Det du ikke dør af, gør dig stærkere. Min bare røv.

Status på det der kærligheds-show

singlefabulous

Det er ikke sjældent at jeg bliver spurgt. Spurgt om jeg har en kæreste, om jeg dater, om jeg ser nogen speciel, om jeg er forelsket.

Svaret er nemt, svaret er helt enkelt. Nej. Jeg har ikke en kæreste, jeg dater ikke, jeg ser ikke nogen speciel, jeg er ikke engang tæt på at være forelsket.

Det kan virke nedslående, når jeg skriver det sådan. Særligt for mit eget vedkommende, tænker jeg. Men sådan forholder det sig altså. Jeg orker det nemlig overhovedet ikke. Jeg har ingen app’s til formålet, jeg siger nej til de mænd som forsøger sig, jeg afviser alt hvad der overhovedet er af mandlig kontakt i mit liv.

For jeg kan ikke. Jeg er som sådan ikke i kærestesorg længere (THANK GOD!), men hold nu kæft hvor jeg stadig betaler af på dén omgang. Jeg tør ikke. Det er nok det rigtige ord. Jeg kan ikke, jeg vil ikke, jeg tør ikke. Ikke om jeg nogensinde skal tilbyde nogen at knuse mit hjerte, ikke om jeg nogensinde skal give nogen mulighed for, at gøre det. Det har taget mig omtrent to år, at komme mig over min ekskæreste. Det har kostet blod, uendelige tårer, ufattelig med tristhed og hjernedødt meget snak og ævl. Dét vil jeg ikke gøre igen. Dét kan jeg ikke igen. Ikke én omgang mere. Det ville jeg briste af.

Min far siger, så klogt, at jeg skal turde. Men jeg tør ikke. Jeg vil ikke. Jeg kigger slet ikke efter en kæreste lige nu. Dating siger mig ingenting. Lige nu er jeg glad for at være alene og lige nu forsøger at jeg finde mig selv i dét. Det skal have tid, jeg skal have ro og jeg kan ikke forhaste tingene, forhaste processen. Jeg bliver nødt til at være tålmodig, selvom det godt kan være så forfærdeligt ensomt. Jeg er 29 år. Jeg går i mit fucking 30.år. Men. Jeg er ved at være der, hvor jeg har det godt alene, hvor jeg nyder at bo alene. Og dét vil jeg fandeme også have lov til at nyde. Nyde at være mig selv. Nyde at jeg er totalt selvstændig og kan gøre lige hvad der passer mig.

Planen som jeg havde for mit liv, blev ikke som jeg havde forudset. Det har krævet kræfter at komme mig over. Men nu er der nye planer. Og jeg glæder mig til at fortælle jer om dem, snart.

Indtil videre er jeg single og glad. Glad for det liv som jeg har skabt. Skabt på egen hånd. Selvstændighed er røvhamrende hårdt og ensomt, men det er også givende og det giver selvværd. Hvis du har det som jeg, så fortsæt. Du er på rette vej. Det lover jeg dig.

#dueraldrigalene

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det du ikke dør af, gør dig stærkere. Min bare røv.