktisk til mig selv: hold nu op med at blive jaloux- det gør intet godt for noget. Brug i stedet jalousifølelsen som en inspiration og en ambition om at ændre noget hos dig selv. Det lykkedes meget godt og det er en befrielse. Jeg synes det er irriterende at også de smukke kvinder skal høre for deres skønhed og de mærker vel lige så godt som andre når kvinder udgyder deres passiv-agressive adfærd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vi har nok alle tænkt ‘irriterende køn’ om en anden kvinde. På samme vis, er der nok mange, der engang imellem tænker ‘godt det ikke er mig’, når de passerer én, der lige er lidt tykkere eller lidt mere kikset end dem selv, på gaden. Man skal hvile rigtigt meget i sig selv og sine egne livsvalg for aldrig at have behov for at hævde sig selv ved at ‘nedgøre’ andre. For mig at se er dét idealet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gabriella

    Du virker bare som det lækreste menneske altså. Godt indlæg, kvinder spejler sig nemlig meget i hinanden, og ud af det opstår desværre tit en slags mindreværdfølelse eller jalousi. Og det er skørt jo! For vi er alle så smukke, og skal komplimentere hinanden til skyerne!! Lift eachother <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Super relevant indlæg! Da jeg selv (for længe siden) legede lidt med at blogge, var jeg også tæt på at poste et indlæg med samme emne. Nåede bare aldrig at få det skrevet.

    Det handler nemlig altid om én selv, når man vælger at tale grimt om en anden kvinde. Eller bare at være irriteret og ubehøvlet i hendes nærvær.

    Jeg kan selv blive enormt intimideret af smukke/kloge/succesfulde kvinder, fordi jeg kommer til at føle mig mindre værd. Føle at jeg ikke er god nok. Men det ER jeg jo. Jeg er mig, ligesom jeg skal være! Men når man er opvokset i et samfund, som nærmest opdrager én til at sammenligne sig med personen ved siden af(og forsøge at gøre alt bedre end denne!), ja så er det altså svært ikke at gøre det 😉 Men jeg øver mig! Og er blevet meeeeget bedre til ikke at sammenligne. For det kommer der intet godt ud af.

    Jeg var en del jaloux i starten af mit nuværende forhold. Og det bundede big time i manglende selvværd. For jeg var jo sten sikker på at så snart han mødte én af de her smukkere/klogere/mere succesfulde kvinder, så ville jeg ryge ud af døren med et bump…. Men jeg har heldigvis med tiden fundet ud af, at han slet ikke ønsker at skifte mig ud. At jeg er lige som jeg skal være <3 Og så er alt godt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drik med god samvittighed (pas lidt på din verden)