Den der nederdel og den der sweater og de der støvler

Mit sidste brev til min lillebror

p8040101

Jeg sad med min telefon forleden og kiggede på gamle noter og ryddede op. Pludselig dukkede teksten nedenfor op på min skærm. Jeg frøs. Jeg skrev ordene dagen efter min lillebror døde. Jeg skrev dem på min telefon, i mine forældres soveværelse, mens jeg sad på gulvet og jeg græd ikke. Jeg var i chok. Jeg skrev senere ordene ned på papir og lagde det i min lillebrors kiste. Sammen med et billede af os sammen. Jeg er stadigvæk ikke nået dertil, hvor jeg kan sætte pris på de 23 år jeg fik sammen med ham, men jeg håber at jeg en dag kan se sådan på det. Lige nu fylder savnet meget og det virker helt surrealistisk at jeg aldrig skal se ham mere. Var han ikke sød at kigge på? Billedet er fra vores familieferie på Kreta og han hadede når jeg tog billeder af ham – men dette fik jeg og jeg er så dybt taknemlig for, at jeg har det. Her er et uddrag:

“Elskede lillebror. Jeg har elsket dig hele mit liv. Hvor skal jeg gøre af al den kærlighed jeg har til dig nu? Jeg elsker dig på en helt særlig måde, hvem skal jeg elske sådan nu? Jeg har aldrig kunne være vred på dig, og det er jeg heller ikke nu. Men jeg kommer til at savne dig og mangle dig mange gange resten af mit liv. Du har altid passet på mig og du kendte mig allerbedst. Du ville altid holde i hånd og du var så kærlig overfor mig. Ingen kan nogensinde kramme mig som du. Det sidste jeg sagde til dig var at jeg elskede dig, vi har lært af mor og far at sige sådan til hinanden og hvor er jeg glad for at du vidste det. Kære lillebror, kæreste elskede Rasmus – tak for 23 år sammen. Tak for al den kærlighed du gav mig, den omsorg og tak fordi du prøvede at lære mig at leve mere i nuet og slappe lidt af. Jeg vil lytte til dig nu så du kan kigge ned på mig og smile og se at jeg godt kan være ligeglad med hvad andre tænker om det jeg gør og hvordan jeg er. Kære lillebror, kære barndomsven, kære allerbedste ven, jeg stopper aldrig med at elske dig. Sov godt min skat”.

Husk – du er aldrig alene. Jeg skrev det her brev for snart fire år siden. Jeg har været dernede, hvor der er kulsort og hvor jeg havde svært ved at se hvorfor jeg skulle leve videre. Uden ham. Det har og er en kamp, men jeg giver ikke op. Jeg skylder min lillebror at kæmpe og jeg skylder ham at skabe mig et godt liv. Og jeg er godt i gang. Pas på dig selv og hvis du har søskende, så husk at fortælle dem hvor meget du elsker dem. Også selvom de kan være træls. Kys.

7 kommentarer

  • Camilla

    Jeg syntes at det er så beundringsværdigt at du deler så åbent og jeg er glad for at du gør det.
    Jeg mistede min far lige pludseligt og jeg fandt ham, så jeg relatere også ret stærkt til hvad du skriver og det betyder meget, for som du ved, føler man sig tit enormt alene.
    Så, jeg er glad for dig og det du gør, selvom jeg ved at det sommetider må gøre pisse ondt eller være svært at dele de tanker du har 💕.
    #duerikkealene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kære Mathilde.
    For at lyde mega stalker-agtig, så har jeg sådan lyst til at møde dig og give dig en kæmpe krammer. Jeg følger med her i dit univers – og i særdeleshed på snappen – og jeg elsker at få lov til at følge med. Jeg er mor til to små banditter, og jeg beundrer sådan det forhold du har til dine forældre. Det er ikke alle der kan finde ud af, at stå sådan sammen efter en livskrise af den aller værste som jeres, men I formår at være i det og det er afsindigt livsbekræftende. Jeg selv har min søster, men har mistet det meste af min familie til misbrug og har en far som er en sporadisk del af mit og mine børns liv, som følge af hans misbrug.
    Livet er så fucking fantastisk og sindssygt skrøbeligt og jeg synes at du er så sindssygt sej! Ikke alene deler du alle nutidens ideal-kampe med hele Danmark, men du deler også ud af dig selv på en måde, som gør at vi kommer lidt ind under huden på dig, og det er bare så sindssygt stærkt!
    Tak for dig kære Mathilde, du er sej og stærk og jeg er sikker på at din lillebror er ovenud stolt af dig.
    Ps. Jeg bor i verdens bedste by Svendborg, og jeg giver altid en kop nescafé😉♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære M, jeg læser din blog med beundring og tit smil på læben. Du virker som så dejligt et menneske. Tak for dig og ønsker dig alt det allerbedste også når det er svært. Kærligst Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg var engang til en begravelse hvor præsten sagde ” Sorg er kærlighed, vi ikke længere har noget sted at give”. Jeg syntes,at det var så rigtig sagt. Jeg er imponeret over den tilgang du har til livet og at du dele ud af noget så personligt. Jeg er sikker på,at der sidder mennesker ude bag deres skærme, som finder en stor trøst i din indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kære Matilde. Jeg følger din livsrejse hver dag på Instagram, og engang imellem læser jeg på bloggen. Jeg har lige læst 4 dele om, hvad der skete med din elskede lillebror. Jeg synes du er så fandens sej, at du bare skriver dine følelser og oplevelser til os læsere. Jeg sidder stadig med en klump i halsen efter at have læst dette. Intet menneske burde udsættes for sådanne hårde oplevelser i livet. Stor respekt for, hvordan du tackler det hele. De varmeste tanker fra Camilla ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Kære Camilla. Tak af hjertet for dine fine ord. Jeg blev meget rørt. Tak. Virkelig. Jeg er glad for at du følger med. Ønsker dig alt det bedste <3 Knus og kram Matilde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Kæreste Matilde
    Puha del 1-4 hvor er det bare så smukt, ærligt og MEGET autentisk skrevet ….Tårerne trillede mens jeg læste din historie… Jeg har fulgt med på instagram og lidt her på Bloggen men aldrig helt vist hvad der havde gjort dig så ulykkelig -Nu giver det hele så meget mere mening. Du er sej og super smuk ved godt at dette ikke heler dine sår men du skal alligevel vide det!
    Jeg kan ikke forestille mig hvor dyb din smerte har været men drage en lille parallel til den dag 26/1 -2002 hvor jeg mistede min far. Jeg sidder stadig med en klump i halsen….. Intet menneske burde udsættes for sådanne hårde oplevelser i livet. Stor respekt for, hvordan du tackler det hele,og TAK for dig og at du deler dette med os læsere De varmeste tanker og god energi fra Katja (@billersen)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der nederdel og den der sweater og de der støvler